Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen III (2016-19)
Tale

Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale på Dansk Erhvervs Årsdag den 16. april 2018

Det talte ord gælder

 

 

 

Tak for invitationen.

Dansk Erhvervs Årsdags er en tradition, jeg ser frem til.

En forårsbebuder. I år er sommeren ligefrem faldet her i midten af maj måned.

Og en lejlighed til at sige tak til Jens Klarskov og til Jens Mathiesen for et godt samarbejde. I Disruptionrådet. Og mange andre steder. Altid i konstruktiv dialog.

Dansk Erhverv sidder ikke fast i fortiden. I gør klar til fremtiden. I dag under overskriften ”Vision og virkelighed.”

Vi lever i en tid, hvor de teknologiske muligheder ikke bare vokser. Men nogle steder stryger afsted i højt tempo.

Bare ét eksempel er den avancerede computer, som vi alle har i lommen. Den fungerer også som telefon.

Jeg er gammel nok til at huske, dengang man kunne leje en mobiltelefon. Det gjorde vi, da jeg stillede op til mit første nationale valg – til Europa-parlamentsvalget i 1989.

Eller rettere en bil-telefon. For den var så stor og tung, at den lå permanent i bagagerummet i den bil, vi kørte rundt og førte valgkamp i. Der er sket en del siden.

Vi lever i en verden i opbrud.

Lande, der var fattige før, er rige nu. Vi ser et Kina, der fylder stadig mere – økonomisk og politisk. Et USA, der trækker sig – fra frihandel og forpligtelser.

I den verden skal Danmark finde vores vej. Hvad er vores muligheder?

Jeg er grundlæggende optimist. Af natur. Af hjertet. Og med hovedet.

Det er jeg på grund af jer.

Danske virksomheder er helt fremme med digitalisering. Med udsyn. Med ansvarlighed.

Det er en af grundene til, at vi som land står stærkt.

En anden grund er, at vi i Danmark har vi formået at fordele goderne ved globalisering bredt. Og danskerne derfor ikke er så globaliseringsangste, som man ser det andre steder i verden.

Vi har et trygt samfund. Danskerne har et åbent sind. Mod på verden. Mod til forandring.

Jens nævnte, at 800.000 hvert år skifter job. Søger nye udfordringer. Men de, der bliver i deres job, oplever også, at de må flytte sig. Fordi funktioner og jobindhold ændrer sig.

Når vi lægger sporet ud for fremtiden. Skal vi holde balancen mellem tryghed og åbenhed.

Da jeg blev statsminister – for anden gang. Tog jeg nogle erfaringer med mig – fra første gang jeg var statsminister.

Nødvendigheden af at sætte pejlemærker for sit arbejde. Ikke præcise mål støbt i beton. Men en klar retning.

Regeringen har fra start fulgt en plan med fire konkrete mål.

1) Flere private arbejdspladser.
2) En stærkere kernevelfærd.
3) Flere med i arbejdsfællesskabet.
4) En ny balance i udlændingepolitikken

Jeg ved godt, at mediebilledet kan være lidt mudret. Det har ikke altid været den lige vej. I den politiske virkelighed skal man samle 90 mandater for at gøre vision til virkelighed.

Men når jeg nu tager de fire pejlemærker ét for ét. Så tror jeg, I vil give mig ret i, at det ikke er så ringe endda.

Det går godt i Danmark. Det går sådan set ret godt.

* * *

For det første flere private arbejdspladser.

Siden regeringsskiftet i 2015 er der skabt 129.000 flere private lønmodtagerjob. Det er flere mennesker, end der bor i hele det indre København og her på Vesterbro tilsammen.

Mange af de ny job er skabt i jeres virksomheder.

Og det betyder, at når vi ser på, hvor mange lønmodtagere, der hver dag står op og går på arbejde og skaber værdi, så har vi sat danmarkshistorisk rekord.

Det vil jeg ikke tage æren for. Helt alene. Verden og Europa har revet sig løs af krisen. Det har selvfølgelig betydning. Det medgiver jeg.

Men jeg vil heller ikke fralægge mig hele ansvaret.

Politik gør en forskel.

Der går en lige linje fra de ret tunge beslutninger, vi traf, sidst jeg var statsminister. Ansvarlige reformer. Sund økonomi.

Over de aftaler, vi fik presset den socialdemokratisk ledede regering til. Godt hjulpet af Det Radikale Venstre.

Og til den politik, vi har besluttet efter folketingsvalget.

En politik, hvor reformer og gode erhvervsvilkår lægger grunden til, at vi kan udvikle vores samfund.

Siden regeringsskiftet i 2015 har vi sænket skatter og afgifter med 19 mia. kr.

Nu skal vi have høje ambitioner for fremtiden.

Et stærkt Danmark, hvor vi uddanner os hele arbejdslivet. For at kunne gribe forandringens vinde. Vi har indgået trepartsaftaler om at opkvalificere og uddanne til fremtidens krav.

Et Danmark, hvor vi er helt fremme med digitalisering og robotteknologi. Det samarbejder vi om i Digital Hub Denmark. Og i Teknologipagten.

Et Danmark, hvor vi griber mulighederne i e-handel. I sidste måned nedsatte vi et nyt vækstteam for handel og logistik.

Og et Danmark, hvor vi letter afgifterne og gør det nemmere at starte egen virksomhed. Derfor har vi gennemført en stor erhvervs- og iværksætterpakke.

Dansk Erhverv deltager aktivt og konstruktivt på alle de områder. Tak for det.

Vi skal give flyvelængde til det opsving, som har godt fat.

Det glæder mig særligt, at optimismen har fat i hele Danmark. 95 ud af 98 kommuner har beskæftigelsesfremgang. Det gælder også på de små øer.

Det er I også en vigtig del af. Dansk Erhvervs virksomheder er til stede i alle dele af landet.

Det går godt i Danmark. Det går sådan set ret godt.

Hvis jeg absolut skal finde noget at brokke mig over. Så er det måske, at når det går godt, så bliver folk optimistiske.

Måske også for optimistiske.

Jens pegede på det i sin indledning. Der er en fare for, at nogen ”sætter sig for mageligt til rette. ”

Og uden en vis nagende bekymring i baghovedet, er det svært at samle opbakning til vanskelige reformer.

Det ser vi.

Det kunne være reformer, som øger arbejdsudbuddet. Og rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft.

Men helt objektivt set, så går det godt med regeringens første mål: At skabe flere private arbejdspladser.

* * *

Uden job. Ingen velstand.

Uden velstand. Ingen velfærd.

Mit andet mål er at forbedre kernevelfærden.

Nogle taler om den amerikanske drøm. At avisbuddet kan blive milliardær. Jeg har nu altid ment, at det er Danmark, der er mulighedernes land.

Gratis uddannelse. Tryg velfærd. Ligestilling mellem kønnene. Det er her, du kan få dine drømme opfyldt! I Danmark kan mennesker flytte sig.

Det giver os en særlig drivkraft. Ud af social tryghed vokser dynamik og fremtidstro.

Danmark har et af verdens bedste velfærdssamfund.

Det skal vi styrke. Ikke kun ved at bruge flere penge. Men også ved at bruge dem bedre.

Vi skal udvikle et dynamisk og fordomsfrit samarbejde mellem det offentlige og de private virksomheder.

I sidste måned indgik vi en politisk delaftale om fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktører. En aftale som vi nu skal følge op på.

Dansk Erhverv har en central opgave i det arbejde.

* * *

For det tredje vil vi flytte tusinder ud af passiv offentlig forsørgelse og ind i et aktivt liv, hvor den enkelte kan forsørge sig selv.

Jeg vil langt hellere bruge skatteydernes penge på at investere i gode erhvervsvilkår, infrastruktur, bedre sundhed, bedre forskning. End på kontanthjælp og understøttelse.

Men først og fremmest tror jeg på værdien af at tage ansvar. Vokse med opgaven. Bestemme over sit eget liv.

Derfor skal det betale sig at arbejde.

Siden regeringen indførte kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen har omkring 34 personer hver dag forladt kontanthjælpssystemet,

Vi har nu det laveste antal offentligt forsørgede i de 11 år, Danmarks Statistik har opgjort det.

Det er ikke så ringe endda.

* * *


For det fjerde skal vi have en bedre balance i udlændingepolitikken.

Jeg gik til valg på, at Danmark skal være lukket for dem, der ikke vil.

Men åbent for dem, der kan og vil.

Jeg ser ikke udlændingepolitik som kun et valg mellem at stramme eller lempe. Det er for unuanceret.

Indsatsen for at bremse asyltilgangen. Strategien mod parallelsamfund. Jeg er glad for den aftale, vi indgik i sidste uge. En bedre integration.

Det er helt afgørende, når vi skal bevare Danmark som et harmonisk land. Og fastholde befolkningens opbakning til, at Danmark også fremover skal være et åbent land.

Åbent for de talenter, som I virksomheder har brug for.

Åbent for de mange, som løser opgaver, der ellers ikke ville blive løst.

Åbent for de udlændinge, der arbejder i detailhandelen, transportsektoren, turismeerhvervet og it-virksomhederne.

Hvad skulle I, der er her i dag, stille op uden udenlandske medarbejdere?
Et flertal udenom regeringen har valgt at hæve grænsen i beløbsordningen og på andre måder gjort det så bøvlet som muligt for virksomhederne at bruge den.

Det ærgrer mig kolossalt.

Jeg ved, at det også ærgrer jer.

Dansk Erhverv har råbt op. Bliv ved med det. Det er nødvendigt, at vi hele tiden gør opmærksom på, at udlændingeområdet er mere og andet end asylstramninger.

* * *

Det leder mig tilbage til dagens tema – vision og virkelighed.

Som jeg ser det, går det store globale skel lige nu mellem de lande, de befolkninger, det erhvervsliv og de politikere, der vil lukke af for verden.

Og dem, der er åbne overfor globaliseringens og teknologiens muligheder.


Mellem at bygge en mur.

Eller gå forlæns ind i fremtiden.

De, der tror, at muren holder, har et problem med virkelighedsopfattelsen. Man kan ikke lukke af for fremtiden.

En, der har blik for fremtiden, er Børge Brende. Som kommer på talerstolen om lidt. Derfor vil jeg også snart slutte min egen talestrøm. Så der bliver taletid til Børge.

Men først vil jeg nævne, at jeg er glad for at have Børge Brende og World Economic Forum med som partner i vores globale initiativ P4G - hvor de fire G’er står for Green Growth and the Global Goals.

Et initiativ, vi har sat i søen fra dansk side. For at levere på verdensmålene og klimaaftalen fra Paris.

Jeg ser det som et eksempel på, at Danmark både selv har fordel af en åben verden. Vi kan sælge vores grønne løsninger.

Og vi kan påvirke andre efter vores værdier og interesser. Skubbe verden i en grønnere retning. Men vi kan ikke klare det alene.

Jeg kan indimellem få den følelse – at den danske debat befinder sig i et krydsfelt mellem storhedsvanvid og mindreværdskompleks.

Storhedsvanvid, fordi vi er overbeviste om, at Danmark er et af de bedste lande i verden. Det mener jeg sådan set også selv.

Mindreværdskompleks, fordi der samtidig er en tendens til at synes, at vi er for små til at have nogen som helst indflydelse.

Vel er vi ej. Vi kan påvirke andre. Vi kan træde stien.

Den vision, vi har i Danmark. Stærk velfærd. Åbenhed. Vilje til samarbejde. Et erhvervsliv, der tager ansvar for fremtiden.

Den vision passer godt med den globale virkelighed.

På den baggrund er jeg optimistisk.

I min levetid er Danmark blevet dobbelt så åben. Målt på vores handel med udlandet. Og i samme periode er vi blevet mere end dobbelt så rige. De to ting hænger sammen.

Et rigere, friere og tryggere Danmark er et åbent land.

Det er min vision. Det er vores fælles virkelighed.

Tak for ordet. Og godt årsmøde!