Historie

Statsministeriets historie – kort fortalt

Statsministeriets indgang

Statsministeriets historie daterer sig tilbage til systemskiftet i 1848. Her blev den første statsminister, som dengang hed ”konseilspræsident”*, udnævnt, se også Statsministre siden 1848. Det lille sekretariat, som blev etableret for at betjene konseilspræsidenten – Konseilspræsidiet - var forløberen for det Statsministerium, vi kender i dag.

Konseilspræsidiet varetog fra sin oprettelse bl.a. opgaver vedrørende forfatningsforhold, fastsættelse af antallet af ministre og fordelingen af opgaver mellem dem samt sager vedrørende kongehuset og Rigsdagen.

Den 1. januar 1914 betragtes dog som Statsministeriets/
Konseilspræsidiets egentlige stiftelsesdag med oprettelsen af et departement under konseilpræsidenten. Hermed var Konseilpræsidiet formelt organiseret som et ministerium, og grunden var lagt til det, vi i dag kalder Statsministeriet.

Indtil da havde konseilpræsidenten måtte trække på embedsmænd i sit fagministerium. Konseilpræsidenten var som regel også fagminister. En praksis, der holdt helt frem til 1934. Fx var Thorvald Stauning også erhvervsminister og siden forsvarsminister samtidig med hvervet som statsminister.

Betegnelserne statsminister og Statsministerium blev indført i 1918. Den radikale Carl Theodor Zahle blev den første danske regeringsleder, der kaldte sig statsminister.

Siden oprettelsen i 1914 har Statsministeriet gennemgået en udvikling både medarbejder- og opgavemæssigt. I figuren nedenfor kan du se, hvordan antallet af medarbejdere har udviklet sig siden 1914:

graf_over_ansatte

Nedenfor vil vi kort beskrive, hvordan Statsministeriets opgaver og bemanding har udviklet sig siden ministeriets oprettelse i 1914. Du kan også læse mere om Statsministeriet i bogen ”Statsministeriet i 75 år”.

1914-1919 - De første fem år

Den 1. januar 1914 bestod Statsministeriets personale af departementschef dr.phil. Erik Arup, bud Sophus Frost og kontorassistent Elsa Lidell. De tre ansatte havde to lokaler til deres rådighed. Hertil kom de nyeste tekniske hjælpemidler: Der var installeret telefon, og der blev også indkøbt en skrivemaskine!

Statsministeriets centrale forretningsområder var forfatningen, kongehuset, ministrene og rigsdagen. Opgaver som varetages af Statsministeriet den dag i dag.

1919-1938 – Statsministeriet får flere opgaver

Fra 1919 til 1938 var Frederik Valdemar Petersen departementschef i Statsministeriet. Han bestræbte sig på at styrke ministeriet ved at udvide sagsområdet og administrationen.

Thorvald Stauning

Flere opgaver og flere ansatte i Statsministeriet banede vejen for, at statsministeren kunne ”nøjes” med at være statsminister.

Stauning skrev i 1929 en artikel i avisen Socialdemokraten om ”Hvordan det er at være statsminister”. Her anførte han, at det kunne ”forudses, at den tid ikke er fjern, hvor statsministeren må give afkald på at bestyre et fagministerium”.

Ved regeringsdannelsen 4. november 1935 undlod Stauning at tage et fagministerium ved siden af statsministerposten. Der var hermed indledt en ny tradition, som gav statsministeren bedre tid til at lede regeringen.

1938-1962 – ”En rodekasse”

Efter Erik Valdemar Petersens afgang som departementschef fortsatte hans efterfølgere bestræbelserne på at styrke departementet. I 1955 var antallet af ansatte således 5-doblet i forhold til 1914 med i alt 15 ansatte.

Statsministeriet fik gennem årene nye opgaver. Men ved flere lejligheder måtte ministeriet omvendt afgive både ressort og personale, når der blev oprettet nye ministerier. Fx da der i 1955 blev oprettet et Grønlandsministerium.

Departementets sagsområder blev gennem 50 år søgt udvidet, så snart der var lejlighed til det. Det betød at sagsområdet i starten af 1960’erne var meget spredt og omfattede både stort og småt.

Statsministeriets ansvarsområder gik fra forfatningsforhold over sager vedrørende rigsvåbenet til strandparkerne ved Bellevue og Charlottenlund.

I føromtalte bog ”Statsministeriet gennem 75 år” kalder August Wiemann Eriksen fra Rigsarkivet Statsministeriets opgaver i denne periode for ”en rodekasse”.

1964 – ”Det moderne Statsministerium”

Jens Otto Kragh

Krag gennemførte i 1964-65 en reform af Statsministeriet. Ministeriet kom til at bestå af et ministersekretariat, der skulle rådgive statsministeren, og af et departementalt kontor, der behandlede Statsministeriets ressortsager. Samtidig blev sager, der ikke var direkte relevante for Statsministeriet, overført til andre ministerier.

Sekretariatet og departementet lå frem til 1980 på to forskellige adresser. Men i 1980 blev de to dele af ministeriet samlet på én adresse, nemlig på Christiansborg Slot i de lokaler, hvor Statsministeriet har til huse i dag. Du kan få en rundvisning i Statsministeriets lokaler ved at klikke på banneret ”Rundvisning i Statsministeriet” til højre.

Da Ministeriet for Grønland blev nedlagt i 1987 kom sager vedrørende Grønland igen ind under Statsministeriet. Det afspejles også i antallet af ansatte i ministeriet, der voksede i slutningen af 1980’erne med overførslen af de nye opgaver fra det nedlagte Grønlandsministerium.

Statsministeriet i dag

I 1994 blev Statsministeriets organisation justeret yderligere, og medarbejderstaben blev udvidet.

Ministeriet blev delt op i tre hovedområder. Et udenrigspolitisk område, et indenrigspolitisk område og et tredje område vedrørende bl.a. juridiske forhold. I dag er disse tre områder suppleret af et administrationsområde, jf. også under Statsministeriets opgaver og organisation, hvor du kan læse mere om Statsministeriets nuværende opgaver og organisation.

Som et nyt princip blev næsten alle akademikere i Statsministeriet ansat på tidsbegrænsede kontrakter. Dette princip er fastholdt i dag. hvor hovedparten af Statsministeriets akademiske medarbejdere er ansat på midlertidige kontrakter for 2-5 år og typisk er rekrutteret fra et af de øvrige ministerier. Det giver en større dynamik i medarbejderstaben end før 1994, hvor de akademiske medarbejdere ofte arbejdede 20-30 år i Statsministeriet.

Statsministeriet har i dag en basisbemanding på omkring 80 medarbejdere. Ministeriet har ikke som andre ministerier større styrelser eller direktorater under sig. Dog henhører de to rigsombudsmænd på henholdsvis Færøerne og i Grønland under Statsministeriet. Hermed kommer det samlede antal medarbejdere i Statsministeriet op på godt 100.

Statsministeriet adskiller sig altså væsentligt fra de andre ministerier både hvad angår arbejdsopgaver og størrelse - selvom både opgaver og medarbejderstab er vokset betydeligt, siden ministeriets tre første medarbejdere - Arup, Frost og Lidell - flyttede ind i 1914.

___

* Frem til 1855 benyttedes titlen 'Premierminister'.

_________
Litteratur

Ovenstående om Statsministeriets historie bygger bl.a. på kapitlet ”Træk af Statsministeriets historie” af August Wiemann Eriksen fra jubilæumsbogen:

Statsministeriet i 75 år”, 1989, Statsministeriets jubilæumsudvalg. København: Bianco Luno.

Du kan også læse om Statsministeriets historie og lokaler i:

”Borgen. Christiansborg 100 år”, 2007, Thomas Larsen, Bjarne Steensbeck og Bjarke Ørsted. Gyldendal.

”Christiansborg Slot”, 1975, Kristian Hvidt, Svend Ellehøj & Otto Horn (red.). København: Nyt Nordisk Forlag.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik