Familieretlige anliggender

Rigsombudsmanden i Grønland giver bl.a. bevilling til separation og skilsmisse, udfærdiger bidragsresolutioner og giver adoptionsbevilling og navneændring ved navnebevis.

Rigsombuddet er kun repræsenteret i Nuuk. Hvis man bor udenfor Nuuk skal man derfor henvende sig til politiet, som varetager visse sagsskridt på dette område på vegne af Rigsombudsmanden.

I forbindelse med ægteskabs opløsning kan der ikke opnås bevilling til separation eller skilsmisse, hvis parterne ikke er enige om vilkårene. Ved uenighed kan parterne derfor med fordel henvende sig direkte til kredsretten. Det samme gælder, hvis parterne ikke er enige om, at de ønsker skilsmisse eller separation ved bevilling.

Bl.a. sagsområderne 'personretten', 'familieretten' og 'retsplejen' er ikke overgået til Grønlands Selvstyre. Det er derfor rigslovgivning, der regulerer forholdet mellem ægtefæller og børn samt adoptioner og navne, ligesom det er rigslovgivningen, der regulerer tilsynet med umyndiges midler og bevillingen af fri proces. Det er Rigsombudsmanden i Grønland, der behandler sådanne sager. Bevilling til separation og skilsmisse samt adoption, navneændringer og bidragsresolutioner gælder i hele riget og i udlandet i den udstrækning, riget indgår aftaler med andre lande herom.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik