Indgåelse af ægteskab

Indgåelse af ægteskab/registreret partnerskab

Vielseskompetencen

Før ægteskab indgås, skal det godtgøres, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages af præsten eller af den stedlige borgmester. Prøvelse af, om betingelserne for at indgå registreret partnerskab, sker ved henvendelse til den stedlige borgmester.

Ægteskab indgås ved kirkelig eller borgerlig vielse. Registreret partnerskab indgås for den stedlige borgmester. Der henvises til præsterne og borgmestrene. Ved ønske om vielse hos en præst i et anerkendt trossamfund udenfor Folkekirken rettes henvendelse til den pågældende præst. Prøvelse og vielser/indgåelse af registreret partnerskab udenfor den kommunale inddeling samt ønske om vielse ved ung alder og ansøgninger om skiftefritagelse henhører under Rigsombudsmanden.

Udenfor den kommunale inddeling

Alene Rigsombudsmanden har kompetence til at prøve ægteskabsbetingelser/betingelserne for registreret partnerskab og bemyndige personer til at foretage vielse/foretage registreret partnerskab i områder udenfor den kommunale inddeling. For Thule Air Base skal der ske henvendelse til Grønlands Kommandos forbindelsesofficer på Thule Air Base.

Ung alder

Den som er under 18 år må ikke indgå ægteskab uden Rigsombudsmandens tilladelse.

Skiftefritagelse

Den, som har været gift, må ikke indgå ægteskab, før offentligt skifte er påbegyndt eller privat skifte er afsluttet. Bestemmelsen kan fraviges, såfremt særlige grunde taler derfor ved tilladelse fra Rigsombudsmanden.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik