Adoption

Typer af adoptioner

Der findes tre former for adoptioner: stedbarnsadoptioner, familieadoptioner og fremmedadoptioner.

Det er vigtigt at identificere, hvilken form for adoption der er tale om allerede før ansøgningen indgives, idet der skal benyttes forskellige ansøgningsskemaer til henholdsvis stedbarnsadoptioner, familieadoptioner og fremmedadoptioner, og idet disse ansøgningsskemaer skal vedlægges forskellige dokumenter.

Hvis ansøgerne er bosiddende i Grønland, er det som udgangspunkt Rigsombudsmanden i Grønland, der behandler adoptionsansøgningen, og til hvem adoptionsansøgningen skal indgives.

Adoptionsansøgningen kan i Grønland udenfor Nuuk tillige indgives til det stedlige politi, som er i besiddelse af de nødvendige blanketter mv.

Stedbarnsadoptioner

Ved stedbarnsadoption forstås en adoption, hvor ansøgeren adopterer sin ægtefælles (eller registrerede partners) barn eller adoptivbarn.

Stedbarnsadoption kan endvidere ske af en tidligere ægtefælles barn eller adoptivbarn. Er ægteskabet ophørt ved skilsmisse eller omstødelse, kan stedbarnsadoption dog kun ske, hvis den, der ønskes adopteret, er myndig.

En person, der uden at være gift, lever sammen med en anden, kan ikke adoptere samleverens barn.

Stedbarnsadoptioner er kendetegnet ved, at barnet efter adoptionen betragtes som fælles barn af adoptanten og den forælder, der er gift eller har været gift med adoptanten.

En ansøgning om stedbarnsadoption skal indgives på dette skema. Ansøgningen skal vedlægges følgende dokumenter:

- ansøgerens fødsels- og dåbsattest/fødsels- og navneattest,

- ansøgerens bevis for evt. navneforandring,

- ansøgerens vielsesattest,

- barnets fødsels- og dåbsattest/fødsels- og navneattest,

- bevis for evt. navneforandring,

- dokumentation for forældremyndighed over barnet

- evt. bidragsdokument

- opholdstilladelse for barnet, hvis dette kræves

- evt. tidligere adoptionsbevilling vedrørende barnet

Udenlandske dokumenter skal vedlægges i original eller bekræftet kopi og ledsages af en autoriseret oversættelse, medmindre dokumenter er på norsk, svensk, finsk, islandsk, engelsk eller tysk. Herudover kræves, at alle udenlandske fødselsattester legaliseres i overensstemmelse med den normale legalisering af familieretlige dokumenter.

Det er ansøgerens ansvar, at ovennævnte dokumenter foreligger i sagen.

En stedbarnsadoptionssag forløber typisk således:

Når Rigsombudsmanden i Grønland modtager ansøgningen, indkaldes ansøgeren til en samtale om adoptionen. Hvis ansøgeren er bosiddende i Grønland men udenfor Nuuk, indkaldes ansøgeren af politiet til en samtale om adoptionen med politiet.

Herefter indkalder Rigsombudsmanden i Grønland forældremyndighedens indehaver(e) til en samtale, hvor forældremyndighedens indehaver(e) vejledes om adoptionens og samtykkets retsvirkninger, hvorefter et samtykke til adoptionen søges indhentet. Samtykket skal afgives skriftlig under personligt fremmøde for Rigsombudsmanden eller for anden myndighed eller institution, som er godkendt dertil af social- og integrationsministeren (Hvis den pågældende har bopæl udenfor Nuuk, kan Rigsombudsmanden i Grønland anmode det stedlige politi om at indkalde den pågældende til personligt fremmøde med henblik på afgivelse af samtykke. Hvis den pågældende har bopæl eller ophold i Danmark eller på Færøerne, kan Rigsombudsmanden i Grønland anmode en statsforvaltning eller Rigsombudsmanden på Færøerne, om at indkalde den pågældende til personligt fremmøde med henblik på afgivelse af samtykke. Hvis den pågældende har bopæl eller længerevarende ophold i udlandet, kan Rigsombudsmanden i Grønland anmode en dansk repræsentation om at indkalde den pågældende til personligt fremmøde med henblik på afgivelse af samtykke).

Fra forældre, hvis samtykke ikke kræves, indhentes en erklæring om adoptionen. Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt, at erklæringen afgives ved personligt fremmøde for en myndighed. Det kan forlænge sagsbehandlingstiden, hvis en faderskabssag ikke er afsluttet, og det som følge heraf ikke er muligt at identificere og/eller lokalisere den forælder, hvis samtykke ikke kræves.

Er den, der ønskes adopteret, fyldt 12 år, bør bevillingen ikke meddeles uden den pågældendes samtykke, medmindre indhentelsen af samtykket skønnes at være til skade for barnet. Samtykket skal afgives under personligt fremmøde for Rigsombudsmanden i Grønland eller for anden myndighed eller institution, der er godkendt af social- og integrationsministeren. Inden barnet afgiver samtykke, skal der finde en samtale sted med barnet om adoptionen, og barnet skal gøres bekendt med adoptionens betydning. Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning om dets holdning til den påtænkte adoption, idet omfang barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det.

Rigsombudsmanden i Grønland træffer herefter afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles ansøgeren bevilling til at adoptere barnet.

Betingelser for stedbarnsadoption

Det er en grundlæggende betingelse for adoptionen, at denne er til gavn for det barn, som ønskes adopteret.

Herudover gælder bl.a. følgende krav:

Bevilling til adoption kan kun meddeles den, som er fyldt 25 år. Når særlige grunde taler derfor, kan bevilling dog meddeles den, som er fyldt 18 år.

Der stilles som udgangspunkt krav om, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet har levet sammen med ægtefællen i mindst 21⁄2 år.

Der stilles som udgangspunkt krav om, at der skal være en aldersforskel mellem adoptanten og barnet på minimum 14 år.

Hvis stedbarnet er under 18 år, skal ansøgeren som udgangspunkt have boet sammen med barnet i 21⁄2 år.

Hvis stedbarnet er under 18 år, skal der også være mulighed for, at barnet kan bo hos ansøgeren i 3 år, før barnet fylder 18 år.

Hvis stedbarnet er over 18 år, skal ansøgeren have boet sammen med stedbarnet i 3 år, før barnet fylder 18 år.

Adoption af en person under 18 år kræver samtykke fra forældrene. Hvis den ene af forældrene er uden del i forældremyndigheden, forsvundet eller pga. sindssygdom, åndssvaghed eller lignende tilstand er ude af stand til at handle fornuftsmæssigt, kræves kun samtykke fra den anden. Fra forældre, hvis samtykke ikke kræves, skal der, inden afgørelse træffes, indhentes en erklæring, medmindre dette skønnes at ville kunne være til væsentlig skade for barnet eller at ville medføre en uforholdsmæssig forsinkelse af sagen.

Familieadoptioner

En familieadoption er karakteriseret ved, at der består en kvalificeret familiemæssig tilknytning mellem ansøgeren og det barn, der ønskes adopteret. Barnet skal enten være ansøgerens barnebarn, søskende eller nevø/niece.

Herudover kan der gennemføres familieadoptioner, hvis der – i stedet for en egentlig familiemæssig tilknytning mellem ansøgeren og barnet – er en anden kvalificeret tilknytning mellem ansøgeren og barnet eller mellem ansøgeren og barnets forældre (slægtslignende forhold eller plejebarnsadoption).

Der stilles krav til ansøgerens tilknytning til barnet. Der skal således være etableret tæt kontakt igennem længere tid, typisk 3 år.

En ansøgning om familieadoption skal indgives på dette skema. Ansøgningen skal vedlægges følgende dokumenter:

Ansøgningen vedlægges følgende i original og i autoriseret oversættelse til danske eller engelsk:

- ansøgernes fødsels- og dåbsattest/ fødsels- og navneattest,

- ansøgernes vielsesattest,

- barnets fødsels- og dåbsattest/fødsels- og navneattest,

- fødsels- og dåbsattest/fødsels- og navneattest for barnets biologiske forældre,

- dokumentation for forældremyndighed over barnet

- evt. bidragsdokument

- opholdstilladelse for barnet, hvis dette kræves

- ansøgerens bevis for evt. navneforandring

I kopi vedlægges

- pas,

- arbejds- og opholdstilladelse,

- ansøgers årsopgørelse for de sidste 2 år og

- eventuel plejetilladelse.

Udenlandske dokumenter skal vedlægges i original eller bekræftet kopi og ledsages af en autoriseret oversættelse, medmindre dokumenter er på norsk, svensk, finsk, islandsk, engelsk eller tysk. Herudover kræves, at alle udenlandske fødselsattester legaliseres i overensstemmelse med den normale legalisering af familieretlige dokumenter.

Det er ansøgerens ansvar, at ovennævnte dokumenter foreligger i sagen.

En familieadoptionssag forløber typisk således:

Når Rigsombudsmanden i Grønland modtager ansøgningen, indkaldes ansøgeren til en samtale om adoptionen. Hvis ansøgeren er bosiddende i Grønland men udenfor Nuuk, indkaldes ansøgeren af politiet til en samtale om adoptionen med politiet.

Rigsombudsmanden i Grønland indhenter ansøgernes straffeattester, og, såfremt barnet er under 18 år, indhentes en såkaldt § 12-erklæring fra kommunalbestyrelsen, dvs. en erklæring om, hvorvidt ansøgeren efter de regler, der gælder om plejetilladelse, opfylder betingelserne for at have et barn i pleje. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse oplyse, hvilke undersøgelser der ligger til grund for erklæringen, og om der har foreligget særlige forhold, der gør det tvivlsomt, om adoption er til gavn for barnet. Kommunen medsender det materiale, der har foreligget for kommunalbestyrelsen, til Rigsombudsmanden i Grønland.

Såfremt der foreligger oplysninger om helbredsforhold, der giver anledning til tvivl om, hvorvidt den ansøgte adoption er betænkelig, kan Rigsombudsmanden i Grønland forelægge sagen for Adoptionsnævnet.

Herefter indkalder Rigsombudsmanden i Grønland forældremyndighedens indehaver(e) til en samtale, hvor forældremyndighedens indehaver(e) vejledes om adoptionens og samtykkets retsvirkninger, hvorefter et samtykke til adoptionen søges indhentet. Samtykket skal afgives skriftlig under personligt fremmøde for rigsombudsmanden eller for anden myndighed eller institution, som er godkendt dertil af social- og integrationsministeren (Hvis den pågældende har bopæl udenfor Nuuk, kan Rigsombudsmanden i Grønland anmode det stedlige politi om at indkalde den pågældende til personligt fremmøde med henblik på afgivelse af samtykke. Hvis den pågældende har bopæl eller ophold i Danmark eller på Færøerne, kan Rigsombudsmanden i Grønland anmode en statsforvaltning eller Rigsombudsmanden på Færøerne, om at indkalde den pågældende til personligt fremmøde med henblik på afgivelse af samtykke. Hvis den pågældende har bopæl eller længerevarende ophold i udlandet, kan Rigsombudsmanden i Grønland anmode en dansk repræsentation om at indkalde den pågældende til personligt fremmøde med henblik på afgivelse af samtykke).

Fra forældre, hvis samtykke ikke kræves, indhentes en erklæring om adoptionen. Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt, at erklæringen afgives ved personligt fremmøde for en myndighed. Det kan forlænge sagsbehandlingstiden, hvis en faderskabssag ikke er afsluttet, og det som følge heraf ikke er muligt at identificere og/eller lokalisere den forælder, hvis samtykke ikke kræves.

Er den, der ønskes adopteret, fyldt 12 år, bør bevillingen ikke meddeles uden den pågældendes samtykke, medmindre indhentelsen af samtykket skønnes at være til skade for barnet. Samtykket skal afgives under personligt fremmøde for Rigsombudsmanden i Grønland eller for anden myndighed eller institution, der er godkendt af social- og integrationsministeren. Inden barnet afgiver samtykke, skal der finde en samtale sted med barnet om adoptionen, og barnet skal gøres bekendt med adoptionens betydning. Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning om dets holdning til den påtænkte adoption, i det omfang barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det.

Rigsombudsmanden i Grønland træffer herefter afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles ansøgeren bevilling til at adoptere barnet. Umiddelbart inden afgørelsen træffes, indhenter Rigsombudsmanden i Grønland ansøgernes straffeattest på ny.

Betingelser for familieadoption

Det er en grundlæggende betingelse for adoptionen, at denne er til gavn for det barn, som ønskes adopteret.

Herudover gælder bl.a. følgende krav:

Der skal fremlægges dokumentation for slægtskabet imellem ansøgeren og barnet eller imellem ansøgerens ægtefælle og barnet i form af f.eks. fødselsattester for de involverede slægtninge.

Hvis ansøgeren er gift, skal ansøgeren adoptere sammen med sin ægtefælle, og ønsker to personer at adoptere sammen, skal de være gift.

Bevilling til adoption kan kun meddeles den, som er fyldt 25 år. Når særlige grunde taler derfor, kan bevilling dog meddeles den, som er fyldt 18 år.

Der stilles som udgangspunkt krav om, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet har levet sammen med ægtefællen i mindst 21⁄2 år.

Barnet skal kunne nå at bo hos ansøgeren og ansøgerens eventuelle ægtefælle i 3 år, før barnet fylder 18 år. Er barnet over 18 år på ansøgningstidspunktet, skal barnet som udgangspunkt have boet sammen med ansøgeren i omkring 3 år, før det fyldte 18. år.

Ansøgeren og ansøgerens eventuelle ægtefælle skal være mindst 14 år ældre end barnet.

Fremmedadoption

Ved en fremmedadoption forstås en adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn under 18 år, og hvor det er en betingelse for adoptionen, at ansøgeren godkendes som adoptant.

Der kan være tale om adoption af et barn, som ansøgeren ikke kender i forvejen, ligesom der kan være tale om, at ansøgeren kender barnet og dets forældre, men at tilknytningen ikke er så kvalificeret, at den opfylder betingelserne for at kunne gennemføre en familieadoption (f.eks. en plejebarnsadoption, hvor plejeforholdet har eksisteret i kortere tid end som udgangspunkt 3 år).

Ansøges der om adoption af et barn, som ansøgerne ikke kender i forvejen, skal der formidles et barn til ansøgerne. Formidlingen af et barn til international fremmedadoption vil som udgangspunkt ske via en af de formidlende organisationer. Matchning af godkendte adoptanter med et frigivet grønlandsk barn sker hos Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, når rigsombuddet har truffet afgørelse om godkendelse.

Når der ansøges om en fremmedadoption, indebærer dette, at der først indledes en godkendelsessag, hvor det vurderes, om ansøgerne kan godkendes som adoptanter. Når godkendelsessagen er afsluttet indledes en almindelig adoptionssag, hvor der tages stilling til, om de øvrige betingelser for adoption er opfyldt.

Godkendelse som adoptant

Det er en betingelse for, at der kan gives bevilling til fremmedadoption, at ansøgeren godkendes som adoptant, og at godkendelsen ikke er bortfaldet. Det er Rigsombudsmanden i Grønland der godkender adoptanter.

Godkendelse som adoptant kan meddeles til at adoptere et konkret barn (konkret godkendelse) eller til at adoptere et barn, der bringes i forslag fra en dansk eller udenlandsk adoptionsformidlende myndighed eller organisation (abstrakt godkendelse).

Godkendelsen som adoptant gælder i 3 år fra godkendelsestidspunktet. Har ansøgeren ikke inden for 3 år fået anvist et barn, kan rigsombudsmanden forlænge godkendelsen med yderligere 2 år. Godkendelsen kan ikke forlænges yderligere. Rigsombudsmanden i Grønland kan på baggrund af en udtalelse fra Adoptionssamrådet for Grønland træffe afgørelse om bortfald af en godkendelse som adoptant, hvis betingelserne for at blive godkendt som adoptant ikke længere er opfyldt, eller hvis ansøgeren i øvrigt ikke kan anses for egnet som adoptant. Ansøgeren har pligt til at meddele Rigsombudsmanden i Grønland, hvis der indtræder relevante ændringer i ansøgerens forhold.

En ansøgning om godkendelse som adoptant skal indgives på dette skema. Ansøgningen skal vedlægges følgende dokumenter:

fødsels- og dåbsattester/fødsels- og navneattester,

vielsesattest, hvis ansøgeren er gift,

skatteattest og restanceerklæring,

helbredserklæring og

helbredsattest.

Ansøgningen bør endvidere vedlægges en formueopgørelse og et budgetskema. Skemaer til brug for udarbejdelsen af sådanne kan findes via linkene. Helbredserklæringen (følg link) udfyldes af ansøgeren selv. Helbredsattesten (følg link) udfærdiges af en læge. Helbredsattesten må ved ansøgningens indgivelse ikke være mere end 3 måneder gammel.

Det er ansøgerens ansvar, at samtlige af disse dokumenter foreligger på tidspunktet for ansøgningens indgivelse.

Godkendelseskrav

En ansøger, som er gift, kan som udgangspunkt kun godkendes som adoptant, hvis ægtefællen samtidig godkendes som adoptant.

Det er en betingelse for at blive godkendt som adoptant, at ansøgerens alder på ansøgningstidspunktet ikke overstiger barnets alder med mere end 40 år. Dette alderskrav kan dog fraviges, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Det er en betingelse for at blive godkendt som adoptant, at ansøgerens fysiske og psykiske helbredstilstand ikke forringer mulighederne for, at adoptionsforløbet bliver til barnets bedste,

Ansøgeren skal råde over en bolig, der er egnet til at danne rammerne for opfostring af barnet,

Ansøgeren skal have forsvarlige økonomiske forhold,

Ansøgeren må ikke være straffet for forhold, der giver anledning til berettiget tvivl om ansøgerens egnethed til at adoptere.

Ægtepar kan kun godkendes som adoptanter, hvis de på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen har levet sammen i mindst 2 1⁄2 år, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Ansøgeren skal i øvrigt anses for egnet til at opfostre et adoptivbarn alene, eller, hvis ansøgeren er gift, sammen med sin ægtefælle.

Det er Rigsombudsmanden i Grønland der træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger kan godkendes som adoptant. Når sagen er tilstrækkeligt oplyst, dvs. når alle de dokumenter, der skal vedlægges ansøgningen, er i rigsombuddets besiddelse, yderligere oplysninger er indhentet (bl.a. fra ansøgerens kommune) og der har været afholdt en samtale med ansøgeren, indhenter Rigsombudsmanden i Grønland en udtalelse fra Adoptionssamrådet fra Grønland til brug for rigsombudsmandens afgørelse af, om en ansøger kan godkendes som adoptant.

Rigsombudsmanden i Grønland er ved afgørelser om godkendelse som adoptant ikke bundet af adoptionssamrådets udtalelse.

For ansøgere med en konkret godkendelse, der har ansøgt om at adoptere et barn født i Grønland, indleder Rigsombudsmanden i Grønland af egen drift en adoptionssag, såfremt en godkendelse meddeles. De væsentligste sagsskridt under adoptionssagen er indhentelse af samtykker og/eller erklæringer fra barnets forældre, efter omstændighederne indhentelse af et samtykke fra barnet eller en afklaring af, hvad barnets holdning er til adoptionen samt indhentelse af straffeattester umiddelbart før rigsombuddet agter at give bevilling.

For ansøgere med en abstrakt godkendelse, der har tilkendegivet ønske om at adoptere et barn født i Grønland, indsender Rigsombudsmanden i Grønland sagens akter til Grønlands Selvstyre. Når Grønlands Selvstyre har foretaget en matchning med et frigivet barn, indleder rigsombuddet en adoptionssag, såfremt ansøgerne anmoder herom.

For ansøgere med en konkret eller abstrakt godkendelse, der har tilkendegivet ønske om at adoptere et udenlandsk barn, udarbejder Rigsombudsmanden på baggrund af den individuelle beskrivelse af ansøgeren en rapport om ansøgerens forhold til brug for de udenlandske adoptionsmyndigheder. Rigsombudsmanden sender rapporten til den formidlende organisation, som ansøgeren er tilmeldt eller til den udenlandske adoptionsformidlende myndighed eller organisation. Når der er foretaget en matchning mellem forældre og barn, indleder rigsombuddet en adoptionssag, såfremt ansøgerne anmoder herom.

Retsvirkningerne af en adoption

Ved adoption indtræder samme retsforhold mellem adoptant og adoptivbarn som mellem forældre og deres ægtebarn, og barnet og dets livsarvinger arver og arves af adoptanten og dennes slægt, som om adoptivbarnet var adoptantens eget barn. Samtidig bortfalder retsforholdet mellem adoptivbarnet og dets oprindelige slægt.

Ved stedbarnsadoption får den adopterede i forhold til ægtefællerne eller de tidligere ægtefæller samme retsstilling, som om den pågældende var deres fælles barn.

Med hensyn til adoptivbarnets navn gælder reglerne i lovgivningen om personnavne.

Adoption giver ikke successionsret til len, stamhuse eller andre fideikommisser, medmindre dette er særlig hjemlet.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik