Klimatopmødet

COP15, FN's Klimakonference, København 2009

Danmark var i december 2009 vært for FN’s klimakonference COP15.

Konferencen var den hidtil største politiske konference i Danmark med over 30.000 konferencedeltagere fra 192 lande.

Det lykkedes på COP15 at samle verdens største CO2-udledere samt de fattigste og mest udsatte udviklingslande og blandt disse at nå til enighed om en global ramme for bekæmpelse af klimaforandringer - ”The Copenhagen Accord”, som konferencen besluttede at tage til efterretning, da der ikke kunne skabes enighed om en formel vedtagelse.

De centrale elementer i Københavnsaftalen er:

  • Et fælles mål om, at de globale temperaturer ikke må stige mere end 2 grader som følge af menneskeskabte klimaforandringer.
  • Afsættelse af et betydeligt milliardbeløb til at hjælpe udviklingslandene – det vil sige samlet finansiering på op til 30 milliarder dollars de første tre år stigende til 100 milliarder dollars i 2020, omfattende såvel privat som offentlig finansiering.
  • Indmeldelse af enkelte landes bidrag til den fælles reduktionsindsats inden udgangen af januar.

Den danske regering opfordrer alle lande til at associere sig med Københavnsaftalen. Desuden har statsministeren sammen med FN’s generalsekretær i et fællesbrev til stats- og regeringschefer fra verdens største CO2-udledere samt de fattigste og mest udsatte udviklingslande opfordret til indmeldelse af bidrag til den fælles reduktionsindsats.

Læs Københavnsaftalen og den danske regerings opfordring her.

Desuden har statsministeren sammen med FN's generalsekretær i et fællesbrev til stats- og regeringschefer fra verdens største CO2-udledere samt de fattigste og mest udsatte udviklingslande opfordret til indmeldelse af bidrag til den fælles reduktionsindsats.

Læs det fælles brev her: Side 1 Side 2

Konferencen vedtog desuden beslutning om resultaterne af arbejdet i ad hoc arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for annex 1-lande under Kyoto-Protokollen samt beslutning om resultaterne af ad hoc arbejdsgruppen om langsigtet samarbejde under konventionen.

Landenes indmeldinger til Københavnsaftalen kan følges på UNFCC's hjemmeside: appendix I og appendix II

Læs mere på den officielle COP15-hjemmeside her.