Bortadoption

Hvis du tænker på at bortadoptere dit barn, kan du henvende dig til Rigsombuddet.

Hos Rigsombuddet vil du kunne få rådgivning om bortadoption.

Hvis du beslutter, at du vil bortadoptere, kan du tidligst give dit endelige samtykke til bortadoption 3 måneder efter barnets fødsel.

De fleste bortadoptioner er anonyme. Du kender ikke adoptivforældrene, og de kender ikke dig. Du kan have nogle ønsker til den familie og det miljø, barnet vokser op i, og det vil så vidt muligt blive respekteret.

Hvis barnets far har del i forældremyndigheden, skal han give samtykke til bortadoption. Hvis barnets far ikke har del i forældremyndigheden, skal han afgive en erklæring, hvor han har mulighed for at protestere mod bortadoptionen.

Selvom du vil bortadoptere barnet, skal faderskabet fastslås. Du skal derfor oplyse, hvem der er eller kan være barnets far.

Du kan fortryde din beslutning om bortadoption, indtil du giver dit endelige samtykke.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik