Udgifter og tilskud i forbindelse med adoption

Udgifter i forbindelse med international adoption

Der er udgifter forbundet med at adoptere et barn fra et andet land. Den største udgift består af et gebyr, som skal betales til den adoptionsformidlende organisation.

Læs mere om gebyrer på www.d-i-a.dk

Herudover er der udgifter til helbredsattester i forbindelse med behandling af ansøgning om godkendelse.

Endelig er der rejseudgifter, som varierer meget fra land til land. Du kan også forvente udgifter til lægeattester, eventuelle vaccinationer og andet.

Tilskud i forbindelse med international adoption

Der ydes et adoptionstilskud fra landskassen. Tilskuddet kan søges, efter barnet er hjemtaget (100.000 kr. i 2015). Se under afsnittet: adoptionstilskud.

Udgifter og tilskud i forbindelse med national adoption

Der er også udgifter forbundet med at adoptere et barn fra det danske rige. Der er udgifter til helbredsattester i forbindelse i med behandling af ansøgning om godkendelse samt rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med hjemtagelse af barn.

Der er ikke mulighed for tilskud i forbindelse med national adoption.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik