Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved grundlovsfejring i Folketinget den 5. juni 2015

Det talte ord gælder

Deres Majestæt. Deres Kongelige Højheder. Kære alle sammen.

For 100 år siden sagde formanden for Dansk Kvindesamfund sådan her:

”Grundloven af 1849, den betød ikke, som folk i almindelighed mener, enevældens afskaffelse, den betød kun enevældens overførsel til mændene.”

Ordene var Gyrithe Lemches. Hun var ikke bange for at sige tingene ligeud.

Vel var der nogle, der fik stemmeret i 1849. Men det var de få. Og et sandt demokrati er for de mange.

Også for tjenestefolkene. Også for håndværkssvendene. Ja selv for kvinderne.

I dag fejrer vi 1915-grundloven, så den kan indtage sin velfortjente plads i Danmarkshistorien.

Som den grundlov, der gav kvinderne stemmeret. Og Danmark demokrati.

* * *

Vi skal fejre vores historie. Den husker os på noget vigtigt.

Det land, vi har i dag, er ikke en selvfølge.

Det tog tid at nå så langt. Det krævede stædighed og vedholdenhed. Det krævede kamp.

Ikke kvinder mod mænd. Men en fælles kamp for frihed og fremskridt.

Grundloven i 1915 var et afgørende skridt for et Danmark med lige muligheder. Et af de største i vores historie.

Der gik ni år, før Danmark fik sin første kvindelige minister. Det var undervisningsminister Nina Bang.

Det tog mere end 20 år, før vi fik den næste. Det var Fanny Nielsen.

Hun blev minister uden portefølje ”med særligt henblik på hjemmenes, husførelsens og børnenes interesser.”

Det, mente man dengang, var en passende opgave for en kvinde.

I dag er Danmark et af de lande, hvor flest kvinder har et job uden for hjemmet. Og hvor flest kvinder får en uddannelse.

Jeg glæder mig over, at så mange nydanske piger klarer sig godt. Fordi de har forstået, at uddannelse bryder den sociale arv.

Og naturligvis kan et homoseksuelt par blive viet i folkekirken.

Danmark er ikke et land, hvor alle er ens. Men et land, hvor alle har gode muligheder for at blive, hvad de vil.

Vi skal bruge alle talenter i vores samfund. Både kvinders og mænds erfaringer skal høres.

Vi er lige meget værd som mennesker.

Vi skal ikke begrænses af fordomme om, hvordan andre mener, vi bør være. Hver enkelt skal sættes fri. Vi skal være dem, vi er og forfølge vores drømme.

Men er vi i mål?

Nej, der er stadig fastlåste billeder af, hvordan mænd er, og hvordan kvinder er. Det går ud over den enkelte. Samfundet går glip af talent. Og både kvinder og mænd bliver tabere.

Vi er nået langt på 100 år. Men der er altid mere at gøre.

Større frihed. Lige muligheder. Alle skal med. Det er, hvad 1915-grundloven handler om.

* * *

Om lidt skal vi modtage grundlovsoptoget her på Christiansborg.

I dag for 100 år siden gik tusindvis af kvinder i optog til Amalienborg for at fejre den nye grundlov.

De kom ikke for at sige ydmygt tak. De kom for at tage og bruge de rettigheder, som de selv havde vundet. De var stolte og glade.

Kvinderne blev modtaget af den daværende statsminister – eller konseilspræsident, som det hed dengang. Det var Carl Theodor Zahle. Og han sagde disse ord:

”Den nye grundlov giver lige statsborgerlig ret til mand og kvinde, rig og fattig, høj og lav. Gid den politiske lighed må gøre det danske folk lykkeligt og stærkt, og at vore efterkommere må vide os tak for, hvad der i dag sker i Danmark.”

Kære alle sammen.

Lad os sende en stor tak til de kvinder og mænd, som vi i dag står på skuldrene af. Lad os sende en kærlig hilsen til de generationer, der banede vejen for os andre.

Der er altid nogle, som går forrest.

Vi skylder dem at holde fast i det, som har gjort Danmark til noget særligt. Vi skylder hinanden at passe godt på vores demokrati og vores land.

Kvinder og tjenestefolk fik stemmeret. Flere fik frihed og muligheder. Vores land blev forandret for altid. Det er det, vi fejrer i dag.


Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik