Statsministerens tale på Venstres klimakonference ”Danmark som grøn vindernation” den 5. maj 2009

Det talte ord gælder

Tak for invitationen til at tale i dag. Og tak til Lars Christian og til Venstres netværk for det store arbejde med at få konferencen stablet på benene.

Jeg kan se af programmet, at I er kommet vidt omkring i løbet af dagen.

1. Danmark skal ligge i front på den grønne dagsorden

Den grønne udfordring er højt på Venstres dagsorden. Og der bliver den stående. Vi er midt i en alvorlig økonomisk krise. Det får nogle lande til at skrue ned for de grønne ambitioner. Men det er en meget kortsigtet strategi.

Der er flere tungtvejende grunde til, at vi skal holde fast i den grønne dagsorden.

Klima. Vi er omkring 500 millioner europæere og 300 millioner amerikanere, der gennem det seneste halve århundrede har oplevet en eksplosiv stigning i vores velstand. En velstand, der bygger på en teknologi drevet af forurenende brændsler. Og som har sat sit fingeraftryk på jordens klima.

I 2020 vil der være ca. 700 millioner kinesere i de velstilledes rækker sammenlignet med kun omkring 100 millioner i 2006. Og nu begynder det at gå rigtig stærkt. Om 10-15 år må det forventes, at millioner af indere også kommer med.

Sådan skal det være. Det er selvfølgelig meget positivt, at stadig flere mennesker får del i vækst og velstand. Men det betyder, at vi skal vende CO2-kurven på et tidspunkt, hvor vi bliver flere og flere, der driver udviklingen den forkerte vej.

Derfor er der kun én vej frem: Vi må omstille os til en grøn økonomi, hvor vi på sigt gør os helt uafhængige af forurenende brændsler som olie, kul og gas.

Sikkerhed. Sikkerhedsvinklen trækker i samme retning. I Danmark er vi selvforsynende med olie og gas, men kun 5-10 år endnu. Så er den fest forbi. Så kan vi ligesom de fleste andre vestlige lande blive afhængige af energiimport fra ustabile regimer. Det er bestemt ikke i vores interesse.

Vækst. Omstillingen til et grønt samfund er ikke alene nødvendig af hensyn til klima og sikkerhed. Den vil også drive fremtidens vækst. Også derfor skal vi holde fast i den grønne dagsorden, selvom krisen kradser.

Den gode nyhed er, at den grønne økonomi faktisk er mulig, uden vi behøver at rulle udviklingen tilbage. Vi skal bruge vores viden, initiativ og nye idéer til fortsat at blive rigere – bare uden at ødelægge den jord, vi bor på.

Jeg hæfter mig ved, at der i de kolde tal for CO2-udledning er en klar og opmuntrende pointe: Der er ikke nogen klar sammenhæng mellem et lands velstand og CO2 udledning.

Hver amerikaner udleder 20 tons CO2 om året. Hvor meget udleder du og jeg? 10 tons hver. CO2-udledningen per dansker er altså kun den halve af amerikanerens, selvom vi er cirka lige rige.

Man kan altså få den samme velstand for 10 tons som for 20 tons. Hvordan kan man så komme ned på 4 eller på 2, uden det går ud over velstanden? Det er fremtidens store spørgsmål over hele verden.

De regioner, lande og virksomheder, der kan svare på spørgsmålet, de vil også ligge allerforrest i fremtidens konkurrencekapløb. De, der er helt fremme i skoene med den grønne dagsorden, vil også have den største velstand om 10, 15 og 20 år.

Og Danmark er langt fremme i skoene. Så langt, at præsident Obama for nylig nævnte det danske eksempel som et forbillede for USA.

Omstillingen til grøn økonomi giver Danmark store muligheder. Når krisen vender, vender alle tilbage til den grønne dagsorden. Derfor skal vi holde fast, så vi er klar til at tage konkurrencen op.

Lad mig give nogle eksempler.

Hvis USA øger deres andel af vindkraft fra 1 procent af energiproduktionen til 20 procent, så kan de skære 10 pct. på CO2 udledningen.

Hvis Kina bruger mere effektive pumper i boliger og industri, kan kineserne skære CO2-udledningen med 25 procent. Og hvert år spare, hvad der svarer til et trecifret milliard beløb i danske kroner.

Hvis europæiske bygninger bliver bedre isoleret, kan Europa reducere energiforbruget i bygninger med 20 procent. Og, når investeringen er betalt tilbage, kan forbrugerne spare 600 milliarder danske kroner om året.

Her er et verdensmarked for danske vindmøller, pumper og isoleringsmateriale.

2. Den grønne dagsorden skal være liberal

Det grønne er ikke en hippiebevægelse. Det er en grøn-vækst-bevægelse. Og dermed er det en klar liberal opgave at skubbe på de grønne forandringer.

Vi skal kombinere hensyn til miljø og klima med vækst og privat initiativ. Derfor er den grønne dagsorden ikke rød. Den er blå.

Markedet: Regeringen vil ikke snøre til med firkantede krav. Vi vil bruge markedskræfterne til at få mest miljø for pengene. Vi vil fastsætte klare og gennemsigtige regler, så markedet selv trækker den rigtige vej. Det sikrer overgangen til klimavenlig økonomi. Ikke kun i Danmark. Ikke kun i EU. Men på verdensplan.

Det er præcis, hvad vi gør på skatteområdet. Det er smart at have høj skat på det, vi vil have mindre af – forurening – og lav skat på det, vi vil have mere af – arbejde.

Vi skal også bruge det internationale marked. Det er tifold bedre, at vi får løftet en regel, der gælder i hele EU, frem for kun at tænke på at skærpe reglerne herhjemme. Det betyder mere for miljøet, fordi Danmark trods alt kun er en lille del af verden. Og det er også bedre for dynamik og konkurrenceevne.

Viden: Vi skal investere i viden og forskning, så vi kan realisere vækstmulighederne i den grønne økonomi.

Danmark skal være et grønt teknologilaboratorium, hvor vi forsker, udvikler, afprøver og demonstrerer nye teknologier. Ligesom vi allerede er blandt de bedste inden for vindmøller, biomasse, brint og brændselsceller.

Troværdighed: Det er ingen sag at skrue op for de grønne ambitioner. Kunsten er at gøre det realistisk og troværdigt.

Regeringen har sat det ambitiøse mål, at Danmark på langt sigt skal være helt uafhængigt af forurenende brændsler som kul, olie og gas.

Vi vil inden næste valg præsentere et oplæg til, hvordan vi kan nå målet. Det skal ikke være bragesnak og store ord. Det skal være fagligt funderet, samfundsøkonomisk bæredygtigt og teknisk muligt.

Det skal være Venstre-classic: Visionært og realistisk.

3. Regeringen er i fuld gang

Regeringen er i fuld gang med de første skridt mod en grøn økonomi.

Vi indgik i foråret 2008 en ambitiøs og bred energiaftale, der lægger nye spor for dansk energipolitik.

Vi har lanceret et grønt transportudspil. Et udspil, som resulterede i den hidtil politisk bredeste transportaftale om bæredygtig transport og bedre infrastruktur.

Vi har præsenteret en strategi for, hvordan man reducerer energiforbruget med tre fjerdedele i nye bygninger frem mod 2020.

Vi vil præsentere en erhvervsklimastrategi, som kombinerer fortsatte drivhusgasreduktioner med nye vækstmuligheder for erhvervslivet.

I torsdags offentliggjorde vi et miljø- og landbrugsudspil om grøn vækst. Et udspil, hvor nye grønne krav til landbruget går hånd i hånd med nye vækstmuligheder.

Jeg er helt klar over, at vi her rører ved hjerteblod i Venstre. Går vi for hårdt til landbruget? Jeg kan godt forstå bekymringen.

Men udspillet indeholder faktisk en række forbedringer for landbruget. Vi gør det lettere at udvide produktionen. Vi støtter udbygning af biogas. Vi sætter langt flere penge af til økologi.

Samtidig vil vi løse de miljøproblemer, som rent faktisk er der. Med vandløb, der får for meget kvælstof. Med et pesticidforbrug, der i for mange år er gået i den forkerte retning. Med en natur, der kunne have det bedre.

Jeg mener, at vi samlet har fundet en god balance mellem natur, miljø og landbrugets vækstmuligheder.

Regeringen er altså i fuld gang med den nationale indsats. Vi er også i fuld gang med forarbejdet til den store internationale indsats. Klimatopmødet i København.

Jeg vil sige det ligeud. Det bliver en vanskelig opgave at nå frem til en aftale. Ikke mindst i en økonomisk krisetid. Men samtidig hæfter jeg mig ved, at klimaet fortsat er højt på den internationale dagsorden, trods krisen.

Det har vi set i USA med nye klare udmeldinger. Det har vi senest set med udmeldingerne fra G20-mødet i London.

Regeringen arbejder utrætteligt for, at det skal lykkes at få en ambitiøs aftale i København i december. Meget af min tid det næste halve år vil gå med forberedelsen. Til juli deltager jeg i et topmøde med præsident Obama, FN’s generalsekretær og verdens 17 største økonomier.

Men klimatopmødet i København er ikke alene en opgave for regeringen. Det er en opgave, der involverer brede grupper i samfundet. Det er en unik mulighed for at brande hele det danske samfund.

Det er ikke hver dag 2.500 mennesker fra næsten 80 lande deltager i en klimaforskningskonference i København. Det gjorde de i februar.

Det er ikke hver dag, København arrangerer et internationalt erhvervsklimatopmøde med 700 erhvervsfolk fra hele verden. Det sker i maj.

Det er ikke hver dag, vi har en international konference for regioner og kommuner med deltagelse af 1.500 mennesker. Det har vi i juni.

Jeg oplever et meget bredt engagement bag hele den grønne dagsorden. Danmark står allerede stærkt i fremtidens konkurrence om smart grøn teknologi og løsninger til fremtidens forbrugere og virksomheder. Den styrke skal vi holde fast i og udvikle.

Hvordan gør vi det bedst? Det er jeg glad for at få lejlighed til at diskutere med jer her i dag.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik