Statsministeren deltager i Major Economies Forum og G8 topmøde i L'Aquila, Italien den 9.-10. juli 2009

08.07.09

Statsminister Lars Løkke Rasmussen deltager den 9. - 10. juli 2009 i Major Economies Forum topmødet og dele af G8 topmødet i den italienske by L’Aquila.

Hovedemnet på Major Economies Forum topmødet den 9. juli er klima. I mødet deltager verdens 16 største økonomier samt EU, FN’s Generalsekretær og Danmark med henblik på at bidrage til processen frem mod COP15 klimatopmødet i København til december. USA’s præsident Obama vil lede mødet.

Statsministeren deltager dagen efter endvidere i den afsluttende G8 session om fødevarekrisen.

I forbindelse med besøget vil statsministeren gennemføre samtaler med andre stats- og regeringschefer, med FN’s Generalsekretær Ban Ki Moon og med Kommissionsformand Barroso.

*

Yderligere oplysninger: Pressechef Søs Marie Serup 3392 2259.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik