Statsministerens tale ved mindegudstjeneste i Holmens Kirke for Danmarks faldne, den 5. september 2009

Det talte ord gælder.

Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, repræsentanter fra forsvaret, kære pårørende.

Det er med stor ærbødighed, at jeg står her i dag, for vi er samlet for at markere indførelsen af en dansk flagdag for udsendte. Og vi er samlet for at mindes. Mindes dem som har betalt den højeste pris i Danmarks tjeneste.

Den 5. september. Den 5. september vil herefter altid stå som en symbolsk dag, fordi den på behørig vis markerer det officielle Danmarks dybe respekt for og anerkendelse af den indsats, som alle vores udsendte i snart en menneskealder har ydet for frihed, fred og sikkerhed.

Den 5. september er således en officiel dag, men det er også en meget personlig dag. En dag som vil indbyde til eftertænksomhed, til sammenhold, til genforeninger og til fordybelse.

Men jeg håber, at det også vil være en dag, hvor gode øjeblikke og glade stunder mindes, fordi det er de øjeblikke og de stunder, som bringer os videre i livet på trods af modgang og sorg.

Her til morgen klokken 8:00 deltog jeg i flaghejsningen på Gothersgade Kaserne. De unge soldaters ansigtsudtryk viste tydeligt, hvilken betydning flagdagen allerede har. Hvor godt det er at have et samlingspunkt, og hvor vigtigt det er at kunne udtrykke den respekt, som alle vores udsendte fortjener.

Danmark har en lang og stolt tradition for at udsende danske mænd og kvinder i international tjeneste. Men det vil altid være en svær beslutning at træffe. For det er en beslutning, som i sidste ende kan bringe deres liv og førlighed i fare. Det er en beslutning, som griber ind i manges liv. De mænd og kvinder, som vi sender af sted, har jo alle familie og venner, som elsker dem.

Danske udsendte er blevet dræbt i international tjeneste, og mange er blevet hårdt såret, især i Afghanistan. Hver gang nogen kommer til skade eller dør, berører det mig dybt. Et tab af liv er altid et tab af liv for meget.

Jeg har lige været i Afghanistan og mødt vores udsendte. Professionelle, afklarede, dedikerede, men samtidig ydmyge over for opgaven. Det er den slags mennesker, Danmark udsender. Det er den slags mennesker, alle danskere skal føle stolthed over, at vi udsender.

Vi mindes i dag samtlige faldne i Danmarks tjeneste siden 2. Verdenskrig. I den periode har vi vist, at vi er parate til at kæmpe for en bedre verden – for frihed, for fred og sikkerhed. Og vi vil altid være villige til at gøre det.

Lige nu er op mod 1.500 danske mænd og kvinder udsendt på mission af Danmark. Blandt dem løfter en meget stor del en kæmpe opgave i Afghanistan under ekstremt vanskelige forhold. Af hensyn til vores egen sikkerhed. For at give afghanerne et håb om en fremtid i frihed og sikkerhed.

Frihed, fred og sikkerhed. Det er målet. Det har sin pris at nå det. Til tider den højeste pris et menneske kan betale. Og så føles det ubærligt, uforståeligt og uforklarligt - for de pårørende og vennerne, som må bære smerten ved tabet og sorgen, når danske udsendte mister livet i international tjeneste.

Jeg håber, at denne dag – den 5. september - med dens mulighed for samhørighed og eftertænksomhed kan bidrage til at bringe ro i sindet.

Tak til alle der på Danmarks vegne har gjort en indsats for frihed, fred og sikkerhed ude i verden. De og I har gjort en forskel. Tak til alle der på Danmarks vegne aktuelt er udsendt på en mission af Danmark. I gør en forskel. I gør os stolte. I fortjener vores dybeste respekt.

Æret være vore faldnes minde.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik