Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale på DI's erhvervspolitiske topmøde "Don't stop thinking about tomorrow" den 29. september 2009

Det talte ord gælder

Tak for invitationen til at tale på Dansk Industris topmøde i dag.

I har sat morgendagen på dagsordenen. Og I kunne næppe have fundet en bedre ramme til det tema: en forhenværende tappehal bygget om til konferencer og kultur.

I har også fundet en god timing. I går aftes holdt vi det første møde i regeringens Vækstforum. Og der er ingen tvivl om, at det store politiske tema i det kommende år – i kølvandet på et forhåbentligt veloverstået klimatopmøde – vil blive, hvordan vi sikrer, at det danske samfund står klar til fornyet vækst efter krisen.

Eller for at gribe formandens metafor: Vi skal være klar til at trykke speederen i bund, når der igen er fri bane på vejen. Og det kræver, at både bil, vejvisning og retningssans er i top – ellers kan det gå grueligt galt.

1. Den korte bane: Håndteringen af den økonomiske krise har fortsat højeste prioritet

Før vi løfter blikket mod horisonten, vil jeg dog understrege, at det er for tidligt at afblæse den økonomiske krise. Krisen er fortsat vores største udfordring her og nu. Det er jeg ikke i tvivl om, at I er fuldt opmærksomme på og mærker i jeres daglige arbejde.

Der er lys for enden af tunnelen. Og det kommer ikke fra et modkørende tog. Økonomerne forudser en vis fornyet vækst. Men vi skal passe på ikke at blive blændet af de mere positive nøgletal. Der er stadig lang vej, før vi når ud i solen.

Jeg kan illustrere det ved tallene for verdenshandelen. Handelen er ved at stabilisere sig. Men det sker efter et fald på 20 procent i forhold til niveauet før krisen.

Også i Danmark ser vi de første spæde tegn på, at forbrugerne er mere optimistiske. Godt hjulpet på vej af regeringens lempelser: Skattesænkninger, udbetaling af SP, renoveringstilskud... Når man lægger det hele sammen, får vi en privat købekraft, som er historisk. Og som får stigende effekt hen over efteråret.

Regeringen har fremrykket investeringer, så væksten i de offentlige investeringer i år og til næste år bliver større end i nogen anden to-årig periode siden de glade 60’ere.

Regeringen har gennemført en bankpakke og en kreditpakke, som, vi kan se klare tegn på, er begyndt at virke.

Vi har netop, med Dansk Folkeparti, aftalt en ny Erhvervspakke med forbedringer af eksportkredit-ordningerne, vækstkautionen og adgangen til risikovillig kapital for nye virksomheder. Samlet er Erhvervspakken på mere end 4 milliarder kroner.

Jeg synes, det er mange penge. Nogle ville gerne have haft flere. Men status er, at når vi lægger alle indsatser sammen, så er Danmark i førerfeltet blandt de lande, der gør allermest for at understøtte økonomien.

Når vi har kunnet sætte så kraftfuldt ind, så skyldes det, at vi stod med en sund økonomi, da krisen væltede ind over os. Vi handlede ansvarligt i de gode tider, selvom det ikke skortede på opfordringer til at bruge løs. Derfor havde vi råderum, da krisen satte ind. Men selv et råderum har sine grænser.

Der er sket en markant forandring på bundlinjen af statsfinanserne. Vi er gået fra en årrække med store overskud til markant underskud.

Det betyder, at tiden er kommet, hvor vi må gebærde os med omtanke. Vi skal være påpasselige.

Det har hele vejen igennem været princippet bag regeringens krisepolitik. Regeringen har valgt at gennemføre vores initiativer løbende, veldoseret og målrettet. Og på baggrund af en nøje overvågning af udviklingen. Og vi agter at fortsætte, som vi er startet.

I den kommende tid vil regeringen have et særligt fokus på ungdomsledigheden. Vi må forvente, at ledigheden fortsat vil stige. Og der er en særligt risiko for, at den kan bide sig fast blandt de unge.

Derfor sætter regeringen ind med en markant pakke for at forebygge ungdomsledighed.

En vigtig del af pakken er, at vi skal sikre, at unge, der er godt i gang med en uddannelse, ikke falder af i svinget, fordi de har svært ved at finde en praktikplads.

I foråret indgik vi en praktikpladsaftale, der udvidede adgangen til skolepraktik i 2009 med ca. 1.500 pladser. Men der er behov for mere. Her i sommer har 50 procent flere end sidste år søgt om praktikplads. Men antallet af pladser er faldet med 27 procent. Det er en udfordring.

Derfor sætter vi nu 1 milliard kroner af i 2010 til en ekstraordinær, målrettet indsats. Det giver mulighed for op til 5.000 flere praktikpladser.

Men penge gør det ikke alene. Derfor vil jeg benytte lejligheden i dag, hvor jeg står i en sal tæt pakket med arbejdsgivere, til kraftigt at opfordre jer til at tage jeres del af ansvaret, også i en tid, hvor jeg ved, det er svært. Så vi ikke taber en generation på gulvet. Vi skal udnytte den sidegevinst, der er ved krisen – at vi nu har den unge arbejdskraft, som vi gik og skreg efter for bare et år eller to siden.

Vi har alle – både regering og erhvervsliv – et ansvar for, at de unge på erhvervsuddannelserne får fuld tryghed for, at de kan gennemføre deres uddannelse.

2. Den lange bane: Danmark skal være rustet til tiden efter krisen

Indsatsen på den korte bane hænger tæt sammen med, at vi på den lange bane skal være klar til fornyet vækst, når der igen kommer gang i verdensøkonomien. Vores indsats for at gribe de unge betyder jo også, at de står klar til at tage fat, når tiderne skifter.

Regeringen slipper ikke opmærksomheden om krisehåndteringen. Men vi har også et stærkt fokus på vores langsigtede konkurrenceevne.

I regeringens finanslovudspil lægger vi op til en fortsat styrkelse af viden og uddannelse. Vi har et mål om at bruge én procent af vores bruttonationalprodukt på forskning. Den målsætning overopfylder vi i finanslovforslaget.

Det er også glædeligt, at der, ifølge de seneste tal, er optaget næsten 47.000 unge på en videregående uddannelse – det er rekordhøjt og 6.000 flere end sidste år. Det er krisens solside, som vi skal holde fast i.

Siden 2001 har regeringen gennemført en stribe af reformer, der har flyttet Danmark og styrket vores konkurrencekraft.

Vi har skridt for skridt lettet skatten på arbejde. Vi har gennemført en skattereform af historiske dimensioner. Det har givet dynamik og virkelyst.

Vi har gennemført en ambitiøs globaliseringsreform, hvor vi investerer massivt i vores uddannelser og i forskningen.

Vi har skridt for skridt reformeret arbejdsmarkedet: Med strammere rådighedsregler. 300 timers reglen, som er udvidet til en 450-timers regel. Loft over kontanthjælpen. Og højere pensionsalder.

Jeg vil tillade mig at kalde denne regering en reformregering. Og vi fortsætter ad reformvejen, skridt for skridt.

For at sætte yderligere vægt bag den fremadrettede dagsorden har regeringen nedsat et Vækstforum, der består af 27 fremsynede kvinder og mænd. Herunder med deltagelse af Dansk Industri. Og med en vægtig repræsentation af erhvervslivets topfolk.

I går aftes holdt regeringens Vækstforum, som nævnt, vores første møde på Marienborg.

Formålet med mødet var at sætte rammen for vores arbejde. At få en fordomsfri diskussion af, hvor Danmarks udfordringer og styrker ligger, når vi skal videre med vækst efter krisen. Og ud fra den diskussion fastlægge, hvor Vækstforum skal lægge vægten i vores videre arbejde.

Vi må forberede os på, at den verden, der dukker frem efter den økonomiske krises rasen, er forandret. Krisen har skubbet til en udvikling, som allerede var i gang. En udvikling, hvor Asien stormer frem i forhold til Europa og USA. En udvikling, hvor arbejdspladser flytter ud fra højomkostningslande som Danmark til lande med lavere omkostninger.

Jeg ser tre hovedudfordringer for fremtidens vækst:

For det første står vi med et paradoks: Danmark har nogle af verdens bedste rammevilkår. Det viser den ene anerkendte, internationale undersøgelse efter den anden. Alligevel kan vi se, at dansk produktivitet siden midt 90’erne er vokset mindre end i de fleste andre OECD-lande.

Det er et vækst-paradoks, som vi skal finde en vej ud af.

For det andet er Danmarks konkurrenceevne under pres, fordi lønningerne stiger hurtigere, end produktivitetsudviklingen giver plads til.

Vi må have løn og produktivitet til at mødes.

For det tredje har finanskrisen lagt pres på de offentlige finanser. Derfor kan vi ikke bare sætte milliarder af til nye idéer. Det siger jeg ikke alene som tidligere finansminister, men også som nuværende statsminister.

Spillereglen er en holdbar økonomi.

Givet disse udfordringer er opgaven for Vækstforum – og for jer topfolk i erhvervslivet – at besvare spørgsmålet: Hvordan bliver det ved med at være interessant at drive virksomhed og skabe arbejdspladser i Danmark?

Svaret kræver nytænkning. For krisen har medført tab af arbejdspladser, som vi ikke kan genskabe. Vi skal derimod nyskabe.

Det er baggrunden for, at jeg har valgt en tænketanks-indgang til arbejdet. Vækstforum skal ikke nødvendigvis blive enige. Vi behøver ikke at skære ned til laveste fællesnævner. Formålet er at blive klogere. At få idéerne til at vokse op.

Og mødet i går aftes viste, at Vækstforum er en frugtbar grobund for idéer. Vi diskuterede en række ting. Det fører for vidt at referere det hele, men jeg vil trække to emner frem, som vi i første omgang vil give politisk fokus: Folkeskolen og grøn eksport.

Jeg har noteret mig, at både undervisningsområdet og det grønne også er vigtige punkter i den vækstplan, Dansk Industri netop har fremlagt.

Uddannelse fyldte meget i vores diskussion i går aftes. Vi besluttede at starte dér, hvor de første frø sås: i folkeskolen:

Folkeskolen skal være affyringsrampen til først ungdomsuddannelse og dernæst videre uddannelse. Med de briller på vil regeringen igangsætte et 360 graders eftersyn af folkeskolen, som kan være et input til et kommende møde i Vækstforum.

Det førstkommende møde i vækstforum bliver om den grønne dagsorden.
En dagsorden, der i den grad er konkurrence om – ikke mindst globalt.

Havde jeg stået her for et år siden, ville jeg formentlig have holdt dundertale om alle gevinsterne ved grøn vækst. På det tidspunkt var der stadig mange, der tøvede i forhold de muligheder, grøn vækst giver.

I dag er historien en helt anden. Den økonomiske krise har vist sig ikke at være en bremse, men derimod en ”kick-starter” af grøn vækst.

For nylig var jeg i Indien, der planlægger massive investeringer i solenergi - ca. 20 milliarder US dollars over de næste 30 år.

Også på vindområdet er inderne godt med. Verdens tredjestørste vindmølleproducent er indisk. Og underskoven vokser. I 2004 havde Indien 7 vindmølleproducenter – i dag er der 18!

I Kina bliver der rejst en ny vindmølle i timen. En vindmølle i timen! Og det er langt fra kun Vestas-møller. Kina har set mulighederne og kastet store ressourcer ind i forskning og udvikling. Og Kina er i dag verdens største eksportør af lavenergiløsninger.

Det er altså ikke kun det grønne marked, der vokser dramatisk – det gør den internationale konkurrence også. Kampen om den grønne førertrøje er godt i gang.

Og netop danske virksomheder har gode muligheder for at ligge lunt i opløbet. På vindenergimarkedet er vi fortsat forrest i feltet, selvom konkurrencen er skærpet betydeligt.

Danske virksomheder er også helt fremme i udviklingen af biobrændsler og brændselsceller. Og på bygningsområdet kan danske virksomheder levere isolerings-, vindues- og andre energieffektive boligløsninger i verdensklasse.

Men vi er også udfordret, og vi skal stramme os an for at holde placeringen i opløbet.

Derfor vil regeringen, som et led i vores grønne satsning, fremlægge en erhvervsklimastrategi.

Og derfor er det positivt, at Dansk Industri har engageret sig så stærkt i klimatopmødet i København. Med DI’s rundbordskonference i februar, hvor det lykkedes at engagere ledende erhvervs- og industriorganisationer fra hele verden i klimadagsordenen. Og med jeres store engagement i klimakonsortiet. Et engagement, jeg gerne vil sige tak for.

* * *

Vi skal sammen ruste os til i morgen.

Det kræver, at både regeringen og erhvervslivet er helt fremme i skoene. Jeg kan garantere jer for det første. Jeg har stor tiltro til, at dansk erhvervsliv også vil leve op til jeres del.

Tak for ordet. Og fortsat godt topmøde til jer alle sammen.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik