Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale på VL-Døgn 2010 i Operaen i København den 9. februar 2010

Det talte ord gælder

Tak for invitationen til at deltage i VL-Døgn 2010.

Her ved indgangen til det nye årti står vi ved et vendepunkt. Den økonomiske krise har været en øjenåbner. I det nye årti skal vi tage konsekvensen af det, vores åbne øjne ser. En ny verden med en skarpere konkurrence, men også med nye muligheder.

Vi skal – for at bruge overskriften på VL-Døgnet – se ”krisen som en katalysator”.

* * *

Ved indgangen til det nye årti, står vi over for (mindst) tre udfordringer:

For det første skal vi fortsat håndtere krisen. Regeringen har ført noget nær Europas mest ekspansive krisepolitik. Blandt andet har vi løftet de offentlige investeringer til et historisk højt niveau. Og den har virket. Vi har taget toppen af arbejdsløsheden og af konkurserne.

Men det er for tidligt at aflyse krisen. Vi er nødt til fortsat at sikre, at langtidsledighed og ungdomsarbejdsløshed ikke sætter sig. Og at sunde virksomheder ikke bliver tvunget til at dreje nøglen om. Vi skal understøtte den spirende vækst. Det er regeringens primære fokus i 2010.

For det andet er der, på den lidt længere bane, en regning, vi skal samle op. Fra 2008 til 2010 er den offentlige saldo gået fra et overskud til et underskud – med et spænd på 155 mia. kr. Det er dramatisk. Vi har måttet stifte gæld for at klare krisen. Og alene de ekstra renteudgifter løber op i betydelige milliardbeløb.

Det ser sortere ud i andre europæiske lande. Men det rokker ikke ved, at Danmarks udfordring er alvorlig. Derfor må vi sætte en restriktiv ramme for aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2011 og for de kommende års finanslove.

Mens vi i år har fokus på fortsat håndtering af krisen, må vi altså allerede fra næste år arbejde på at genskabe balancen på kassekreditten og sætte gældsætningen i bero. Udfordringens omfang vil fremgå af det konvergensprogram, som regeringen vil fremlægge enten i slutningen af denne uge eller i starten af uge 8.

På den lange bane har vi en tredje udfordring, som i høj grad er jeres – erhvervslivets – udfordring: Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?

Dansk produktivitet og velstand er siden midt 90’erne vokset mindre end i andre OECD-lande. Selvom internationale undersøgelser viser, at de generelle vækstvilkår er gode i Danmark. Det er et vækst-paradoks, som vi skal finde en vej ud af.

Samtidig har den økonomiske krise accelereret en udvikling, som allerede var i gang. De nye økonomier stormer frem – også under en krise, hvor de vestlige lande ligger underdrejede. Selv i 2009 havde Kina og Indien positiv vækst.

Danmark har gennem en årrække mistet jobs til de nye økonomier. Gennem de seneste 20 år er industribeskæftigelsen i Danmark faldet med omkring 7.000 personer hvert år. Men fra 2008 til 2010, på bare to år, forventes et fald på i alt 45.000 personer.

Det skal så også ses på baggrund af, at beskæftigelsen steg under højkonjunkturen. Men tallet illustrerer, at vi mister job i et hurtigere tempo end før. Og dermed har kortere tid til at skabe nye job andre steder i værdikæden.

Og det er ikke længere alene danske ufaglærte, der konkurrerer mod billigere kinesiske ufaglærte. Det er også danske kemikere, der skal stå distancen mod indiske kemikere. Det er danske ingeniører, der konkurrerer mod koreanske ingeniører. Det er den skarpe globale udfordring.

På den baggrund er det langt fra naturgivent, at Danmark også i fremtiden vil være i verdenseliten målt på velstand. Det er en position, vi skal kæmpe for. Derfor har jeg opstillet det overordnede mål for Danmark, at vi i 2020 skal være et af verdens 10 rigeste lande.

Med de odds vi er oppe imod, er det et mål, som vi skal strække os til vores yderste formåen for at nå.

* * *

Brasilien, Rusland, Indien og Kina – BRIK-landene – er i dag tilsammen nogenlunde halvt så store som EU målt på BNP. Hvis de fortsætter med at vokse hurtigere end os, vil den økonomiske balance forskubbes.

Det kan man vælge at se som en trussel. Jeg synes, vi skal se det som nye markedsmuligheder.

Lad mig nævne, at for eksempel Novo Nordisk de seneste 5 år har haft en gennemsnitlig årlig salgsvækst i BRIK-landene på over 20 procent – trods krise i 2009. I samme periode har Novo udvidet beskæftigelsen i Danmark.

På det voksende russiske marked har flere danske virksomheder ekspanderet, også under krisen: Med ecco-sko til de russiske forbrugere. Udstyr til russiske cementfabrikker. Ventiler til det russiske fjernvarmenet.

Kina er et blomstrende marked for danske virksomheder fra vindmøller til svinekød.

Jeg kunne blive ved. Vi har en række danske erhvervsstyrker. Dem skal vi bygge på. Så vi kan ligge forrest i konkurrencen på de voksende markeder.

Det er vigtigt at få arbejdsdelingen på plads: Det er regeringens opgave at skabe grobund for vækst. Men det er jeres opgave – virksomhedernes opgave – at vokse.

Det er tankegangen i det Vækstforum, regeringen har nedsat, og som mødes i Esbjerg i slutningen af uge 8.

Regeringen har sat et 360 graders eftersyn af folkeskolen i gang, som bliver ét af indsparkene til et bredere møde i Vækstforum om viden og uddannelse. Om hvordan vi kan udvikle vores vigtigste ressource: Menneskelig formåen.

Når man spørger udenlandske virksomheder, hvorfor de investerer i Danmark, så er svaret: adgang til højtkvalificerede medarbejdere.

Det er det næste vigtige tema i Vækstforum: Hvordan vi kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft og investeringer fra udlandet. Hver femte arbejdsplads i Danmark er i en udenlandsk virksomhed. Og udenlandske investeringer bidrager med ny viden, forskning og dynamik.

Trods krisen er der stor interesse for at investere i Danmark. Ikke mindst fra asiatiske lande, som stod for næsten halvdelen af de udenlandske projekter sidste år. Det er også baggrunden for, at jeg i uge 10 planlægger at lede en erhvervsdelegation til bl.a. Japan og Sydkorea.

Branchemæssigt er det især dansk miljø- og energiteknologi, der tiltrækker udenlandske investorer. Det leder mig videre til endnu et tema, vi vil diskutere grundigt i Vækstforum: Grøn vækst. Eksport af grøn teknologi udgør en større andel af den samlede eksport i Danmark end i resten af EU, og vokser hurtigere. Det skal vi udnytte.

Ikke ved at forsøge at lade staten udpege vinderne. Men ved at sikre de rigtige markedsvilkår, den rette regulering og et tæt samspil mellem forskning og erhvervsliv. Og så lade markedet – jer! –finde løsningerne.

Ud over de temaer, jeg allerede har nævnt, skal Vækstforum også omkring forskning, innovation og konkurrence. Samlet er opgaven at rette spotlyset mod alle de områder, som skaber vækst og velstand.

Det gælder i dansk kontekst. Det gælder i europæisk kontekst. Danmarks udfordringer er også europæiske udfordringer. Derfor er det positivt, at EU er i gang med ny 2020 strategi for vækst og beskæftigelse. Lissabon-strategiens afløser. På torsdag deltager jeg i et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd, hvor vi for første gang skal drøfte den nye vækststrategi.

Lad mig nævne de vigtigste af de punkter, som jeg vil spille ind i arbejdet:

Det grønne: Med 500 millioner mennesker. Med en stærk teknologisk base. Med en stærk klimapolitik har EU forudsætningerne for at gå forrest i den grønne konkurrence. Europa skal høste fordelene i form af vækst, innovation og jobs.

Men det vil kræve en stærk politisk indsats. Jeg mener, vi bør sætte den europæiske ambition at skabe det største grønne indre marked i verden. Et grønt indre marked, hvor vi har fælles standarder, regler og strukturer for energi- og miljøprodukter i hele EU. Med ét samlet marked i ryggen vil erhvervslivet kunne træffe modigere beslutninger. Forbrugerne vil være mere trygge ved det grønne valg.

Et eksempel: Hvis vi får en fælles europæisk infrastruktur for elbiler, så vil storskalaproduktion blive mere rentabel. Så vil forbrugerne blive mere villige til at købe elbiler. Så vil vi kunne indfase mere vedvarende energi.

Vi skal gentage det indre markeds succes med grønt fortegn.

Det indre marked har været et af EU’s mest kraftfulde instrumenter til at stimulere væksten. Nu skal vi tilbage på sporet. Vi skal rydde op efter krisepolitikken. De enkelte lande har været optaget af nationale hjælpepakker. Nu er det vigtigt, at vi faser krisehjælpen ud og undgår statsstøtte.

Den langsigtede vækstdagsorden i EU falder sammen med flere af Danmarks mærkesager: det grønne, skarp konkurrence, vægt på forskning og udvikling. Jeg forventer derfor også, at Danmark kan sætte vores tydelige præg på EU’s strategi.

Vi skal erobre væksten tilbage. Det er vores hovedopgave i det nye årti. Og det er også en fælles europæisk opgave.

Vi har gennem en årrække været forkælet af medvind. I tider med modvind bør vi skærpe ambitionerne og mobilisere alle vores kræfter. Lad det også være vores fælles projekt her i Danmark i et stærkt og tillidsfuldt samarbejde mellem erhvervsliv og regering.

Tak for ordet.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik