Statsministeren besøger Skt. Petersborg

19.03.10

Statsminister Lars Løkke Rasmussen deltager sammen med den russiske premierminister Putin i åbningen af en Mærsk containerlinje den 22. marts i Skt. Petersborg, Rusland.

I forbindelse med åbningen mødes statsministeren og premierminister Putin til bilaterale drøftelser, herunder om de økonomiske relationer mellem Danmark og Rusland.

I den forbindelse udtaler Lars Løkke Rasmussen:

”Jeg er glad for sammen med premierminister Putin at kunne deltage i åbningen af den direkte Mærsk containerfart mellem Skt. Petersborg og Ecuador, blandt andet fordi det symboliserer det store potentiale for danske virksomheder på det russiske marked. Samtidig ser jeg frem til mit møde med premierminister Putin. Mødet er en god lejlighed til at drøfte mulighederne for at styrke det i forvejen gode bilaterale dansk-russiske forhold”.

*

Yderligere oplysninger: Fg. pressechef Michael Helbo, 33 92 22 22.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik