Statsministeren mødes med den britiske premierminister

10.08.10

Statsminister Lars Løkke Rasmussen mødes med den britiske premierminister David Cameron den 12. august i London.

På mødet vil statsministeren og den britiske premierminister drøfte en række internationale og europapolitiske spørgsmål, herunder Afghanistan og samarbejdet i EU på det økonomiske og finansielle område.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler i den forbindelse:

”Jeg ser meget frem til at mødes med premierminister Cameron. Der er et tæt og godt samarbejde mellem Storbritannien og Danmark. Det gælder eksempelvis i Afghanistan, ligesom vi står sammen om at tage udfordringerne op på andre områder, herunder i arbejdet med at sikre økonomisk genopretning både nationalt og i EU.”

Yderligere oplysninger: Pressechef Michael Helbo, 33 92 22 22.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik