Mongoliets præsident på officielt besøg i Danmark

07.10.10

Mongoliets præsident Tsakhia Elbegdorj aflægger den 7. - 9. oktober 2010 officielt besøg i Danmark. Statsminister Lars Løkke Rasmussen mødes med præsidenten den 8. oktober klokken 11.50. Emnerne for mødet vil være det bilaterale samarbejde, udviklingen af samarbejdet mellem EU og Asien, herunder Mongoliet, klimaspørgsmål og grøn vækst, økonomisk samarbejde og øvrige fælles udenrigspolitiske udfordringer.

I præsidentens program indgår udover mødet med statsministeren blandt andet frokost hos H.M. Dronningen med deltagelse af H.K.H. Kronprinsen, møde med Folketingets formand, et arrangement med deltagelse af indenrigs- og sundhedsministeren samt flere erhvervsarrangementer.

* * *

Der vil være fotomulighed ved starten af mødet samt door step efter mødet i Statsministeriet.


For adgang til Statsministeriet kræves pressekort, som skal bæres synligt.


Yderligere oplysninger:

Pressesekretær Lea Juel Henriksen, tlf. 33 92 22 59.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik