Statsministerens tale på konferencen ”Sammen om vækst” den 22. februar 2011

Det talte ord gælder


”Vækst er en folkesag – vi kan, hvis vi vil!” Sådan skriver I i jeres oplæg. Lad mig tilføje: Vi kan, hvis du vil. For udfordringen gælder hver enkelt dansker.

Jeg er født ind i dette mulighedernes samfund. Fra mine første år i Arbejdernes Andelsboligforening i Vejle. Til vi flyttede til Græsted, hvor jeg gik i folkeskole og efter skolen blev familiens første student. Som så mange andre unge greb jeg de muligheder, jeg blev tilbudt.

Og for alle os, der er vokset op med velfærdsamfundet, kan vores rige og trygge Danmark føles nærmest som en selvfølge.

I mange år har vi haft fokus på, hvordan vi fordeler velstanden. Men nu skal vi have fokus på, hvordan vi skaber velstand, så der er noget at fordele.

Tak, fordi I har arrangeret dagens konference med netop dette fokus.

I erhvervsledere har klaret jer gennem krisen, trimmet jeres virksomheder og lagt nye strategier. I ved, hvad der skal til. I har vist, hvad I kan. Vi har brug for jeres input, når vi lægger strategien for Danmarks vækst og jobskabelse.

Når regeringen melder ud med markante reformer - fx af efterløn, førtidspension og SU, så har vi brug for erhvervslivets stemme i debatten. Vi har brug for en klar udmelding om, hvad I virksomheder vil have – og hvad I ikke vil have. En klar udmelding om, hvad der virker for jer – og hvad der ikke virker. Vi har brug for jeres stemme klar og entydig i den offentlige debat. Det er jo jer, der skal skabe jobbene.

* * *

Danmark er kommet bedre gennem den internationale økonomiske krise end mange andre lande. Vi har færre arbejdsløse. Vi har færre ungdomsarbejdsløse. Vi har en sundere økonomi.

Men efter krisen befinder vi os i en ny situation, hvor der står meget på spil: Om nye jobs skabes i Danmark eller i andre lande. Om danske virksomheder får fodfæste på nye markeder, eller andre løber med kunderne. Om vores plet på kloden fortsat skal være blandt de rigeste, eller om andre ikke bare vil hale ind på os, men vil overhale os.

Der står meget på spil. Og spillereglerne er markant anderledes, end vi har været vant til. Mindst tre markante forhold skiller tiden efter krisen fra tiden før krisen:

For det første har den internationale økonomiske krise fået verdensbilledet til at tippe yderligere. Mens Danmark og Europa blev fattigere under krisen, blev Kina og Indien rigere. Og nu hvor vi har fået væksten tilbage, vokser Kina og Indien bare endnu hurtigere.

Tre ud af de ti største virksomheder er i dag kinesiske. Og Kina har overhalet Japan som verdens næststørste økonomi.

Vi må være realistiske om vores udgangspunkt.

Mange steder er man flittigere, end vi er. I Danmark har vi typisk en 37 timers arbejdsuge og 6 ugers ferie. Det gør os til et af de lande, hvor hver beskæftiget arbejder færrest timer.

Mange steder er de dygtigere end os til at skabe værdi, når de går på arbejde. En hollænder skaber hver arbejdstime 22 procent mere værdi end en dansker. Det er vi nødt til at være realistiske om.

Vores anden store udfordring er, at vi står med et krav om større økonomisk ansvarlighed efter krisen, end vi så det før krisen. I dag er der stor tillid til dansk økonomi – det viser den ufatteligt lave rentemarginal. Der er stor tillid, fordi vi har ført den nødvendige politik i Danmark.

Men tilliden vil blive svækket, hvis vi fremover går uden om de nødvendige reformer. Vi må ikke havne i en situation som i flere europæiske lande, hvor man over en nat har måttet skære drastisk i kernevelfærden, hæve skatterne og sænke de offentligt ansattes lønninger markant. Alt sammen med kort varsel for at genvinde tilliden på finansmarkederne.

For det tredje er der den kendte udfordring, som også bliver stærkere efter krisen: At vi bliver færre om at trække læsset. Netop i disse år vender demografien. Det har vi talt om som noget teoretisk. Nu bliver det meget konkret. Vi bliver færre unge og flere ældre. Hver gang fem forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension, står der kun fire klar til at tage over. Allerede i dag er det kun halvdelen af danskerne, der arbejder.

Det er på den svære baggrund – med tre nye vilkår – at vi skal skabe nye job, ny udvikling og ny dynamik. Vilkårene er grundlæggende ændret. Spillereglerne er nye. Og de gælder, fordi vi deltager i et globalt spil. Vi kan ikke opfinde særlige danske spilleregler. Vi er underlagt de globale spilleregler.

* * *

Der findes ikke én mirakelkur, der kan skabe flere arbejdspladser. Men to ting er helt sikre:

Vi kan ikke skabe jobs og ny vækst gennem højere skatter – uanset hvor mange eller få millionærer, man finder at lægge dem på. For højere skatter lægger flere byrder på virksomhederne. Og det vil flytte arbejdspladser til andre lande. Det vil skabe en negativ spiral.

Vi kan heller ikke skabe jobs ved intet at gøre. For det vil støt og roligt trække Danmark i retning af usund økonomi, voksende gæld og tab af arbejdspladser.

Mit budskab er klart: Når vi skal sikre høj velstand, varig velfærd og sunde arbejdspladser, så er der kun én farbar vej. Aktiv politisk handling, konkrete løsninger på konkrete problemer og en vilje til at tage fat – også på de områder, hvor det ikke er populært.

Grundlæggende kan Danmark kun leve af én eneste ting: Af den indtjening, der bliver skabt af jer i virksomhederne.

Og her bør arbejdsdelingen være krystalklar: Det er jo jer erhvervsledere, der har forstand på at skabe vækst og arbejdspladser. Og vi politikere skal levere rammerne for, at I kan gøre det.

Private jobs og indtjening er forudsætningen for velstand. Og velstand er forudsætningen for velfærd.

Jeg vil opstille fem pejlemærker for en holdbar vækstpolitik:

For det første skal vi fastholde sunde offentlige finanser. Sund økonomi kommer ikke af sig selv. Sund økonomi kræver et vedholdende fokus, hårde prioriteringer og rigtige beslutninger, som ikke altid er populære.

Men som er nødvendige, for det vil få helt katastrofale konsekvenser for væksten i Danmark, hvis den tillid, der er til dansk økonomi, svigter. Vi vil se højere renter, som vil belaste alle dele af det danske samfund. Boligejerne vil blive ramt. Virksomheder, som gerne vil investere, vil ikke have råd til at betale renterne. De offentlige finanser vil blive tynget af øgede renteudgifter. Sammenhængen er den, at hvis renten stiger med én, så slår det ud i op til 30.000 flere arbejdsløse.

Sunde offentlige finanser – hvor kedeligt det end lyder, hvor hårdt det end er at administrere – skal være fundamentet under en holdbar vækst.

For det andet skal vi sikre tilstrækkelig arbejdskraft til virksomhederne. Det er mit andet pejlemærke.

Og det kommer heller ikke af sig selv ved at annoncere en luftig overskrift eller et smart slogan. Det kræver konkret politisk handling.

Derfor har regeringen sat skatten på arbejde ned ad tre omgange, fuldt finansieret hver gang, så flere har en større interesse i at tage fat. Derfor har vi gennemført en dagpengereform, så I bedre kan få den arbejdskraft, I har brug for.

Derfor har vi gjort det lettere for dygtige udlændinge at komme til Danmark. Vi har åbnet Danmark op. For 10 år siden kom der knap 12.000 udlændinge til Danmark for at arbejde og studere. Nu kommer der omkring 45.000 hvert år. Det er næsten fire gange så mange.

Og senest har vi forbedret forskerskatteordningen, så den er blevet mere attraktiv.

Og vi fortsætter med at fremlægge konkrete løsninger på konkrete samfundsproblemer:

Vi har fremlagt ambitiøse udspil til reform af både førtidspension, fleksjob og SU, som forbedrer de offentlige finanser og øger beskæftigelsen.

Vi har fremlagt en tilbagetrækningsreform, hvor et centralt element, som bekendt, er, at vi gradvist udfaser efterlønnen. Det vil frigøre 18 milliarder kroner om året til at sikre sunde offentlige finanser og til at sikre kernevelfærden. Og det vil betyde, at vi bliver 70.000 flere til at trække læsset og tjene pengene.

Vi skal ikke alene have tilstrækkelig arbejdskraft. Vi skal også have højt kvalificeret arbejdskraft. Det er mit tredje pejlemærke: Vores uddannelser.

Regeringen har gennemført reformer gennem hele uddannelsessystemet. Senest har vi fremlagt et udspil til reform af folkeskolen.

En god folkeskole skal lægge fundamentet til en veluddannet befolkning og dermed til vækst og arbejdspladser. Fagligheden skal være høj. Vi skal også arbejde med mentaliteten. Alle børn skal udfordres så langt, som deres evner overhovedet rækker. Og vi vil give kommunerne og skolerne øget frihed til at tilrettelægge undervisningen, så det enkelte barn kan sættes i centrum.

Vi vil også investere i ny it i skolerne. I alt 500 millioner kroner til fx trådløse netværk, digitale læremidler og interaktive smartboards. Finansieret konkret, ikke af fugle på taget, men af nogle, der er fanget ind.

I hele Danmark skal vi anspore til at sætte høje mål og gå nye veje. Her er konkurrence en stærk kraft. Det er mit fjerde pejlemærke. Mere konkurrence.

Regeringen har fremlagt en stribe af forslag til bedre konkurrence.

For vi skal sikre stærk konkurrence og mere dynamik i alle erhverv. Også i de brancher, der opererer på hjemmemarkedet og dermed er skærmet fra den hårde internationale konkurrence. Også i den offentlige sektor. Fem sjettedele af alle danske arbejdspladser er ikke underlagt den internationale konkurrence, der tilskynder til at gøre tingene bedre.

Mit femte pejlemærke er en effektiv offentlig sektor. Vilkåret efter den internationale økonomiske krise er først og sidst sunde offentlige finanser. Det øger presset for at finde nye løsninger, nye arbejdsgange og nye veje, så borgerne kan få en bedre service. Det kunne man holde et to-timers foredrag om, men i forhold til vækst er det vigtige:

Vi skal invitere private virksomheder indenfor, så I kan hjælpe med at sikre fornyelsen. Ikke af ideologiske grunde. Men fordi det er sund fornuft.

Mere konkurrence, mere fredelig kappestrid, mere jævnbyrdigt samarbejde om de offentlige opgaver vil bidrage til nye idéer. Det vil give bedre ydelser. Det vil give større valgfrihed til moderne borgere, der forventer individuelle ydelser af høj kvalitet. Det vil sætte mennesket foran systemet. Det vil også give mere effektivitet og dermed mulighed for at frigøre ressourcer til andre vigtige områder.

Den offentlige sektor konkurrenceudsætter årligt opgaver for omkring 90 milliarder kroner ud af opgaver for i alt omkring 375 milliarder kroner, der som udgangspunkt godt kunne udbydes. Det er under en fjerdedel. Det tal skal vi have bragt højere op.

Kommunerne har ansvaret for langt de fleste af opgaverne. Men der er meget stor forskel på, hvor meget kommunerne hver især konkurrenceudsætter. Det vidner om uudnyttede muligheder.

Vi skal udvikle et mere dynamisk og fordomsfrit samarbejde mellem det offentlige og de private virksomheder og bygge en ny privat platform. Både for at skabe dynamik herhjemme, så vi kan få skattekronerne til at række videre. Men også så vi kan eksportere velfærdsteknologi og velfærdsservice. Hvis vi skal imødekomme de nye landes efterspørgsel, har vi brug for at flytte viden ud på eksportmarkederne.

Det er en udvikling, som regeringen skubber på med de 3 milliarder kroner, vi har afsat til investeringer i anvendt borgernær teknologi.

Sunde offentlige finanser. Et øget arbejdsudbud. Reform af uddannelserne. Skarp konkurrence i alle erhverv, offentlige som private. Og en effektiv offentlig sektor. Det er mine fem pejlemærker for en reformpolitik, der sikrer gode rammer for alle Danmarks virksomheder.

Og jeg gentager og understreger: Alle Danmarks virksomheder. For danske succeser bygger på brede kompetencer. Der findes ikke én enkelt sektor, der kan trække udviklingen. Og der findes ikke den politiker, der kan pege på vækstvirksomhederne. Pandora blev ikke opfundet på Christiansborg. Lego blev ikke opfundet på Christiansborg. Jysk blev ikke opfundet på Christiansborg. Jeg kan ikke komme i tanke om den danske virksomhed, der er udsprunget af folketingssalen.

Vi har brug for alle Danmarks virksomheder.

Men når det er sagt, så er der også områder, hvor det offentlige har en særlig rolle. Og hvor Danmark historisk står stærkere end andre lande. Det er også mit budskab i dag: Vi skal udnytte, at de lande, der nu har appetit på en velstand som vores, vil efterspørge netop det, som vi er de bedste til – fødevarer, ældrepleje, sundhed og grøn teknologi. Selvfølgelig skal vi udnytte det.

I min åbningstale i oktober satte jeg det mål, at Danmark skal være uafhængigt af fossile brændsler i 2050. På torsdag præsenterer regeringen verdens første strategi for, hvordan det kan lade sig gøre. Den vil være konkret. Den vil være finansieret.

Med regeringens nye energipolitiske udspil – energistrategi 2050 – vil vi udbygge den vedvarende energi markant frem mod 2020. Vi skal også gøre mere for at spare på energien overalt i det danske samfund. Og vi vil gøre det på en måde, som beskytter både de offentlige finanser og tager hensyn til energiregningen hos almindelige danskere og ikke mindst virksomhederne. Så vi ikke svækker konkurrenceevnen.

Samtidig vil satsningen på grøn energi og energibesparelser gøre Danmark til et internationalt grønt teknologilaboratorium inden for vindkraft, biomasse og andre former for grøn energi.

Vi vil bygge en helt ny havvindmøllepark, Kriegers Flak, som er tre gange så stor som Horns Rev II, der ved indvielsen i 2009 var verdens største havvindmøllepark. Kriegers Flak vil kunne forsyne 600.000 husstande med elektricitet og styrke udvekslingen af energi med vore nabolande.

Vi vil øge brugen af biomasse på vores kraftværker, så langt flere danskere får en grøn varmeforsyning. Og så vi også giver et bidrag til et bæredygtigt landbrug og de 150.000 arbejdspladser, som dansk landbrug genererer i fødevaresektoren mv.

Det er områder, hvor danske virksomheder i forvejen står stærkt, og hvor den globale efterspørgsel efter teknologiske løsninger vil stige. Derfor er energistrategi 2050 også et af svarene på, hvordan vi kan sikre ny vækst og nye jobs i Danmark.

* * *

Danmark deler sine udfordringer med resten af den rige verden. Overalt i Europa – uden undtagelse – er blikket rettet mod genopretning af de offentlige finanser og reformer som forudsætning for job og vækst. Det samme gælder i USA, hvor præsident Obama i forbindelse med sin State of the Union-tale meget klart sagde, at der nu skulle fokus på at få indtægter og udgifter til passe sammen. Og så bebudede han fem år med nulvækst. Så vidt går vi ikke. Men retningen er den samme.

Det svarer præcis til den danske regerings dagsorden.

Det er den dagsorden, vi også diskuterer i regeringens Vækstforum. Gennem de sidste halvandet år har vi i et lukket forum drøftet alle vigtige emner af betydning for vækst og jobskabelse. Fra folkeskole til universiteter. Fra grøn vækst til rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.

Områder, hvor arbejdsdelingen igen må være den samme: Regeringen leverer det ansvarlige grundlag, så I virksomheder har et solidt fundament for at skabe jobs og indtjening. Vækstforum holder sit afsluttende møde den 17.-18. marts. Og vil her fremlægge sine anbefalinger til regeringen.

Jeg skal ikke foregribe den endelige strategi fra Vækstforum. Men jeg vil understrege, at der findes ikke én mirakelkur, ikke ét fingerknips, ikke ét slogan, der kan skabe ny vækst og nye arbejdspladser. Der findes kun det seje træk gennem stadige reformer og et fast blik på sunde offentlige finanser.

Tak for ordet! Og tak, fordi I arrangerer denne konference.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik