Statsministeren mødes med EU-kommissionens formand

14.04.11

EU-kommissionens formand José Manuel Barroso besøger Århus den 15. april 2011 for at deltage i den europæiske universitetsorganisations 10-års jubilæums konference på Aarhus Universitet. I den forbindelse mødes statsminister Lars Løkke Rasmussen med kommissionsformanden kl. 14:00.

Formålet med mødet er at drøfte aktuelle europapolitiske spørgsmål, herunder status for styrkelsen af det økonomiske samarbejde i EU og udbygningen af det indre marked. Forberedelsen af det danske EU-formandskab i første halvår af 2012 og EU-budgetpakken for 2014-2020 ventes også drøftet. Endelig vil statsminister Lars Løkke Rasmussen og kommissionsformand José Manuel Barroso diskutere den aktuelle udvikling i Libyen og det nordlige Afrika.

Både kommissionsformand José Manuel Barroso og statsminister Lars Løkke Rasmussen taler efterfølgende ved konferencens afslutningsceremoni.

***


Efter mødet er der et kort fælles door step, som forventes at starte klokken 14:50.

Door step afholdes på: Aarhus Universitet, Studenternes hus, bygning 1422, Preben Hornung Stuen.

For tilmelding til door step skal senest den 15. april klokken 10.30 sendes en mail til: Aarhus Universitet, pressechef Anders Correll, ac@adm.au.dk, 28 99 22 35.

Yderligere oplysninger: Statsministeriet, pressesekretær Lea Juel Henriksen, 33 92 22 59.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik