Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale på Dansk Erhvervs Årsdag den 15. maj 2012

DET TALTE ORD GÆLDER


Tak for invitationen til at tale på Dansk Erhvervs Årsdag.

Årsdagen samler Danmarks servicevirksomheder i al jeres mangfoldighed. Det er altid en fornøjelse at mødes med jer.

I år mødes vi under overskriften ”Denmark United”.

Så ved jeg godt, at mange af jer ser et fodboldlandshold for jer – hjulpet godt på vej af materialet til årsdagen. Men min første association var altså en anden: Jeg kom til at tænke på vores regeringsgrundlag, der jo har titlen ”Et Danmark, der står sammen.”

Det er et godt udgangspunkt, at regeringen og dansk erhvervsliv i den grad har en fælles ambition om at samarbejde.

Danmark skal stå sammen. For vi lever i en tid med store udfordringer. Og dermed behov for store og svære beslutninger.

En tid, hvor alle dele af samfundet må tage et solidarisk ansvar. Også erhvervslivet. Også servicevirksomhederne.

I har en stor andel i vores rige, moderne og velfungerende samfund. I sørger for, at hele vores hverdag hænger sammen: For at vi kan købe mælk og kartofler. For at Pc’en fungerer. For at vi kan komme på ferie. At der bliver gjort rent på kontoret. At varerne når frem til butikkerne. Og I giver den offentlige sektor et kvalificeret medspil og modspil.

Alt det summer op til to tredjedele af alle private arbejdspladser. I har en stor andel i Danmarks hverdag og nutid.

I har også en stor andel i Danmarks fremtid.

Regeringen ønsker, at der igen kommer gang i vækst og jobskabelsen i Danmark. Og det skal især ske i den private sektor.

Regeringen står midt i et omfattende reformarbejde. I sidste uge offentliggjorde vi 2020-planen ”Danmark i arbejde”. En plan, som blev positivt modtaget af Dansk Erhverv. Tak for det, Michael [Kjær] og Jens [Klarskov].

Jeg vil i dag benytte lejligheden til at uddybe baggrunden for og indholdet af regeringens reformer.

Og ikke mindst, hvor jeg ser jeres rolle og jeres ansvar.

* * *

Først baggrunden for vores reformer.

Regeringen har fra første dag sagt åbent og ærligt til danskerne, at vi kommer til at træffe svære beslutninger.

Da krisen ramte Danmark, var vi ikke ordentligt forberedt. I årene efter krisen faldt vores samlede indtjening med 8 procent. Det er mere end mange andre lande.

Regeringen gennemførte som noget af det første en kickstart. Den skaber job. Den holder hånden under danske job både i år og til næste år. Den er helt nødvendig. Men på længere sigt, skal der mere til.

Vi kan ikke bare sætte os ned og vente på, at konjunkturerne vender. Gode konjunkturer er ingen garanti for, at Danmark kan tiltrække og fastholde attraktive job. Der er også behov for beslutninger rettet mod de langsigtede udfordringer.

Og når vi ser frem i tiden, er regeringen ikke kun optaget af at lukke hullet i statskassen. Vores ambition rækker videre end det. Vi vil også bygge op. Vi vil udvikle vores samfund.

Helt grundlæggende har vi tre store udfordringer:

Den første er vores skrantende konkurrenceevne.

Under højkonjunkturen op til krisen steg danske virksomheders omkostninger mere end i de fleste andre lande. Det skete ikke mindst under overophedningen i de sidste år før krisen.

Samtidig har udviklingen i produktiviteten været svag siden 90’erne. Et emne, som I lige har diskuteret.

Den næste store udfordring er vores arbejdsstyrke.

I starten af 00’erne var der fire personer i arbejdsstyrken for hver folkepensionist. Frem mod 2020 vil der kun være tre.

Samtidig arbejder vi i Danmark færre timer, end man gør det i de fleste andre rige lande.

Når konjunkturerne vender, vil der igen mangle hænder. Også i jeres virksomheder.

Derfor skal vi øge den samlede arbejdsindsats. Det er nødvendigt, når I skal skabe nye succeser, ny vækst og nye job.

Den tredje store udfordring er den offentlige økonomi.

Hvis der ikke er fuldstændig styr på de offentlige finanser, så kan tilliden til dansk økonomi svigte. Så vil renten stige. Det vil svække jeres vækst. Det vil betyde færre nye job. Det må ikke ske.

Men hvis vi derimod får skabt ny vækst og nye job, så får vi også et råderum til forbedringer. Et råderum, som regeringen vil bruge til at investere i fx uddannelser. Så I kan få den kvalificerede arbejdskraft, I har brug for.

Konkurrenceevne, arbejdsstyrke og offentlig økonomi er de tre store udfordringer.

De kan sammenfattes helt kort:

10’erne er nye tider sammenlignet med 90’erne og 00’erne. Og vi skal heller ikke håbe på de glade 20’ere.

Derfor skal vi træffe svære beslutninger. Vi skal reformere vores samfund.

* * *

Regeringens reformer har to hovedformål:

For det første skal reformerne skabe grundlag for en solid vækst og gode job, især i den private sektor. Det er omdrejningspunktet for udviklingen af det danske samfund. Med regeringens reformer kan den samlede beskæftigelse frem mod 2020 vokse med det, der svarer til, at 180.000 flere er i arbejde.

For det andet skal reformerne styrke de offentlige finanser, så vi kan udvikle vores velfærd, satse på uddannelse og investere i fremtiden.

Det er den ramme, vi lægger med 2020-planen ”Danmark i arbejde”.

Derfor er mit budskab i dag, at det er muligt at bevare og udvikle vores velfærdssamfund. Men det kan kun ske, hvis flere danskere kommer i arbejde.

Derfor har regeringen fremlagt et udspil til en reform af førtidspension og fleksjob. Linjen er, at unge ikke skal på førtidspension, og at flere skal have mulighed for at udnytte den arbejdsevne, de har.

Vi vil også fremlægge en reform af kontanthjælpsområdet. Med det mål, at mennesker ikke må hænge fast i kontanthjælpen år efter år efter år.

Og vi vil komme med et udspil til en skattereform. Lavere skat på arbejde skal øge vækst og beskæftigelse. Og reformen skal være fuldt finansieret og i social balance.

Danmark skal i arbejde.

Og alle skal have en chance for at arbejde og vise, hvad de kan. Ingen gruppe er ramt hårdere af krisen end de unge. På få år er antallet af unge, som lever af offentlig forsørgelse, steget til mere end 100.000.

Unge uden en uddannelse har væsentligt større risiko for ledighed. Også derfor er det så vigtigt, at flere unge gennemfører en uddannelse. Ikke mindst skal flere have en erhvervsuddannelse.

I dag har vi et alt for stort frafald på erhvervsuddannelserne. Blandt andet fordi der er for få praktikpladser. Det problem skal vi have løst. Vi må ikke svigte de unge.

Jeg har forståelse for, at det ude på den enkelte virksomhed er svært at levere praktikpladser i krisetider. Men jeg vil også appellere til, at virksomhederne tager et større ansvar.

De unge har brug for et eksamensbevis. I har brug for veluddannede medarbejdere. Ikke bare i dag, også i fremtiden.

Flere praktikpladser skal indgå i trepartsforhandlingerne. Men jeg vil allerede i dag opfordre jer til at tage ansvaret på jer.

Et vigtigt mål med trepartsforhandlingerne bliver at øge arbejdstiden. Kun på den måde kan vi finde penge til alt det, vi gerne vil.

Men jeg må også sige ligeud: Alle – både arbejdsgivere og lønmodtagere –
skal kunne genkende sig selv i det færdige resultat. Og det vil blandt andet handle om resultater på uddannelse og på praktikpladser.

Sådan er forhandlinger. Alle skal yde, så alle kan få noget med hjem. Det er samarbejde.

Vi skal arbejde på alle fronter for at få de unge med. Derfor har regeringen også fremlagt en ungepakke, der skal begrænse ledigheden. Pakken er en del af vores 2020-plan.

Vi vil udvide jobrotationsordningen. Vi vil indgå partnerskabsaftaler med forsvar og politi om nye uddannelsespladser.

Og vi vil styrke videnpilotordningen, så flere små og mellemstore virksomheder kan få støtte til at ansætte en højt uddannet medarbejder.

Jeg er sikker på, at mange af jer vil få glæde af at ansætte en ingeniør, en cand. merc. eller måske ligefrem en cand. mag. i jeres virksomhed. Det vil jeg opfordre jer til.

Regeringens 2020-plan lægger altså rammen om en række reformer og aftaler. Det er vigtigt at få bred opbakning bag de mange svære og vigtige beslutninger. Det er det af to grunde:

For det første har vi alle sammen et ansvar for at få Danmark i arbejde. Og for det andet er bred opbakning afgørende, fordi formålet med en reform er større end den direkte effekt.

Formålet er også at skabe tillid. At skabe tro på fremtiden.

Så I virksomheder investerer og skaber nye job. Så forbrugerne bruger penge i stedet for at spare op. Så vi kan fastholde en lav rente til gavn for erhvervslivet. Og så vi kan vise omverdenen, at Danmark er i stand til at handle.

* * *


Regeringens 2020-plan er i bund og grund en plan for vækst og arbejdspladser. Og reformerne vil især give mere arbejdskraft til de private virksomheder.

Planen forudsætter, at vi alle sammen yder det, vi kan. Alle danskere, alle lønmodtagere, alle virksomheder.

I har taget et vigtigt skridt med overenskomstaftalerne på det private arbejdsmarked. Det vil jeg gerne kvittere for. Overenskomsterne er et afgørende skridt mod at forbedre dansk konkurrenceevne og få nye job.

Der er behov for, at I også tager et skridt fremad på et andet vigtigt område: Produktiviteten.

Det er et område, som I har sat fokus på i dag. Og som regeringen har et stærkt fokus på med den produktivitetskommission, vi har nedsat.

Serviceerhvervene bliver mere og mere internationale. Danske designbureauer og it-virksomheder ekspanderer over hele verden. Serviceeksport indgår i regeringens styrkede indsats på vækstmarkederne –
BRIK-strategien, som vi offentliggjorde i sidste uge, og som blev positivt modtaget af erhvervslivet..

Det er en myte, at alle serviceerhverv er hjemmemarkedserhverv. Men når det er sagt, så er der også områder inden for jeres brancher, hvor konkurrencen ikke er stærk nok til at drive produktiviteten.

Et rengøringsfirma er ikke udsat for konkurrence fra Kina i ligeså høj grad som en vindmølleproducent. Det er et faktum, trods nethandel og serviceeksport.

Det giver jer en ekstra forpligtelse til hele tiden selv at være opmærksomme på, hvordan I kan blive mere effektive og innovative.

Når danske forbrugere og virksomheder betaler over 10 procent mere for serviceydelser, end man gør i andre lande, så giver det stof til eftertanke. Når priserne hos underleverandører er for høje, så går det ud over eksporterhvervenes konkurrenceevne. Når konkurrencepresset ikke er stærkt nok, så går det ud over opfindsomheden.

Det siger jeg ikke for at provokere. Men fordi jeres indsats og jeres drivkraft er vigtig for Danmarks udvikling.

Alle dele af det danske samfund må gøre en ekstra indsats. I har også en opgave foran jer.

Til gengæld kan I så kræve af regeringen, at I får de bedste rammer for at drive jeres virksomhed.

Jeres arbejde skal ikke hæmmes af unødigt besværlige regler. Det er regeringens mål, at de administrative byrder i 2015 skal være lavere end i dag.

I skal kunne finansiere gode idéer. Regeringen har styrket lånefinansieringen til små og mellemstore virksomheder.

I skal have fair konkurrence. Vi sætter ind over for de virksomheder, der ikke følger reglerne. Med en indsats over for social dumping. Med en indsats over for sort arbejde.

De private serviceerhverv skal være produktive. I skal have fair kamp til stregen. Rammerne skal være i orden.

I kan også med rette kræve, at den offentlige sektor er effektiv. Her skal produktiviteten også i top.

Min indgang til den offentlige sektor er helt enkel: Den skal virke. Borgere og virksomheder skal have den bedst mulige service.

En veldreven offentlig sektor er ikke alene vigtig, fordi pengene er små. Det handler også om opbakningen til velfærdssamfundet. Borgerne skal opleve en moderne offentlige sektor, som er til for dem og ikke omvendt. Det kan I hjælpe med.

Hele velfærdssektoren er et område, hvor regeringen ønsker at indgå i partnerskaber med virksomheder og organisationer.

Jeg ved, at Dansk Erhverv har idéer til, hvordan samarbejdet mellem den offentlige og private sektor kan fungere bedre. Regeringen lytter til jer. Vi samarbejder.

Et eksempel: Regeringen er ved at se på hele regelsættet for frit valg på hjemmehjælpsområdet. Vi vil gøre det nemmere for kommunerne at give de ældre frit valg. Vi vil afbureaukratisere området. Og vi vil skabe nye muligheder for offentlig-privat samarbejde.

Jeg kan også nævne, at regeringen vil skubbe på væksten gennem kloge offentlige indkøb. Det er noget, I har efterspurgt i Dansk Erhverv. I vil blive inviteret med til drøftelserne, før regeringen præsenterer en ny strategi for offentlige indkøb. Det gør vi til efteråret.

Vi skal øge produktiviteten både i den private og i den offentlige sektor. Udgangspunktet er vores fælles forståelse for, at det ikke er en mulighed at stå stille. Det er ikke muligt at gøre tingene i morgen, som vi gjorde dem i går. Vi skal hele tiden udvikle os for at være konkurrencedygtige.

* * *

Jeg vil slutte af med et blik ud i verden. I Europa er mange lande stadig hårdt ramt af krisen. Mange steder bliver der skåret dybt i velfærden. Også så dybt, at det går ud over den private sektor.

Sådan er det ikke i Danmark. Vi står i en gunstigere situation. Vi har muligheden for at holde fast i vores velfærd. Mit budskab er: Den mulighed skal vi gribe.

Men det kræver handling og svære beslutninger. Det kræver, at vi alle
yder det, vi kan.

Og det kræver, at vi ser på tingene som en helhed. Vi skal ikke bare sigte mod en balance på det offentlige regnskab i 2020. Regeringens ambition er langt bredere. Og det er her vores plan adskiller sig markant fra den tidligere regerings. Vi skal have gang i vækst og job. Hele Danmark skal i arbejde.

Og I erhvervsledere har et medansvar. I er en helt nødvendig del af Danmarks fremtid. Fortsat god årsdag.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik