Statsministerens tale ved Rebildfesten den 4. juli 2012

DET TALTE ORD GÆLDER

Your Majesty, Your Royal Highness, President of the Rebild Society Karl Nielsen, Ambassador, Keynote Speaker Keith Carradine,

Danish-American friends, ladies and gentlemen,

Kære alle sammen,

Det er en fantastisk dag. Og det er en særlig glæde og en stor ære at være med til Rebildfesten i år, hvor vi fejrer 100-årsdagen for 4. juli-festen i de dejlige Rebild Bakker.

Et kæmpe stort til lykke til Rebild-selskabet og til alle jer, som har arbejdet hårdt for at få dette års fest op at stå. Jeg ved, at det har været et ekstra stort arbejde i år.

Og også til lykke til alle, der er med her i dag. Det er vores fest. Det er jeres fest. Og mange af jer er rejst langt for at komme til Rebild.

* * *

Det hele begyndte for 100 år siden med en fantastisk idé, en stor kraft til at føre den ud i livet og en forsinket fejring af dagen.

For tanken bag Rebildfesten var oprindeligt, at mennesker fra to nationer skulle mødes i glæde, men måske også lidt i vemod for at se familien, venner og bekendte. For sammen at tænke på de mange, der havde fundet en fremtid på den anden side af Atlanten. Det er også formålet i dag. Men Rebildfesten er også over årene kommet til at markere det stærke venskab og de kulturelle bånd mellem mennesker i USA og Danmark.

Ved den første Rebildfest var Danmark i sorg efter Frederik den ottendes død. Derfor blev den første Rebildfest holdt i august. Her talte den nye konge, Christian X, i silende regn til det, der er gået over i historien som ”paraplyernes Rebildfest.”

Det gør vores dag ikke. I dag skinner solen så smukt, som den kan i Danmark. Og Rebildfesten har sidenhen vokset sig til en fast tradition og folkefest – vist nok den største fejring af 4. juli uden for USA’s grænser. Det er flot.

Og der er god grund til at fejre dagen. For den 4. juli står for frihed. Og frihed er vores fælles arv og værdi mellem Danmark og USA.

Ud af vores fælles værdier er vokset et tæt bånd mellem vores lande. I foråret havde jeg lejlighed til at besøge præsident Obama i Det Hvide Hus. Her oplevede jeg den sande amerikanske gæstfrihed. Og jeg fik bekræftet det stærke dansk-amerikanske venskab. Det er et venskab, som vi i Danmark er stolte af og glade for.

* * *

Ved den første Rebildfest for hundrede år siden var udvandringen til USA så småt ved at stilne af. Men i årene inden havde tusinder af danskere og millioner af europæere sat alt op på et bræt og gået efter drømmene om et nyt liv i Amerika. Taget et meget stort skridt og begivet sig ud på en lang – og ikke altid ufarlig – rejse.

Jeg har altid været fascineret af udvandrerne. Hvad tænkte de? Hvad drømte de om? Og hvordan turde de dog? Hver eneste udvandrer havde taget en svær beslutning. En beslutning om at bryde op fra alt det kendte – sit hjem, sin familie og sit land. En beslutning om at drage over verdenshavet til en ny og ukendt verden.

Tænk på hvad det har krævet af mod og vilje.

Hver udvandrer havde sin egen historie med i bagagen. Og hver dansk familie har i dag sine egne udvandrere, som vi af og til taler om.

Alle udvandrernes små historier var bundet sammen af det fælles ønske om bedre muligheder. Hver og én drog ud med bevidstheden om, at man ikke behøver at affinde sig med sin plads. Men at man tværtimod kan tage skæbnen i egen hånd.

* * *

Også hjemme i Danmark var der mennesker, der tog skæbnen i egen hånd for 100 år siden.

For godt og vel 100 år siden fik kvinder og tjenestefolk stemmeret. Og de brugte den.

For over 60 år siden rejste Danmark sig efter Anden Verdenskrig – med hjælp fra USA, men også ved egen kraft. Vi opbyggede vores velfærdssamfund, som gav muligheder til flere.

Og for mere end 40 år siden tog kvinderne det store spring ud på arbejdsmarkedet. Uddannede sig og fik et arbejde, hvilket sidenhen har været en af grundstenene til ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark.

Man kan sige, at de sidste 100 års udvikling i Danmark er én lang bevægelse mod større frihed. Frihed til flere. Og mere frihed til alle. En udvikling mod et samfund, hvor hver enkelt for alvor får lov at udfolde sit potentiale.

Hvor rettigheder og pligter følges ad. Og hvor generationerne før vores sten for sten skabte et samfund, hvor alle mennesker er skabt lige – for nu at bruge Thomas Jeffersons egne ord.

* * *

Vi er nu en ny generation som har fået ansvaret for at stå i spidsen for Danmark. I en tid, hvor der er krise og rigtig svære tider overalt i Europa. Vi bruger vores ansvar på at træffe vanskelige beslutninger, som skal få os trygt igennem krisen.

Beslutninger, som kun har ét for øje: At gøre, hvad der er bedst for Danmark. At gøre det vi skal for at bevare og udvikle det velfærdssamfund, som igennem årene har sikret os alle tryghed og flere muligheder.

Det er på mange måder frihed på dansk.

På nogle punkter afviger det fra den amerikanske måde at gøre tingene på.

For selvfølgelig er der forskel på USA og Danmark.

Det er en forskel, som fascinerer og forundrer. Forundrer, fordi vi i Danmark har valgt at indrette et samfund, hvor der er mindre afstand mellem top og bund. Og hvor folk betaler deres skat med noget, som minder om glæde. Hvor teselskaber er noget, man går til. Ikke noget man stemmer på.

Men forskellen er først og fremmest noget, der fascinerer. For USA har en dynamik, som aftvinger respekt. USA er en ung nation med et vitalt sind. USA er et samfund, som kan skabe drømme. Ikke bare fra San Diego til New York. Men i hele verden.

USA står for klare værdier. Værdier, man er klar til at stå på mål for. At gå en ekstra mil for. Og at stå i spidsen for. Det er blandt andet værdier om frihed, demokrati og civile rettigheder. Værdier, som har været med til at skabe fremgang og velstand over hele verden.

Der er mange, som over årene har skældt ud på USA's populærkultur. Det var ikke klogt eller fint at se Dollars eller Dallas. Men jeg vil gerne afsløre en hemmelighed. Det gjorde jeg. Og mine venner.

Ligesom jeg i dag med glæde ser Friends og andre serier med mine børn.

Ikke fordi JR, Chrystal Carrington eller Joey Tribbiani er forbilleder. Det er ikke det.

Men fordi populærkulturen også er en ny måde at binde verden sammen på en fredelig måde. Fordi forskellen på, hvad der optager en teenager i Seattle og i Slagelse ikke er så stor, som man skulle tro.

Se bare på musikken. Inden for samme uge gæster både Madonna og Bruce Springsteen vores land. Her gør amerikansk indflydelse sig også gældende – på en god måde, vil jeg gerne understrege. Jeg er i hvert fald trofast fan af dem begge. Og sådan har amerikansk kulturliv stor betydning for os allesammen, også her i Danmark.

Det er med andre ord ikke kun værdier, der binder os sammen, men også et fællesskab omkring kultur, som også er rigtigt stærkt, og som bliver fornyet generation efter generation.

* * *

Som sagt: Danmark og USA er forskellige samfund. Vi går ikke altid i samme retning. Men vi ved, at vi kan stole på hinanden. At vi kan regne med hinanden. Og at vi respekterer hinanden.

Og en dag som i dag skal vi markere, at de tråde, som er blevet vævet gennem årtier, bliver stærkere og stærkere.

Det skyldes ikke mindst, at unge – som også er her i dag – bruger verdens muligheder.

Hundredvis af danske unge er i gang med en uddannelse i USA. Og hundredvis af amerikanske unge studerer i Danmark. Det lover da godt for fremtiden.


* * *

Vi skal blive ved med at stræbe efter frihed. Men vi skal gøre det med en bevidsthed om, at der er en base, som vi ikke kan frigøre os fra. Og ikke skal frigøre os fra. Vores opvækst, vores familie, vores rødder.

Jeg vil slutte af med en opfordring til, at vi bevarer fodfæstet i fællesskabet. At vi husker vores rødder, vores familie og vores venner. For det var ånden bag den første Rebildfest for 100 år siden. Og den ånd lever lige så stærkt i dag. Det er også derfor, at Rebild stadig kan samle så mange.

* * *

Ladies and gentlemen, Danish-American friends,

This remarkable centenary celebration of the 4th of July in Rebild is an outstanding example of the vivid and strong bonds between the United States and Denmark.

In February this year, I had the great pleasure of visiting President Obama in the White House. We had a highly useful meeting in a nice and warm atmosphere. My talk with the President and my meetings with Americans in Washington confirmed the close and warm relations between our two countries.

Dear Danish-American friends,

From this Fourth of July celebration in Denmark, I would like to send my best regards to the American people and express my best wishes for the future.

Til lykke med de 100 år og fortsat god fest i Rebilds smukke bakker.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik