Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale på DI Topmødet den 25. september 2012

Det talte ord gælder

Tak for invitationen til at tale på DI Topmødet i dag.

Til Karsten Dybvad og til nogle af erhvervslederne her i salen vil jeg tilføje: Tak for sidst.

Vi var i Kina sammen for to uger siden. Et besøg, der bekræftede, at der er stor respekt om Danmark og om danske virksomheder. Der er rift om det, I kan, og om det, I producerer. Det skal vi udnytte.

Det har været regeringens klare strategi fra den dag, vi trådte til.
Vi har sat det mål, at vi vil øge handel med og investeringer fra de nye vækstlande.

Derfor har vi udpeget en handels- og investeringsminister. Derfor holder vi møder med kinesiske investorer, der har en interesse i Danmark. Derfor har vi en strategi, hvor vi sætter fokus på de store markeder, der vokser hurtigt: Brasilien. Rusland. Indien. Og Kina.

Så vi kan skabe vækst og fremgang. Så vi kan skabe arbejdspladser i Danmark. Det er regeringens mål.

For Danmarks fremtid ligger i Danmark. Men i tæt samspil med Kina, Brasilien, Tyskland og andre vigtige lande.

I dag vil jeg give mit bud på, hvor jeg og regeringen ser Danmarks udfordringer. Og ikke mindst, hvad der er regeringens svar på udfordringerne. Svar, hvor netop I, der sidder her i dag, spiller en vigtig rolle.

* * *

Jeg vil starte ude i verden. Det er stadig turbulente tider i verdensøkonomien og også i Europa.

I den vanskelige situation har EU formået at træffe beslutninger, som var svære at forestille sig før krisen.

Beslutninger om at genoprette europæisk økonomi – blandt andet med finanspagten.

Beslutninger om vækst og flere arbejdspladser – blandt andet med den vækstpakke, som var en dansk mærkesag, og som blev vedtaget under vores formandskab.

Alle ved, at arbejdet med at bringe Europa på ret kurs ikke er ovre endnu.

I de næste måneder står EU over for vigtige beslutninger. Bankunion. En styrkelse af ØMU’en.

Det er diskussioner, vi vil involvere os tæt i. For de politiske beslutninger i EU vil få stor betydning. Også for danske virksomheder og danske arbejdspladser – også for jer.

I skriver i oplægget til i dag, at Danmark vinder, når virksomhederne vinder.

Men hvad er Danmarks vinderchance?

Under højkonjunkturen op til krisen steg danske virksomheders omkostninger mere end i de fleste andre lande. Det skete ikke mindst, fordi den tidligere regerings politik førte til en overophedning i de sidste år før krisen.

Samtidig voksede produktiviteten alt for langsomt.

Jeres konkurrenceevne er blevet forværret. Og problemet bliver ikke mindre af, at Tyskland og Sverige, vores to største samhandelspartnere, har haft en god udvikling i deres konkurrenceevne.

Vi står med et problem, som vi – regeringen og erhvervslivet – har hver vores rolle i at løse.

Et problem, som regeringen tager fat på, blandt andet i vores produktivitetskommission. Som Dansk Industri tager fat på med det produktivitetspanel, I nedsætter i dag.

Et af de steder, regeringen vil sætte ind, er øget konkurrence. Det er et faktum, at konkurrencen i nogle erhverv ikke er stærk nok til at drive produktiviteten.

Og da hjemmemarkedserhvervene er underleverandører til jer, så har den svage konkurrence også betydning for jeres virksomheder. Det konkurrenceudspil, som regeringen vil lægge frem om kort tid, vil ikke alene være til gavn for forbrugerne, men også for jeres virksomheder.

Det er åbenlyst, at vi ikke kan løse problemerne med konkurrenceevnen ved at stræbe efter et løn- og skatteniveau som i Asien. Lige så lidt som de kan kopiere vores måde at gøre tingene på i Danmark.

Tværtimod må vi bygge videre på de styrker, vi har.

I Danmark har vi en særlig måde at drive virksomhed på: Med en stærk tradition for uddannelse, samarbejde og kort vej fra bund til top. Derfor er danske virksomheder hurtige til at reagere på ændringer i markederne.

Og vi har et solidt forhold mellem arbejdsmarkedets parter. Hvor fagforeninger og arbejdsgivere respekterer hinanden og har mulighed for at strejke eller lock-oute. Men for det meste når frem til ansvarlige løsninger gennem forhandling og samarbejde.

Jeg tror, at der mange steder mangler forståelse for, hvad det gode samarbejde har betydet og betyder for vores samfund: Ansvarlige aftaler. Fair konkurrence. Veluddannede medarbejdere. Ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Det er i det hele taget tankevækkende, at de nordiske samfund har vist sig ret robuste under krisen.

Hvad gør vi rigtigt?

Først og fremmest et fleksibelt arbejdsmarked, der modsvares af tryghed for den enkelte. Og en lighed både økonomisk, når det gælder uddannelser og mellem kønnene. En lighed, der giver mange mennesker mulighed for at bruge deres evner.

Det betyder også noget for, hvordan danskerne møder omverdenen. Det er interessant, at vi er det folk i Europa, som er mest positive over for globaliseringen. Og det er en stor fordel, også i en krisetid.

* * *

Et stærkt fællesskab giver en beslutningskraft, der er afgørende i svære tider. De samfund, der formår at træffe de rigtige, men ikke nødvendigvis populære, beslutninger, vil komme bedst gennem krisen.

Danmark er et af de lande i Europa, der har gjort allermest for at sikre arbejdspladser. Vi fører en ekspansiv politik. Med kickstart. Med renovering af boliger. Med investeringer i infrastruktur.

Regeringens indsats sikrer i år 10.000 arbejdspladser, som vi ellers ikke ville have haft. Næste år er det 21.000 flere arbejdspladser.

Samtidig har vi truffet beslutninger, der er nødvendige for at få Danmark helt og godt gennem krisen og ind i fremtiden.

Vi har besluttet, at Danmark skal være et af de mest ambitiøse lande i verden på energiområdet. Med flere vindmøller. Mere biogas. Mere biomasse. Og fokus på at spare på energien.

Vi har vedtaget en budgetlov, så vi får styr på de offentlige udgifter. Vi vil holde budgetterne. Det lyder som en selvfølge. Det er det ikke.

Under VK-regeringen blev budgetterne overskredet år efter år. Nu skal stat, regioner og kommuner holde de rammer, der bliver sat.

Der er styr på pengene. Der er tillid til dansk økonomi. Så sent som i går så vi, at de bureauer, der vurderer kreditværdigheden, giver topkarakter til regeringens politik.

Det betyder en lav rente, når I skal finansiere jeres investeringer. Det sikrer arbejdspladser. Og det er et vigtigt rammevilkår for jer.

Lige før sommerferien indgik vi den bredeste skatteaftale i over 25 år.

Vi sætter skatten på arbejde ned. Det er vist et gammelt ønske fra mange af jer her i salen.

Vi trækker 275.000 danskere ud af topskatten. Det er vist også et gammelt ønske fra mange her i salen.

Vi har indført et investeringsvindue. Det giver jer en mulighed for ekstra afskrivninger på investeringer i maskiner.

Og vi afskaffer den iværksætterskat, som Venstre og de Konservative indførte. Det er en skat, der hæmmer virkelysten. Vi har brug for det modsatte.

Lad mig tilføje, at vi allerede med sidste års finanslov afskaffede VK-regeringens multimedieskat. Vi vil ikke spænde ben for den teknologiske udvikling.

Sådanne ændringer af skatterne hjælper jeres virksomheder og sikrer arbejdspladser i Danmark.

Hvad skal der så ske på skatteområdet fremover?

Helt grundlæggende er skatter og afgifter nødvendige for at betale for vores velfungerende samfund. Men jeg er ikke blind for den anden side af mønten: Skatter og afgifter kan påvirke konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår.

Der skal naturligvis være plads til fornuftige omlægninger af skatter og afgifter.

Men regeringen har ingen planer om nye generelle forhøjelser af afgifter, erhvervsskatter eller indkomstskatter. Det er mit klare budskab til jer i dag.

Skattereformen er som sagt den bredeste i mere end 25 år.

Og hvis vi ser på de næsten 30 nye politiske aftaler, som regeringen har indgået i løbet af vores første år, har V og K været med i langt de fleste. Og Enhedslisten med i halvdelen.

Vi har gjort op med blokpolitikken. Det gavner Danmark. Det gavner jer. For brede løsninger er solide og langsigtede løsninger. De giver jer en stabil ramme til at drive jeres virksomheder.

Danmark er stadig i krise. Der er ikke plads til at skeje ud. Men det betyder ikke, at vi skal stå stille.

I det finanslovforslag, vi netop har lagt frem, prioriterer vi de penge, der er, aktivt.

Nogle områder må holde for – det gælder også erhvervsstøtten. Andre områder får mere – det gælder unge og uddannelse.

Vi skal bryde den onde cirkel, hvor de unge ikke kan få arbejde, fordi de ikke har erfaring. Og de kan ikke få erfaring, når de ikke har arbejde. Derfor skal vi lade jobbene rotere, så de unge tager over, mens de ældre er på efteruddannelse.

Jeg vil også opfordre jer til at give de unge en chance for at få den erfaring, de har så hårdt brug for.

Jeg har sat det mål, at de unge skal være den dygtigste generation i danmarkshistorien.

I år har 60.000 unge fået plads på en videregående uddannelse. Det er Danmarksrekord.

I vores finanslovforslag sætter vi 2,9 milliarder kroner mere af til uddannelse til næste år.

Og vi vil som den næste store opgave give folkeskolen et løft. Alle børn skal være dygtigere. Og først og fremmest skal de være dygtigere til de helt basale fag: Dansk og matematik. Det kommer I til at høre mere om senere på året.

Flere unge skal tage en erhvervsuddannelse, og de skal kunne gøre den færdig.

Regeringen har skaffet flere tusind skolepraktikpladser. DI gør også et stort arbejde for at skaffe praktikpladser. Flere af jer virksomheder tager mange unge ind. Men jeg er også nødt til at sige:

Der skal mere til.

Vi siger altid til de unge: I skal tage en uddannelse. Så må vi også sørge for, at de kan få den praktikplads, som er en del af uddannelsen.

Vi mangler næsten 4.000 praktikpladser. I dag sidder I repræsentanter for omkring 700 virksomheder her i salen. Lad os lave et tankeeksperiment – noget forsimplet. Men hvis nu hver af jer tog en eller to ekstra unge ind. Og de største af jer lidt flere. Så var vi halvvejs til at løse problemet. Og så er der jo alle de virksomheder, som ikke er med i dag.

Det burde ikke være en uoverkommelig opgave.

Jeg vil appellere til, at I tager et endnu større ansvar for at sikre praktikpladser til vores unge. I har brug for veluddannede medarbejdere.

I sensommeren mødte jeg en gruppe meget engagerede unge mennesker. Meget kreative. Meget succesrige. Ligefrem prisvindende.

Nej, jeg tænker ikke på de unge danskere til OL i London, selvom flere af dem passer til beskrivelsen. Jeg tænker på, da jeg besøgte Nano Science på Aarhus Universitet for nogle uger siden.

Her mødte jeg en gruppe studerende, der har vundet førstepladsen i en international konkurrence på Harvard. De danske unge vandt med deres idé om en ny type nanomedicin.

De unge prisvindere på Aarhus Universitet er kreative. De tænker helt nyt på tværs af faggrænser, på skuldrene af dygtige undervisere og med muligheder for at folde talentet ud. De har netop den begejstring og den evne til at få nye idéer, som har gjort Danmark førende på mange felter.

De inspirerende unge århusianere bygger videre på en stolt dansk tradition for at udvikle lægemidler, teknisk udstyr og hjælpemidler i et samarbejde mellem den offentlige sektor og private virksomheder.

Jeg vil ikke forsøge at udpege fremtidens vinderbrancher. Men jeg er en stærk fortaler for, at vi skal bygge ovenpå og blive endnu dygtigere på de områder, hvor vi i forvejen er dygtige. Hvor vi kan se, der er fremgang på verdensmarkederne. Og hvor vi er med til at løse vigtige problemer.

Det er idéen med de i alt syv grupper, regeringen har nedsat på syv vigtige erhvervsområder. Vækstteams kalder vi dem. Det syvende om turisme og oplevelsesøkonomi blev nedsat for to uger siden.

De syv vækstteams dækker hver deres erhvervsområde. Områder, hvor vi er særligt dygtige i Danmark. Som for eksempel sundhed, energi og fødevarer.

Inden for hvert område ser vi så på, hvordan vi kan gøre vækstvilkårene bedre for netop det erhvervsområde. Vi giver vækstvilkårene et servicetjek. Det gør vi i tæt dialog med erhvervslivet – med jer. Arbejdet skal munde ud i gode idéer til helt konkret erhvervspolitik.

Flere af de erhvervsområder, som er dækket af vores vækstteams har en tæt kobling mellem udvikling og produktion.

Jeg kan ikke sige det tydeligt nok. De, der for år tilbage ville dømme industrien ude af Danmark, tog fejl.

Derfor har regeringen også valgt at gøre produktionsforskning til et strategisk forskningsområde. Vi sætter penge af særligt til det område.

Vi sætter statslige penge bag et samarbejde mellem universiteter, de godkendte teknologiske serviceinstitutter og virksomheder. Alle gode kræfter skal finde løsninger sammen.

Danmark er et produktionsland. I dag og i fremtiden.

Jeg vil slutte af med endnu en god nyhed til danske virksomheder.

Regeringen foreslog i sidste uge en ny indsats for de mange især mindre virksomheder, der har svært ved at få finansieret sunde projekter.

Vi mener, at det er vigtigt, at danske virksomheder har gode muligheder for at drive forretning. Men mange virksomheder har i dag svært ved at finde finansiering til gode idéer og produkter.

Derfor vil vi øge Vækstfondens låneramme fra en halv milliard til 6 milliarder kroner.

Vi vil også forbedre Vækstfondens muligheder for at stille kaution for lån.

Og vi vil give mulighed for, at Eksport Kredit Fonden kan tilbyde garantier for investeringslån til eksport.

Samlet forventer vi, at det vil give nye lån til mindre virksomheder på omkring 12 milliarder kroner.

Kort sagt: En håndsrækning til mange produktionsvirksomheder, som skal bruge nye bygninger, produktionsanlæg og maskiner. Over hele Danmark.

Jeg vil opfordre jer til at bruge de nye muligheder.

* * *

Regeringen sikrer jer bedre rammer til at skabe arbejdspladser. Med en sund økonomisk politik. Med brede reformer. Med investeringer i uddannelse. Med nye muligheder for lån til sunde investeringer.

DI’s medlemsvirksomheder repræsenterer mangfoldigheden i dansk erhvervsliv. I er store virksomheder. I er små virksomheder. I er industri, service, handel, transport og energi. Jeg har stor tiltro til, at I vil gøre jeres del.

Jeg kan se, at budskabet her i dag er, at Danmark vinder, når virksomhederne vinder. Det er jeg på mange måder enig i.

Men Danmark vinder også, når vi har en sund økonomi. Dygtige medarbejdere. Gode uddannelser og flere arbejdspladser. For så vinder vi alle sammen her i Danmark.

Så måske kan man også vende den om og sige, at virksomhederne vinder, når hele Danmark vinder.

Tak for ordet. Og fortsat godt topmøde.


Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik