Statsministeren besøger Slagelse den 31. januar

30.01.13

Statsminister Helle Thorning-Schmidt satte for nylig gang i et arbejde med at skabe konkrete forslag til, hvordan Danmarks konkurrenceevne kan forbedres. Regeringen ønsker at gøre det mere attraktivt at etablere virksomhed og dermed sikre arbejdspladser i Danmark.

I den forbindelse besøger statsministeren Slagelse den 31. januar 2013, hvor hun vil besøge virksomheden Frese A/S. Formålet er at hente inspiration og erfaringer hos virksomheden, som på verdensplan er førende inden for produktion af reguleringsventiler.

Derefter besøger statsministeren Vækstfabrikken i Slagelse, der, som en af 11 vækstfabrikker i region Sjælland, fokuserer på at understøtte nye virksomheder med at skabe nye jobs i lokalområdet.


***

Der vil være adgang for pressen på både Frese A/S og Vækstfabrikken.

Besøget på Frese A/S starter klokken 12.35. For yderligere oplysninger om Frese A/S kontakt: CEO René Barington, 58 56 00 00.

Besøget ved Vækstfabrikken starter klokken ca. 13.40. For yderligere oplysninger kontakt: Presse- og kommunikationschef Stefan Poulsen 31 60 20 40.

Yderligere oplysninger:
Pressesekretær, Lea Juel Henriksen, telefon 33 92 22 59.
Særlig rådgiver, Thomas Juul-Dam, telefon 40 80 36 56.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik