Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale på konferencen ”Fokus på fremtidens vækst” den 19. april 2013

Det talte ord gælder

I starten af marts besøgte jeg Sydafrika. Her var jeg nede i Impala Platinmine – 1200 meter under jorden.

Da jeg stod dér iført gul heldragt, hjelm og pandelygte, så slog det mig, hvor fantastisk det er, at selv på klodens modsatte halvkugle, dybt nede under jorden – selv her har danske virksomheder noget at byde på.

FL Smidth har leveret vigtige elementer til Impala-minen – både elevatorer og anlæg. Og virksomhedens engagement i sydafrikansk mineindustri skaber arbejdspladser hjemme i Danmark.

Det er et eksempel blandt mange på, at der står respekt om danske virksomheder ude i verden. Og at de nye vækstlande gerne vil samarbejde med Danmark. De har brug for det, som dansk erhvervsliv kan.

Og det skal vi udnytte. Det har været regeringens klare strategi fra den dag, vi trådte til.

Derfor har vi en handels- og investeringsminister. Derfor fremlægger vi ambitiøse strategier for i alt ti vækstlande. Derfor rejser vi verden rundt for at åbne døre for erhvervslivet. Og derfor holder vi konferencen i dag.

Jeg er glad for, at I er så mange virksomheder, der vil være med i dialogen om, hvordan vi styrker dansk erhvervsliv i vækstlandene.

* * *

Når regeringen er så optaget af de nye lande, så skal det ses i en bredere sammenhæng:

Hvordan kan vi sikre vores velstand, vores velfærd og vores arbejdspladser i en ny global virkelighed?

Udgangspunktet er desværre, at konkurrenceevnen på ti år er blevet næsten 20 procent ringere. Mange produktionsvirksomheder oplever, at omkostningerne er for høje. Og mange lønmodtagere er bekymrede for deres job.

Virksomhedernes konkurrenceevne er presset. Sådan er det jo, vi plejer at udtrykke det – virksomhedernes konkurrenceevne. Men det er jo ikke bare virksomhedernes problem.

Det er ikke jeres problem og jeres konkurrenceevne. Det er vores konkurrenceevne.

Det er Danmark i bred forstand, vi skal gøre til et konkurrencedygtigt samfund. Og det indbefatter mange ting.

Et stærkt fællesskab, hvor vi kan føle os trygge. Gode uddannelser til alle, så mange talenter kommer i spil. Et samfund, hvor vi har tillid til hinanden. Et land, hvor vi er parate til forandring, og hvor vi yder det, vi kan.

Og derfor er konkurrenceevnen noget, der optager regeringen meget.

Vi har fremlagt Vækstplan DK. En stor og bred plan, hvor vi forbedrer vilkårene for danske virksomheder markant. Så I kan skabe flere arbejdspladser.

Og som I alle sammen ved, så forhandles der lige nu intenst om vækstplanen.

I går aftes faldt de to første store brikker på plads i det komplicerede politiske puslespil, som vækstplanen jo også er.

Der blev indgået to meget ambitiøse aftaler om SU og kontanthjælp. Begge med en meget bred kreds af Folketingets partier bag. Det er jeg selvfølgelig meget tilfreds med.

Jeg håber, at resten falder på plads meget snart. Og at vi også her får bred opbakning. For brede løsninger er solide løsninger. De giver jer en stabil ramme til at drive jeres virksomheder.

Med vækstplanen vil vi sætte gang i jeres investeringer og tiltrække investeringer fra andre lande. Derfor vil vi sætte selskabsskatten gradvist ned fra 25 til 22 procent.

Vi vil forbedre vilkårene for især vores trængte produktionsvirksomheder. Derfor vil vi sænke en række afgifter.

Vi vil øge aktiviteten i samfundet. Derfor vil vi sætte offentlige investeringer i gang.

Og vi vil give dygtige medarbejdere mulighed for at blive dygtigere hele livet. Derfor vil vi investere én milliard kroner i voksen- og efteruddannelse.

Vækstplan DK er en stor plan. En plan, som vil gøre sit til, at vi kan fastholde arbejdspladser i Danmark.

Vækstplanen bygger ovenpå andre vigtige beslutninger:

Vi har truffet beslutninger, som giver styr på økonomien. Det sikrer jer en lav rente og en stabil ramme for jeres investeringer.

Vi har indgået den bredeste skatteaftale i 25 år, hvor vi trækker et meget stort antal danskere ud af topskatten. Og vi har givet jer en skatterabat, når I køber nye maskiner.

Vi har sat det mål, at Danmark skal være et af de mest ambitiøse lande i verden på energiområdet.

Vi investerer flere penge i uddannelse end nogen anden regering før os.

For uddannelse åbner muligheder for den enkelte. Og veluddannede medarbejdere er et af de stærkeste kort, danske virksomheder har på hånden. Også når det handler om at tiltrække udenlandske investeringer.

Og vi har nedsat vækstteams, hvor vi gennemgår virksomhedernes rammevilkår i tæt dialog med – ja med jer: virksomhederne. Og vi forbedrer dér, hvor det er nødvendigt. Det har erhvervs- og vækstministeren givet eksempler på.

Med alle vores beslutninger har regeringen sat et nyt og stærkt fokus på private arbejdspladser.

Det er et fokus, vi vil holde fast i – også efter forslagene i vores Vækstplan forhåbentligt er vedtaget i Folketinget. Vi vil fortsætte arbejdet med at sikre gode og stabile rammer for virksomhederne i Danmark.

* * *

En vigtig del af det er også at gøre danske virksomheder klar til at være dér, hvor væksten er.

Det leder mig videre til temaet for konferencen i dag: De nye vækstmarkeder.

Danske virksomheder skal være til stede ude i verden for at kunne skabe arbejdspladser hjemme i Danmark – alle slags arbejdspladser, både produktion og højteknologi.

Danmark er et produktionsland. Og det skal Danmark blive ved med at være.

Tag en lille innovativ virksomhed som den vestjyske Scan-Speak. De producerer teknologi til højtalere. Og de har etableret sig på det kinesiske marked – i samarbejde med en kinesisk partner.

Ikke for at flytte produktionen til Kina, men for at udvide produktionen herhjemme og skabe arbejdspladser i Danmark.

Det er et eksempel blandt mange.

Et eksempel på, at vi skal navigere i en ny virkelighed. I en verdensøkonomi, som står i et historisk skifte.

Ikke siden midten af 1700-tallet har lande uden for den vesteuropæiske kulturkreds haft så stor en vægt, som de har nu.

Det er ikke en udvikling, der er kommet fra den ene dag til den anden.

Det er en udvikling, som blev indledt for omkring 20 år siden. Hvor Kinas nye økonomiske politik var godt i gang. Hvor Indien begyndte at liberalisere. Og hvor Sovjetunionen gik i opløsning.

Prøv at gå en tur ned ad Strøget og se de købedygtige kinesere og russere på vej ud af Illum med fyldte poser. For tyve år siden var det amerikanere og japanere.

Og jeg har hørt, at en dansk småkagefabrik indretter produktionen efter, hvornår det er højsæson for småkagespisning i Kina. En dåse med Kelsens smørbagte er blevet et gavehit ved det kinesiske nytår.

Det nye verdenskort er virkelighed lige her.

De næste fem år er forventningen, at omkring 90 procent af den globale vækst vil være uden for Europa – især i de store vækstøkonomier.

Selvfølgelig betyder Tyskland, Sverige og USA stadig meget for Danmark. Tyskland er vores største eksportmarked.

Men væksten flytter sig. Det er vores udfordring.

Det er også vores chance.

For aldrig har så mange mennesker været så rige. Det er lykkeligt, at millioner af mennesker får en vej ud af fattigdom og sult.

Det er selvfølgelig først og fremmest deres chance. Men det er også vores chance.

Middelklassen er den nye drivkraft i verdensøkonomien. I dag er der omkring to milliarder mennesker i middelklassen. OECD forventer, at der om 15-20 år vil være omkring fem milliarder.

Og hvis der er nogen, der er eksperter i middelklassen, så er det os her i Danmark. Den nye middelklasse vil efterspørge alt det, vi kan: Grøn energi. Vand. Fødevarer. Sundhed. Velfærd.

Jeg vil komme med endnu et eksempel fra Sydafrika. Denne gang er det ikke fra jordens dyb, men fra de højere luftlag.

Danmark har hjulpet Sydafrika med at udvikle deres politik for vindenergi.
Og det har været med til at skabe en platform for danske virksomheders indtog på det sydafrikanske marked. Vi taler om milliardordrer inden for vindenergi.

Nu planlægger Sydafrika store investeringer i drikkevand og spildevand. Også her har danske virksomheder meget at byde på. Og det skal vi forstå at udnytte.

Sydafrika er den største og mest avancerede økonomi på et kontinent i rivende udvikling. Og forholdet mellem Danmark og Sydafrika er et eksempel på, at vi bevæger os fra udviklingsbistand til erhvervssamarbejde.

Danmark har meget at byde på.

Det engelske magasin ”The Economist” havde for et par måneder siden et tema om de nordiske lande. En del af jer har nok set det. På forsiden var der et billede af en viking, og den optimistiske overskrift lød ”The next supermodel.” Ja, det er os.

Inde i magasinet blev den nordiske model rost for at kombinere et dygtigt erhvervsliv med en tryg velfærdsstat. Og fik topkarakterer i sund økonomi og innovative virksomheder.

Vi kan noget særligt i Norden. Vi kan noget særligt i Danmark. Og andre lande vil gerne have del i det, vi kan.

Alligevel har Danmark i ti år været bagud på vækstmarkederne. Tyskland og Sverige har klaret sig langt bedre. Det er ligesom med konkurrenceevnen. Vi er haltet bagefter. Nu er det vores opgave at vinde det tabte ind igen.

Og det er vi godt på vej til. Sidste år var et vendepunkt. Eksporten til vækstmarkederne steg med mere end 10 procent i 2012.

Det er en flot præstation af jer virksomheder.

Jeg kan love jer, at regeringen også vil fortsætte med vores del af indsatsen.


* * *

Vi er i gang med at flytte indsatsen på vækstmarkederne til et nyt niveau.

Vi har sat ambitiøse mål. Eksporten til de ti vækstlande, som regeringen har valgt ud, skal øges med 50 procent over fem år. Og vi skal tiltrække dobbelt så mange investeringer fra vækstlande.

Når vi skal nå de mål, må vi indse, at lande som for eksempel Kina eller Vietnam er samfund, hvor politik og handel er vævet sammen på en anden måde, end vi er vant til.

Det er ikke nok at være en dygtig virksomhed. Man skal også have de rigtige kontakter. Det ved alle I dygtige virksomheder, der sidder i salen i dag.

Derfor arbejder vi sammen på vækstmarkederne – regering og virksomheder.

Vi samarbejder med de nye lande om forskning og innovation.
Regeringen etablerer tre nye innovationscentre i år. Et i Brasilien. Et i Sydkorea. Og et i Indien.

De skal hjælpe danske virksomheder med at skabe vækst gennem international forskning, udvikling og forretningsmæssige partnerskaber. Og de skal støtte danske forskningsinstitutioners samarbejde med vækstlandene.

Regeringen forsøger også mere direkte at hjælpe med kontakter. I de spørgeskemaer, som I har udfyldt til konferencen i dag, har jeg bidt mærke i, at den indsats, der scorer højest hos jer, er ministerbesøg i vækstlandene.

Da jeg var i Vietnam i efteråret mødtes jeg med den vietnamesiske premierminister Nguyen Tan Dung. Vi drøftede blandt andet Carlsbergs muligheder for at opkøbe yderligere andele i det vietnamesiske bryggeri Habeco – jeg var også ude at se bryggeriet.

Det var en handel, der havde været undervejs i flere år. Men i et land som Vietnam, så har det en betydning at få vendt den slags politisk.

For de mindre virksomheder kan det være endnu sværere at få de rette kontakter.

I september måned deltog jeg sammen med både store og små danske virksomheder i det Maritime Seminar i Shanghai.

Seminaret var en mulighed for danske virksomheder til at få de rigtige kontakter. For her mødte de rigtige folk op.

Højtstående forretningsfolk fra den kinesiske værftsindustri. Bestyrelsesformanden for Shanghai havn og vigtige mennesker fra den kinesiske rederiforening. Der blev skabt personlige kontakter på seminaret.

Og I, der allerede er i Kina, I ved, at i Kina betyder personlige forbindelser en hel del.

Derfor vil regeringen gøre endnu mere for at åbne døre og for at hjælpe danske virksomheder til at få de rigtige kontakter i et land, der snart er verdens største marked. Og som efterspørger mange af de ting, danske virksomheder – som I, der sidder i salen i dag – kan levere.

Jeg har før sagt, at jeg vil vende tilbage til Kina regelmæssigt. Nu vil jeg arbejde på, at en delegation af danske ministre – inklusiv mig selv – kan tage sammen til Kina.

Ligesom vi er flere ministre sammen om konferencen i dag og om dialogen med jer, så vil vi også tage et samlet hold af sted til Kina. Det kommer I til at høre mere om.

* * *

Danmarks fremtid ligger ikke i Kina. Den ligger ikke i Sydafrika.

Den ligger i Danmark.

Men i et tæt samspil med andre lande.

I skal være dér, hvor væksten er. Så I kan skabe de arbejdspladser, som vi skal basere vores fremtid på.

I den opgave har I regeringens fulde opbakning.

Fortsat god konference til jer alle sammen.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik