Statsministeren deltager i konference om ungearbejdsløshed

01.07.13

Statsministeren deltager den 3. juli 2013 i en konference om ungearbejdsløshed, som den tyske kansler Angela Merkel er vært for i Berlin. På konferencen deltager bl.a. en række andre europæiske stats- og regeringschefer, EU’s beskæftigelsesministre og lederne af EU-institutionerne.

Formålet med konferencen er at udveksle erfaringer om medlemslandenes håndtering af ungearbejdsløshed mhp. at landene kan lære af hinandens indsatser. Statsministeren er inviteret til at tale om de danske erfaringer med at få unge i beskæftigelse eller uddannelse.

***

Yderligere oplysninger:
Særlig rådgiver Noa Redington, tlf. +45 33 92 22 22.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik