Statsministeren mødes med FN’s generalsekretær

02.07.13

Statsminister Helle Thorning-Schmidt mødes torsdag den 4. juli 2013 med FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, som er i Danmark for at deltage i åbningen af den nye FN-by i København. Mødet finder sted i Statsministeriet.

Statsministeren og generalsekretæren vil på mødet drøfte åbningen af den nye FN-by i København og generalsekretærens globale uddannelsesinitiativ, Global Education First Initiative, som statsministeren er blevet udpeget som fortaler for. Desuden ventes en række aktuelle internationale spørgsmål drøftet, herunder Syrien og Afghanistan.

Efter mødet deltager statsministeren og FN’s generalsekretær i åbningen af den nye FN-by i København.

***

Der vil være en kort fotomulighed ved mødestart i Statsministeriet klokken 10.00. For adgang til Statsministeriet sendes mail med navn og medie til pressesekretær Lea Juel Henriksen ljh@stm.dk.

Efter åbningsceremonien i FN-byen afholder statsministeren og generalsekretæren en fælles pressekonference i FN-byens presselokale klokken 12.30. Det vil være muligt for allerede akkrediteret presse at dække åbningen af FN-byen samt det efterfølgende pressemøde.

Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Lea Juel Henriksen, telefon 33 92 22 59.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik