Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale på Flagdagen den 5. september 2013 ved paraden på slotspladsen foran Christianborg

Det talte ord gælder

Deres kongelige højheder.

Kære soldater og udsendte, kære veteraner, kære pårørende.

En lørdag i januar besøgte jeg Svanemøllens Kaserne.

Her mødte jeg en flok glade unge mennesker.

De var præcis så entusiastiske, som unge plejer at være. De var midt i en god gang bold. Og der blev ikke lagt fingre imellem i de hårde taklinger. De gik til hinanden og havde det tydeligvist sjovt.

Det lidt specielle var så, at det foregik på rullebræt.

Under udskiftningerne i kampen talte jeg med flere af soldaterne. Også om den alvorlige skæbne, de bærer på, som sårede veteraner.

De har fået en tung bagage med hjem. Og netop derfor gjorde deres energi og livsvilje, som de udstrålede, et kæmpe indtryk på mig.

At nå dertil kræver en kraftanstrengelse for hver enkelt. Det kræver også sammenhold og fællesskab.

I, der står her på pladsen i dag. I har også noget med hjem fra jeres mission – på godt og på ondt.

I har oplevet hårde ting, barske ting. Hårdere og barskere, end vi andre måske kan forestille os.

De oplevelser, I deler, knytter stærke bånd. Og de har sikkert også ændret jer.

De allerfleste af jer kommer styrket hjem fra den udsendelse, I har været på. I kommer hjem med rygsækken fyldt med erfaringer og viden til gavn for jer selv, for jeres familie og for Danmark.

Men nogen af jer har også svære tanker med i bagagen. Og andre må bære rygsækken med kun ét ben.

Vi herhjemme skal gøre alt, hvad vi kan for at støtte jer. Vi skal lytte og høre, hvad I har brug for. Men I er selv de bedste til at forstå og til at støtte hinanden.

Som de unge mænd på Svanemøllens Kaserne. Og som jer, der mødes i veteranhjemmene rundt omkring i landet. Og jer, der deler oplevelser og erfaringer med kammeraterne ude på kasernerne, flådestationerne og flyvestationerne.

Derfor er mit budskab til alle jer, der står her på pladsen i dag:

I skal holde fast i de stærke bånd, I har knyttet. I skal passe på hinanden.

Ligesom I gjorde det, da I var udsendt på farlige missioner.

Som mandskabet på Iver Huitfeldt – I har sammen sikret skibe mod piratangreb i Aden-bugten og reddet gidsler ud af piraternes greb.

Og Hold Femten i Afghanistan. Det blev jeres opgave at sætte punktum for en enestående indsats med danske kampsoldater i forreste række. Nu skal vi passe på det, I har opnået.

Og transportflyet, der bragte vand, mad og andre forsyninger frem til tropperne i Mali. Efter mange timers flyvning kom I til afsides steder, hvor flyvepladser mest af alt var ujævne grusbaner.

Jeg har besøgt en del af jer rundt om i verden

Jeg må sige, at det er trangt med pladsen på Iver Huitfeldt, men I rykker sammen. Og det kan mærkes, at I har et tæt sammenhold.

Jeg har været i det støvede Helmand, hvor vores langhårede og langskæggede specialstyrker træner de afghanske specialstyrker.

Og i Camp Bastion, hvor vores udsendte er gået i gang med at tage materiel og køretøjer hjem.

Tak for sidst til jer alle sammen.

Jeg er taget hjem fra mine besøg fuld af stolthed over og respekt for det, I gør. For det, I yder under meget svære vilkår.

Missionen er barsk. Prisen kan være høj.

Flere af jeres kammerater har betalt med deres liv. Deres navne står på monumentet i Kastellet. 109 navne.

I år kom der et nyt navn til.

En ny familie må leve med et tab og et savn, som hverken jeg eller andre kan finde ord for.

Men I skal vide, at I er i vores tanker.

Kære pårørende – familier, venner og kammerater – som er med her i dag.

For jer er savnet og bekymringerne måske endnu tungere end for jeres nære, der er udsendt. De udsendte står over for en konkret fare. Men det kan være mere hårdt at leve med uvisheden og truslen på afstand. Når dørklokken kimer, kan det være med beskeden om det ubærlige og uforståelige.

Sidste år fik jeg en mail fra en pige på tolv år. Hun skrev ”Jeg har en far, der er soldat, og hans julegave var at blive sendt til Afghanistan.”

Det er en barsk julegave for en familie. Og især for børnene.

Jeg kan godt forstå, at pigen var ked af den julegave. Men jeg svarede hende også – som jeg vil sige til alle jer børn, der har måttet undvære jeres far eller mor: Jeg er stolt af jeres forældre.

I børn kan være stolte af jeres forældre.

Kære soldater og veteraner. Vi samles i dag, fordi vi er stolte af jer. Og I skal aldrig være i tvivl om, at danskerne bakker op om jeres indsats.

For jeres missioner nytter. Det budskab kan ikke siges tydeligt nok.

Det gør en forskel, når danske specialister fra beredskabet er med til at rejse en flygtningelejr i Jordan for syriske flygtninge. Det gør en forskel for fædre, mødre, børn og bedsteforældre.

Spørg de syriske familier, hvad jeres indsats er værd.

Vist kan det være svært. Vist kan det være tungt. Der kan være tilbageslag.

Men I bliver ved. I bliver ved, fordi det er vigtigt.

Spørg den afghanske pige, der er kommet i skole. Spørg hendes syge bror, der får behandling på sundhedsklinikken.

Jeres indsats nytter. Og tag ikke fejl: Den er også vigtig for os herhjemme. Fred og stabilitet i verden er forudsætningen for Danmarks sikkerhed.

For at vi herhjemme kan leve trygt og sikkert.

Kære alle sammen – alle her på pladsen i dag. Hvor der før var goldt, og livsgnisten ved at være udslukt, dér planter I nyt håb i menneskers hjerter. I erstatter modløshed med vilje og handlekraft.

Jeres indsats slår rod og vokser.

I viser os, at det nytter at kæmpe for frihed, demokrati og respekt for det enkelte menneske. Værdier, som er helt grundlæggende for os danskere. Men som desværre ikke har samme plads alle steder i verden.

Derfor skal Danmark fortsætte en aktiv indsats ude i verden.

Vi skal støtte udvikling. Vi skal hjælpe med at skabe stabile forhold. Og vi skal om nødvendigt sikre freden i områder, hvor uro og konflikt er hverdag.

Danmark er et lille land. Derfor har vi interesse i at arbejde for international fred, sikkerhed og retsorden – så den store ikke kan tryne den lille. Vi ved af erfaring, at vores sikkerhed opretholdes gennem internationalt samarbejde. Vi ved også, at samarbejde forpligter. Samarbejde kræver, at vi tager ansvar.

Jeres daglige indsats ude i missionerne gør Danmark i stand til at tage det ansvar – ansvaret for udvikling mod fred og sikkerhed.

Tak for alt, I har ydet. I har min dybeste respekt. I dag udtrykker hele Danmark sin taknemmelighed til hver og en af jer.

I dag viser vi også, at vi har ydmyghed overfor det, I har gjort. I dag er jeres dag. Jeg vil ønske jer en god flagdag. Pas godt på jer selv. Pas godt på jeres familier. Pas godt på hinanden.

Og tak fordi I hjælper med at passe på Danmark.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik