Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale på DI’s Topmøde den 24. september 2013

Det talte ord gælder

Tak, fordi jeg må være med igen i år.

Det er altid dejligt at mødes med jer – med Dansk Industris medlemmer.

Og I er svære at komme udenom – ikke kun i dag, ikke kun i Forum, men også 9.600 kilometer sydpå.

I foråret besøgte jeg Impala-minen i Sydafrika.

Og da jeg stod dér iført gul heldragt, hjelm og pandelampe, så slog det mig, hvor fantastisk det er, at selv på klodens modsatte halvkugle, dybt nede under jorden – selv dér var DI’s medlemmer til stede.

Helt konkret er det FL Smidth, der har leveret elevatorer og anlæg til minen.

DI’s medlemmer tegner Danmark ude i verden – selv 1200 meter under jorden.
Og I tegner Danmark herhjemme. Fra de store selskaber til hele vækstlaget af mindre virksomheder. I står for en halv million danske arbejdspladser. Fire ud af ti ansatte i private virksomheder arbejder hos jer.

Det er en vigtig del af Danmark, der er samlet til topmøde i dag.

* * *

Det siger jeg med respekt. Jeg anerkender jeres rolle i det danske samfund.

Omvendt ser jeg ”New Nordic Approach” som et udtryk for, at I også anerkender, at vores nordiske velfærdssamfund er vigtigt for jer.

Et Danmark med tryg velfærd, med gode uddannelser til alle, ordnede forhold for virksomhederne og tillid mellem mennesker. Det er også mit udgangspunkt.

Det er det Danmark, jeg vil bygge videre på og udvikle – bestemt ikke afvikle.

Vi lever i en ny virkelighed, hvor vi må forandre for at fastholde det særlige ved Danmark. Vi har store udfordringer.

Danmark har historisk været et rigt land med høje lønninger og høj produktivitet. Danske virksomheder og danske lønmodtagere har været nogle af de mest effektive og opfindsomme i hele verden.

Men op gennem 00’erne er den position blevet udhulet.

Det er blevet mindre attraktivt at investere i Danmark. Produktiviteten er kun vokset langsomt – meget langsommere end i vores nabolande. Og konkurrenceevnen er under pres.

Det er udfordringer, som der hverken er få eller enkle løsninger på.

Og det kræver et langsigtet og vedholdende arbejde at vende den udvikling. Vi er i gang.

Da jeg stod her på DI Topmødet for et år siden, havde jeg et klart budskab til jer: Regeringen ville gøre sit for at forbedre jeres forhold.

Siden har vi sat i alt 90 milliarder kroner af til at styrke konkurrenceevnen og Danmark.

Jeg lovede jer også sidste år, at regeringen ikke havde nogen planer om nye generelle afgifter, erhvervsskatter eller indkomstskatter.
Siden har vi sat selskabskatten ned. Vi har sat afgifter ned.

Og sidste år sagde jeg, at regeringen har gjort op med blokpolitikken.

Siden har vi indgået en bred aftale om Vækstplan DK. Det er også et vigtigt rammevilkår. Brede, solide løsninger giver jer en stabil ramme til at drive jeres virksomheder.

* * *

Men vi stopper ikke her. I Vækstplanen har vi sat konkrete mål om fortsat at forbedre virksomhedernes forhold. Det har ingen regering gjort før.

Vi gør det, fordi mål forpligter. Vi vil hele tiden have fokus på jeres rammevilkår. Også når vi følger op på Produktivitetskommissionens anbefalinger.

Krisen var hård ved Danmark. Efter krisen mistede Danmark langt over 100.000 private arbejdspladser. Og der vil også fremover være virksomheder – sikkert også en del af jer – der flytter arbejdspladser til Asien eller Østeuropa, fordi lønnen er lavere dér.

Men der er ikke nogen modsætning mellem produktion og højteknologi. Tværtimod. Tingene hænger sammen.

Se bare på jer. DI’s virksomheder både producerer, distribuerer og transporterer. Og I handler, rådgiver og yder service. I udfører en række funktioner, der kredser omkring fremstilling af varer.

Efter Storbritanniens første industrielle revolution, og efter den anden revolution – de amerikanske samlebånd – er vi nu i gang med en tredje industriel revolution. Hvor digitalisering, nye materialer og design har større betydning.

Den udvikling skal Danmark være en del af.

Derfor har regeringen øremærket 150 millioner kroner til produktionsforskning. De penge fordeler vi meget snart, så de kan blive investeret i ny viden.

Og derfor er vi optagede af, hvordan Danmark kan blive endnu dygtigere på de områder, hvor vi i forvejen er dygtige. Og hvor der er fremgang på verdensmarkederne.

Det er netop områder, hvor der er en tæt kobling mellem udvikling og produktion – som for eksempel fødevarer eller energi. Vi har nedsat vækstteams, hvor vi har gennemgået virksomhedernes rammevilkår i tæt dialog med – ja med jer: virksomhederne. Og vi er i gang med at følge op på anbefalingerne med helt konkrete beslutninger.

Og ude i verden er vi optaget af at hjælpe jer med at åbne døre og få kontakter på vækstmarkederne. Lande som Kina eller Vietnam er samfund, hvor politik og handel er vævet sammen på en anden måde, end vi er vant til.

Sidste år deltog jeg sammen med både store og små danske virksomheder i det Maritime Seminar i Shanghai.

Her mødte vi højtstående forretningsfolk og repræsentanter fra den kinesiske rederiforening. Der blev skabt vigtige personlige kontakter på seminaret. Det betyder noget, at ministre tager på besøg i de lande.

I skal være til stede ude i verden for at skabe arbejdspladser hjemme i Danmark. Og sommetider skal regeringen være med.

Og herhjemme skal I have konkurrencedygtige forhold.

Er reguleringen og den service, I får i det offentlige, for eksempel som den skal være?

DI har foreslået, at virksomhederne skal have lov til at skrive årsrapporter på engelsk. Den idé vil vi nu gennemføre.

Og vi er ved at gøre det hurtigere at få en byggetilladelse, når I vil investere i nye bygninger. Redskaberne er mere digitalisering og mere enkle regler. Det skal vi brede ud.

Vi lytter til jer.

For I skaber arbejdsplader. Og produktion er det konkrete fundament, som mange nye idéer udspringer af.

* * *

I virksomheder skal også kunne beskytte jeres idéer.

Vi arbejder for at få gennemført det europæiske patent og den fælles patentdomstol i Danmark. Som I selv har peget på i DI, går der en lige linje fra dansk deltagelse i et effektivt og velfungerende europæisk patent til vækst og arbejdspladser i Danmark.
Et europæisk patent er en indlysende fordel for de danske virksomheder. Både de små og de store.

Alligevel er det op ad bakke at få det nødvendige fem sjettedeles flertal i Folketinget. Og det kan undre.

Dansk Folkeparti har tidligere støttet patentaftalen. Men nu vil de tilsyneladende ikke give jer - Danmarks virksomheder - fuld adgang til den nye, nemmere og billigere patentbeskyttelse.

Jeg har ikke hørt nogen seriøse argumenter fra Dansk Folkeparti.
Det er da også svært at finde på gode argumenter mod det nye enhedspatent.

Det er endda helt frivilligt for jer virksomheder, om I vil bruge det.

En dansk virksomhed, der kun er på det skandinaviske og tyske marked, kan jo fortsat nøjes med at tage nationale patenter i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland, hvis den vurderer, at det er det smarteste.

Det må det da være op til jer – til virksomhederne selv –
at vurdere, om I ønsker at få fuld adgang til det nye patent.

Når vi spørger jer – DI – er svaret et rungende ja. Som du gentog det i din tale i dag, Karsten. Tak for det.

Og det samme gælder Dansk Erhverv, CO-industri, Novozymes, Dansk Opfinderforening – bare for at nævne nogle af de høringssvar, vi har modtaget fra virksomhederne, opfinderne og jer med de gode ideer.

Jeg savner et klart svar fra Kristian Thulesen Dahl på, hvorfor han afviser at sige ja til patentaftalen i Folketingssalen, når nu det både er frivilligt for virksomhederne at søge om det nye enhedspatent, og det er noget som virksomhederne selv efterspørger.

Jeg vil derfor opfordre alle jer, der er her i salen i dag, til at blive ved med at sige højt og tydeligt, hvorfor det nye patent er vigtigt for jer.

Det handler om at sikre helt konkrete gevinster for idérige danske virksomheder. Det handler om jer. Det handler om danske arbejdspladser.

Og det skal stå klart for alle.

Det er vores fælles sag og interesse.

* * *

Gode uddannelser er også en fælles sag for regeringen og virksomhederne.

Alle skal have en uddannelse og et arbejde. Vi skal have alle med i vores samfund. Og veluddannet arbejdskraft er et vigtigt rammevilkår for jer. Uddannelse er vores fælles ansvar.

Vi har sat det mål, at vores unge skal være den bedst uddannede generation i Danmarkshistorien.

Derfor er vi den regering, der investerer mest i uddannelse.

Og i forhold til det billede, DI tegnede i pressen for et par uger siden, vil jeg præcisere, at regeringen ikke sparer på universiteterne. Der er aldrig sat flere penge af til forskning og basisbevillinger.

I foråret lykkedes det at få en politisk aftale om en ny og bedre folkeskole, som skal gøre alle børn dygtigere. Det var ikke nemt. Der var skepsis og modstand. Men resultatet blev godt.


Et meget bredt flertal i Folketinget står bag reformen, som vil få stor betydning mange år frem.

Det næste skridt er erhvervsuddannelserne.

Regeringen, skolerne og virksomhederne har en fælles opgave med at gøre erhvervsuddannelserne til et attraktivt valg for de unge. Jeg vil derfor gerne kvittere for, at også DI tager udfordringen alvorligt.

Regeringen fremlægger vores samlede reform til bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser inden for de næste uger.

For det er vigtigt, at der kommer højere kvalitet i undervisningen. Vi skal have stoltheden over godt håndværk og solid produktion tilbage.

Derfor skal vi ændre strukturen i erhvervsuddannelserne, så de bliver mere overskuelige for de 16-17-årige, det drejer sig om.

Vi skal have skabt et bedre ungdomsmiljø på erhvervsskolerne.

Vi skal stille større krav til dem, der starter på en erhvervsuddannelse. Det er en af de ting, der skal til for at hæve kvaliteten.

Vi skal både før og undervejs i uddannelserne hjælpe de unge til at træffe de rigtige valg. Og vi skal sørge for, at de får en praktikplads.

Der er gennem årene gjort meget for at skaffe flere praktikpladser.

De unge har en uddannelsesgaranti, som sikrer, at elever, der starter på en erhvervsuddannelse også kan gøre en erhvervsuddannelse færdig. Vi har oprettet 50 praktikcentre, som tilbyder skolepraktik, men også tager ud på virksomhederne for at få jer til at tage flere elever ind.

Sidste år her på DI’s topmøde opfordrede jeg jer til at tage en eller to ekstra unge ind hver.

Jeg vil gentage min opfordring i år.

Se på jer selv. Se på jeres sidemand eller sidekvinde – for dem er der da heldigvis også nogen af i dag – og spørg:

Har du taget flere unge ind siden sidste år?

Nogen har. I har faktisk været lidt bedre til at skaffe praktikpladser end andre brancher. DI’s medlemmer har tilsammen taget næsten 600 flere elever ind.

I har taget et skridt. Men vejen er længere end som så.

Og I får brug for de unge, når opsvinget kommer.

Jeg tror på et Danmark, som bygger på uddannelse. Og hvor alle ikke skal kunne det samme.

Vi har både brug for dygtige murere og dygtige arkitekter. Når kloge hænder og kloge hoveder arbejder sammen, så står huset stærkest.

* * *

Regeringen har valgt at prioritere uddannelser.

Det er også et politisk valg, hvad vi vil bruge vores fælles ressourcer i Nordsøen til.

For en uge siden indgik regeringen en aftale om, at vores fælles oliepenge skal gå til at elektrificere og modernisere vores jernbaner. Vi vil oprette Togfonden DK.

Vi vil investere 28 milliarder i en mere moderne jernbane. I nye og mere lige jernbanestrækninger. Og i elektrificering af togstrækninger.

Det har klare fordele for Danmark og danskerne.

Danskerne vil spare tid, når rejsetiden bliver kortere. En togtur fra Odense til Aalborg vil blive en time kortere. En togtur fra Esbjerg eller Holstebro til Odense vil blive en halv time kortere. Det vil sprede sig som ringe i vandet til store dele af landet.

Og så vil de el-drevne tog samtidigt gavne miljøet og klimaet.

Det er et klart eksempel på, hvordan offentlige investeringer i moderne effektiv infrastruktur vil give bedre rammevilkår for erhvervslivet.

Danmark bliver bundet tættere sammen. Jeres medarbejdere og samarbejdspartnere kan komme hurtigere frem.

Det skulle man da have troet, at vi kunne blive enige om med hele oppositionen. Men det var kun dele af oppositionen, der ville være med.

* * *


Regeringen er i gang med at forandre Danmark. En stor vækstplan. Bedre uddannelser. Moderne jernbaner.

Vi har truffet mange beslutninger.

Og vi er kommet langt. Resultaterne begynder at vise sig. Forbrugertilliden vokser. Boligmarkedet er ved at tø op.

Krisens skygger er lange. Men der er sket et stemningsskifte i dansk økonomi.

Vi står også over for vigtige beslutninger fremover. Regeringen og erhvervslivet har den fælles opgave at trække Danmark fri af krisen.

Jeg sætter stor pris på samarbejdet med Dansk Industri både om det, der forener os og det, der skiller os.

Det er dejligt at være med i dag. Fortsat godt topmøde til jer alle sammen.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik