Ændringer i regeringen

12.12.13

Skatteminister Holger K. Nielsen udnævnes til udenrigsminister.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Karen Hækkerup udnævnes til justitsminister.

Medlem af Folketinget Jonas Dahl udnævnes til skatteminister.

Medlem af Europa-Parlamentet Dan Jørgensen udnævnes til minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Mette Frederiksen og Holger K. Nielsen indtræder som medlemmer af regeringens koordinationsudvalg, idet Morten Bødskov og Pia Olsen Dyhr samtidig udtræder.
Henrik Sass Larsen og Pia Olsen Dyhr indtræder som medlemmer af regeringens økonomiudvalg, idet Mette Frederiksen og Holger K. Nielsen samtidig udtræder.
Statsministeren præsenterer de nye ministre for Hendes Majestæt Dronningen på Amalienborg kl. 11.30.

Justitsminister Morten Bødskov og udenrigsminister Villy Søvndal udtræder af regeringen og modtages i afskedsaudiens på Amalienborg kl. 12.30.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt holder et kort door step i Statsministeriets Spejlsal klokken ca. 12.15.

Der vil være overdragelse i de berørte ministerier som følger:

Kl. 13.00 Skatteministeriet
Kl. 13.15 Justitsministeriet
Kl. 15.30 Udenrigsministeriet
Kl. 16.00 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

***

Der vil være adgang til door step i Statsministeriet fra klokken 11.45. For adgang til Statsministeriet kræves gyldigt pressekort. Pressekortet skal bæres synligt.

Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Lea Juel Henriksen, telefon 33 92 22 59.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik