Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved åbningen af VL Døgnet den 5. februar 2014

DET TALTE ORD GÆLDER

Tak for invitationen til at tale på VL-Døgnet i dag.

I har sat Døgnets timer af til at diskutere et emne, der har stor betydning. Både for jer som erhvervsledere. Og for hele Danmark: ”Industri version 2.0”

Industrien er en vigtig del af vores erhvervsliv. Også i et højteknologisk samfund. Og også i fremtiden.

Regeringen er optaget af, at der er gode vilkår for private arbejdspladser i Danmark.

Og vi er af den faste overbevisning, at danske arbejdspladser skal være gode job til en ordentlig løn. Vores arbejdspladser skal bygge på viden, uddannelse og dygtige medarbejdere. Så vi har et rigt og trygt land.

Men det sker ikke af sig selv. Det kræver politiske beslutninger. Det kræver forandringer.

Jeg vil her i dag takke for den opbakning til regeringens reformer, som er kommet fra erhvervslivet.

Den regering, som Socialdemokraterne og de Radikale nu har dannet, vil fortsætte de ambitiøse reformer. For selvom det er begyndt at gå fremad, kan vi ikke læne os tilbage.

Aktuelt ser vi tegn på, at det går bedre med dansk økonomi. Stemningen er skiftet. Vi har nu haft vækst i to kvartaler i træk.

Der er også tegn på, at det går lidt bedre på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen er begyndt at stige. Og for kort tid siden blev der offentliggjort nye ledighedstal. De viser den laveste ledighed i mere end fire år.

Krisen er ikke forbi. Men vi har grund til at tro på fremgang i 2014.

* * *

Industrien skal være en del af det opsving, der er på vej. Ligesom den har haft en vigtig rolle gennem historien.

Det er værd at huske her i 2014, hvor Henry Ford’s samlebånd fylder 100 år. Med samlebåndet blev det muligt at producere mere på kortere tid.

I dag oplever verden en ny industriel revolution. Den teknologiske udvikling er igen grundlag for en mere effektiv produktion. I den nye industri klarer robotter en stor del af arbejdet. Og de job, der er tilbage, kræver mere viden.

Industri er ikke bare industri. Men et led i en længere kæde, der også omfatter forskning, udvikling, marketing, handel og service.

Samtidig stiger lønnen i de nye industrilande, i takt med at middelklassen vokser, og velstanden øges. Kinesernes lønninger er næsten fordoblet på fem år. Der er allerede varer, som det bedre kan betale sig at producere i USA end i Kina. Dele af Apples produkter er igen ”Made in the USA.”

Det er tendenser, der giver grund til optimisme for produktion i den vestlige verden.

Og den udvikling skal Danmark være en del af. Men det sker ikke af sig selv.

Vores udfordring med konkurrenceevnen er på ingen måde aflyst. Vi har stadig et efterslæb fra 00’erne.

Hele vores samfund skal være mere konkurrencedygtigt. Vi skal have mere ud af vores arbejdsindsats. Vi skal øge produktiviteten. Og vi skal være endnu bedre uddannede.

Vi må fortsat gennemføre reformer. Kun ad den vej kan vi fastholde gode arbejdspladser i Danmark. Og skabe nye.

Det er udgangspunktet for regeringens arbejde.

* * *

Vi har gennemført en stor Vækstplan DK. Vi har sat i alt 90 milliarder kroner af til at styrke konkurrenceevnen og danske arbejdspladser.

Vi har sat selskabskatten ned. Vi har sat afgifter ned.

Vi har fremlagt målrettede vækstplaner for områder som fødevarer, sundhed og energi. Her spiller produktion, teknologi og viden tæt sammen. Og her er der er en stigende efterspørgsel efter det, danske virksomheder kan – ikke mindst fra de nye vækstlande.

Regeringen er optaget af at hjælpe erhvervslivet med at få kontakter i de nye lande. Det betyder noget, at ministre og erhvervsledere er sammen om besøg i blandt andet Kina, Vietnam og Sydafrika.

Ministrene skal gøre deres, men jeg leder også selv en erhvervsdelegation til Japan i marts – som en del af en rejse til Japan og Sydkorea.

Jeg har inviteret en delegation af CEOs med til Japan. Blandt andet Lars Rasmussen fra Coloplast og Kjeld Johannesen fra Danish Crown, som taler her senere i dag.

Ud over det vil jeg i Sydkorea stå i spidsen for et erhvervsfremstød med især små og mellemstore virksomheder.

Der er stor japansk og koreansk efterspørgsel på gode løsninger inden for energi og grøn teknologi. Inden for velfærdsteknologi og sundhed. Landbrug, fødevarer og shipping-industri. Alt det danske virksomheder er eksperter i.

* * *

Vores ekspertise bygger på viden og uddannelse.

I Danmark lægger vi vægt på, at der er gode uddannelser til alle typer af job og på alle niveauer.

Det skal vi holde fast i. Det gør os til et land med muligheder for de fleste. Vi får mange talenter i spil. Det er vigtigt, når målet er et lige og retfærdigt samfund. Og det er også vigtigt for væksten.

Derfor har regeringen store ambitioner for vores uddannelser.

I år træder den nye folkeskolereform i kraft. De børn, der starter i skole efter sommerferien, får flere timer i dansk og matematik. Og engelsk fra første klasse.

Og i de her dage forhandler undervisningsministeren vores næste store reform: Erhvervsuddannelserne.

Erhvervsuddannelserne blev forsømt i 00’erne. Derfor ser vi nu, at færre og færre søger ind på skolerne. Og at alt for mange falder fra.

Men vores erhvervsuddannelser må ikke være andenrangs uddannelser. De skal være et attraktivt førstevalg for de unge.

Derfor vil regeringen hæve niveauet. Med adgangskrav, flere undervisningstimer og bedre undervisning. Og vi vil skabe et bedre ungdomsmiljø på skolerne.

Alt det er vi i gang med at forhandle på Christiansborg.

Men et løft af uddannelserne kræver også noget, der ikke kan vedtages ved lov. Vi har brug for at ændre tankegang og kultur – måske ligefrem for en kulturrevolution.

I dag er der nogle unge, der tænker: Jeg ved ikke, hvad jeg vil. Så tager jeg en studentereksamen. Så har jeg da altid det at falde tilbage på. Og det er ikke kun de unge, der tænker sådan. Det gør mange forældre også.

Men det er jo helt forkert. En studentereksamen er ikke meget værd i sig selv. Det er en erhvervsuddannelse derimod. Her lærer de unge et fag. De mestrer et arbejde.

For to uger siden var jeg i Aalborg til DM i Skills. Det var helt fantastisk at opleve tæt på 300 af vores dygtigste unge konkurrere om at blive Danmarks bedste detailslagter, værktøjsmager eller sosu-assistent.

DM i Skills havde publikum-rekord i år med 42.000 besøgende. Måske var nogen af jer forbi? Så oplevede I også, hvordan Aalborg emmede af netop den faglige stolthed, som vi skal have ud til mange flere.

Danmark skal have gode uddannelser til vores unge. Og veluddannede medarbejdere til vores virksomheder.

Det gælder også de videregående uddannelser.

Regeringen har sat det mål, at 6 ud af 10 unge skal tage en videregående uddannelse. Vi er mere ambitiøse end den tidligere regering. For højtuddannede fremmer væksten og produktiviteten. Forudsat naturligvis, at de lærer noget, vi kan bruge.

Her må vi spørge os selv, om det er så smart, at de veluddannede især arbejder i den offentlige sektor. Mens vores virksomheder har relativt få højtuddannede ansat.

Lærer danske studerende det, som erhvervslivet har brug for? Uddanner vi for mange nogen steder og for få andre steder? Og er kvaliteten i undervisning god nok?

Det er nogle af de spørgsmål, som vi tager fat på her i 2014.

* * *

Regeringen er i gang med at forbedre Danmarks konkurrenceevne. Med den ambitiøse vækstpakke. Med en aktiv erhvervspolitik. Med store forandringer af vores uddannelser.

Og vi vil gøre mere. Regeringen vil foreslå nye vækstinitiativer. Vi har nedsat en Produktivitetskommission, som skal pege på, hvor de danske rammevilkår skal være bedre.

Kommissionen er kommet med en række anbefalinger over de seneste måneder. Dem kigger vi grundigt på. Men jeg kan allerede nu fremhæve tre steder, hvor der er brug for at gøre noget:

For det første er der for lidt konkurrence i de erhverv, der er rettet mod det danske marked. For eksempel er mange servicevirksomheder ikke udsat for samme pres til effektivitet og lave priser som industrien.

Og når priserne hos underleverandører er for høje, så går det ud over konkurrenceevnen hos de virksomheder, der eksporterer. Og det belaster også familiernes budgetter.

Derfor skal vi forbedre konkurrencen.

For det andet skal vi fortsætte med at luge ud i de regler, som gør det unødvendigt bøvlet at drive virksomhed. Vi skal have en mere konkurrencedygtig erhvervsregulering.

For det tredje skal den offentlige sektor være bedre til at understøtte virksomhedernes konkurrenceevne.

Det gælder på alle de områder, hvor det offentlige har en betydning for virksomhederne. Fra sagsbehandling over uddannelse til infrastruktur.

Det bliver noget af indholdet i vores nye vækstudspil. Og det vil I alt sammen høre mere om, når udspillet kommer.

Regeringen har et konstant fokus på konkurrenceevnen.

Og her kan vi lære af Sverige. Mange er optagede af at hente inspiration fra den anden side af Øresund. Jeg kan se, at de svenske erfaringer også er på programmet senere i dag.

Jeg synes, det er klogt at hente inspiration i netop Sverige. For to forhold springer i øjnene, når man sammenligner dansk og svensk økonomi. Forhold, der giver stof til eftertanke.

For det første var den svenske økonomi ikke så overophedet som den danske før krisen. For det andet har Sverige haft en højere underliggende vækst end Danmark, både før og efter krisen ramte.

Danmarks konkurrenceevne blev svækket markant i 00’erne, mens Sverige forbedrede deres konkurrenceevne.

Som jeg ser det, kan vi lære to ting af svenskerne: Vi skal skabe bedre vilkår for vækst og gode arbejdspladser. Og det er helt centralt, at vi fører en ansvarlig og afbalanceret økonomisk politik.

* * *

Jeg vil slutte af med et aktuelt emne, der har betydning for danske arbejdspladser.

Den 25. maj skal danskerne stemme om, hvorvidt Danmark skal gå med i den nye fælles patentdomstol i Europa.

I, der sidder her i dag, ved, hvor vigtigt det fælles patent er. I ved om nogen, hvad de gode ideer betyder. Flere af jer leder succesrige virksomheder, der er grundlagt på en god idé.

En sygeplejerskes idé til en stomipose har udviklet sig til Coloplasts mere end 8.500 ansatte. Og idéen til en særlig plastikklods er grundlaget for Lego-koncernens mere end 10.000 arbejdspladser.

De virksomheder, der lever af idéer, er også virksomheder, der betyder meget for dansk økonomi. For vores arbejdspladser. Og for vores eksport.

Danmark lever meget bogstaveligt af gode ideer.

Og med den nye patentaftale kan det blive både billigere og nemmere for jer at forsvare de idéer. Til gavn for os alle sammen.

Jeg vil benytte lejligheden i dag til at sige tak til de af jer, der har været aktive i debatten om det fælles patent – fortsæt med det.

Og jeg vil opfordre endnu flere til at fortælle, hvor vigtigt det nye patent er for jer.

Vi har en fælles opgave frem til den 25. maj. Og vi har en stor fælles opgave i de kommende år. Regeringen skal skabe gode erhvervsvilkår. Og I skal drive jeres virksomheder og skabe solide arbejdspladser.

Tak for ordet.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik