Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale på Dansk Erhvervs Årsdag den 13. maj 2014

Det talte ord gælder

Kære alle sammen.

Tak, fordi jeg må være med igen i år. Det har jeg glædet mig til.

I servicevirksomheder skaber langt de fleste private arbejdspladser i Danmark. I skaber job til salgsassistenten i Føtex. Til tjeneren på hotellet i Aalborg. Til chaufføren, der kører varer til butikken. Til it-eksperten. Til virksomhedsrådgiveren.

I skaber arbejdspladser til meget forskellige mennesker over hele landet. Og I indgår i samarbejder med andre erhverv på kryds og tværs.

Derfor har I en nøglerolle i det danske samfund.

Og I har også en rolle internationalt. Da jeg var i Japan for to måneder siden, var Dansk Erhverv med. Selvfølgelig var I det. For danske servicevirksomheder er ikke kun et hjemmemarkedserhverv.

Et af de områder, hvor Danmark og Japan samarbejder, er velfærdsområdet. Danmark er førende inden for ældreomsorg. Det ved de af jer, der driver virksomhed på det område.

Men det er ikke kun derfor, japanerne så gerne vil samarbejde med Danmark. De har også en anden grund. Og den går mere på den særlige danske måde at gøre tingene på.

Danske ældre er simpelthen langt bedre til at teste ny ældreteknologi end japanske ældre. Og ved I hvorfor?

Fordi danskerne brokker sig.

Hvis tingene ikke er i orden, så siger de fra. I Danmark siger vi, hvad vi mener. Gennem hele livet. Det, synes jeg, er godt.

Konstruktiv kritik er en drivkraft, der udvikler et samfund. Og det er også et godt udgangspunkt for samarbejde.

Jeg vil gerne sige tak til Michael Kjær, Jens Klarskov og Dansk Erhverv for den gode dialog, vi har. Og det er også i orden, når I brokker jer konstruktivt. Vi lytter til hinanden.

Og det er også meget dansk: At den offentlige sektor og erhvervslivet samarbejder. At regeringen lytter til jeres ønsker om bedre vilkår. Og at I også anerkender den rolle, staten og velfærdssamfundet har for jeres virksomheder.

* * *

Regeringen har påtaget sig den opgave at bringe Danmark trygt gennem krisen med vores fællesskab i behold.

Jeg ønsker et Danmark med både en stærk privat sektor og en stærk offentlig sektor. Regeringen fører en politik i balance.

Og lad mig gøre det helt klart: Der er tydelige tegn på bedring i dansk økonomi. Ledigheden er den laveste i fire år. Sidste år kom der 20.000 flere i arbejde. Og det går bedre i store dele af erhvervslivet.

Også i serviceerhvervene er der fremgang. Selvom nogle brancher –
især detailhandlen – ikke for alvor mærker opsvinget endnu. Men de fleste forventer, at fremgangen vil fortsætte. Og at den vil brede sig.

I sidste uge kom en ny prognose fra EU-Kommissionen. Prognosen bekræfter, at vi forventes at komme fri af EU-henstillingen. Det vil sige den henstilling, Danmark fik i 2010 om, at man var nødt til at få styr på de offentlige finanser.

Det går bedre i Danmark. Der er en spirende tro på fremtiden.
Der er mere optimisme.

Men vi har også fortsat udfordringer.

Vores arbejdspladser er udsat for hård konkurrence fra andre lande. Vi må som nation gøre en ekstra indsats for at klare os i konkurrencen om de gode job. For det er hele grundlaget for vores velstand og velfærd – og for familiernes tryghed.

Og der er meget at indhente.

Gennem mange år har Danmark haltet efter for eksempel Sverige og Tyskland, når det handler om at blive mere produktive.

Den udfordring ligger også hos jer. Det vil jeg sige ligeud. Og jeg er sikker på, at I vil opfatte det som en konstruktiv kritik.

Produktivitetskommissionen har peget på, at produktiviteten vokser for langsomt i de serviceerhverv, som er rettet mod hjemmemarkedet. Derfor er I helt centrale, når vi skal løse udfordringen.

I sidste uge fremlagde regeringen en ny stor vækstpakke. Den er rettet mod at løfte produktiviteten og forbedre konkurrencen i hele erhvervslivet. I høj grad også i vores vigtige servicesektor.

Med Vækstpakken 2014 sætter vi ind på fire områder:

For det første: Vi vil gøre det nemmere og billigere for jer at skabe arbejdspladser i Danmark.

Vi vil gøre det nemmere ved at nedbringe den tid, som stat og kommuner er om at klare sager for virksomhederne. For eksempel de omkring 50.000 byggesager, som kommunerne behandler hvert år. Samlet vil vi reducere sagsbehandlingstiderne med en tredjedel på centrale områder.

Vi vil også gøre det billigere at være virksomhed.

Hoteller bruger energi. Butikker med køleanlæg bruger energi. Mange servicevirksomheder har store udgifter til energi.

Vi lemper virksomhedernes udgifter til rumvarme med samlet 5 mia. kr. frem mod 2020. Og vi sænker PSO-afgifter på energi med 6 mia. kr. frem mod 2020.

Vi giver også lastbilerne mulighed for at flytte mere gods. Og butikker kan forsøge sig uden kontanter.

Det skal være nemmere og billigere at drive virksomhed – det er det første område i vores nye vækstpakke.

For det andet: Vi vil forbedre adgangen til finansiering. Især for små og mellemstore virksomheder. Som mange af jer.

Krisen har gjort det sværere for nogle at låne pengene i banken. Det ved I alt om. Derfor indførte vi for to år siden en Vækstlåneordning for mindre virksomheder, der ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed til at få banklån.

Der har været stigende efterspørgsel efter de nye vækstlån. Derfor forlænger vi ordningen. I får bedre adgang til risikovillig lånekapital.

For det tredje: Danmark har nogle af verdens dyreste varer og serviceydelser.

Det hænger selvfølgelig sammen med, at danske lønninger er høje. Men vi kommer ikke uden om, at det også skyldes, at konkurrencen er for slap.

Tag et helt konkret eksempel. Her i landet har vi særlige danske regler inden for byggeriet fra brandkrav på lagre til el-installationer på badeværelser.

Det er særregler, som gør det svært for udenlandske virksomheder at komme ind på det danske marked. Og som derfor betyder mindre konkurrence.

Regeringen vil afskaffe omkring 50 danske særkrav inden for byggeriet og indføre flere internationale standarder. Det vil gøre det billigere at bygge i Danmark for virksomheder og familier.

Vi vil også gøre forsyningssektoren mere effektiv.

Det er alle de selskaber, som leverer el, vand, gas og fjernvarme. Og som håndterer spildevand og affald. Der er stor forskel på, hvor godt de er drevet.

Regeringen vil effektivisere forsyningssektoren. Det vil give lavere priser. I får lavere omkostninger.

Lavere priser for virksomheder og forbrugere er det tredje område, regeringen er optaget af.

For det fjerde: Vi vil fortsætte vores indsats for bedre uddannelser. Flere skal have mulighed for at blive dygtigere. Her er regeringen meget ambitiøs.

Vi har forandret folkeskolen. Vi har indgået en bred aftale om bedre erhvervsuddannelser. Det berører i høj grad jer. I løfter et stort ansvar for at uddanne vores unge. Detailhandelen er vores største erhvervsuddannelse.

For to uger siden offentliggjorde vi et beskæftigelsesudspil. Vi flytter indsatsen fra bureaukrati og meningsløs aktivering til reel uddannelse, der skal give den ledige en mulighed for at få et arbejde.

Og uddannelse er også en vigtig del af den nye vækstpakke:

I sidste uge indgik vi en aftale med LO og DA om, hvordan vi skal bruge den milliard kroner, som vi har sat af til efteruddannelse. Vi vil blandt andet styrke ufaglærtes adgang til mere uddannelse og faglærtes mulighed for en videregående uddannelse.

Det kan være ekspedienten i Magasin, der har mange års erfaring, men gerne vil lære mere. Nu kan hun få en uddannelse som salgsassistent. Eller hun kan tage kurser i markedsføring og forretningsforståelse. Alt sammen, fordi uddannelserne kan tilrettelægges mere fleksibelt.

180.000 kursister vil få glæde af den nye aftale. Det kan også blive jeres medarbejdere. Jeg vil opfordre jer til at bruge mulighederne.

Og vi gør det lettere for virksomhederne at rekruttere international arbejdskraft. Det er også vigtigt for jer. For eksempel har mange it-virksomheder brug for at hente kvalificeret arbejdskraft uden for Europa.

Uddannelse er det fjerde og sidste område i regeringens store Vækstpakke 2014.

Vækstpakken indeholder i alt næsten 90 initiativer – store og små. I kan læse om dem alle sammen i vores udspil ”Danmark helt ud af krisen.”

Vækstpakken 2014 bygger ovenpå sidste års store vækstplan til 90 mia. kr. Her sænkede vi erhvervslivets skatter og afgifter markant.

Det var vigtigt. Det gør det attraktivt at skabe arbejdspladser i Danmark.

Jeg ved godt, at Dansk Erhverv ønskede flere skatte- og afgiftslettelser i den nye vækstpakke. Til det vil jeg sige to ting:

For det første er lavere skatter og afgifter langt fra det eneste svar, når vi skal klare os i den globale konkurrence om de gode job.

For det andet vil jeg sige det helt klart: Regeringen ønsker ikke at bruge hver en fri krone på skattelettelser. Vi går ikke ind for offentlig nulvækst.

Vi vil øge det offentlige forbrug med 0,6 pct. om året.

Det gør vi samtidig med, at Vækstpakken 2014 forbedrer konkurrenceevnen og løfter væksten med 6 mia. kr. i 2020. Det er omtrent samme effekt som sidste års store vækstplan.

Vi forbedrer jeres muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser.

* * *

Det handler også om danske arbejdspladser, når vi om mindre end to uger skal stemme om den fælles patentdomstol.

Danske arbejdspladser kommer af gode ideer.

Derfor skal vi gøre det så nemt og billigt som muligt for jer at føre gode ideer ud i livet.

Med den nye patentdomstol og det fælles patent vil en virksomhed kun skulle udtage og forsvare sit patent ét sted.

Det er så indlysende en god idé, at der er meget bred opbakning til den.

Har I læst kronikken i Jyllands-Posten i dag?

Måske blev nogle af jer overraskede over de to forfattere?

Jo, der er god nok. Venstres formand og jeg har skrevet en kronik sammen. Det sker ikke hver dag. Tværtimod bruger vi ofte en del kræfter på at fortælle, at der er forskel i dansk politik.

Men vi er enige om, at patentdomstolen ikke er partipolitik. Den handler om, at det skal være lettere og billigere for en virksomhed at tage patent på sin idé. Det er sådan set et rent praktisk spørgsmål.

Og som mange praktiske løsninger har det stor betydning. Et fælles europæisk patent handler grundlæggende om danske arbejdspladser.

De danske virksomheder, der udtager patenter, står for over en tredjedel af vores eksport. Og for 200.000 arbejdspladser. Dertil kommer alle de jobs, som de skaber hos underleverandører.

Dansk Erhverv er gået sammen med en række organisationer fra erhvervslivet og fagbevægelsen om at anbefale et ja den 25. maj. I står i spidsen for det arbejde. Det skal I have tak for.

Det bliver meget konkret, hvad vi skal stemme om, når medarbejdere og virksomheder fortæller, hvad patentdomstolen betyder for dem. Og det er netop, hvad de gør i jeres kampagne.

Her hører vi Pia, der er klejnsmed i en brændeovnsvirksomhed, fortælle, at hun stemmer ja for at sikre sit job.

Og vi hører, at Ulrik stemmer ja for at give danske iværksættere mulighed for at få succes i udlandet. Han har opfundet Growers Cup, som er en pose med kaffe og filter i ét. En løsning, som giver travle mennesker mulighed for at brygge kvalitetskaffe. Hvis I ikke kan se det for jer, så gå ind på letterepatent.dk og se Ulriks video. Og alle de andre.

Tak til alle de virksomheder, der er med.

Når jeg ser ud over salen, så vil jeg tro, at I er omkring 3-400 erhvervsledere her i dag. Et slag på tasken, når jeg har trukket organisationsfolk, politikere og andre fra.

I har måske i snit 100 medarbejdere hver. Igen et hurtigt overslag.

Lad os sige, at I spreder budskabet om, at et fælles patent betyder arbejdspladser til jeres ansatte. Så er vi oppe på 30.-40.000 potentielle ja-stemmer. Bare som et regneeksempel.

Jeg vil opfordre jer, der er her i salen i dag, til at fortælle jeres medarbejdere om patentreformens betydning.

Og hvis medarbejderne fortæller historien videre. Så er vi godt i gang med at gøre et emne, der kan synes teknisk og fjernt, meget nærværende for mange danskere.

Arbejdspladser. Det er det, der er på spil, når danskerne skal stemme den 25. maj.

* * *

Regeringen vil sikre gode og vellønnede job i Danmark. Det vil vi i en tid, hvor konkurrencen er stenhård – også konkurrencen på pris og lave lønninger.

Og vi insisterer på samtidig at udvikle vores velfærd, fordi den giver tryghed i en verden, der forandrer sig konstant.

Arbejdspladser og velfærd. Det er balancen.

Vi har lagt en ny stor Vækstpakke frem. Med næsten 90 forslag. Mange af dem er rettet mod serviceerhvervene.

For regeringen kan ikke løse opgaven alene. Det er virksomheder, der skaber arbejdspladser. Og det er ikke mindst jer i serviceerhvervene.

Dansk økonomi viser klare tegn på bedring. Mange virksomheder er i vækst. Der er mere optimisme.

Tak for ordet. Og fortsat god årsdag til jer alle sammen.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik