Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folketingets afslutningsdebat den 10. juni 2014

Det talte ord gælder

På Fabriksvej 8 i Odense ligger virksomheden Claus Andersen Rustfrit Stål. Her arbejder smede og metalarbejdere med at svejse, bukke og skære stålet.

De producerer skabe til at opbevare hjertestartere. De laver elementer til kantiner. De udfører underentrepriser for andre virksomheder.

Claus Andersen er en af de mange danske produktionsvirksomheder, der måtte fyre folk under krisen. Men som nu er begyndt at ansætte igen.

Jeg besøgte virksomheden for en måned siden. Der er travlt. Ordrebogen er fuld. Og den største bekymring er, om de nu kan nå det hele inden industriferien i juli. Der er en ny optimisme i dansk erhvervsliv.

For to måneder siden besøgte jeg Slotsgården i Horsens. Her bor 16 ældre med demens.

Slotsgården er et af de mange ældrecentre og plejehjem rundt om i Danmark, hvor engagerede medarbejdere knokler for, at de mennesker, der selv har arbejdet hårdt gennem livet, kan få en tryg og værdig alderdom.

Det er en af velfærdssamfundets allervigtigste opgaver. Derfor giver vi en milliard kroner ekstra til vores svageste ældre.

Flere job og bedre velfærd.

Dét er balancen i regeringens politik.

Fra den dag vi trådte til, har det været vores mål at bringe Danmark trygt gennem krisen. Uden skår i vores solidariske samfund.

Og Danmark er kommet videre. I dag står vi et helt andet sted end for tre år siden.

Økonomien voksede med næsten 1 procent i de første tre måneder af året. Det viser Danmark Statistiks foreløbige tal. Og det seneste år er 28.000 flere kommet i arbejde.

Ledigheden er faldet. Eksporten er steget. Og boligmarkedet har det bedre.

Brik for brik bliver billedet mere klart. Danmark er i fremgang. Og meget tyder på, at fremgangen vil bide sig fast og tage til i de kommende år. Det er forventningen både fra regeringen og de fleste økonomer.

Og det er ikke kun økonomien, der har fået det bedre. Vi har også gennemført markante sociale forbedringer. For udsatte børn. For de ældre. For dem, der har mest brug for det.

Danmark er tilbage på sporet.

* * *

Nogle ser velfærdssamfundet som en omkostning, der skal holdes nede, så den private sektor kan vokse.

Sådan ser jeg det ikke. Jeg ønsker et Danmark med både en stærk offentlig sektor og en stærk privat sektor.

Jeg tror på et samfund, hvor vi tager ansvar for hinanden og får alle med. Jeg tror på et land med tryghed og ordentlighed. Jeg tror på et frit, lige og solidarisk Danmark.

Derfor har regeringen tilrettelagt vores økonomiske politik, så det offentlige forbrug kan vokse med lidt mere end 3 milliarder kroner hvert år. Når vi kommer frem til år 2020 er det blevet til 22 milliarder kroner ekstra om året – sammenlignet med nulvækst.

Og 22 milliarder kroner er en forskel, der kan mærkes. Det er mere, end vi bruger på alle vores gymnasier og erhvervsuddannelser tilsammen.

Men det er ikke en høj vækst i de offentlige udgifter, hvis man ser på, hvad vi har været vant til i Danmark.

Det er ikke luksus. Det er, hvad vi har brug for.

Vi får brug for flere penge, når der kommer flere ældre, der skal til lægen og på sygehuset. Når vi skal indføre ny og bedre kræftbehandling. Og når flere unge skal have en uddannelse.

Hvis der er nulvækst, hvor skal de penge så komme fra? Ved at skære i børnehaverne? Ved at spare på plejehjemmene? Det mangler vi stadig svar på.

Regeringen har et klart svar: 22 milliarder kroner.

Og vi vil ikke bare komme med flere penge. Vi vil også gøre tingene smartere og mere effektivt.

Et eksempel: Når borgeren bliver genoptrænet hjemme og ikke på hospitalet, så er det både lettere for den enkelte og billigere for kommunen og regionen.

Frem mod 2020 vil vi frigøre 12 milliarder kroner ved, at arbejdet bliver tilrettelagt bedre. Og den offentlige sektor bliver mere effektiv. De penge, vi finder på den måde, skal blive i den offentlige sektor og bruges dér, hvor de gør mest gavn for danskerne.


* * *

Regeringen fører en politik i balance.

Vi har mål for økonomien frem til 2020. Og vi har sociale 2020-mål.

Vi investerer vores fælles oliepenge i en grøn Togfond.

Og på sundhedsområdet sætter vi den frie og lige adgang over alt andet. Vi vil ikke acceptere, at bankkontoens størrelse bestemmer, hvornår du får en tid hos lægen. Derfor har vi afskaffet fradrag for sundhedsforsikringer.

Regeringen ønsker et stærkt offentligt sundhedsvæsen.

Vi har aftalt med regionerne, at de til næste år har 1 milliard kroner mere til nye behandlingsformer, flere ældre patienter og flere kronisk syge. Og kommunerne kan styrke deres sundhedsopgaver med 350 millioner kroner.

Regeringen vil heller ikke acceptere, at nogle former for sygdom regnes for finere end andre.

I mange år blev psykiatrien forsømt.

Jeg ved ikke, om det skyldes fordomme. Eller at psykiske sygdomme er mindre synlige end de fysiske. Men jeg har aldrig forstået, at det skulle være mere alvorligt at få diabetes end at få en depression.

Mennesker med psykisk sygdom skal have samme vilkår som alle andre patienter – selvfølgelig skal de det.

Og forholdene for dem, der arbejder i psykiatrien, skal også være bedre. De to ting hænger sammen.

Vi har oplevet situationer, der har skadet patienter og medarbejdere. Vi har oplevet tragiske tilfælde – hvor det endte med drab. Det er forfærdeligt. Og ingen kan garantere, at det ikke sker igen. Men vi kan og skal forebygge bedre.

Og først og fremmest arbejder vi målrettet på at løfte hele psykiatrien. Vi har givet flere sengepladser til de psykiatriske afdelinger. Flere kan få tilskud til psykolog. Og sårbare børn og unge får hurtigere hjælp.

Nu tager vi et stort skridt videre. For tre uger siden offentliggjorde regeringen en langsigtet plan for en ny og moderne psykiatri.


Vi vil tilføre psykiatrien 1,6 milliarder kroner over de næste fire år. Vi vil øge kapaciteten og udbygge den ambulante psykiatri. Det er en historisk investering. Jeg synes, det er på tide.

Og så er det heldigvis muligt at komme sig efter en psykisk sygdom. Vi skal hjælpe mennesker videre til et godt og aktivt liv. Derfor vil vi også styrke rehabiliteringen.

Regeringen vil gøre op med forskelsbehandling af mennesker med psykiske sygdomme.

Vi er mange, der skal arbejde sammen for at få det til at lykkes.

Ledere og medarbejdere på sygehuse og botilbud. Lægen i almen praksis. Sagsbehandleren i jobcentret. Og du og jeg – som naboer, kolleger, patienter eller pårørende.

* * *

Mennesker skal behandles ordentligt og med respekt. Det gælder også dem, der har mistet deres arbejde.

I dag bliver de ledige mødt af for meget bureaukrati og meningsløs aktivering. Og for lidt respekt for deres situation.

Det skyldes ikke medarbejderne på jobcentrene eller i a-kassen. Det vil jeg gerne understrege. De gør deres bedste inden for lovens rammer. Det er loven, vi skal lave om.

Regeringen vil sætte den enkelte i centrum. For arbejdsløse er ikke ens. De er mennesker med forskellige erfaringer og drømme.

Vi vil lave en klar arbejdsdeling mellem a-kasser og jobcentre. Så a-kasserne tager sig af de ledige, der – sagt lidt forenklet – bare skal finde et job. Og jobcentrene tager sig af de ledige, der har brug for mere hjælp.

Vi vil gøre op med pipfuglekurser og give de ledige en reel uddannelse.

Regeringen vil bruge tæt på 500 millioner kroner ekstra hvert år på uddannelse af de arbejdsløse. Og vi vil bruge flest penge på de ledige, der har mindst uddannelse. De står for tur. Det er ret og rimeligt.

Målet er, at flere ledige skal i varig beskæftigelse.


* * *

Det bedste, vi kan gøre for den enkelte og for fællesskabet, er at give folk mulighed for at få et arbejde.


Når vi har historisk høje offentlige investeringer, så giver det arbejde til malere, murere og elektrikere rundt om i landet.

Og når det er så vigtigt for regeringen, at vores virksomheder har gode vilkår, så er det med ét mål for øje: Arbejdspladser.

Gennem mange år har Danmark haltet efter for eksempel Sverige og Tyskland, når det handler om at blive mere produktive. Og vores konkurrenceevne er blevet svækket.

Vi skal styrke erhvervslivets vilkår. Så vi kan fastholde gode og vellønnede job i Danmark.

Og vi er i fuld gang. Sidste år gennemførte et bredt flertal her i Folketinget den største vækstplan i mange år. Med markante skatte- og afgiftslettelser.

I år har regeringen fremlagt en stor vækstpakke med næsten 90 forslag.

Jeg vil sige det helt klart: De to store vækstudspil skal ikke gøre det samme. De skal supplere hinanden. Tilsammen betyder de en meget markant forbedring af vilkårene for at skabe arbejdspladser i Danmark.

Med den nye vækstpakke vil vi gøre det nemmere at skabe job. Vi vil nedbringe den tid, som stat og kommuner er om at klare sager for virksomhederne – for eksempel de 50.000 byggesager, som kommunerne behandler hvert år.

Vi vil forbedre adgangen til finansiering. Vi forlænger Vækstlåneordningen for mindre virksomheder, der ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed til at få banklån.

Vi vil gøre varer og serviceydelser billigere. Derfor skal forsyningssektoren være mere effektiv. Det vil give lavere priser på el, vand og varme til virksomheder og forbrugere.

Lavere omkostninger er særligt vigtige for vores produktionsvirksomheder. De er oppe mod en hård international konkurrence.

Regeringen er optaget af, at der fortsat skal være industriarbejdspladser i Danmark. Produktion er vigtig for at skabe job uden for de store byer, for vores eksport og for at beholde forskning og udvikling i Danmark.

Samtidig har vi høje ambitioner for vores miljø og klima. Det giver grønne arbejdspladser. Men vi har også et hensyn til de virksomheder, der ikke lever af at bygge vindmøller eller solceller.

Derfor lemper vi virksomhedernes udgifter til rumvarme med samlet 5 milliarder kroner frem mod 2020. Vi sænker PSO-afgifter på energi med 6 milliarder kroner


Og vi har aftalt med arbejdsmarkedets parter, hvordan vi konkret skal bruge den milliard, vi har sat af til bedre voksen- og efteruddannelser. Veluddannede medarbejdere på alle niveauer er et af Danmarks bedste kort i den globale konkurrence.

Derfor skal vi give mere uddannelse til dem, der har mindst. Nu kan 180.000 flere kursister komme på danskkursus, tage et buskørekort, få et krancertifikat, tage et kursus i markedsføring eller noget helt femte.

* * *

Muligheden for at blive dygtigere er nok den stærkeste kraft til at forandre et menneskes liv og til at forandre vores samfund. Derfor vil uddannelse altid være en mærkesag for regeringen.

Om to måneder starter børnene i en ny folkeskole.

I de her dage får mange lærere deres skemaer for næste skoleår. Der skal arbejdes på nye måder. Der bliver stillet andre krav. Og der er nye muligheder.

Børn, lærere, forældre, pædagoger og skoleledere er i gang med den største forandring af folkeskolen i mange år.

Det er en fælles udfordring at få det til at fungere. Der er nye undervisningsmetoder og samarbejdsformer, som skal prøves af, og som måske bliver bedre i andet forsøg end i første. Det er sjældent, alting virker, lige som det skal fra dag ét.

Forandringer kræver noget af os. Men de giver os mere tilbage.

Jeg vil opfordre alle til at arbejde sammen mod målet: At gøre en god folkeskole endnu bedre. Så alle børn kan trives og blive dygtigere.

Nogle skoler er godt i gang. Hvilke erfaringer har de gjort sig?

På Gladsaxe Skole har de yngste elever fået en ekstra time fra klokken 13 til 14, hvor pædagoger og lærere står for lege med bogstavlyde eller matematik. Det går så godt, at skolen også vil bruge pædagogerne i de ældre klasser.

På Naur Sir skolen i Holstebro har eleverne prøvet at blive længere på skolen til lektiehjælp. Især til glæde for dem, der ikke kan få hjælp hjemme.

På Alkestrupskolen i Tureby på Sjælland er der faglig læsning i alle fag. Når eleverne får en matematikopgave, som handler om den kinesiske mur, så læser klassen også tekster om muren. Det kræver tid at fordybe sig – til gengæld giver det eleverne en langt bedre forståelse af stoffet.


Tid til lektiehjælp, faglig fordybelse og nye måder at lære på – det er eksempler på den sammenhængende og afvekslende skoledag, som mere end en halv million børn vil møde efter sommerferien.

Lige nu er omkring 100.000 elever i gang med folkeskolens prøver efter 9. og 10. klasse. Hvad vil de efter sommerferien?

De fleste skal i gang med en ungdomsuddannelse. Og for første gang i mange år er der lidt flere, der har valgt en erhvervsuddannelse.

Jeg er glad for, at det går den vej.

Vi skal have balance i vores uddannelsespolitik. Ingen uddannelser er finere end andre. Vi skal anerkende en stolthed og en glæde ved at udføre et godt praktisk arbejde. Danmark har brug for procesoperatører, mediegrafikere, tandklinikassistenter og de mange andre faglærte.

Erhvervsuddannelserne var forsømt i 10 år. Nu har vi indgået en bred aftale om bedre erhvervsuddannelser. Et højere niveau, flere timer og et fast timetal. Med det klare mål at uddanne flere og bedre på de faglige uddannelser.

Regeringen vil arbejde videre med at forbedre vores uddannelser.

Hvordan kan vi gøre vores gymnasier bedre? Når så mange unge tager supplerende kurser efter gymnasiet, så er der noget, som ikke er godt nok.

Og hvordan kan vi hæve kvaliteten på universiteterne? Uddanner vi for mange nogle steder og for få andre steder? Det er nogle af de spørgsmål, vi skal tage fat på.

Vores uddannelser skal have høj kvalitet. Det er en fælles opgave. Den kræver samarbejde på skoler og uddannelsesinstitutioner. Den kræver samarbejde her i folketinget.

Derfor er jeg glad for, at en bred kreds af partier er med i aftalen om folkeskolen og i aftalen om erhvervsuddannelserne.

* * *

Der er også bred opbakning her i Folketinget til samarbejdet i rigsfællesskabet. Det bekræftede den debat, vi havde for kort tid siden.

Vi har et moderne rigsfællesskab, der kan rumme, at vi er forskellige og ligeværdige lande. Vi har et samarbejde, hvor vi taler åbent med hinanden og finder løsninger – også på vanskelige sager. Og hvor vi viser, at vi kan mere sammen end hver for sig.

Det er lykkedes EU, Norge og Færøerne at blive enige om en aftale for makrelfiskeriet. Jeg håber, at det også lykkes at finde en løsning for sildefiskeriet.

Det er en sag, som kunne have udfordret vores rigsfællesskab. Men både Færøerne og Danmark har haft et stærkt ønske om ikke at slå skår i vores forhold. Landsstyret har haft forståelse for Danmarks situation som medlem af både EU og rigsfællesskabet.

I Grønland har de juridisk faderløse stået i en svær situation. Det er de grønlændere, der er født uden for ægteskab før børneloven fra 1962.

Nu har vi her i Folketinget besluttet, at de kan få at vide, hvem der er deres far. Jeg er sikker på, vi alle sammen kan forstå, hvor vigtigt det er for et menneske.

Og jeg er glad for, at der også er meget bred opbakning her i Folketinget til, at Danmark og Grønland arbejder sammen om, hvordan vi kan give de juridisk faderløse mulighed for at bearbejde deres fortid og komme videre.

Grønland har brug for at udvikle sine erhverv og skabe nye indtægter. Og det vil få stor betydning, hvis landet kan udnytte sine råstoffer bedre. I morgen vedtager vi følgeloven til den grønlandske storskalalov. Og dermed er juraen om udlændinges opholds- og arbejdstilladelser på plads for storskalaprojekter i Grønland.

Det er en forudsætning for, at for eksempel det store jernmineprojekt i Isukasia kan sættes i gang.

* * *

Ved Grønland bliver havisen tyndere. Og indlandsisen trækker sig tilbage. Få steder er det tydeligere end ved Jakobshavn Isbræ ved Ilulissat, som jeg besøgte i marts måned sammen med FN’s generalsekretær Ban Ki-moon.

Med besøget ønskede vi at styrke den globale opmærksomhed om klimaforandringer. De grønlandske fangeres vilkår ændrer sig, når isen smelter. I andre dele af verden bliver mennesker udfordret af tørke eller kraftige regnskyl.

Regeringen vil arbejde for et ambitiøst resultat ved FN’s klimatopmøde i Paris til næste år. Og vi arbejder for, at EU går foran med høje mål for klima- og energipolitikken.

Danmark har en interesse i ambitiøse internationale mål. Danske virksomheder er førende inden for pumper, vindmøller og energiteknologi. Og som samfund er vi langt med den grønne omstilling.

Derfor bliver der lyttet til os. Dansk ekspertise giver dansk indflydelse i verden.

Grøn teknologi var også en vigtig del af årets to store erhvervsfremstød – de største danske fremstød i Asien nogensinde. H.M. Dronningen stod i foråret i spidsen for et meget succesfyldt statsbesøg til Kina med et rekordstort antal danske virksomheder. Og jeg var selv i Japan med en stor delegation af erhvervsledere.

Kina er det land i verden, der bruger mest energi. Og store dele af den japanske energisektor skal omlægges efter katastrofen ved Fukushima atomkraftværket for tre år siden.

Den danske eksport af energiteknologi har aldrig været større. Danmark har et stærkt image som et grønt og bæredygtigt samfund. Det skal vi blive ved med at gøre opmærksom på i Kina, i Japan og i resten af verden.

* * *

Dansk ekspertise er efterspurgt. Det gælder også i verdens konfliktområder.

Danmark står ikke ved sidelinjen. Vi engagerer os.

Vi tager et ansvar, der rækker langt ud over vores grænser. Og det giver os indflydelse i verden.

Danmark påtog sig en ledende rolle med at få kemiske stoffer væk fra Syrien. En vigtig opgave, som vi løser på vegne af det internationale samfund. Og en mission uden fortilfælde.

Jeg er stolt af den indsats, vores udsendte har ydet på de danske skibe.

I Afghanistan har vores kampvogne afsluttet deres sidste operation. Og nu kan den danske lejr pakkes helt ned. Efter otte års indsats i Helmand-provinsen.

Jeg har besøgt Helmand flere gange, og hver gang har det fyldt mig med stolthed at se, hvordan danske soldater og udsendte har løftet opgaven. Jeg vil sige tak til alle jer, der har ydet en stor indsats under svære vilkår.

Missionen i Afghanistan er hård. Også for familierne herhjemme. De har måttet bære frygt og usikkerhed. Og nogle må i dag leve med et savn, som der ikke er ord for.

Nu sætter vi punktum for et markant kapitel i dansk udenrigspolitik. Men vi lukker ikke bogen i. Det internationale samfund skal sikre de resultater, vi har opnået. Derfor vil regeringen drøfte med partierne, hvordan det danske engagement i Afghanistan skal sammensættes fra 1. januar 2015.

Fred og sikkerhed er ingen selvfølge. Heller ikke i lande tættere på Danmark.

Vi har sendt F-16-fly til Estland for at støtte overvågningen af luftrummet over de baltiske lande. Og vi har rakt en hånd ud til den trængte befolkning i Ukraine. Danmark har været med til at sikre, at EU-landene står sammen om at lægge pres på Rusland, så landet ændrer kurs.

Vi har vist, at solidaritet for os i Danmark ikke bare er ord – det er også handling.

* * *

Et effektivt forsvar for fred og frihed i Europa forudsætter, at vi arbejder tæt sammen med de andre medlemslande i EU. Det er krisen i Ukraine et tydeligt eksempel på.

Danmark er ikke en isoleret ø. Økonomien i Europa og resten af verden har konsekvenser for danske arbejdspladser. Organiseret kriminalitet kender ingen grænser. Og globale klimaforandringer påvirker også vores land.

Det kan vi ikke vælge til eller fra. Men vi kan vælge, om vi vil være med til at træffe de beslutninger, der påvirker vores hverdag i Danmark.

Patentdomstolen er et praktisk og konkret eksempel på de muligheder, vi har i det europæiske samarbejde. Ved folkeafstemningen for to uger siden sagde et rungende flertal af vælgerne ja til, at Danmark skal være med i det fælles patent til gavn for vores arbejdspladser.

Valget til Europa-Parlamentet gav også et sikkert flertal til de partier, som ønsker et stærkt europæisk fællesskab. Samtidig fik skeptikerne stor opbakning. De er hidtil kommet med megen kritik. Og kun med få bud på realistiske løsninger. Nu er det op til dem at levere resultater for vælgerne.

Men resultater kræver jo netop, at vi samarbejder i Europa.

Nogle mener, at Danmark kan bestemme mere ved at samarbejde mindre. Jeg er ikke i tvivl: Det er lige omvendt.

Vi øger vores selvbestemmelse, når vi deltager aktivt i det europæiske samarbejde. Derfor arbejder regeringen på at være så tæt på kernen i EU som muligt.

Et eksempel: Europa skal begrænse sin afhængighed af importeret energi. Af hensyn til miljøet. Af hensyn til vores sikkerhed.

Det er en dansk mærkesag. Og det er på dansk forslag, at Kommissionen for to uger siden fremlagde en samlet plan til at begrænse Europas energiafhængighed. Det er et aktuelt og konkret eksempel på, at vi gør en forskel i samarbejdet.

Et velfungerende indre marked er vigtigt for Danmarks velstand. Og alle, der sælger varer i EU, skal leve op til fælles standarder, så vi ikke konkurrerer på dårlig miljøbeskyttelse eller mangelfuld forbrugerbeskyttelse. Det er igen danske mærkesager, hvor vi gør en forskel.

Spørgsmålet om velfærdsydelser og arbejdskraftens frie bevægelighed har fyldt meget i den danske debat. Også her i salen.

Min holdning er klar: EU-borgere skal bruge arbejdskraftens fri bevægelighed til at flytte derhen, hvor de kan få arbejde. Den skal ikke bruges til at rejse derhen, hvor man kan få de bedste velfærdsydelser.

EU er ikke én stor velfærdsstat. Og det skal EU heller ikke være.

Derfor har regeringen indledt en dialog med Kommissionen. Vi vil arbejde for, at EU-reglerne fremover afspejler en virkelighed, hvor der er store forskelle i indkomster og velfærdsydelser mellem medlemsstaterne.

Det er en dialog, som jeg vil opfordre de ansvarlige partier i Folketinget til at bakke op om. I stedet for at kræve, at regeringen nægter EU-borgere deres rettigheder – som det desværre har været tilfældet med børnechecken.

Det hører ikke hjemme i en retsstat.

Dansk EU-politik har altid bygget på, at en bred kreds af partier har taget et fælles ansvar. En solid enighed er vejen til, at Danmark kan handle effektivt i EU til fordel for vores interesser.

Men det forudsætter, at den solide opbakning er der i det daglige arbejde. Jeg vil opfordre til, at vi her i Folketinget arbejder sammen om at fremme Danmarks interesser og værdier i Europa – også når det er besværligt.

* * *

Vi skal have modet til at træffe svære beslutninger. Vi skal have viljen til at samarbejde og komme videre.

Og Danmark er kommet videre.

Kan I huske, hvordan det var for tre år siden?

Arbejdspladser forsvandt. Familier havde det svært. Og usikkerheden var stor.

Sådan er det ikke mere. Nu går det fremad.

Det mærker de danskere, der har fået arbejde. Det mærker de, der ikke længere frygter for deres job. Det mærker vores børn og unge, der får en endnu bedre folkeskole.

Danmark er tilbage på sporet. Vi er ved at komme op i fart. Nu skal vi holde kursen.

Jeg vil sige det helt klart: Tiden er ikke til eksperimenter. Hverken med ufinansierede skattelettelser. Eller med ufinansieret velfærd.

Tiden er til en ansvarlig politik, hvor målet både er flere job og bedre velfærd. Et Danmark i balance.


Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik