Kansler Angela Merkel på officielt besøg

20.04.15

Kansler Angela Merkel aflægger den 28. april 2015 officielt besøg i Danmark.

Besøget indledes med en privat audiens hos H.M. Dronningen.

Herefter er der møde mellem kansleren og statsministeren på Marienborg.

Drøftelserne vil fokusere på det bilaterale forhold samt aktuelle europapolitiske og udenrigspolitiske spørgsmål

Senere mødes kansleren og statsministeren til en diskussion med studerende på Københavns Universitet.

**

Der vil på dagen være begrænsede adgangsforhold for pressen. Presse, der ønsker at dække besøget, skal akkrediteres. Informationer om pressemuligheder og akkreditering vil blive annonceret på IPC’s hjemmeside på www.ipcd.dk.

Bemærk venligst, at tidsfristen for tilmelding er på onsdag den 22. april kl. 13.00.

Kun presse, der har opnået akkreditering og efterfølgende fået tildelt pool-plads vil kunne få adgang.

Det er ikke muligt for medier at parkere på Marienborg.

Yderligere oplysninger: Pressesekretær Jakob Bøving Arendt, 3392 2259.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik