Hvordan foregår konfliktmægling?

En konfliktmægling har flere faser:


• Parterne fortæller hver især om konflikten. Begge parter får lejlighed til at fremstille egen oplevelse af konflikten. Mæglerne stiller undervejs uddybende spørgsmål. Denne fremgangsmåde hjælper parterne til at se og forstå hinandens synspunkter, behov og interesser.


• Ved hjælp af særlige lytte- og spørgeteknikker styrer mæglerne forhandlingen, så parterne finder frem til en fælles opfattelse og definition af de problemer, som konflikten handler om.


• Parterne foreslår en række løsninger på baggrund af forhandlingerne.


• Parterne forhandler sig frem til en eller flere løsninger, som begge finder gode. Aftalen nedskrives.

De enkelte faser hjælper parterne til at tale sammen på en måde, som er afgørende forskellig fra den måde, som stridende parter i en konflikt sædvanligvis taler sammen på. Det er parterne selv, der løser konflikten.


Et godt forhandlingsresultat er blandt andet kendetegnet ved, at begge parters behov og interesser er tilgodeset, at der er flere fordele ved at overholde aftalen end ved at bryde den, og at parterne også fremover kan have en god indbyrdes relation til hinanden.


Der afsættes tre timer til mæglingen. Hvis det ikke er nok, er det muligt at aftale yderligere tid med mæglerne. Det er gratis at deltage i konfliktmægling


Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik