Statsministeren deltager i indvielse af Færdselsstyrelsen i Ribe

30.01.16

Mandag den 1. februar 2016 indvier ca. 40 medarbejdere deres nye kontorer, når Færdselsstyrelsen åbner i Ribe. Regeringen flytter knap 1.000 statslige arbejdspladser til Region Syddanmark.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og transport- og bygnings-minister Hans Christian Schmidt deltager begge på dagen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler forud indvielsen:

”Regeringen vil styrke den lokale udvikling i hele Danmark – fra Nykøbing Falster til Hjørring. Derfor flytter vi 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstaden til resten af landet. Det er den største udflytning nogensinde.

Det handler ikke bare om job, men også om rimelighed. Staten tjener hele landet. Derfor skal staten være til stede i hele landet.

Jeg glæder mig meget til at tage hul på dette nye kapitel sammen med medarbejderne, når vi i morgen indvier Færdselsstyrelsens lokaler i Ribe.”

Åbningen finder sted mandag den 1. februar 2016 kl. 13.00 på Amtsgården, Sorsigvej 35, 6760 Ribe.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik