Pressemøde den 30. marts 2016

Det talte ord gælder
Der henvises til videoklippet i pressemødearkivet

Statsministeren: ”Glimrende ... , jeg vil lige orientere om, at jeg sammen med en række af mine ministre, kirkeminister Bertel Haarder, integrationsminister Inger Støjberg og justitsminister Søren Pind her til morgen har afviklet et, synes jeg selv, konstruktivt møde med partilederne her på Christiansborg i forlængelse af den invitation jeg gav i sidste spørgetime. Nemlig en invitation til sammen at udvikle virkningsfulde redskaber, der kan gøre op med den bestående udfordring vi har. Nemlig at vi i Danmark har religiøse forkyndere, der i virkeligheden misbruger vores frihedsrettigheder til at prædikere had og på den måde i virkeligheden undergrave det samfund, de burde være en del af.

Vi har aftalt, at møderne fortsætter i næste uge hos kirkeministeren med det sigte, at vi relativt hurtigt, og i hvert fald inden sommerferien, kan konkludere de her drøftelser. Kan vi på visse områder lovgive inden sommerferien, så vil det være godt.

Fra regeringens side har vi præsenteret tre felter, som vi gerne vil diskutere og handle på.

For det første hele spørgsmålet omkring hadprædikanters adgang til Danmark. Vi vil meget gerne, bl.a. inspireret af Storbritannien, etablere en liste, en dynamisk liste, over mennesker, som vi effektivt kan forhindre komme til Danmark og prædike deres budskab om had.

Så er det dem, der allerede er her, som er statsborgere, som har været i Danmark i en generation eller mere. Der er vi også nødt til at gøre noget virkningsfuldt. Og derfor vil vi gerne se på, om vi med respekt for Grundlovens bestemmelser, herunder paragraf 67 om religionsfrihed, kan kriminalisere ytringer, der undergraver dansk lovgivning, for på den måde at kunne komme efter de mennesker, som under dække af religion og teologi, i virkeligheden undergraver vores samfund. Det vil også gøre det muligt at kunne give tilhold til sådanne mennesker, hvis man forbryder sig mod en sådan bestemmelse. Så skal man selvfølgelig ikke kunne møde ind i moskeen eller forsamlingshuset dagen efter og genoptage sin hadefulde prædiken.

Og endelig for det tredje, et tema – måske under overskriften ”vi vil ikke være grin til vores egne penge”. Vi er simpelthen nødt til at få set på, om vi mere effektivt kan fratage fx vielseskompetence for folk, der ikke respekterer grundnormerne i vores samfund. Vi er nødt til at gå vores folkeoplysningslov mv. igennem, for at sikre os imod, at man fra danske skattekroner i virkeligheden prædiker – udbreder budskaber, som har til sigte at undergrave vores demokrati.

Det er de tre felter, som vi har præsenteret over for partilederne, og som der med forskellig grad og entusiasme er så meget indenfor, at alle partier nu møder ind, allerede i næste uge, hos kirkeministeren. Og så er det som sagt min forhåbning, at vi, efter et relativt dynamisk forløb, kan slutte nogle aftaler inden sommerferien.
Det er vigtigt, at der handles, så vi ikke gentager det mønster, vi måske har set gennem årene. Nemlig at de her problemstillinger bliver afdækket, og så er forargelsen stor, og der råbes højt, og så falder tingene ned igen. Og året efter bliver man så overrasket på ny.

Jeg er meget bevidst om, at danskerne har en forventning om, at det denne her gang er anderledes, at der rent faktisk handles, så vi gør noget, der virker i forhold til den her store udfordring, vi står med, og har været afdækket bl.a. i TV 2’s dokumentarserie.

Spørger: Det statsministeren foreslår med, at visse ytringer skal gøres ulovlige, det er de Radikale allerede nu ude at sige, det er sådan set et indgreb i ytringsfriheden. Den plejer I jo ellers at besynge. Det gør Dansk Folkeparti også. Hvordan kan det være, I mener, man skal dybest set begrænse ytringsfriheden?

Statsministeren: Jamen, det er jo meget vigtigt for mig, at dét vi nu laver her, det respekterer retsstatens principper. Og nu er det sådan i den danske grundlov, at selvom vi har ytringsfrihed og også trosfrihed og forkyndelsesfrihed, så er der mulighed for at definere rammerne for dét ved lovgivning. Og vi kan jo ikke have et system, hvor ytringer, som jeg har nær sagt i det verdslige rum er kriminaliseret, pludselig er fuldstændig tilgivelige, fordi de ytres i en religiøs sammenhæng. Og det er derfor, vi gerne vil se på, om vi med respekt for grundlovens bestemmelser og grundlovens paragraf 67 kan kriminalisere ytringer, der opfordrer til at undergrave vores samfund. Det er en retning, vi har stukket ud. Det er en retning, som ikke har fået nogen af partilederne til at forlade mødelokalet. Og nu må vi så se i det kommende forløb hos kirkeministeren, hvordan det mere præcist kan defineres.

Spørger: Bare sådan lige ... det andet spor, du har til det I gerne vil have en liste med hadprædikanter, som ikke må komme ind i landet. Hvordan forestiller du dig sådan en skal sammensættes? Hvem skal være smagsdommer i forhold til, om man er harsk nok i tonen til ikke at komme ind?

Statsministeren: De vil jo være en liste, der jo bl.a. skal genereres på baggrund af det internationale samarbejde. Det er jo vigtigt at forstå, at der er jo en eller anden trafik, hvor folk flyver ind og prædiker et budskab i London. Og dagen efter står de i Berlin. Og den tredje dag, der står de i København. Og der skal vi jo i langt højere grad dele informationerne.
Som sagt er det sådan, at Storbritannien allerede har en sådan liste. Så det er jo et oplagt sted at tage fat – at have et stærkt internationalt europæisk samararbejde, så vi hjælper hinanden med at få identificeret de personer, som virkeligheden, altså under dække af religion, helt åbenlyst vil nedbryde vores samfund.

Spørger: Du har tidligere udtrykt en vis sympati for den tanke, at prædikener skal foregå på et sprog, man skal forstå – dansk eller engelsk fx. Indgår det ligesom en del af det her. Og hvordan vil I sikre, at det ikke rammer andre fx jødiske samfund?

Statsministeren: Jamen, det spørgsmål understreger i virkeligheden kompleksiteten i det her. Og det er jo også derfor, at jeg har valgt at invitere partilederne ind til de her drøftelser og i virkeligheden udvikle politikken sammen. Hvis jeg lige må tage en lille de tour her. Fordi almindeligvis, så ville det jo reagere på den måde, at regeringen lagde et udspil på bordet – og sagde, sådan synes vi det skal være. Hvad synes I så. Men det har en ufattelig kompleksitet, og der er jo nok også derfor, der ikke er sket mere, en der er sket. Det er jo ikke, fordi at f ikke har kendt problemet. Det var der i den sidste regering. Det var der i den forrige regering. Ingen af os har kunnet lide at se på det. Men det er ikke nemt at handle. Fordi, hvis vi nu fx tager spørgsmålet om sprog. Så er det rigtigt, at jeg har en stor sympati for, at dét, der foregår i vores moskeer burde foregår på en måde, hvor alle kan følge med – på et sprog, som alle kan forstå. Men omvendt, så har vi jo også et retssamfund og nogle lighedsgrundsætninger. Og vi forfølger ikke ideer, der skal sættes specifikt igennem i forhold til nogen trossamfund og ikke andre. Det ville være i strid med det samfund, vi er. Og derfor er man så til nødsaget at tænke over, hvordan ville det her påvirke fx det jødiske samfund. Nu er det mig bekendt sådan, men der er jo det, sidder og dykker ned i i øjeblikket, at man i synagogen læser toraen op på hebraisk. Men når man formidler budskabet – altså, når man fortolker budskabet, så sker det almindeligvis på dansk. Selv har jeg også oplevet, der har fundet sted på engelsk. Så man kan jo ikke udelukke, at der er en mulighed for, at man kan lave et sprogregime, som samtidig gør, at de forskellige religiøse samfund, vi har i Danmark, og som jo bekender sig til demokratiet, fortsat kan være her. Og det er jo dét, vi nu skal udforske. Dét, der er balancepunktet her, det er at udvikle nogle værktøjer, der virker. Og så samtidig stå vagt om at Danmark er et demokrati, en retsstat, et retssamfund, hvor det lige behandles lige.

Spørger: I forlængelse af jeres tanke om at kriminalisere ytringer, som kan virke undergravende, der har du biskopper ude i dag og sige, at de er bekymrede over, at den indskrænkning af frihedsrettighedsrettigheder, der kan ligge i sådan et forslag. Hvad tænker du om det?

Statsministeren: Jamen, jeg tænker, at det er godt, at der lyder en eftertænksom stemme, som vi alle sammen skal holde os for øje. Og det er jo præcis derfor, jeg har sat det her forløb i gang på den måde, jeg har gjort det. Fordi luften er fuld af lette løsninger. Altså forargelsen er stor og den deler vi alle. Vi kan ikke lide at se og høre det, vi ser. Og så tyr man let, intuitivt til de der forslag, der hedder: ”Luk moskeen”, ”smid dem ud”, eller hvad det nu kan være. Og det forstår jeg godt, og sådan føler jeg også selv. Men vi er jo nødt til at teste det op imod, hvad er det for et land, vi gerne vil leve i. Og jeg ønsker, at vi skal leve i et land, hvor der er højt til loftet, hvor der er ytringsfrihed, hvor der er forsamlingsfrihed. Så vi skal finde en balance. Men det skal jo ikke være en balance, hvor alt er tilladt. Altså og alt er ikke tilladt i Danmark. Hvis du direkte opfordrer til vold, hvis du opfordrer til, at de børn skal slås eller din kone skal underkaste sig, så er du jo ude over grænserne. Og det skal vi jo ikke tolerere. Det vi har brug for, det er at få set på, om de grænser kan tydeliggøres ved lovgivning, sådan at vores politi og vores anklagemyndigheder får et stærkere værktøj. Hvis man tager Grimhøj Moskeen helt aktuelt, så er der jo sådan, at Østjyllands politi i øjeblikket ser på, om der er basis for at rejse tiltale i forhold til nogle af de ting, der er blevet afdækket i TV 2’s dokumentarserie. Og spørgsmålet er, om vi på Christiansborg kan give dem en stærkere platform for at kunne udøve det arbejde. Det er dét, vi ser på.
Det skal så være det sidste svar, tror jeg.

Spørger: Hvad er det for ytringer, der opfordrer til at undergrave vores samfund, som du vil forbyde, hvad er det, I sigter på?

Statsministeren: Ja, det er jo dét vi nu sidder og udborer – på mere præcist, hvordan ordlyden skal være. Men når man fx, som det har været afdækket i de her udsendelser, sidder positivt og opfordrer folk til at begå socialt bedrageri – eller til at revse deres børn, selvom det er i strid med dansk lovgivning, så opfordrer man jo mennesker til at handle på en måde, som ikke er i overensstemmelse med dansk lovgivning. Og det er jo dét, der ligesom er omdrejningspunktet her. Og vi har altså grundlovens paragraf 67, som statuerer forkyndelsesfrihed, men som jo også samtidig siger, at det skal være med respekt for den offentlige orden. Og det er ikke respektfuldt i forhold til den offentlige orden, hvis man under dække af religion og forkyndelse direkte opfordrer folk til at begå ulovligheder.”

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik