Pressemøde den 6. april 2016

Det talte ord gælder
Der henvises til videoklippet i pressemødearkivet

Statsministeren: ”Velkommen til dette pressemøde, hvor jeg sammen med børne-, undervisnings- og ligestillingsministeren vil præsentere regeringens udspil til en ny gymnasiereform ”Fra elev til studerende – klædt på til videre uddannelse”. Når vi lægger det frem, så er det jo, fordi Danmarks fremtid ligger i hænderne på vores børn og unge. De har hver især jo muligheder, og med det følger også et ansvar, for at gøre deres bedste. Og vi har så et samlet ansvar for at give dem de bedst mulige betingelser. Det er jo derfor, vi har lavet en reform af folkeskolen, der skal styrke fagligheden. Det er derfor, vi har lavet en reform af erhvervsuddannelserne, der skal gøre vores faglærte dygtigere, og som også gerne skulle understøtte, vi får flere unge, der vælger en erhvervsrettet uddannelse. Og nu er tiden så kommet til de gymnasiale uddannelser. De spiller en helt central rolle i det danske uddannelsessystem. For de fleste unge er de jo afsættet til en videregående uddannelse. De spiller en vigtig rolle for den almene dannelse, som vi giver vores unge. Og derfor er gode gymnasiale uddannelser helt afgørende – både for de unge, men jo med dem os alle sammen. De er afgørende for hele Danmarks fremtid.

Hver dag gør mange dygtige lærere alt, hvad de kan, for at give de unge den bedst tænkelige uddannelse. Og hver dag knokler tusindvis af elever i de danske gymnasier. Men det rokker ikke ved, at der er ting, der kan rettes op på. Lad mig nævne nogle få.

Mange gymnasieelever bliver ikke klædt godt nok på til en videregående uddannelse. Det er én ting. Flere vælger gymnasiet, selvom de har svage faglige forudsætninger og uden nødvendigvis at være motiveret for at læse videre. Og mange af dem ender med at falde fra. Op mod 4 ud af 10 af dem, der ikke har 4 i dansk og matematik, falder fra. Og så for det tredje, så er gymnasiet i dag præget af for mange og alt for uoverskuelige studieretninger. Det betyder bl.a., at mange unge efterfølgende skal bruge tid på at supplere i fag, som de med fordel kunne have taget på gymnasiet.

Det er derfor, regeringen i dag fremlægger et forslag til en reform af vores gymnasiale uddannelser. En reform, som skal styrke det faglige miljø, og klæde eleverne endnu bedre på til fremtiden.

Og jeg vil gerne trække tre elementer frem i reformen.

For det første, så vil vi gerne styrke de gymnasiale uddannelser, så flere unge bliver bedre i stand til at starte på en videregående uddannelse. Gymnasiet er for dem, der vil læse videre, og derfor skal fagligheden være høj. Det kræver, at gymnasieeleverne har faglige forudsætninger på plads fra starten. Hvis det ikke er tilfældet, er det både et problem for dem, der ikke kan følge med. Men også for dem, der har let ved at følge med, og som derfor synes, de ikke lærer nok. Og på den baggrund, der foreslår vi karakterkrav på 4 i dansk og matematik fra grundskolen som krav for optagelse i gymnasiet. Dét, synes vi, er et rimeligt og et fornuftigt krav at stille til de unge, der sigter på en videregående uddannelse. Vi foreslår også, at det fases ind, så det kommer til at gælde fra skoleåret 2019/2020. Det giver folkeskolen og den enkelte mulighed for at rette ind efter de nye krav. Vi tror, sådan set, at dette her karakterkrav flytter noget, at det virker også som en ansporing for dem, der gerne vil i gymnasiet. Derfor skal det ikke gælde allerede fra denne sommer.

For det andet, så skal gymnasiet have færre og mere overskuelige studieretninger, som er rettet mod de videregående uddannelser. Det vil gøre det mere enkelt for den unge at vælge studieretninger. Det vil betyde, at flere unge kan læse videre, uden at skulle tage en omvej rundt om suppleringskurser. Og det vil ministeren for børn, undervisning og ligestilling uddybe om lidt.

Og endelig for det tredje, så skal HF-uddannelsen være mere målrettet de unge, som satser på en professionsbachelor eller en erhvervsakademiuddannelse. Derfor vil vi give HF-uddannelsen en ny og en skarpere profil, som passer bedre til netop den gruppe elevers behov og mål.

Samlet set, så vil vores forslag højne niveauet og klæde de unge bedre på til en fremtid, hvor stærke kompetencer bliver helt afgørende for den enkeltes muligheder og dermed jo også for Danmarks udvikling.

For regeringen er det vigtigt, at hele uddannelsessystemet bliver styrket og hænger sammen.

Nu har vi været rundt – folkeskolen, erhvervsuddannelserne – her i dag gymnasieudspil, og til efteråret vil vi så tage fat på vores videregående uddannelser. De skal have højere kvalitet. De skal have mere relevans – både for de studerende, og for det samfund, som har hårdt brug for dem.

Og med dét, vil jeg give ordet videre til ministeren for børn, undervisning og ligestilling, som vil uddybe vores forslag til en gymnasiereform.
Værsgo Ellen!

Børne-, undervisnings- og ligestillingsministeren: Tak!

Man kan jo sige, at overordnet set, så er det godt, at der er så mange unge, der tager en ungdomsuddannelse. Vi skal faktisk tilskynde de unge til at tage en ungdomsuddannelse, og også have endnu flere med. Men det er også vigtigt, at de får valgt rigtigt første gang. Og det er også derfor, vi i dag fremlægger et udspil til et markant løft af de gymnasiale uddannelser. Et udspil, hvor gymnasiesektoren har været inddraget. Jeg har været i dialog med dem, der bedst ved, kan man sige, hvad der fungerer godt i dag, og hvad der fungerer mindre godt. Hvor der trænger til en justering – nemlig eleverne, lærerne og lederne. Men jeg har også været i dialog med erhvervslivet og de sektorer, som møder eleverne senere på de videregående uddannelser ude på arbejdspladserne. Det har vi, fordi det er jo vigtigt, at vores uddannelser er koblet tæt op på det samfund, vi er en del af. Og den megen inspiration, som jeg har fået, og vi har fået, det seneste lille år, det er noget af dét, der har været med til at danne grundlag for det udspil, som vi gennemgår og præsenterer i dag.

Hvis jeg skal tage fat på nogle af de centrale elementer i udspillet, så vil vi gøre op med den her tanke om, at der er én af de almene, eller én af de gymnasiale uddannelser, der er finere og bedre end de andre. Vi vil gøre de treårige gymnasiale uddannelser mere ligeværdige – med hver sin tydelige og stærke faglige profil. De unge skal altså vide, at uanset om man vælger HHX, HTX, STX eller HF eller EUX, den kombinerede erhvervs- og gymnasiale uddannelse, så får de en solid og målrettet ungdomsuddannelse, hvor der er adgang til de videregående uddannelser, der interesserer netop dem.

Vi ønsker at skabe et moderne og et fagligt stærkere HF. Den toårige HF-uddannelse målrettes, så HF’erne fremover bliver fagligt stærkere, men inden for et smallere fagligt felt.

Allerede i dag, der er det sådan, at de fleste HF’ere, de læser videre på de korte eller de mellemlange videregående uddannelser. Og derfor vil vi målrette HF-uddannelsen mod professionsbacheloruddannelserne og erhvervsakademiuddannelserne.

Men vi ønsker ikke nogen lukkede døre i uddannelsessystemet. Og derfor vil det også være sådan, at HF-studenter, med et snit på minimum 4 fra deres HF-eksamen, vil kunne få adgang til universitetet. Det skal fremover ske via en faglig overbygning på den toårige HF, som vil vare maksimalt 1⁄2 år, og som skal erstatte den nuværende GSK-supplering, som rigtig mange HF-studenter i dag er henvist til. 16 procent af HF’erne tager i dag fag på GSK, for at kunne komme ind på en videregående uddannelse. Nu ønsker vi et reelt fagligt stærkt HF-modul, som er rettet mod de lange videregående uddannelser.

Vi er også af den opfattelse, at en dygtig sygeplejerske eller procesteknolog ikke uddannes på skolebænken alene. Og derfor skal de unge på et moderne HF også ud i praktik – enten på de videregående uddannelsesinstitutioner, de lokale virksomheder eller de institutioner, som de kunne tænke sig at arbejde i, og deres uddannelse er målrettet fremover. Det skal de, så de kan snuse til de jobfunktioner, som de forbereder sig på at læse videre til.

Vi ønsker også at sætte klare faglige mål, fordi det er vigtigt, at vi har fokus på, hvilke kompetencer kræves der. Hvilke kompetencer kræves der, når man starter på en ungdomsuddannelse. Og hvilke ting er en forudsætning for, at man også efterfølgende kan gennemgå og bestå en videregående uddannelse.

Når vi strammer op på de faglige krav, så gør vi det også, fordi vi har behov for, at de danske unge vælger den ungdomsuddannelse, som passer netop til dem. Gymnasiet er kun ét spor blandt mange og flere relevante ungdomsuddannelsestilbud. Boglig og akademisk viden er ikke finere eller bedre end professionsviden eller erhvervsfaglig viden. Det er forskellige spor, og det er forskellige vidensfelter. Og det er alt sammen nødvendigt. Og det bliver efterspurgt i det samfund, som vi lever i.

I dag oplever vi, at der er rigtig mange unge, der sådan lidt blindt vælger efter, hvad gør kammeraterne, uden egentlig at have fokus på – er der jobperspektiv? Uden egentlig at have fokus på, er det egentlig det her, jeg kunne tænke mig at beskæftige mig med resten af mit liv?

Det er vigtigt, at de elever, der vælger gymnasiet også ved, hvad det er for en arbejdsopgave, der venter dem, når de starter på en gymnasial uddannelse. Og som statsministeren sagde, så foreslår vi derfor et adgangskrav på 4 i dansk og matematik til de gymnasiale uddannelser. Et krav, der indfases over 3 år. På HF vil adgangskravet også være 4 for de elever, der kommer direkte fra grundskolen. Vi foreslår også det suppleret med en mulighed for optagelse gennem en prøve eller gennem en samtale. Men for de unge, som har været ude at gøre sig andre erfaringer – været i arbejde, rejst rundt, måske været i gang med nogle uddannelser og faldet fra – og nu ser HF som det rigtige for dem. Der ønsker vi en individuel vurdering af, om de er motiveret, om de er fagligt rustede til at bestå en HF-uddannelse. Det gør vi groft sagt, fordi den 22-årige, der måske har 5 års arbejdserfaring ikke skal bedømmes på, om vedkommende var en umoden rod i folkeskolen. Man skal bedømmes på lige præcis dét, som vedkommende kan den dag, man søger ind på en HF-uddannelse. Det er også dét, der er med til at gøre HF-uddannelsen og fortsat vil gøre HF-uddannelsen stærk, som en mønsterbryderuddannelse, og som en god uddannelse for dem, der måske ikke kommer med på uddannelsesvognen første gang.

Gymnasiet, den treårige gymnasiale uddannelse, er for dem, der ønsker at læse videre. Det er også derfor, vi kalder vores udspil ”Fra elev til studerende – klædt på til videre uddannelse”. Og derfor er det jo også vigtigt, at vi støtter de gymnasiale uddannelser med en stærkere almendannelse med en tillæring til studiekompetencer, og herunder også digitale kompetencer og erhvervskompetencer, fordi nye tider kræver nye kompetencer, også i vores gymnasiale uddannelser.

Matematiske og naturvidenskabelige kompetencer, de er væsentlige. Og det samme er en styrket sproglighed hos vores unge. Og det er noget af dét, som også indgår i vores udspil.

Der er flere fag af dem, der kræves på de videregående uddannelser, som vi nu gør obligatoriske i gymnasiet. Det gør vi for at undgå, at de unge efterfølgende skal ud og supplere i det omfang, som de gør i dag.

Vi lægger også op til en styrkelse af en række af fagene i det gymnasiale system, fordi vi har behov for også at styrke selve det faglige indhold i fagene. Og vi har behov for at nytænke noget af indholdet i en række af fagene. Helt konkret, så vil vi sætte ind med en indsats i matematik. Matematik B-faget skal nytænkes, det skal gøres mere anvendelsesorienteret, og vi vil udarbejde nationale strategier på både sprogområdet og på naturvidenskabsområdet.

Vi oplever også i dag, at der er rigtig mange unge, der vælger studieretninger sådan lidt i blinde. Fordi i dag, der vælger man sin studieretning, når man sender sin ansøgning om foråret. Der er rigtig mange unge, der ikke har nogen fornemmelse af, hvilke studieretninger giver adgang til hvad. Hvad er det egentlig for nogle fag, jeg vil møde på gymnasiet. Og derfor vil vi udover at reducere antallet af studieretninger markant, og dermed gøre det lettere og mere overskueligt at vælge, så vil vi også fremover gøre op med den her tanke om, at man allerede inden, man har haft sin hverdag på et gymnasium, skal lægge sig fast på, hvilken studieretning, man ønsker. Derfor vil vi lave et nyt og intensiveret grundforløb, hvor eleverne får mulighed for at stifte bekendtskab med fagene, snuse til dem – finde ud af, hvad er det egentlig, jeg interesserer mig for. Og også i langt højere grad bliver udfordret på deres uddannelsesvalg. Det vil også give mulighed for, at de unge, der måske er taget på gymnasiet, fordi det gjorde alle de andre, egentlig kan mærke efter i maven, om det var dét, man havde lyst til. Unge, der bliver klogere – unge, der bliver udfordret på deres uddannelsesvalg, er ikke frafaldne unge fra en ungdomsuddannelse. Det er unge, der er kommet på rette hylde første gang, og som kan, sikkert og i trygt miljø, blive visiteret videre til erhvervsuddannelser, til andre gymnasiale uddannelser, til de uddannelser, som netop matcher dét, de kunne tænke sig.

Grundforløbet suppleres også med ekstra feedback fra lærerne, og dermed også en stærkere evaluering, som vil komme til at kendetegne alle de gymnasiale uddannelser med det her udspil.

Så er der også nogle elementer, som bliver afskaffet – almen studieforberedelse, AT, afskaffes i den form, det er i dag. Det gør det, fordi vi ønsker flere timer til fordybelse i de enkelte fag og et mere målrettet fagligt samspil. Tværfagligheden bevares, men vi samlet op på den viden og de erfaringer, vi har gjort os de sidste 10 år i forhold til almen studieforberedelse, AT. Og det betyder også, at de metodeelementer, som sådan set har fungeret godt, dem tænker vi ind i studieretningsprojektet, altså den her større opgave, som vi gør endnu større, og som vi ønsker afsluttet med et mundtligt forsvar. Det gælder også på HHX og HTX, hvor SO’en udbygges og gøres til en større opgave med bedre tid til, at eleverne også kan demonstrere, at de virkelig kan komme i dybden med et fag, og de er klar til at tage en videregående uddannelse.

Og så vil vi forhindre spekulation i nemme studieretninger, som vi jo desværre hører om i dag, hvor unge, som egentlig er dygtige, og som kan tage et fag på et højere niveau, vælger at tage det på et lavere niveau, fordi man så tænker – nå, men så kan jeg jo supplere bagefter, og så tæller det ikke med. Og derfor vil vi fremover lade de karakterer, man får på GSK, tælle med i gennemsnittet, når man søger ind på en videregående uddannelse. Det vil vi gøre på en sådan vis, at karakteren kan trække ned, men den aldrig kan trække op. Fordi der skal ikke være nogen motivation til at udskyde læring til et senere tidspunkt, hvis man lige så godt kunne have taget det som en del af ens gymnasiale uddannelse.
Vi vil også sætte ind mod den snyd og den spekulation, som vi ser nogen unge har. For dybest set, så snyder de jo kun sig selv, hvis de snyder i gymnasiet. Men der er også nødt til at være sanktioner, hvis man snyder i gymnasiet. Og derfor foreslår vi, at man ved snyd og hvis man bliver opdaget i at snyde, får karakterskalaens laveste karakter, nemlig -3, og ikke bare har mulighed for at gå op og tage prøven om igen.

I det nye gymnasium vil vi gerne sikre mere feedback til eleverne. Vi vil gerne sikre en tilrettelæggelse af skoledagen, som giver mulighed for bedre fordybelse, mere fordybelse i fagene. En stærkere faglighed og også et gymnasium, hvor eleverne i endnu højere grad møder lærerne, og hvor de har tid til også at have den lærende samtale, der er med til at flytte den enkelte elev.

Og det er jo i høj grad hovedelementerne i det udspil, som vi præsenterer i dag, og som jeg nu glæder mig til at forhandle med de øvrige partier i Folketinget. Jeg håber, at alle partier vil være med til at tage et ansvar for de fremtidige gymnasiale uddannelser. Være med til at sikre sammenhængen i vores ungdomsuddannelsessystem, så vi også udfordrer de unge på deres uddannelsesvalg og søger for, de får den ungdomsuddannelse, som matcher dét, de kan – den motivation, de har, og de kompetencer, de har.

Jeg ved, at gymnasierne ønsker en politisk aftale, som også kan være med til at sikre ro om det vigtige arbejde, som de hver dag laver ude på institutionerne. Og derfor håber jeg også, at partierne er klar til at tage et ansvar for en gymnasiereform og være med til at lave en aftale.

Vi lægger fra regeringens side op til at invitere alle partier i Folketinget, dvs. også de tre partier, der ikke er med i forligskredsen i dag – Alternative, Enhedslisten og Liberal Alliance. Og jeg vil starte med bilaterale møder i morgen og med det første forhandlingsmøde på tirsdag. Og jeg kan kun virkelig inderligt opfordre til, at man vil være med til at tage et ansvar. For det her, det er én af de vigtigste tider og stunder i de unges liv – den tid, de har på ungdomsuddannelserne.

Statsministeren: Tak for det!

Og vi lever op til, at denne her reform træder i kraft ved skoleåret 17/18.

Ask!

Spørger: Jamen, jeg vil gerne begynde med et spørgsmål til statsministeren omkring de umodne rødder, som undervisningsministeren lige nævnte. Du har jo et efterhånden flerårigt engagement i at hjælpe den slags umodne rødder gennem LøkkeFonden. Er du ikke bange for, at du kommer til at fastlåse lige præcis den type drenge og piger i en livsbane, hvor de ikke har nogen reel udsigt til at komme på gymnasiet eller måske i endnu højere grad til at komme på HF. Mønsterbrydere, sene startere – folk, der bliver klogere og visere med årene og gerne vil vende tilbage til den livsbane, der handler om at blive student eller HF’er?

Statsministeren: Nej, tværtimod vil jeg næsten sige, for jeg synes, at mine egne erfaringer tilsiger, at hvis man møder folk med mål og forventninger, og i øvrigt også med opbakning til at hjælpe med at nå de mål, så flytter de sig også. Og nu har vi lavet en skolereform, som skal virke, og hvor vi også, synes jeg, godt kan tillade os at stille det krav på vores alle sammens vegne, at når vores børn forlader folkeskolen, så skal de have de grundlæggende færdigheder på plads. At have et 4-tal i dansk og matematik, det er et udtryk for det. Der ligger altså en overvejelse bag, at vi siger, det skal ikke gælde fra til sommer. Altså fordi jeg vil medgive, at hvis vi satte det krav igennem lige nu og her, uden noget varsel – jamen, så ville der være nogen, som egentlig godt kunne, men som bare ikke kan. Nu giver vi et varsel. Det er jo både til elever og forældre og lærere om, at med et vist tilløb, der gælder altså det her krav. Og hvis man skal springe højt, så skal man have et tilløb, og det giver vi. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at det også vil understøtte et fokus på fagligheden i folkeskolen, som vi har brug for. Og så er det i øvrigt også sådan, som undervisningsministeren har sagt det, at vi har HF. Og vi er jo ikke så rigide i de her krav, at der ikke findes en måde at komme rundt dem på, hvis man i øvrigt er kvalificeret. Men at møde børn og unge med forventninger, det synes jeg bare, al erfaring viser, at det flytter noget.

Spørger: Så vil jeg gerne spørge, om den politiske forhandlingsproces. Du siger, de tre partier, som ikke er med i kredsen, også bliver inviteret. Hvad er rammerne for forhandlingen? Altså skal man være enige om alt? Kan noget udskille sig, og hvad tilsiger, at man kan blive enige om den her gennemsnitspolitik, når man ikke kunne blive enige før sidste valg? Og hvad sker der, hvis man ikke kan? Falder det hele så på gulvet eller kan man parkere noget i nogen hjørner til efter næste valg?

Børne-, undervisnings- og ligestillingsministeren: Jamen altså, jeg synes jo ikke, der er nogen grund til sådan ligesom at tage nederlaget på forskud, som jeg lidt hører I ...

Spørger: ... nej, nej – det tænkte jeg nok, du ville sige, men man kan godt forholde sig til mulige scenarier!

Børne-, undervisnings- og ligestillingsministeren: Jamen i mit bedste scenarie, så er der nogle partier i Folketinget, som også godt ved, og også godt ved i deres inderste sind, at vi har behov for også at have et vist fagligt niveau hos de unge, der starter på en gymnasial uddannelse. Fordi vi gør dem en bjørnetjeneste, hvis vi ikke også siger, at når du tager en treårig, boglig tilrettelagt uddannelse. Så er der afleveringer hver uge, så er der nogle klare krav til, hvad du skal kunne. Og hvis du ikke har et 4-tal, når du starter – jamen, så er der en langt større risiko for, du falder fra. Og noget af dét, vi kan se, det er, at noget af det som tynger mange af de unge allermest, der er det der nederlag, man får, hvis man falder fra en uddannelse. Og derfor handler det her om at udfordre de unge på deres uddannelsesvalg allerede fra start i langt højere grad, end vi har formået hidtil.
I forhold til forhandlingerne kan vi bevæge os? Selvfølgelig kan vi bevæge os. Altså det er jo ikke sådan, at vi lægger et udspil frem og så regner med, at alle bare nikker og siger, det dér, det er helt fantastisk. Der er også rigtig mange elementer i udspillet, som vi håber på, vi kan kvalificere i fællesskab. Fordi der er mange af de her ting, hvad enten vi taler en styrkelse af matematik og naturvidenskab, af almendannelsen eller andet, som sådan set kun vil blive stærkere af, at der er flere partier, der engagerer sig og er med til at tage et ansvar for de fremtidige gymnasieuddannelser.

Spørger: Jeg skal bare forstå, altså kan man forhandle alt, hvad der ikke ... og jeg ved godt, det ikke er dit bedste scenarie. Der findes andre scenarier, end dit bedste scenarie. Kan man forhandle det, der ikke handler om karaktergennemsnit på plads? Og så kan et lille flertal vedtage dét med snittet, som så kan træde i kraft efter næste valg? Det er sådan et scenarie, jeg snakker om!

Børne-, undervisnings- og ligestillingsministeren: Jamen, nu har vi jo lagt op til en indfasning af karakterkravet på 4, som vel plus/minus matcher med, at der er et 4-tal, der så vil gælde efter et kommende valg. Jeg håber, at partierne kan se sig selv i det. Vi giver et varsel til de unge. Vi giver også et varsel til de undervisere, der skal være bedre til så at løfte de unge fagligt. Og vi sikrer også med en række andre initiativer, som regeringen tager med alt fra turboforløb og andet, at vi faktisk også giver en hjælpende hånd til de unge, der måske ikke er kommet så godt fra start i forhold til vores nuværende uddannelsessystem.

Statsministeren:TV2!

Spørger: Tak for det!
Undervisningsminister, du sagde, at mange unge vælger gymnasiet, fordi de følger med nogle venner og ikke rigtig har gjort sig op på forhånd, hvad det ville kræve fagligt. Og derfor, sagde du, indfører I, eller vil gerne indføre der her 4-tal i adgangskrav til gymnasierne. Men kunne det måske også tyde på, eller er det ikke overvejelse værd, om det er rådgivningen i folkeskolen, der er god nok? Altså den uddannelsesvejledning, der er i folkeskolen, der er god nok, og det måske i stedet for er dér, man skal sætte ind?

Børne-, undervisnings- og ligestillingsministeren: Men jeg tror ikke, det er et enten eller. Vi skal også have en bedre vejledning af de unge. Når vi nu laver et helt nyt grundforløb på de gymnasiale uddannelser, så er det jo også for at være bedre i stand til at udfordre de unge på deres uddannelsesvalg. Fordi vi kan se, at der er rigtig mange unge, som egentlig først, når de starter på gymnasiet, finder ud af, hvad er det, der forventes af mig her. Og med et intensiveret grundforløb, som vil gå indtil til efterårsferien, så får man mulighed for også i lang tættere dialog med lærerne, egentlig får fundet ud af – er jeg til det her. Er jeg til 3 år i et meget bogligt miljø, eller skulle jeg måske tage en erhvervsuddannelse, skulle jeg tage en moderne HF. Hvor er det egentlig jeg også med mig selv måske ville føle mig bedre tilrette. Så det er mange ting. Og det er jo også dét, som vi lægger op til med vores udspil.

Spørger: Og til Lars Løkke, statsministeren, man kunne jo også vælge, hvis man bare igen skal vende det lidt på hovedet og sige, at det store frafald på gymnasierne, det almennyttige gymnasie og måske den ringe faglighed er udtryk for, at der ikke er ressourcer nok i det gymnasiale system. Man ikke er dygtig nok i det gymnasiale system. Altså det er systemet og ikke så meget eleverne, der er problemet?

Statsministeren: Jamen igen, uden at alle vores svar så skal være – det ene udelukker ikke det andet, så kan man sige, at der skal jo være en fokus på faglighed i gymnasiet. Altså det er jo sådan set også dét, der gennemsyrer udspillet her. Og det skal man jo anstrenge sig for. Men det rokker nu ikke ved, at det vi meget vil understøtte, der er jo, at unge foretager bevidste og afklarede uddannelsesvalg. Og dét vi også meget gerne vil, det er jo at skabe noget mere ligeværd i ungdomsuddannelserne. Altså på mange måder er gymnasiet blevet den foretrukne ungdomsuddannelse, og det er jo sådan set fint. Men vi har jo brug for, at også flere unge vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Det er jo derfor, vi er i gang med ligesom at styrke alle sektorer. Og det handler jo om at være tydelige i, hvilke krav skal man kunne indfri i forskellige uddannelsesretninger. Sørge for, at de unge vælger på et oplyst og en bevidst måde. Også fordi, at succes avler succes, altså som ministeren er inde på det. Det er ikke sjovt at løbe ind i en mur og slå sig på det og få et nederlag. Det er meget bedre at vælge rigtigt første gang. Og når vi har et gymnasie, som vi synes skal fokuseres på at klæde de unge på til en videre uddannelse, så skal vi også være tydelige på, at det er dét, der er gymnasiets rolle. Og derfor også være tydeligere på, at man skal indfri nogle forudsætninger for, at man vælger den vej. Og så er det i øvrigt lige så fint at vælge andre veje. Fordi vores samfund hænger sådan set kun sammen, hvis vi i fremtidige generationer formår at uddanne os bredspektret. Og noget af dét, man kan få øje på, det er jo, at vi inden for en kort årrække kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Så tingene skal jo ses i en sammenhæng. Det rokker ikke ved, at man ude på erhvervsskolerne, ligesom man på gymnasierne og alle de andre uddannelsesinstitutioner, selvfølgelig skal fokusere på, at man med det materiale, elevmateriale, man har fået ind, anstrenger sig mest muligt, altså presser på den positive måde, eleverne så langt, som de hver især har potentiale til.
Godt, der er et spørgsmål derovre. Ritzau!

Spørger: Målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, står den stadig ved magt?

Børne-, undervisnings- og ligestillingsministeren: Ja, den er der jo ikke rykket ved. Til gengæld har vi jo bedt et ekspertudvalg, som vi nedsatte her tidligere på året, om at kigge på generelt, hvordan sikrer vi, at der er flere unge, der kommer igennem og får en ungdomsuddannelse. Som ikke bare er en uddannelse på papiret, men også har et jobperspektiv for dem. Fordi vi kan se, at i dag er det jo sådan, at hver femte ung, syv år efter de har kastet karameller på hinanden efter niende klasse, stadigvæk ikke er i uddannelse. Og der har vi en kæmpestor opgave. Så gymnasieudspillet skal jo fagligt styrke vores gymnasier og ruste de unge til videregående uddannelser. Men vi har en gruppe af unge, som i dag ikke er kommet stærkt nok fra start. Og dem skal vi også have samlet op på.

Spørger: Men samtidig med, at I nu vil indføre adgangskrav på gymnasierne og så også vil indføre adgangskrav på erhvervsuddannelserne, risikerer I ikke, at der simpelthen er nogen, der så bare ender med ikke at få en ungdomsuddannelse?

Børne-, undervisnings- og ligestillingsministeren: Nej, det mener jeg faktisk ikke, vi gør. Men vi sikrer, og vi tager hånd om, at alle unge får en ungdomsuddannelse, som matcher dét, de kan – og dét, de har lyst til at arbejde med fremover. Vi kan se, der er rigtig mange, der i dag tager en studentereksamen uden at bruge den. Der er rigtig mange, der også tager en erhvervsuddannelse, efter de har taget en studentereksamen – på trods af, at vi jo har en EUX, som er en kombinationsuddannelse, hvor man både får et svendebrev og en studentereksamen. Og vi har nogle rigtig stærke og attraktive erhvervsuddannelser. Og det her, det handler jo i høj grad om også at sørge for, at de unge bliver udfordret på deres uddannelsesvalg. Fordi vi har nogle erhvervsuddannelser, hvor der er jobperspektiv i den anden ende. Som i dag bliver talt om, som om de er mindre fine, end vores gymnasiale uddannelser. Det er de på ingen måde. Og det dogme dér skal vi have gjort op med, så alle unge får en ungdomsuddannelse, men de får den rette for dem.

Statsministeren: Godt – et sidste spørgsmål!

Spørger: Det er i en lidt anden boldgade, det er omkring de her skattelypapirer, der er lækket her for nylig. Jeg vil høre dig ad, Lars Løkke Rasmussen, hvad du synes om, at det er omkring 300 danskere, ser det ud til, der har brugt det her advokatselskab i Panama, hvor de tilsyneladende har fået hjælp til at skjule penge for de danske skattemyndigheder?

Statsministeren: Ja, det er unægtelig i en lidt anden boldgade. Men altså så fred være med det, så svarer jeg på det. Og så bliver det så det sidste svar. Og så skal jeg i øvrigt sige, at undervisningsministeren har en mere teknisk gennemgang lidt senere på eftermiddagen ...

Børne-, undervisnings- og ligestillingsministeren: 14.15!

Statsministeren: ... 14.15 – for uddannelsesjournalister og andre, som gerne vil mere ned i detaljen. Altså omkring det, der er rullet op for øjnene af os de sidste par døgn – jamen, så bliver jeg jo, for at sige det ligeud, så bliver jeg jo forarget. Jeg føler mig snydt på vegne os alle sammen. Altså vi kæmper en hård kamp for at skabe et samfund i balance mellem udgifter og indtægter. Hvor vi opkræver den skat, der er rimelig for at få det hele til at hænge sammen – vi vil faktisk gerne sætte den ned, sådan at der var lidt mere velfærd til de danskere, lønmodtagere, der går på arbejde, står op om morgenen, svarer sig og sine. Og der er det på alle måden nedslående og nedbrydende, at der er en eller anden trafik af formuer, der trækkes væk, og som ikke underkastes beskatning. Det bliver jeg godt gammeldags sur og ærgerlig og irriteret over. Og derfor er jeg også meget tilfreds med, at skatteministeren har taget initiativ til at kalde branchen ind for at tage en alvorlig samtale med dem. Jeg synes også, det er et udmærket initiativ, der er på vej på Christiansborg med ministerens opbakning til at afvikle en høring. Vi skal selvfølgelig se på – er der mere, vi kan gøre herhjemme.

Men jeg tror også, at vi må forstå, at det her i høj grad er en kamp, der skal kæmpes internationalt, og som jo er et vidnesbyrd om, at den her verden bliver mindre og mindre. Det udfordrer os på alle måder. Det er sådan set også dét, der gør, for nu alligevel at slå en sløjfe, at vi skal sørge for, at vores unge, de bliver bedst muligt klædt på til at begå sig i denne her verden. Men den anden side af det er jo, at der skal være nogle rimelige spilleregler. Vi kæmper herhjemme for at skabe nogle mere spilleregler – altså, hvor skatten er mere rimelig og til at betale. Og det er selvfølgelig et arbejde, der eroderes af, at nogen bryder spillereglerne. Så det kan man kun tage den skarpeste afstand fra!

Spørger: Hvad synes du om, at en bank som Nordea tilsyneladende også har hjulpet deres kunder med at placere penge nogen steder, hvor de danske skattemyndigheder har svært ved at kontrollere, hvad der foregår?

Statsministeren: Jamen, det følger jo direkte af, hvad jeg allerede har sagt. Og det behøver jeg jo ikke sætte flere ord på. Jeg er meget jo tilfreds med, at der lyder en melding fra Nordea om, at det er ren historik. Og det, håber jeg da, er et udsagn, der står til troende, og det er jo noget af dét, der må testes i de processer, der nu starter. Og derfor er jeg meget tilfreds med, at skatteministeren nu tager en alvorsfuld samtale med branchen. Fordi det er selvfølgelig ikke rart at se på, at en sektor, som vi, også i egen interesse, men jo også for sektorens skyld, har holdt en hånd under. Altså, jeg var selv med som finansminister til at lave de første bankpakker, hvor vi sådan set satte hele den danske samfundsøkonomi, altså hele den danske samfundsøkonomi, bag danske pengeinstitutter. Hvilket så jo i øvrigt viste sig at være en god forretning for os alle sammen. Men det er selvfølgelig ikke rart at se på, hvis de agerer på en måde, som er ude af trit med de krav, man må kunne stille til hinanden om sådanne samfundsnormer. Altså det her land, det hviler jo på, at der er nogen værdier og nogle normer, vi alle sammen efterlever, herunder ikke at snyde i skat. Altså, fordi jo flere, der snyder i skat – jo mere skal andre, mere rettro mennesker jo betale. Og vi har sådan set den modsatte ambition – nemlig at drive skatter ned, så Danmark bliver konkurrencedygtig, og det bedre kan betale sig at arbejde.

Tak skal I have.”

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik