Hvordan fastsætter vi bidragets størrelse?

Hvordan fastsætter vi ægtefællebidragets størrelse?

Hvis I ikke kan blive enige om ægtefællebidragets størrelse, kan du søge Rigsombuddet om at afgøre, hvor stort ægtefællebidraget skal være. Vi anvender nogle vejledende retningslinjer, når vi fastsætter beløbet. Du kan nedenfor læse om disse retningslinjer i en kort oversigt. Det gælder for alle de nævnte beløb, at Rigsombuddet alene kigger på jeres bruttoindkomst. Det vil sige, indtægten før skat, og før AM-”gjald”, ”Barsilsgjald”, ”Heilsutrygd” og ”ALS” er trukket fra, men efter fradrag af rimelige pensionsindbetalinger. Vi kigger normalt ikke på, hvilke udgifter I har.

Såfremt den ene part har en udenlandsk indtægt eller fx. en DIS-indtægt, vil vi ud fra de gældende skatteregler omregne denne indtægt, således at der fremkommer en fiktiv bruttoindtægt, som der herefter lægges vægt på.

Eventuelle børnebidrag og andre forpligtelser over for børn er de eneste udgifter, som trækkes fra bruttoindkomsten hos den, der skal betale ægtefællebidrag. Hvis vi vurderer, at den ene ægtefælle ikke udnytter sin erhvervsevne, kan vi lægge vægt på, hvad den pågældende ville have tjent, hvis vedkommende havde udnyttet sin erhvervsevne.

Et ægtefællebidrag fastsættes til et beløb i hele tusinde og med månedsvis forfald forud. Se eksempel 1 nedenfor.

Hvis begge har en almindelig indtægt

Har I begge en almindelig indtægt, fastsætter Rigsombuddet normalt bidragets størrelse til en fjerdedel af forskellen mellem jeres indtægter. Hvis forskellen mellem indtægterne ikke er så stor, vil vi ikke fastsætte noget bidrag, hvis det betyder, at det månedlige bidrag vil blive begatelagtigt.

Hvis den, der skal betale bidrag, har en lille indtægt

Tjener den, der skal betale ægtefællebidrag, mindre end ca. 270.000 kr. om året (2016-niveau), fastsætter Rigsombuddet normalt bidraget til 0 kr. Stiger indtægten, kan der igen søges.

Tjener den, der skal betale ægtefællebidrag, mellem 270.000 kr. og 290.000 kr. om året, fastsætter Rigsombuddet normalt et bidrag, som er mindre end en fjerdedel af forskellen mellem jeres indtægter. Vi træffer afgørelse efter et konkret skøn.

Vi vil normalt ikke fastsætte et ægtefællebidrag så højt, at bidragsbetalerens bruttoindtægt, efter fradrag af ægtefællebidrag og børnebidrag, kommer under 270.000 kr. om året.

Hvis den, der skal modtage bidraget, har en indtægt af en vis størrelse

Tjener den, der skal modtage ægtefællebidrag, årligt mellem ca. 280.000 kr. og 320.000 kr. (2016-niveau)eller derover, fastsætter vi normalt bidraget til 0 kr.

Hvis der er grundlag for at fastsætte bidrag, og hvis bidragsbetalerens indkomst i 2016 er under ca. 800.000 kr. om året, fastsætter Rigsombuddet normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den nedre halvdel af intervallet – det vil sige ca. 280.000 kr. til ca. 300.000 kr. om året.

Overstiger bidragsbetalerens indkomst ca. 800.000 kr. om året, fastsætter Rigsombuddet normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den øvre halvdel af intervallet – det vil sige ca. 300.000 kr. til ca. 320.000 kr. om året.
Har bidragsbetaleren en meget høj indkomst, kan der være grundlag for at fastsætte bidrag, selvom bidragsmodtagerens samlede indkomst derved overstiger ca. 320.000 kr. om året.
Overstiger bidragsbetalerens indkomst ca. 1,3 mio. kr. om året, fastsætter Rigsombuddet normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag er ca. 320.000 kr. til ca. 340.000 kr. om året.

Har bidragsbetaleren en væsentlig højere indkomst, kan Rigsombuddet efter en konkret vurdering fastsætte bidrag sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag overstiger ca. 340.000 kr. om året.

Hvis den, der skal modtage bidrag, slet ikke har nogen indtægt, eller kun har en meget lav indtægt, vil det være meget belastende for bidragsbetaleren at skulle betale 1/4 af sin indtægt i ægtefællebidrag. I den situation laver vi derfor bidragsberegningen som om bidragsmodtageren har en fiktiv indtægt på ca. 120.000 kr. (2016-niveau)

Hvis der er store udgifter til bidrag

Den, der skal betale ægtefællebidrag, må maksimalt have udgifter til ægtefællebidrag og børnebidrag, der svarer til 1/3 af bruttoindtægten. Bliver de samlede udgifter til ægtefællebidrag og børnebidrag på mere end 1/3, nedsætter vi ægtefællebidraget tilsvarende.

Eksempler på beregning af ægtefællebidrag

Eksempel 1
Bidragsbetaler har en indkomst på 330.000 kr.
Bidragsmodtager har en indkomst på 240.000 kr.
Parret har 2 børn, som bidragsbetaler er pålagt at betale normalbidrag til.

Forskellen på parternes indkomst, når der er taget hensyn til forpligtelser i forhold til børn = 64.008 kr.
1/4 af forskellen = 16.002 kr.
Ægtefællebidraget vil formentlig blive fastsat til 1.000 kr. pr måned.

Eksempel 2
Bidragsbetaler har en indkomst på 725.000 kr.
Bidragsmodtager har en indkomst på 240.000 kr.
Parret har 2 børn, som bidragsbetaler er pålagt at betale normalbidrag + 100 % til.

Forskellen på parternes indkomst, når der er tale hensyn til forpligtelser i forhold til børn = 433.016 kr.
1/4 af forskellen = 108.254 kr.
Da et ægtefællebidrag på 9.000 kr. pr. måned vil betyde, at bidragsmodtagers indkomst vil blive 348.000 kr., vil ægtefællebidraget blive nedsat som følge af bidragsmodtagers relativt høje indkomst.
Ægtefællebidraget vil formentlig blive fastsat til 5.000 kr. pr måned.

Tidligere års indtægtsgrænser
Du kan finde oversigt over tidligere års indtægtsgrænser på Ankestyrelsens hjemmeside (tidligere Familiestyrelsen).

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik