Statsminister Lars Løkke Rasmussens redegørelse i Folketinget den 1. december 2016

Det talte ord gælder

I sidste uge var jeg i Nyborg. Til en konference, der handlede om fremtidens arbejdsmarked. Om hvad globalisering, teknologi og robotter betyder for vores job. Arrangeret af fagbevægelsen. Af LO.

Det var mandag den 21. november. Forhandlingerne om en ny regering var lige gået i gang. Jeg kom direkte fra møder på Marienborg med udenrigsministeren og justitsministeren – de nuværende, ikke de daværende.

Og det slog mig, at de ting, der optog de 300 mennesker fra hele landet, der var samlet den eftermiddag i Nyborg. Og det, der optog os på Marienborg, langt hen ad vejen var det samme.

Heldigvis kan man sige.

For mig bekræftede det noget vigtigt ved Danmark. At vi på tværs af samfundet har en tillid, respekt og vilje til at diskutere problemer, finde fælles interesser – fælles løsninger.

Det kan lyde banalt. Men det er noget særligt.

LO’s formand Lizette Risgaard gav mig en inspiration med tilbage til Marienborg: ”Utrygge mennesker tøver. Trygge mennesker tør.”

Utrygge mennesker tøver. Trygge mennesker tør.

Den kunne jeg tygge på i bilen hen over Storebæltsbroen og hjem over Sjælland en mørk novemberaften. Og det gjorde jeg.

De følgende dage gik med regeringsforhandlinger. Og jeg tror faktisk, at fagbevægelsen og den nye trekløverregering – på tværs af det, der skiller os – kan blive enige om en hel del.

* * *

Et friere, rigere og mere trygt Danmark.

Det er den retning, Danmarks nye trekløverregering har sat.

Vi skal have gang i væksten. Skabe tryghed for borgerne. Sætte frihed og muligheder i højsædet. Fremme samhørigheden. Gøde optimismen.

Vi vil udvikle Danmark til fremtiden.

For der er brug for at se frem. Vi har en forpligtelse til at passe på vores land. Det bliver kun tydeligere, når man ser på verden omkring os.
Hvor det, der binder sammen, smuldrer. Og det, der skiller, vokser sig stort.

Men vi skal ikke være bange for fremtiden. Og vi skal ikke ønske os tilbage til fortiden.

De gode gamle dage, var ikke så gode endda. Mennesker var fanget af snævre normer. Velstanden var mindre. Mulighederne færre.

Generation for generation er livet og hverdagen blevet bedre.

Fremtiden er nok ukendt. Men den er først og fremmest håbefuld.

Og hvis vi ruster os til den. Som vi har gjort det før i Danmarkshistorien. Så bliver den også lys og optimistisk.

I Danmark har vi skabt et trygt samfund, hvor velstand ikke kun er til gavn for de få, men skaber muligheder for de mange.

Det kan vi være stolte af.

Det er vores arv fra fortiden. Og vores vigtigste aktiv i fremtiden.

I Danmark er det lykkedes at bygge den bro, som det moderne menneske efterspørger. En bro mellem personlig frihed til at drømme og tænke stort – og et varmt og trygt fællesskab. For når flere er trygge, er der flere, der tør.

En unik balance mellem frihed og samhørighed. Den er vores bedste kort i globaliseringen.

Mange lande ser på Danmark med anerkendelse – og nok også en smule misundelse.

Det er vores mål i trekløverregeringen, at man også om fem, ti, femten, tyve år vil se til Danmark for at hente inspiration. At man vil sige: De magtede at blive vindere i globaliseringen. De magtede at få alle med.

* * *

Vi vil værne om det danske velfærdsamfund. Ikke ved at lade stå til. Men ved at gøre tingene bedre.

Grundstenene i vores velfærd er et godt sundhedsvæsen og en værdig ældrepleje.

For under to uger siden blev der afsat et historisk stort beløb til kampen mod kræft. Med det mål, at flere skal overleve den frygtelige sygdom.

Og som en rød tråd gennem det hele: Én patientansvarlig læge. Som skal skabe tryghed for patienten. Tryghed for de pårørende.

Den indsats vil vi fortsætte. For vi vil sætte mennesket først.

På ældreområdet er vores udgangspunkt også, at mennesker skal trives. Ikke med teknokratiske tjeklister. Men med gode oplevelser.

Ældreministeren har sagt det klart: ”Vi fødes som originaler. Vi skal ikke dø som kopier.”

Vi må stå fast på friheden til at bestemme selv gennem hele livet.

Vi skal have færre regler, der begrænser.

Det gælder hele velfærdssamfundet. Både for borgerne og for medarbejderne. For de to ting hænger sammen.

Når borgeren bestemmer, bliver det gode valgt til og det dårlige valgt fra. Det lægger et sundt pres på den offentlige sektor for at levere kvalitet.

Så falder behovet for skemaer, regler og kontrol.

Jeg har stor respekt for medarbejderne i børnehaver, på skoler, på plejehjem, i institutioner. Og det er jeg ikke alene om. Når danskerne bliver spurgt, så er langt de fleste godt tilfredse.

Og derfor vil jeg også her i dag sige til de tusindvis af medarbejdere i kernevelfærden:

I bliver husket med varme af de mennesker, I har fulgt på vej.

Jeg tror, vi hver især bærer erindringen med os om den lærer, der gav det ekstra skub, der skulle til for at bryde koden og lære at læse. Om den jordemor, der forløste vores barn. Om den sygeplejerske, der tog sig kærligt og professionelt af vores forældre, da de lå for døden.

Det er i hvert fald erindringer, jeg selv går rundt med.

Vi har dygtige offentligt ansatte. Og netop derfor skal vi give frihed til, at de kan bruge deres faglighed. Frisætte deres engagement. Sætte fokus på kerneopgaven. Og levere endnu bedre velfærd til borgerne.

Det kræver mange ting.

Det kræver blandt andet dygtige ledere. Fyrtårne, der tager ansvaret på sig. Sætter en tydelig retning. Motiverer medarbejderne. Foretager en klar prioritering i en tid, hvor budgettet er stramt, og vi skal bruge pengene med omhu.

De ledere findes flere steder i dag. God ledelsespraksis og gode erfaringer skal vandre. Og lederne skal også selv bevæge sig mellem det offentlige og private virksomheder.

Vi skal hæve kvaliteten endnu mere. Flytte papirbunker ud og begejstringen ind.

Alt det vil vi skubbe på med en ny ledelseskommission.

Vi skal have solid velfærd og service. Det kræver fornyelse. Derfor har vi sat en ny minister for offentlig innovation i spidsen for arbejdet.

* * *

Ingen velfærd, uden velstand.

Hvis vi ikke får produktiviteten op. Hvis vi ikke får større fremgang. Så har vi færre penge til bedre skoler, bedre uddannelser, bedre ældrepleje og bedre sygehuse.

Pengene skal tjenes, før de kan bruges.

Lige nu ser vi, at beskæftigelsen stiger. Ledigheden er lav. Mennesker i stort tal flytter sig væk fra passiv forsørgelse og ind i arbejdsfællesskabet. Huspriserne stiger over hele landet. Det går den rigtige vej.

Men vi kan ikke vente på, at væksten kryber opad helt af sig selv. Vi skal bygge videre på optimismen. Give fremgangen flyvehøjde.

Vi skal have flere nye virksomheder. Og flere nye virksomheder, der vokser sig store. Derfor skal vi fremme en stærk iværksætterkultur.

Vi skal have virksomheder, der er i front med digitalisering og automatisering. Derfor vil vi skubbe på investeringer og risikovillighed. Vi skal have flere erhvervsinvesteringer.

Vi skal have medarbejdere, der kan bruge teknologien. Det kræver høje kvalifikationer. Det kræver nye kompetencer.

Vi skal have virksomheder, der ligger helt fremme i den internationale konkurrence. Det kræver gode erhvervsvilkår.

Det er derfor, regeringen vil sænke skatterne. Det er derfor, vi vil forenkle reglerne. Og det er derfor, vi vil træffe beslutninger, der muliggør, at vi kan investere mere i digitalisering, jernbaner og veje. Alt sammen til gavn for dansk erhvervsliv.

Kort sagt: Det skal være både billigere og bedre at drive virksomhed.

Det er derfor, vi vil fremlægge et nyt vækstudspil.

Og så skal der være et årligt tjek af danske erhvervsvilkår. Er de på niveau med de bedste i verden? Til at holde øje med det nedsætter vi et råd af erhvervsfolk, organisationer og eksperter.

Danske erhvervsvilkår skal være konkurrencedygtige.

Og til det hører også, at vi skal fastholde vores grønne førerposition.

Regeringen har sat et nyt og meget ambitiøst mål: I 2030 skal mindst 50 pct. af energibehovet være dækket af vedvarende energi. I dag er andelen 29 pct.

Danmark skal være et foregangsland indenfor grøn omstilling og miljø.

Af hensyn til natur og klima. Af hensyn til fremtidens arbejdspladser. Og vigtigst af alt af hensyn til de kommende generationer.

* * *

Se, det går den rigtige vej. Virksomheder ansætter igen. I alle landets regioner. Det er positivt. Den fremgang skal vi give et rygstød.

Derfor vil vi bygge videre og oven på den historiske flytning af statslige arbejdspladser fra Hovedstaden til de andre regioner.

En udflytning eller en indflytning, alt efter hvor man står. En bevægelse, der bygger på tilliden til, at der selvfølgelig er dygtige mennesker i hele Danmark. Og på det mål, at vores lille land ikke må knække over i udvikling og afvikling.

Det er allerede besluttet at flytte tæt på 4.000 arbejdspladser. Langt de fleste flytninger vil være gennemført i løbet af næste år.

Herefter – i 2018 – vil regeringen foreslå at flytte endnu flere statslige arbejdspladser.

Og når vi fremover udvider statslige institutioner eller opretter nye, så skal de også ligge uden for Hovedstadsområdet med mindre rigtig gode grunde taler imod.

En ny institution i en by, hvor der ikke var nogen før. Det er en brik i den optimisme, som skabes af mange brikker: En friere planlov. Hurtigt internet. Billigere færger. Bedre infrastruktur. Flere private arbejdspladser.

Og konkurrencedygtige vilkår til hele fødevaresektoren. Som ikke alene giver eksportindtægter. Tusindvis af job. Men også skaber aktiviteten netop dér, hvor der er mest brug for den. Uden for de store byer.

* * *

Vi skal passe på Danmark. Udvikle Danmark.

Derfor må vi holde fast i, at samhandel skaber velstand. Samspil giver udsyn. Og samarbejde med verden åbner døre til flere muligheder.

Dem skal vi gribe lige så godt, lige så hurtigt som andre lande.

I en tid, hvor nogle vender blikket indad, skal vi se ud – være fremsynede i vores udenrigspolitik.

Verden er urolig. Med terror. Krige. Mennesker på flugt. Det giver usikkerhed. Det bekymrer mange. Det bekymrer vel i virkeligheden os alle.

Men netop derfor skal vi styrke vores engagement internationalt. Søge at påvirke udviklingen i en mere stabil retning. Forfølge danske interesser. Vi skal bruge vores udviklingsbistand klogt. Og vi skal være beredte mod terrorisme, skrøbelige stater og et Rusland, der truer den europæiske sikkerhed.

Vi skal passe på os selv og vores frihed.

Derfor vil vi tilføre Forsvaret flere midler. Det vil vi gøre i den kommende aftale for forsvarsområdet, som dækker perioden efter 2017.

Og i det nye år vil vi fremlægge en samlet udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi. Regeringen ser frem til at drøfte den her i Folketinget.

* * *

Historisk, politisk og økonomisk er Danmark tæt forbundet med Europa. To tredjedele af dansk eksport går til vores europæiske naboer. Det er dér vores velstand kommer fra.

I en verden med forandring. Hvor det eneste konstante netop er forandring. Med ustabilitet omkring os – har vi brug for et stabilt EU.

Regeringen vil arbejde for et stærkt, slankt og effektivt europæisk samarbejde. Der koncentrerer sig om de opgaver, som medlemslandene bedst kan løse sammen.

Vi skal sikre, at Europa også fremover kan klare sig i konkurrencen med resten af verden. Skabe vækst, arbejdspladser og tryghed for vores børn og vores børnebørn.

Vi skal styrke kontrollen med EU's ydre grænser.

Og vi skal arbejde tæt sammen om at bekæmpe kriminalitet og terrorisme på tværs af grænserne.

Det kræver et stærkt europæisk politisamarbejde.

Derfor arbejder regeringen på at få en særaftale, hvor dansk politi kan fastholde en tæt tilknytning til Europol, når Danmark må forlade samarbejdet til maj næste år.

Det er et spørgsmål, som justitsministeren skal drøfte her i salen senere i dag. Og som jeg selv vil drøfte med partilederne. Jeg har inviteret alle partiledere til et møde i Statsministeriet den 8. december – dvs. i dag om en uge.

* * *

EU er også vigtig for rigsfællesskabet. Regeringen ønsker en tæt dialog med Færøerne og Grønland om Storbritanniens udtræden af EU. Vi lægger vægt på, at hele rigsfællesskabets interesser tilgodeses i de kommende forhandlinger.

Vi prioriterer et tæt samarbejde om Arktis og om vores internationale arbejde i blandt andet Arktisk Råd.

Vi ønsker i det hele taget et konstruktivt samarbejde i rigsfællesskabet. Ved større forligsforhandlinger vil vi tage særskilte drøftelser med de nordatlantiske medlemmer af Folketinget. Som det også skete under finanslovsforhandlingerne. Tak for et godt samarbejde dér.

Både på Færøerne og i Grønland er der et ønske om egne forfatninger. Jeg forstår godt ønsket. Jeg respekterer det. Og regeringen er naturligvis til rådighed for drøftelser under det arbejde, som Færøerne – og nu også Grønland – har om en forfatning.

Lige nu er konjunkturerne gode for Færøerne. Og i Grønland. De to lande er forskellige. Men der er store udfordringer på lidt længere sigt. Regeringen vil gerne dele erfaringer om økonomiske reformer, hvis der er ønske om det.

For jeg tror, at det gælder i Grønland, som på Færøerne, som i Danmark, at velfærden i vores lande hviler mest trygt på en sund økonomi.

* * *

Herhjemme skal vi ikke bare skabe en sund økonomi. Vi skal også skabe økonomisk tryghed for danskerne. Der skal være ro om familiernes økonomi. Ingen må opleve at blive beskattet ud af sin bolig.

I Folketinget har vi indgået en bred aftale om et nyt vurderingssystem. Det er jeg glad for. Tak for det til alle partier, der er med.

Næste skridt bliver en aftale om tryghed om boligbeskatningen. Regeringen vil fremlægge vores forslag i starten af det nye år. Her håber jeg også, at vi kan nå frem til en bred aftale, der kan skabe tryghed for landets boligejere.

Indtil de nye regler træder i kraft, vil regeringen opretholde fastfrysningen af ejendomsværdiskatten og fortsætte med at fastfryse grundskylden for boligejerne.

Jeg vil også sige tak til det brede flertal, der har aftalt en fælles forståelse om et trygt og velfungerende skattesystem. Frem mod 2020 vil vi investere massivt i blandt andet flere medarbejdere og ny it i SKAT.

Det er mit mål – det er vores alles mål – at vi får et moderne og effektivt skattevæsen. Den tryghed skal der være i et velfærdssamfund. Og det er både positivt og nødvendigt, at vi løfter opgaven sammen her i Folketinget.

* * *

I sidste uge, da jeg sad på mit kontor oppe på Marienborg, blev en kvinde ramt af skud få kilomenter derfra, på en ellers fredelig indkøbsgade i Lyngby nær København. Det skete for øjnene af et lille barn. Kvinden blev fanget i et bandeopgør. Lykkeligvis overlevede hun.

Men at noget sådant kan ske i Danmark, er både tragisk og på alle måder grænseoverskridende. Det ikke ske. En almindelig familie skal kunne gå på indkøb uden at frygte for livet.

Danmark skal være et trygt og sikkert land.

Vi vil stramme kursen over for kriminelle. Vi skal styrke vores politi. Vi skal skærpe straffene for personfarlig kriminalitet. Og vi skal styrke indsatsen mod rockere og bander.

Vi skal i det hele taget se på vores straffelov. Den er fra 1933. Der er brug for at give den et eftersyn.

* * *

Regeringen vil fortsætte en balanceret og realistisk udlændingepolitik.

Danskerne er et åbent folkefærd. Vi hjælper gerne dem, der har behov. Det kan vi være stolte af.

Men vi skal også være realistiske. Vi kan ikke løse alle verdens problemer ved at tage folk til Danmark.

Det er vigtigt – også for at fastholde det danske sind og vores tolerance – at holde flygtningesituationen under kontrol. Den kom ud af kontrol, da der sidste efterår gik hul på Europas grænser.

Siden er der bremset op. Vi skal fem år tilbage for at finde en periode, hvor asyltallet er lige så lavt som i dag. Det er godt. Men nu skal vi holde fast.

I finanslovsaftalen for 2017 er der taget væsentlige skridt.

En nødbremse, så vi kan afvise asylansøgere ved grænsen, hvis der opstår en krisesituation, der sætter de danske grænser under pres. Mere politi, der skal sørge for ro og orden i og omkring asylcentrene. Strammere regler for permanent ophold.

Flere penge til at hjælpe i nærområderne.

Fordi det jo er dér, problemerne er opstået, og dér de bedst kan blive løst.

Derfor vil regeringen arbejde for et nyt asylsystem. Vi skal fjerne grundlaget for menneskesmuglere. Vi skal lette presset på Europa.

Vi skal fortsætte en stram, fast flygtningepolitik.

Fordi den problemstilling fylder meget. Men det må ikke få os til at glemme den anden side af mønten.

At vi også får brug for udlændinge. For nu at sige det ligeud: De rigtige udlændinge.

Virksomhederne har brug for højtkvalificerede ansatte. Derfor er det også en del af regeringsgrundlaget, at der skal være gode muligheder for at rekruttere dygtige medarbejdere fra udlandet.

* * *

Globaliseringen og ny teknologi åbner verden og gør os rigere, og ofte er de unge bedst til at gribe det nye.

De får en uddannelse. De ser optimistisk på fremtiden. De fanger mulighederne. De ranker ryggen. De vil forlæns ind i fremtiden. Sådan er de unge flest.

Men der er også nogle unge, der oplever, at toget med kammeraterne kører afsted med lynende fart mod lyse horisonter. Mens de selv står tilbage på en mørk og øde perron.

Mon ikke vi alle sammen kender dem? Drengen, der stadig kæmper med at læse i syvende klasse. Pigen, der ikke kan koncentrere sig om det faglige. Den unge, der oplever nederlag på nederlag gennem skoleårene.

Dem, som ingen forventer noget af. Og som heller ikke – og her bliver det for alvor trist – som heller ikke forventer noget af sig selv.

Jeg har haft den store glæde at arbejde med unge på kanten gennem flere år. Og det er en stor glæde. For det kan lykkes. Når der er voksne, der giver et skub. Har den tillid, der skal til. Og de metoder, der virker. Så oplever den unge, at slid belønnes. Så er der en vej ud og frem.

Det kan lade sig gøre. Flere skal have chancen.

Det er en mærkesag for regeringen. Og for mig er det en hjertesag.

Vi vil sætte tidligere ind og med en markant styrket indsats.

I folkeskolen skal alle have de basale faglige færdigheder. Læse, skrive, regne. For at have det på plads er den første, største forudsætning for at være socialt mobil, for at flytte sig. Det er afgørende for at klare sig gennem livet.

Vi vil tilskynde skoler, der har mange fagligt svage elever, til at gøre noget, der virker for at løfte niveauet for de elever.

Derfor afsætter vi 500 millioner kroner i en målrettet pulje til omkring 100 skoler rundt om i landet. Skoler, som har mange elever, der har problemer med dansk og matematik. Skolerne får kun penge fra puljen, hvis de kan dokumentere, at de fagligt svage elever har lært mere.

Det er den samme metode, som blev brugt tilbage i 00’erne til at fjerne ventelister til sygehusene. Det virkede dengang. Jeg er overbevist om, at det vil virke igen.

Også bredere ud i folkeskolen. Der er brug for at sprede viden om, hvad der virker. For vi kan ikke acceptere, at unge forlader den danske folkeskole efter ni, ti år uden de færdigheder, som er fundamentet for et rigt liv, er på plads.

Og efter folkeskolen skal vi finde bedre veje til, at flere unge får den ungdomsuddannelse, der passer til dem. Flere skal tage en erhvervsuddannelse.

Vi skal give de unge på kanten et solidt greb om skolen. Så de kan hive sig op over kanten og få greb om livet.

* * *

Alle børn og unge skal med. Det skal deres forældre også.

Vi skal løse det problem, at mange kun får lidt ud af at arbejde.

Det fastholder familier i passivitet. Børn vokser op med forældre, der er afhængige af offentlig hjælp.

Det belaster samfundets kasse. Pengene går til kontanthjælp i stedet for til sygehuse, uddannelse eller forskning.

Det er en ond cirkel. Et spild af ressourcer. Økonomisk. Menneskeligt. Hvis vi kan bryde cirklen, vil det være en kæmpe socialpolitisk landvinding.

Den største socialpolitiske bedrift er ikke at give mennesker mere i offentlige ydelser. Det er at give dem et arbejde.

Derfor skal det betale sig at arbejde.

Og derfor vil regeringen fremlægge en jobreform II.

Vi vil sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtlønnet arbejde bliver større.

Vi vil sænke skatten på den sidst tjente krone. Topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag. Markant færre skal betale topskat. Også for at give vores virksomheder en hjælpende hånd til at rekruttere den dygtige, specialiserede arbejdskraft, som der er hård international konkurrence om.

Vi vil give en jobpræmie til langtidsledige, der kommer i arbejde. Det vil vi komme med et konkret forslag om inden jul.

Tiderne er bedre. Virksomhederne åbner dørene for nye ansættelser. Det er nu, vi skal sætte ind for at få alle med inden for døren. Ingen må stå udenfor.

* * *

Men selv i et rigt velfærdssamfund som det danske, er der mennesker, som mister fodfæstet. Det er et hjerteskærende dilemma.

Børn vokser op i familier, hvor der ikke er overskud til at give den kærlighed, børnene behøver. Mænd og kvinder får et knæk af den ene eller den anden grund – skilsmisse, arbejdsløshed, sygdom, misbrug, det kan ske for os alle – og ryger ned og ud. Og kan ikke finde hjem igen.

En dag sidste år, hvor jeg kom forbi Hovedbanegården i København, blev jeg passet op af en mand med ordene:

”Jeg er 63 år. Er det meningen, jeg skal bo på gaden?”

Er det meningen? Nej, det er ikke meningen for noget menneske i et velfærdssamfund.

Det er ikke godt nok.

Det møde blev indledningen på et bekendtskab mellem Jørgen og mig.
Vi har talt sammen en del gange siden. Jeg har besøgt Jørgen i den lejlighed, han nu har fået i Hvidovre Kommune.

Nå ja, jeg har også lovet at komme til housewarming. Og lovet at medbringe en halv pattegris. Og man skal jo holde sine løfter. Der er ikke dato på endnu. Men det er nu ikke det vigtige.

Det vigtige er, at det at få et hjem har givet Jørgen chancen for at få mere styr på sin dag. Få mere ro.

Måske klare en arbejdsopgave. Sælge Hus Forbi. Eller hjælpe lidt til i en forretning.

Vi vil indføre et socialt frikort for hjemløse og andre udsatte. Rettet mod netop den slags småjobs. Dem skal man ikke betale skat af. Man skal ikke trækkes i sin hjælp fra det offentlige.

Vi vil fremlægge en handlingsplan for bekæmpelse af hjemløshed. En plan, hvor vi bygger videre på de gode erfaringer, der er i nogle kommuner. Så flere ligesom Jørgen kan få et hjem og en hverdag.

* * *

Vi har bygget vores samfund i fællesskab. Jo flere, der former og driver fremskridtet, jo bedre bliver vores land.

Nu må vi sætte alt ind på, at mennesker ikke bliver skrællet af.

Globaliseringen, digitaliseringen, den fjerde industrielle revolution, automatisering, disruption, kunstig intelligens, robotter... uanset hvilke ord vi bruger om alt det nye, så ændrer det vores arbejdsmarked.

Nogle er begejstrede. Andre bekymrede. Vi skal have begge øjne åbne, så vi ikke bare ser det sort-hvidt, men alle nuancerne. Og tager både muligheder og risici alvorligt.

Danske håndværkere får konkurrence fra udenlandske kolleger. Fair nok, hvis det sker på fair vilkår.

Nye virksomheder vokser frem af deleøkonomien. Til glæde for mange. Men andre bliver presset på levebrødet.

Robotter kan klare det nedslidende arbejde i industrien og i ældreplejen. Godt for arbejdsmiljøet. Men der er også mennesker, der bliver trængt.

Og det bringer mig tilbage til dér, hvor jeg startede min tale i dag. LO’s konference i Nyborg.

Faktisk har jeg i november måned været til to store konferencer om fremtidens udfordringer, arrangeret af fagbevægelsen. Den anden var hos Danmarks største forbund 3F.

Begge steder var der den positive og konstruktive indgang, at den nye udvikling er noget, vi skal klare. Noget vi kan klare. Ja, vi kan endda komme stærkere ud, end vi gik ind. Det er tilgangen i den danske fagbevægelse. Og det er jeg glad for.

For et år siden gik vi ind i trepartssamarbejdet fra det absolutte nulpunkt, at det var dømt ude. Dødt. Begravet.

Siden har vi lavet to gode aftaler.

Én om bedre integration, så udlændinge kommer ud på en arbejdsplads, yder en indsats og tjener penge.

Og én, hvor vi styrker erhvervsuddannelserne, omskoler ufaglærte ledige og sikrer flere faglærte i fremtiden.

Det er lykkedes at genoplive samarbejdet takket være en konstruktiv fagbevægelse og fremsynede arbejdsgivere. Og det var ikke et sekund for tidligt. Et ansvarligt samarbejde om store samfundsudfordringer er nødvendigt nu som før. Nu som aldrig før.

Derfor er et fortsat trepartssamarbejde også en vigtig del af regeringsgrundlaget for den nye trekløverregering.

Næste skridt bliver bedre voksen- og efteruddannelse til dem, der er i arbejde. Kurser og uddannelser skal følge med nye behov på arbejdspladsen. Behov, som ændrer sig med lynets fart.

Jeg håber og tror på, at vi igen kan få en solid aftale til gavn for medarbejderne. For væksten. For Danmark.

Men vi skal også gøre mere end det.

Jeg vil følge den opfordring, jeg har fået både af LO-formand Lizette Risgaard og af 3F’s forbundsformand Per Christensen. En opfordring til et samarbejde om fremtidens arbejdsmarked.

Parallelt med trepartsdrøftelserne vil jeg derfor invitere fagbevægelse, arbejdsgivere, virksomheder og eksperter med i et helt nyt partnerskab eller råd, hvor vi skal drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked. Med det klare sigte: At vi skal have alle med!

Jeg vil selv stå i spidsen for arbejdet. Det ligger mig meget på sinde.

Jeg vil indkalde til det første møde allerede i denne måned.

* * *

Jeg oplever mange steder en stærk vilje til at se ud over egne interesser og ind i fremtiden.

Jeg håber også at møde den vilje her i Folketinget. Også fra oppositionen.

Jeg har forståelse for, at der i en periode var en forventning om, at der måske snart blev folketingsvalg. Og at der derfor var – en vis træghed med selv at lægge store planer frem. En tilbageholdenhed med at træffe ansvarlige beslutninger.

Men nu har Danmark en ny trekløverregering. Det bør give en ro om den parlamentariske situation. En ro til, at alle kan tænke langsigtet. Og tage et medansvar.

Vi skal gå forlæns ind i fremtiden.

Den forpligtelse har påhvilet alle generationer. Den er også vores.

I en verden, hvor stilstand er lig tilbagegang.

Hvor fremgang kræver, at vi rækker ud over forskelle. Og finder det fælles.

Den nye regerings parlamentariske grundlag er Dansk Folkeparti. Tak til hr. Kristian Thulesen Dahl for opbakningen. Jeg glæder mig til et – fortsat – godt og frugtbart samarbejde.

Ligesom jeg ser frem til at samarbejde med alle partier i Folketinget.

Og glæder mig til en god debat her i Folketinget på mandag. En debat, hvor udgangspunktet kan være et fælles svar på tidens store spørgsmål: Hvordan vi kan ruste alle danskere til at blive vindere i globaliseringen.

Vi kan ikke ligge i læ for forandringens vinde. Vi må lade dem fylde vores sejl. Og vi har ikke mindst et ansvar for, at få alle med ombord på turen.

Trekløverregeringen er en regering for alle danskere.

Kursen er sat mod et rigere, friere og mere trygt Danmark

Tak for ordet.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik