Statsministerens kommentar til udfaldet af det tyske forbundsdagsvalg

24.09.17

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:

”Jeg vil gerne ønske kansler Merkel tillykke med endnu en periode i spidsen for Tyskland.

Tyskland er en utrolig vigtig partner for Danmark. Tyskland er vores vigtigste og største handelspartner, så fortsat stabilitet og fremgang i den tyske økonomi er af stor betydning for dansk økonomi og beskæftigelse. Og politisk er Tyskland det naturlige omdrejningspunkt i Europa.

Jeg håber derfor, at det tyske valgresultat og en ny periode med Merkel som tysk kansler vil bidrage til stabilitet i Europa. Vi har brug for et EU, der holder begge ben på jorden og blikket rettet mod at finde løsninger på de konkrete problemer, der optager borgerne: Styr på EU’s ydre grænser, terror- og kriminalitetsbekæmpelse, europæisk konkurrencekraft, vækst, velstand og arbejdspladser.”

***

For yderligere oplysninger kontakt ledende pressesekretær Jakob Bøving Arendt på tlf. 33 92 22 59.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik