Folketingets og regeringens officielle markering af reformationsjubilæet

19.10.17

Tirsdag den 31. oktober 2017 er det 500 år siden, at Martin Luther slog sine 95 teser op på porten til slotskirken i den tyske by Wittenberg. Det blev startskuddet til reformationen - begivenheder og ideer der ændrede både kirke og samfund.

Det markerer Folketinget og regeringen i fællesskab med en times underholdning og taler i Landstingssalen på Christiansborg med deltagelse af den kongelige familie.


Begivenheden transmitteres på Folketingets tv kanal, og signalet er til fri afbenyttelse. Pressen har desuden adgang til at fotografere og filme kongefamiliens, regeringens og øvrige gæsters ankomst. Herunder modtagelse af kongefamilien på Store Trappe, i Vandrehallen ved indgangen til Landstingssalen og fra tilhørerlogen i Landstingssalen.


Tidsplan:

Kl. 10.52-10.58 Den kongelige familie modtages på Hovedtrappen af Folketingets Præsidium og statsministeren og ledsages til Landstingssalen

Presse pool 1 i Rigsdagsgården, Pool 2 ved indgang til Lands-tingssalen, Pool 3 presselogen i Landstingssalen. Pool 1 og 3 samt 2 og 3 kan kombineres, dog skal alle pressefolk gennem sikkerhedstjek fra Rigsdagsgården til Folketinget.

Kl. 11:00 Velkomst og tale ved Folketingets formand, Pia Kjærsgaard
Kl. 11:10 Kunstnerisk indslag ved Den Danske Salmeduo
Kl. 11:20 Tale ved H. M. Dronningen (protektor for Reformationsjubilæet)
Kl. 11:30 Kunstnerisk indslag ved Teitur
Kl. 11:40 Tale ved statsminister Lars Løkke Rasmussen
Kl. 11:50 Kunstnerisk indslag ved Herning Kirkes Drengekor
Kl. 12:00 Fællessang, ”Der er et yndigt land”
Kl. 12:03 Afrunding ved Folketingets formand, Pia Kjærsgaard

Yderligere information og anmodning om akkreditering: Finn Tørngren Sørensen, presseansvarlig i Folketinget, finn.sorensen@ft.dk, tlf. 3337 3451 og ledende pressesekretær i Statsministeriet Jakob Bøving Arendt, tlf.nr. 3392 2259.

Frist for akkreditering: tirsdag den 24. oktober kl. 12. Badges kan afhentes fra fredag den 27. oktober kl. 12 i Folketingets besøgsindgang.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik