Cirkulære om bemærkninger til lovforslag mv.

CIR nr 159 af 16/09/1998

Cirkulære om bemærkninger til lovforslag og andre regeringsforslag og om fremgangsmåden ved udarbejdelse af lovforslag, redegørelser, administrative forskrifter m.v.

(Til samtlige ministerier og styrelser)

Kapitel 1

Cirkulærets anvendelsesområde

§ 1. Cirkulæret gælder for

1) udarbejdelse af bemærkninger til lovforslag (kapitel 2-3),

2) udarbejdelse af bemærkninger til andre regeringsforslag, der forelægges for Folketinget (kapitel 6),

3) inddragelse af andre ministerier og Rigsrevisionen ved udarbejdelsen af lovforslag (kapitel 4),

4) fremgangsmåden ved udarbejdelse af ændringsforslag, der fremsættes under behandlingen i Folketinget (kapitel 5), og

5) fremgangsmåden ved udarbejdelse af administrative forskrifter, redegørelser m.v. (kapitel 7).

Kapitel 2

Bemærkninger til lovforslag

§ 2. Bemærkninger til lovforslag bør i almindelighed opdeles i et hovedafsnit med »Almindelige bemærkninger« og et hovedafsnit med »Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser«.

Almindelige bemærkninger

§ 3. Der bør i bemærkningerne indledningsvis redegøres for baggrunden for lovforslaget, hovedpunkterne heri og hovedlinierne i lovforberedelsen, herunder eventuel udvalgsbehandling, indstillinger fra myndigheder, organisationer m.v.

Stk. 2. Der bør herefter mere uddybende redegøres for lovforslagets indhold. I den forbindelse vil det ofte være påkrævet at give en kort, almindelig fremstilling af den gældende ordning på området for at klargøre den sammenhæng, hvori lovforslaget skal vurderes.

§ 4. Bemærkningerne bør indeholde et skøn over forslagets økonomiske konsekvenser for staten i det finansår, hvor loven skal træde i kraft, og i de nærmest følgende finansår.

Stk. 2. Bemærkningerne bør endvidere indeholde en vurdering af forslagets økonomiske konsekvenser for såvel kommuner som amtskommuner. Der henvises i øvrigt til Finansministeriets vejledning om Det Udvidede Totalbalanceprincip.

Stk. 3. Ved forslag, der medfører større, betydende ændringer i lovgivningen, bør der tillige om muligt redegøres for de samlede økonomiske udgifter og indtægter m.v. ved det pågældende lovgivningsområde, uanset om lovforslaget ikke i sig selv skønnes at have økonomiske konsekvenser for staten, kommuner eller amtskommuner.

Stk. 4. Hvis lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for staten, kommuner eller amtskommuner, bør dette oplyses i bemærkningerne.

§ 5. Bemærkningerne bør indeholde et skøn over forslagets administrative konsekvenser for staten. Det bør herunder navnlig oplyses, om det vil blive nødvendigt at oprette nye administrative organer eller at udvide bestående organer væsentligt. Er dette tilfældet, bør der gives et skøn over de forventede merudgifter til administration, herunder til personale og lokaler.

Stk. 2. Bemærkningerne bør endvidere indeholde en vurdering af forslagets administrative konsekvenser for såvel kommuner som amtskommuner.

Stk. 3. Hvis lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for staten, kommuner eller amtskommuner, bør dette oplyses i bemærkningerne.

§ 6. Bemærkningerne bør indeholde en erhvervsøkonomisk konsekvensvurdering, hvis forslaget af ressortministeriet skønnes at ville have væsentlige erhvervsøkonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Stk. 2. Den erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering bør som minimum belyse lovforslagets umiddelbare virkning for omkostningerne i erhvervslivet, herunder de administrative konsekvenser.

Stk. 3. Den erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering bør foretages i den udstrækning, administrative og datamæssige hensyn giver mulighed herfor, og tilrettelægges på en sådan måde, at hensynet til en smidig lovgivningsproces fortsat varetages, og sådan, at der ikke som følge heraf opbygges nye administrative enheder.

Stk. 4. Hvis lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, bør dette oplyses i bemærkningerne. På samme måde bør det oplyses, hvis lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Stk. 5. Der henvises i øvrigt til Erhvervsministeriets vejledning »Metoder til opgørelse af lovforslags erhvervsøkonomiske konsekvenser samt administrative konsekvenser for virksomhederne«.

§ 7. Bemærkningerne bør indeholde en miljømæssig konsekvensvurdering, hvis forslaget af ressortministeriet skønnes at ville have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Stk. 2. Den miljømæssige konsekvensvurdering bør belyse lovforslagets mulige virkninger på sundhed og sikkerhed, flora, fauna, jordbund, vand, luft, klima, landskab, ressourcer, affald, bygninger og kulturarv.

Stk. 3. Den miljømæssige konsekvensvurdering bør foretages i den udstrækning, administrative og datamæssige hensyn giver mulighed herfor, og tilrettelægges på en sådan måde, at hensynet til en smidig lovgivningsproces fortsat varetages, og sådan, at der ikke som følge heraf opbygges nye administrative enheder.

Stk. 4. Hvis lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser, bør dette oplyses i bemærkningerne.

Stk. 5. Der henvises i øvrigt til Miljø- og Energiministeriets »Miljøkonsekvensvurdering af lovforlag og andre regeringsforslag - Eksempelsamling«.

§ 8. Bemærkningerne bør indeholde oplysninger om lovforslagets forhold til Traktaten om Den Europæiske Union og regler udstedt i medfør af traktaten.

Stk. 2. Hvis lovforslaget fremsættes med henblik på opfyldelse af regler udstedt i medfør af Traktaten om Den Europæiske Union, bør der i bemærkningerne til lovforslaget gives oplysninger om karakteren og indholdet af disse regler, herunder om fristen for den nationale gennemførelse.

Stk. 3. Hvis lovforslaget eller administrative forskrifter, der forventes udstedt i medfør af bestemmelser i lovforslaget, vedrører bestemmelser i Traktaten om Den Europæiske Union eller generelle forskrifter udstedt i medfør af traktaten, bør der gives oplysning herom.

Stk. 4. Hvis lovforslaget skønnes ikke at give anledning til bemærkninger efter stk. 2-3, bør det oplyses, at lovforslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.

§ 9. Bemærkningerne bør angive de myndigheder, organisationer m.v., der er blevet hørt i forbindelse med lovforberedelsen. Hvis høringen har været særligt omfattende, kan en fortegnelse over hørte myndigheder, organisationer m.v. eventuelt optages som bilag til lovforslaget. Bemærkningerne bør i så fald henvise til bilaget.

§ 10. Når lovforslaget indeholder bestemmelser, der giver andre organer end ministerierne, styrelserne og kommunerne kompetence til at træffe endelige administrative afgørelser, herunder afgørelser om fordelingen af bevilgede midler, bør der i bemærkningerne nøje redegøres for de hensyn, der ligger til grund for den foreslåede kompetencefastsættelse.

Stk. 2. Redegørelsen bør endvidere indeholde en oversigt over den påtænkte kompetence- og arbejdsdeling mellem det pågældende ministerium m.v., jf. stk. 1, og det pågældende organ. Der bør i den forbindelse redegøres for, hvilke beføjelser der fortsat vil tilkomme ministeren, samt i hvilket omfang der vil ske endelig overførelse af dispositionsret over bevilgede midler.

§ 11. Såfremt lovforslaget indeholder bestemmelser, der gør det muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig adgang til privat ejendom, bør der i bemærkningerne gives en begrundelse for, at bestemmelsen er nødvendig, ligesom en udførlig angivelse af bestemmelsens anvendelsesområde bør anføres. Det bør tilstræbes, at adgangen begrænses mest muligt, eventuelt således, at der alene gives adgang til forretningslokaler m.v., mens private boliger holdes udenfor.

Stk. 2. Må lovforslaget i øvrigt antages at ville medføre en udvidelse af de krav, der stilles til private personer i forbindelse med administrationen af den pågældende lovgivning (f.eks. oplysningspligt, registreringspligt eller krav om tilladelse), bør der i bemærkningerne redegøres nærmere for disse administrative konsekvenser for borgerne.

§ 12. Såfremt der ved lovforslaget skabes hjemmel for opkrævning af gebyrer m.v., er udgangspunktet, at gebyret skal dække de modsvarende omkostninger. Tilsigtes en lavere dækningsgrad, bør der redegøres herfor i bemærkningerne.

Stk. 2. Afgifter af skattemæssig karakter kan efter grundlovens § 43 kun fastsættes ved lov. Beløbet eller beregningsmåden og hvem, afgiftspligten påhviler, skal således fremgå af selve loven. Tilsvarende gælder for gebyrer m.v., der fastsættes således, at provenuet må forventes at ville overstige omkostningerne.

Stk. 3. Med hensyn til opgørelsen af omkostningerne henvises i øvrigt til Finansministeriets vejledning om priskalkulation.

§ 13. Efter redegørelsen for konsekvenserne af lovforslaget, jf. §§ 4-8 og § 11, redegøres i et skema samlet for lovforslagets konsekvenser i hovedtræk. Skemaet optrykkes efter lovforslagets almindelige bemærkninger. Skemaet udformes som angivet i bilaget til cirkulæret.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§ 14. Bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser bør findes efter det skema, der skal optrykkes efter de almindelige bemærkninger, jf. § 13, og være stillet således op, at de henviser til de enkelte kapitler og paragraffer, ved ændringslove de enkelte paragraffer og numre. Ofte bør der også knyttes bemærkninger til de enkelte stykker i en paragraf og til eventuelle numre og litra indenfor stykkerne. Det vil jævnligt være hensigtsmæssigt at knytte visse fællesbemærkninger til de enkelte paragraffer, før bemærkningerne til paragraffens enkelte stykker anføres.

§ 15. Bemærkningerne til de enkelte bestemmelser bør i almindelighed indeholde oplysninger om indholdet af de hidtil gældende regler om det pågældende spørgsmål, om de ændringer heri, som lovforslaget vil medføre, samt om begrundelsen herfor og eventuelt i denne forbindelse en bedømmelse af, hvilke virkninger den foreslåede ændring kan forventes at få. Bemærkninger, der alene gengiver eller refererer indholdet af den foreslåede bestemmelse, er i almindelighed utilstrækkelige.

Kapitel 3

Den nærmere udformning af bemærkninger til lovforslag

§ 16. Lovforslagets bemærkninger bør udformes således, at de over for Folketingets medlemmer og offentligheden uddyber lovforslagets indhold og giver et fyldestgørende grundlag for at vurdere forslagets begrundelse og forventede virkninger.

Stk. 2. Der bør endvidere ved udarbejdelsen af bemærkningerne tages hensyn til, at de kan forventes at få betydning for de myndigheder, der skal administrere loven eller medvirke herved, og for domstolene.

Stk. 3. Det bør tilstræbes at give bemærkningerne den sproglige og systematiske form, som er bedst egnet til at lette tilegnelsen af deres indhold. En fremstillingsform, der medfører, at forståelsen af bemærkningerne forudsætter en speciel faglig viden, bør søges undgået.

§ 17. I bemærkninger til forslag til ændringslove bør der i almindelighed angives en spaltehenvisning til Folketingstidende vedrørende behandlingen i Folketinget af den oprindelige lov og alle senere ændringslove, der har særlig betydning for lovforslagets bedømmelse. Henvisningerne bør omfatte såvel Folketingets forhandlinger som tillæg A, B og C.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på lovforslag, der indeholder bestemmelser, som ophæver en gældende lov.

Stk. 3. Angår et lovforslag i øvrigt spørgsmål, der tidligere har været behandlet i Folketinget, f.eks. under behandlingen af andre lovforslag, herunder finansloven, under åbningsdebat eller i forbindelse med spørgsmål eller forespørgsler, vil der jævnligt være grund til at henvise til Folketingstidende herom.

§ 18. Hvis der i lovforslaget eller dets bemærkninger henvises til bestemmelser i andre love eller i administrative forskrifter, bør bemærkningerne indeholde citat af bestemmelserne eller de oplysninger om deres indhold, som er nødvendige for forståelsen af lovforslagets indhold og bemærkninger.

§ 19. Bygger lovforslaget på et lovudkast i en udvalgs- eller kommissionsbetænkning, og er der ingen væsentlig forskel mellem lovforslaget og betænkningens udkast, vil bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser efter omstændighederne i et vist omfang kunne erstattes med en henvisning til betænkningen, for så vidt bemærkningerne til dennes lovudkast er udformet efter retningslinierne i dette cirkulære. Der bør dog i bemærkningerne til lovforslaget altid redegøres for lovforslagets indhold.

§ 20. I forslag til ændringslove bør der i almindelighed i et bilag optages paralleltekster, der sammenholder de foreslåede og de gældende bestemmelser. Parallelteksten bør udformes således, at den gældende formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget, optages ved siden af hver enkelt ændringsforslag.

§ 21. I forslag til love om gennemførelse af traktater eller forskrifter udstedt i medfør af Traktaten om Den Europæiske Union bør den pågældende traktat eller forskrift i almindelighed optages som bilag. Er dansk ikke et autentisk sprog i denne tekst, bør en dansk oversættelse optages parallelt med den autentiske tekst.

§ 22. Er der ud over de konsekvensvurderinger, der skal foretages i henhold til §§ 4-8, foretaget undersøgelser, herunder af administrativ praksis, statistiske bearbejdelser, erhvervsøkonomiske eller miljømæssige vurderinger m.v., som er af betydning for vurderingen af lovforslagets begrundelse og virkninger, bør der redegøres herfor i bemærkningerne eller i et bilag til forslaget.

Stk. 2. Såfremt forslaget bygger på en udvalgsbetænkning eller lignende, bør denne, hvis det ikke tidligere er sket, senest samtidig med lovforslagets fremsættelse sendes til det pågældende Folketingsudvalg i 70 eksemplarer. Hvis det i helt særlige tilfælde skønnes påkrævet, kan det enkelte ministerium herudover vælge at fremsende materialet til Folketinget i 250 eksemplarer til omdeling til samtlige medlemmer af Folketinget.

§ 23. Lovforslag, der genfremsættes, bør forsynes med fuldstændige bemærkninger. Det gælder dog ikke forslag til finanslove og tillægsbevillingslove. I bemærkningerne bør anføres spaltehenvisninger til Folketingstidende om forslagets tidligere fremsættelse og behandling og eventuelle afvigelser i forhold til det tidligere forslag bør fremhæves.

Kapitel 4

Inddragelse af andre ministerier og Rigsrevisionen ved udarbejdelsen af lovforslag

§ 24. Udkast til lovforslag bør så tidligt som muligt inden fremsættelsen forelægges for Justitsministeriet med henblik på lovteknisk gennemgang, medmindre en sådan forelæggelse på grund af et lovforslags hastende karakter ikke er mulig.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for forslag til finanslove og tillægsbevillingslove.

§ 25. Udkast til lovforslag bør så tidligt som muligt sendes til Statsministeriet og Finansministeriet.

Stk. 2. Vil lovforslaget medføre væsentlige økonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser for staten, kommuner eller amtskommuner, bør den påtænkte løsning tages op til forhandling med Finansministeriet på det tidligst mulige tidspunkt.

Stk. 3. Finansministeriet bør orientere Indenrigsministeriet om alle lovforslag, der vil medføre væsentlige økonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser for kommuner eller amtskommuner.

§ 26. Udkast til lovforslag, der omfatter revisionsspørgsmål af større betydning, bør så tidligt som muligt inden fremsættelsen sendes til rigsrevisor. Dette gælder, hvor staten eller en af de i § 2, stk. 1, nr. 2-4, i lov om revision af statens regnskaber m.m. nævnte institutioner m.v. skal oprette eller deltage i en virksomhed gennem kapitalindskud, tilskud, garanti eller anden støtte eller i en virksomhed, der modtager bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov.

Kapitel 5

Ændringsforslag, der fremsættes under behandlingen i Folketinget

§ 27. Såfremt der under folketingsbehandlingen af et lovforslag fremsættes ændringsforslag af regeringen, bør der så vidt muligt i forbindelse hermed gives de oplysninger, der er omtalt ovenfor i §§ 4-8 og 10-12.

Stk. 2. Ændringsforslag af større betydning til lovforslag bør senest samtidig med oversendelsen til Folketinget sendes til Statsministeriet og Finansministeriet.

Stk. 3. Med hensyn til inddragelsen af Finans- og Indenrigsministeriet finder § 25, stk. 2-3, tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6

Andre regeringsforslag, der forelægges for Folketinget

§ 28. Andre regeringsforslag i form af beslutningsforslag, forslag indeholdt i redegørelser efter § 19, stk. 4, i Folketingets forretningsorden, samt investeringsprogrammer og lignende, der forelægges for Folketinget, bør så vidt muligt ledsages af de oplysninger, der er omtalt ovenfor i §§ 4-8 og § 11.

Kapitel 7

Fremgangsmåden ved udarbejdelse af administrative forskrifter, redegørelser m.v.

§ 29. Bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger bør udformes i overensstemmelse med Justitsministeriets vejledning om udarbejdelse af administrative forskrifter.

§ 30. Udkast til bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger m.v., som har væsentlige økonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser for staten, kommuner eller amtskommuner, bør så tidligt som muligt inden udsendelsen forelægges for Finansministeriet. § 25, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. I forbindelse med forelæggelsen bør der gives oplysning om de økonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser for staten, kommuner eller amtskommuner samt om, hvorledes disse konsekvenser forholder sig til, hvad der måtte være oplyst i forbindelse med den pågældende lovs behandling i Folketinget.

Stk. 3. For nærmere bestemte kategorier af bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger m.v. kan det med Finansministeriet aftales, at forelæggelse ikke skal finde sted.

§ 31. Udkast til bekendtgørelser m.v., der gennemfører, supplerer eller kundgør EU-retsakter, og som har væsentlige økonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser for staten, kommuner eller amtskommuner, bør så tidligt som muligt inden udsendelsen forelægges for Finansministeriet. § 25, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder dog ikke bekendtgørelser m.v., der angår prisfastsættelser inden for rammerne af EU's markedsordninger for landbrugsvarer, toldmæssige præferenceordninger eller ændring af toldsatser.

§ 32. Redegørelser og programmer m.v., der har væsentlige økonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser for staten, kommuner eller amtskommuner, bør tidligst muligt inden afgivelsen til Folketinget, folketingsudvalg eller offentligheden sendes til Statsministeriet og forelægges for Finansministeriet. § 25, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Redegørelser, programmer og beregninger m.v., der uddyber, supplerer eller ændrer tidligere skøn over lovforslags økonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser eller ændrer forudsætningerne for lovforslags økonomiske, administrative eller personalemæssige virkninger, bør så tidligt som muligt inden afgivelsen til Folketinget, folketingsudvalg eller offentligheden sendes til Statsministeriet og forelægges for Finansministeriet. § 25, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 8

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 33. Cirkulæret gælder for lovforslag, administrative forskrifter m.v., der fremsættes eller udsendes fra den 1. november 1998.

§ 34. Samtidig bortfalder Statsministeriets cirkulære nr. 167 af 1. oktober 1993 om udgiftspolitisk samordning samt administrativ og personalemæssig bedømmelse af love m.v. og Statsministeriets cirkulære nr. 12 af 11. januar 1995 om bemærkninger til lovforslag og andre regeringsforslag.

Statsministeriet, den 16. september 1998

Nils Bernstein

/Torben Sørensen

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik