Den grønlandske hjemmestyreordning

Den grønlandske hjemmestyreordning blev etableret ved lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands Hjemmestyre, som er baseret på Hjemmestyrekommissionens betænkning (nr. 837/1978) om hjemmestyre i Grønland. I henhold til lovens § 1 er Grønland et særligt folkesamfund inden for det danske rige.

Sammen med grundloven udgør hjemmestyreloven fra 1978 Grønlands forfatningsmæssige stilling i riget. To af Folketingets medlemmer vælges, jf. grundloven, i Grønland.

Forinden hjemmestyreloven trådte i kraft den 1. maj 1979, blev der afholdt vejledende folkeafstemning herom i Grønland den 17. januar 1979. Af de afgivne stemmer var 70,1 % for og 25,8 % imod indførelse af hjemmestyre.

Hjemmestyreloven hviler på en forudsætning om rigsfællesskabets opretholdelse, indebærende en kvalitativ og kvantitativ begrænsning for overførsel af områder til hjemmestyre.

Hovedformålet med indførelsen af hjemmestyret har været at overføre kompetence og dermed ansvar fra danske politiske myndigheder til grønlandske politiske myndigheder i erkendelse af den særstilling, som Grønland i national, kulturel og geografisk henseende indtager indenfor riget. Hjemmestyremyndighederne forvalter således de samfundsopgaver, som overtages fra staten, har lovgivningskompetencen på overtagne sagsområder og varetager et selvstændigt økonomisk ansvar for opgavernes løsning.

Hjemmestyremyndighederne i Grønland består af en folkevalgt forsamling - Landstinget - samt en forvaltning, der ledes af landsstyret. Hjemmestyreloven indeholder i øvrigt ikke nærmere regler om disse organers sammensætning, men har overladt det til hjemmestyret selv at fastsætte bestemmelser herom.

I hjemmestyreloven anerkendes det grønlandske sprog som hovedsproget. Der skal undervises grundigt i det danske sprog. Begge sprog kan anvendes i offentlige forhold. I 1985 anerkendtes ved lov et særligt grønlandsk flag.

Lovtidendeloven gælder for Grønland. Rigsmyndighedernes lovgivning, der gælder for Grønland, skal således kundgøres i Lovtidende, og kundgørelsen er på samme måde som i Danmark en forudsætning for forskrifternes ikrafttræden for Grønland. Hjemmestyrets egne retsforskrifter træder, hvis ikke andet er bestemt, i kraft tougersdagen efter, at de er fremsendt til en række offentlige myndigheder i Grønland.

Mulighederne for overførsel af kompetence til hjemmestyret og tilskudsfinansiering Hjemmestyrelovens bilag over sagsområder, som kan overtages af hjemmestyret, er i dag i det væsentlige udtømt med sundhedsvæsenets overførsel i 1992 som den seneste store områdeoverførsel. Der vil endnu kunne peges på delområder inden for de brede definitioner af sagsområder i hjemmestyrelovens bilag, som evt. vil kunne overgå, f.eks. arbejdsmiljølovgivning.

Hjemmestyret har således i dag den lovgivende og administrative myndighed på en væsentlig del af de områder, som berører den grønlandske borgers dagligdag, og dermed er den autonomi, som Folketinget og Landsrådet forudsatte for hjemmestyreordningen, fuldbyrdet.

Der vedlægges en oversigt over, hvilke sagsområder hjemmestyret har overtaget henholdsvis uden statsligt tilskud (hjemmestyrelovens § 4) og med statsligt tilskud (hjemmestyrelovens § 5).

Af sagsområder, som hjemmestyret ikke har overtaget, kan nævnes: retsvæsenet, politiet, kriminalforsorgen, kriminalretten, det formueretlige område, det person-, familie- og arveretlige område, råstofområdet, udlændingeområdet, områderne vedrørende den finansielle sektor og forsikringsvirksomhed, størstedelen af veterinærområdet, dele af området vedrørende kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, det immaterialretlige område, størstedelen af søfartsområdet, luftfartsområdet, arbejdsmiljøområdet, størstedelen af havmiljøområdet.

I Hjemmestyrekommissionens betænkning blev der peget på, at det principielt ville være rigtigst, hvis hjemmestyret selv finansierede de opgaver, det overtog fra staten. Baggrunden for anbefalingen om et statsligt tilskud var imidlertid bl.a., at kommissionen samtidig vurderede, at Grønlands økonomiske formåen i forhold til det ønskede omfang af offentlige opgaver i hvert fald i en årrække nødvendiggjorde en statslig medfinansiering af de fra staten overførte opgaver.

Hjemmestyreloven er baseret på princippet om, at lovgivningsmagt og bevillingsmyndighed må følges ad, men opererer samtidig med muligheder for overtagelse af sagsområder, dels til egenfinansiering, dels med statslig tilskudsfinansiering.

Ved overtagelse af sagsområder med statsligt tilskud (i medfør af hjemmestyrelovens § 5) sker fastsættelsen heraf efter forhandling mellem regeringen og landsstyret og med udgangspunkt i de udgifter, staten hidtil har haft til de pågældende opgaver. Overtagelsernes grundlag er love vedtaget af Folketinget, der angiver de overordnede rammer for det pågældende område. Hjemmestyret varetager i henhold til disse rammelove den regelfastsættende og administrative myndighed på områderne, men har ikke – som følge af, at der er knyttet statslig finansiering til overtagelsen – overtaget det fulde lovgivningsansvar. De forskrifter, som vedtages af Landstinget og stadfæstes af landsstyrets formand på disse områder, benævnes landstingsforordninger.

De danske myndigheder bevarer på disse tilskudsfinansierede områder det overordnede ansvar, hvor ministeren har et ansvar for, at hjemmestyret overholder de rammer, der er fastsat i den konkrete bemyndigelseslov. Ministerens ansvar går på en anden side ikke videre.

De årlige bloktilskud ydes som et samlet tilskud til medfinansiering af de områder, der er overtaget efter hjemmestyrelovens § 5. Herved har de grønlandske myndigheder inden for de rammer, der ligger i den bemyndigelseslov, hvorved sagsområdet er overført til hjemmestyret, en betydelig frihed i prioriteringen af sine samlede opgaver.

Ved overtagelse af sagsområder uden statsligt tilskud (i medfør af hjemmestyrelovens § 4) er grundlaget hjemmestyrets beslutning herom. Hjemmestyret overtager på disse områder lovgivningsansvaret og de administrative beføjelser, idet hjemmestyret samtidig overtager de udgifter, der er forbundet med sagsområdet (selvfinansiering). Bevillingsmyndigheden er overgået til hjemmestyret, og der er således ikke et dansk ministeransvar på disse områder. De forskrifter, som vedtages af Landstinget og stadfæstet af landsstyrets formand på disse områder, benævnes landstingslove.

Ved hjemmestyrelovens gennemførelse blev det samtidig forudsat, at også andre områder, end de på bilaget til hjemmestyreloven nævnte, kunne overgå til hjemmestyret efter aftale mellem rigsmyndighederne og hjemmestyret, hvis den fremtidige udvikling skulle gøre dette relevant.

Loven (§ 7) hjemler således mulighed for, at rigsmyndighederne efter forhandling og med tilslutning fra hjemmestyret ved lov kan bestemme overførsel af sagsområder, der ikke er nævnt i bilaget. Det tilføjes udtrykkeligt i bestemmelsen, at afgørelsen af, hvilke sagsområder der således kan overgå ved lov, “træffes ud fra hensynet til rigsenheden og til, at hjemmestyret får en udstrakt indflydelse på områder, der særligt berører grønlandske forhold”.

Med disse udtrykkelige forbehold har bestemmelsen kunnet rumme sagsområder, der ikke direkte har kunnet rubriceres under bilagets emner, hvorimod bestemmelsen ikke vil kunne rumme en væsentlig kvalitativ udvidelse af den ved hjemmestyreordningen forudsatte autonomi. Som eksempel på områder, der i praksis har kvalificeret til overførsel efter § 7, henvises til oversigten i bilaget.

De anliggender, som ikke i medfør af hjemmestyreloven fra 1978 eller efterfølgende lovgivning er overtaget af de grønlandske myndigheder, henhører under rigsmyndighederne (regering og Folketing).

Hjemmestyreloven angiver en række høringsmekanismer og samarbejdsprocedurer, som skal sikre varetagelsen af Grønlands interesser. Efter praksis forelægges regeringens forslag til love, der omfatter eller vil kunne sættes i kraft for Grønland for hjemmestyret, til udtalelse inden fremsættelsen for Folketinget. Tilsvarende høringsprocedurer gælder for administrative forskrifter og udkast til traktater, jf. nedenfor.

Råstofordningen For råstofområdet er – i modsætning til den færøske hjemmestyrelov – fastsat en særlig ordning i hjemmestyreloven med en fælles beslutningskompetence for stat og hjemmestyre, der udmøntes ved folketingslove.

I henhold til gældende lov om mineralske råstoffer i Grønland skal eventuelle indtægter på op til 500 mio. kr. (årligt) deles ligeligt mellem stat og hjemmestyre. Indtægtsdelingen af beløb herudover fastsættes ved forhandlinger mellem regering og hjemmestyre.

Råstofforvaltningen blev pr. 1. juli 1998 efter aftale mellem regeringen og landsstyret overført til hjemmestyret. Den fælles beslutningskompetence i henhold til hjemmestyreloven er uændret, ligesom lovgivningskompetencen på området fortsat er i Folketinget.

Overvejelser om yderligere overførsel af sagsområder Den grønlandske Retsvæsenskommission, nedsat under Justitsministeriet, afgav betænkning i august 2004. Betænkningen, som indeholder et udkast til ny grønlandsk kriminallov og retsplejelov m.v., er sendt i høring hos de berørte organisationer og myndigheder i Danmark og Grønland, der forventes at have færdigbehandlet rapporten i 2006.

Nedsættelse af Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Regeringen og landsstyret underskrev den 21. juni 2004 et kommissorium for Grønlandsk-dansk selvstyrekommission. Kommissionen skal i henhold til kommissoriet, med udgangspunkt i Grønlands nuværende forfatningsmæssige placering og i overensstemmelse med det grønlandske folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten overveje og stille forslag om, hvorledes de grønlandske myndigheder kan overtage yderligere kompetence, hvor dette er forfatningsretligt muligt. Kommissionen skal basere sit arbejde på princippet om, at der skal være overensstemmelse med rettigheder og pligter. Kommissionen skal overveje og stille forslag om en nyordning vedrørende det økonomiske mellemværende mellem Grønland og Danmark. Der henvises til følgende adresse for yderligere oplysninger om selvstyrekommissionens arbejde: www.nanoq.gl

Forholdet til udlandet Rigsmyndighederne har efter grundloven kompetencen til at indgå folkeretlige forpligtelser (traktatkompetencen) samt ansvaret for udenrigspolitikkens førelse.

Det er regeringens politik at tilstræbe en modernisering af rigsfællesskabet og som et led heri at inddrage Grønland i udenrigspolitiske beslutninger, der særligt berører Grønland.

Efter forhandlinger med Grønlands landsstyre gennemførtes lov nr. 577 af 24. juni 2005 om Grønlands landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler (fuldmagtsloven) , der trådte i kraft den 26. juni 2005. Med loven har landsstyret fået mulighed for på rigets vegne at forhandle og indgå folkeretlige aftaler med fremmede stater og mellemfolkelige organisationer, som fuldt ud angår sagsområder, der er overtaget af de grønlandske myndigheder. En tilsvarende fuldmagtsordning er gennemført for Færøernes vedkommende.

Ordningen omfatter ikke folkeretlige aftaler, som berører forsvars- og sikkerhedspolitikken, samt folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark eller som forhandles inden for en mellemfolkelig organisation, hvoraf Kongeriget Danmark er medlem.

Grønlands landsstyre og Færøernes landsstyre kan beslutte at handle i forening ved folkeretlige aftaler, som vedrører både Grønland og Færøerne, når lovenes øvrige betingelser er opfyldt.

Fuldmagtsloven giver endvidere mulighed for, at Grønland i eget navn kan søge medlemskab af internationale organisationer, der åbner adgang for medlemskab af andre enheder end stater og sammenslutning af stater (typisk associeret medlemskab), hvor dette er foreneligt med Grønlands forfatningsmæssige status. Regeringen kan efter anmodning fra landsstyret beslutte at indgive eller støtte sådanne ansøgninger.

Regeringens og Folketingets beføjelser på det udenrigspolitiske område efter grundlovens § 19 begrænses ikke af bestemmelserne i fuldmagtsloven.

Loven giver endvidere mulighed for, at repræsentanter for Grønlands landsstyre kan ansættes på Kongeriget Danmarks udenrigsrepræsentationer til særlig varetagelse af anliggender, som fuldt ud er overtaget af de grønlandske myndigheder.

Udenrigsministeriet har i medfør af loven udstedt retningslinier for samarbejdet mellem regeringen og landsstyret om fuldmagtsordningen samt udsendt en cirkularnote til underretning af FN og dets medlemslande om fuldmagtsloven m.v.

Til styrkelse af samarbejdet på det udenrigspolitiske område underskrev regeringen og landsstyret i 2003 herudover en fælles principerklæring om Grønlands inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken (Itilleq-erklæringen ).

Erklæringen fastslår bl.a., at: ”Når sådanne spørgsmål af særlig interesse for Grønland måtte kræve internationale forhandlinger, er det naturlige udgangspunkt, at landsstyret deltager i sådanne forhandlinger sammen med regeringen for at gøre grønlandske synspunkter og interesser gældende”.

Ud over den inddragelse, der således sker af landsstyret i henhold til Itilleq-erklæringen, høres Grønlands Hjemmestyre forinden ratifikation af internationale aftaler, der omfatter Grønland, dvs. både de internationale aftaler, som hjemmestyret som følge af Itilleq-erklæringen har deltaget i forhandlingerne om, og øvrige internationale aftaler, der omfatter Grønland.

Bortset fra særlige områder, som f.eks. vedrørende menneskerettigheder, vil det normalt være muligt at tiltræde internationale aftaler med virkning alene for Danmark, således at Grønland selvstændigt kan træffe beslutning om, hvorvidt den pågældende aftale ønskes anvendt i forhold til Grønland.

Den lovgivningskompetence, som hjemmestyret har opnået i forbindelse med overtagelsen af sagsområder, er begrænset af de til enhver tid bestående traktatmæssige og andre internationale rettigheder og forpligtelser, ligesom det påhviler hjemmestyret at sikre, at hjemmestyrets lovgivning er i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, der også omfatter Grønland.

Med det formål at lette og fremme samarbejdet mellem Udenrigsministeriet og Grønlands Hjemmestyres Udenrigsdirektorat underskrev udenrigsministeren og landsstyremedlemmet for udenrigsanliggender i foråret 2005 en administrativ samarbejdsaftale .

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik