Orientering om kongelig resolution af 11. september 2007

Efter statsministerens indstilling er det ved kongelig resolution af 11. september 2007 besluttet

at afskedige i nåde transport- og energiminister Flemming Hansen, Kommandør af Dannebrogordenen, fra den ham hidtil betroede ministerstilling,

at afskedige i nåde minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Hans Christian Schmidt, Kommandør af Dannebrogordenen, fra den ham hidtil betroede ministerstilling,

at fritage socialminister og minister for ligestilling Eva Kjer Hansen, Ridder af Dannebrogordenen, for denne stilling, og udnævne hende til minister for fødevarer, landbrug og fiskeri,

at udnævne forhenværende minister Karen Moustgaard Jespersen til socialminister og minister for ligestilling,

at udnævne medlem af Folketinget Jakob Axel Nielsen til transport- og energiminister.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik