Pressemøde den 6. marts 2020

Det talte ord gælder.

Statsminister Mette Frederiksen: ”Goddag alle sammen og velkommen til pressemøde her i Statsministeriet, som selvfølgelig handler om dét, der optager os alle sammen mest i denne her tid – nemlig udbruddet af coronavirus, som i stigende grad rammer hele verden, og vi har set over de seneste dage, at det spreder sig endda hastigt her i Europa.

Vi har i talende stund 21 bekræftede tilfælde af smitte i Danmark. Og to tilfælde på Færøerne. Og der vil, det er vurderingen, komme flere til i den næste tid.

Coronavirus er en sygdom, som rammer hårdt. Især for ældre mennesker med en kronisk sygdom eller andre, der af den ene eller anden sundhedsårsag er svækket. Og det er også en virus, vi må forvente kan have store konsekvenser for virksomheder, lønmodtagere – og sætte økonomien under pres verden over.

Mange danske virksomheder har allerede taget kloge forholdsregler, det vil jeg gerne sige tak for, og der er grund til, at alle tager situationen meget alvorligt.

Og der er grund til at sætte en tyk streg under nu, at vi skal passe på de mest udsatte i vort samfund. Vi skal passe på hinanden, fordi det er forudsætningen for, at vi passer godt på hele samfundet i den her situation.

Vi følger fra regeringens side udviklingen meget tæt. Og vi har meget klart sagt til alle implicerede myndigheder, at alle relevante redskaber myndighederne vurderer, de skal tages i brug. Og det betyder, at der er fuld opbakning fra regeringens side til myndighederne til at træffe de beslutninger, der måtte vise sig at være nødvendige og rigtige – både i forhold til at udvise rettidig omhu, men også til hele tiden at være et skridt foran smitten.

Den strategi, den de danske myndigheder har valgt, handler grundlæggende om at forsinke spredningen af virussen mest muligt. Det er en strategi, der selvfølgelig først og fremmest handler om at begrænse antallet, der bliver syge i Danmark. Men det er også en strategi, der er valgt for at afbøde de negative konsekvenser for det omkringliggende samfund – altså os alle sammen. Det handler om arbejdspladser, det handler om danske virksomheder, eksporten, det handler om kapaciteten – den samlede kapacitet i vores sundhedsvæsen, og dermed også andre patientgrupper, vores dagligdag, men det handler også i stigende grad om vores samlede samfundsøkonomi.

Jeg vil gerne i dag igen opfordre til sammenhold, og at alle gør, hvad vi overhovedet kan for at inddæmme og forebygge.

Mandag aften blev rejsevejledningen til de fire Norditalienske regioner skærpet til orange. Det vil sige, at myndighederne fraråder alle ikke-nødvendige rejser. Det betyder også, at personer, der siden 2. marts er kommet hjem fra et af risikoområderne, skal være i hjemmekarantæne i 14 dage.

På samme tidspunkt blev der indført skærpede krav i forhold til personale på ældreområdet og på sundhedsområdet – de skal ikke møde på arbejde i 14 dage, hvis man har været i de særlige risikoområder.

Jeg gentager det her også for at understrege, at ingen af os skal gå i panik i den her situation, men vi skal handle. Og vi skal handle tidligt i stedet for sent, og derfor præsenterer vi i dag en række nye foranstaltninger og forholdsregler.

Jeg har netop orienteret Folketingets partiledere, og jeg vil gerne i den anledning sige tak for bred opbakning.

Smitterisikoen forøges ved arrangementer, hvor mange mennesker er tæt på hinanden, og derfor vil myndighederne for det første i dag udsende nye anbefalinger omkring afvikling af større arrangementer. Det betyder konkret, at myndighederne opfordrer arrangører til at udskyde eller aflyse alle arrangementer, hvor der er mere end 1.000 deltagere.

Samtidig med dét skal arrangører til arrangementer med færre end 1.000 deltagere vurdere det konkrete arrangement i forhold til smitterisikoen og i forhold til, hvilke deltagere der er til arrangementet. Det uddyber vi om lidt.

Det her, der vedrører arrangementer og deres afholdelse eller ikke-afholdelse, kommer til at virke som udgangspunkt frem til slutningen af marts måned. Det kan blive yderligere forlænget, men det er med den tidslinje, vi arbejder nu.

For det andet, så udsender sundhedsmyndighederne nu også anbefalinger til den måde, vi omgås med hinanden på. Og det er en besked, der kommer til at gælde alle danskere i alle de sammenhænge, hvor vi måtte indgå med andre mennesker. Og det er vigtigt, at alle lytter og også følger de henstillinger, der kommer fra myndighederne.

For det tredje vil vi gerne i dag også understrege, at alle med planlagt eller overvejet rejseaktivitet hele tiden ajourfører sig med de rejsevejledninger, der kommer fra Udenrigsministeriet, fordi vi må forvente, at de ændrer karakter, og det kan de gøre nærmest på daglig basis nu.

Vi følger selvfølgelig udviklingen i alle lande omkring os, det gælder ikke kun i forhold til Norditalien, som der vedholdende er et stærkt fokus på. I går blev rejsevejledningerne til store nabolande – Tyskland, efterfølgende Frankrig, Spanien og Østrig – skærpet sådan at alle rejsende opfordres til at udvise særlig opmærksomhed og i øvrigt holde sig opdateret.

For det fjerde, så har myndighederne vurderet, at det er nødvendigt at samle alle oplysninger og alle informationer om corona. Det betyder, at en ny hjemmeside nu går i luften med navnet coronasmitte.dk – coronasmitte.dk. Og der bliver det oplysningsmateriale, de spørgsmål almindelige spørgsmål/svar samlet, så der bliver ét sted, hvor man kan gå hen med alle de overvejelser, som jeg ved, rigtig, rigtig mange danskere har af af forskellige art. Coronasmitte.dk bliver herefter den hjemmeside, man skal orientere sig på.

Derudover må I forvente – jer, der er her – at der vil være løbende briefinger, vi kan komme i en situation, hvor det også bliver på daglig basis, det kan også blive indkaldt med kort frist, så alle, der også er med til at formidle det her spørgsmål må meget gerne holde sig meget opdateret med oplysninger – både fra myndigheder og fra regeringens side.

Med det her sagt, vil jeg også gerne sige, jeg tror ikke, det bliver det sidste pressemøde, og vi kan allerede i løbet af weekenden eller i starten af næste uge stå i en ny situation, hvor der bliver truffet nye beslutninger, nye rejsevejledninger eller yderligere foranstaltninger. Så det her er, hvor vi står lige i talende stund.

De her nye tiltag, det kommer til at påvirke os alle sammen. Ikke kun dem, der har været ude at rejse, og ikke kun dem, der allerede er berørt, det kommer til at præge vores hverdag, og det kommer til at berøre samfundslivet i Danmark i den kommende tid.

Og derfor vil jeg også gerne til alle jer, der måtte tænke, og lige om lidt måske sige, er det her en overreaktion, og hvorfor venter myndighederne i Danmark ikke og ser tiden an. Det er ikke en overreaktion, og dét, der er myndighedernes meget klare vurdering, det er, at der skal gøres alt dét, vi kan gøre nu med det smittebillede, vi ser. Og vi risikerer, hvis vi venter, at smitten får lov til at udvikle sig for meget, og så kan det være for sent at gøre dét, der anbefales herfra.

Der vil være omkostninger forbundet med det her – både for almindelige mennesker, familier, jo helt åbenlyst virksomheder, arrangører. Og når vi tager de skridt, der bliver taget nu, så er det jo fordi, at dét, vi ønsker at afværge, det er potentielt tab af menneskeliv.

Så endnu engang bare for at understrege alvoren, og jeg ved godt, at mange både virksomheder og familier vil sidde i en situation, hvor man har bestilt en rejse, man har glædet sig til, en koncert man har set frem til, andre begivenheder. Og jeg håber, jeg forstår godt ærgrelsen, jeg håber på, at alle, også i de konkrete tilfælde, vil hæve sig op og se på det her med samfundsbriller. Der er borgere i det her land, der er udsatte, og vi bliver nødt til at gøre alt, hvad vi kan for at passe godt på dem, og derfor en appel fra min side som statsminister til sammenhold, men også til tålmodighed. Og det gælder selvfølgelig ikke mindst også i kontakten med sundhedsvæsenet, som jo hen ad vejen kan blive udfordret i forhold til de mange, de mange opgaver, som som kan komme til at gøre sig gældende.

Sundhedsministeren er her ikke i dag. Der er Rådsmøde i EU, og vi har vurderet, at det var vigtigt at være repræsenteret på ministerniveau. Klokken 14 er der en teknisk briefing i Rigspolitiet om om de tiltag, der igangsættes herfra. Men vi svarer selvfølgelig gerne på spørgsmål – og inden da, så giver jeg ordet heroppe i første omgang til den nye Rigspolitichef, nemlig Thorkild Fogde.

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Jo tak for det!
Den situation, vi står i nu, har jo betydet, at vi har samlet dét, der hedder det nationale krisestyringsapparat. Det vil sige, myndighederne arbejder sammen på tværs om at holde befolkningen orienteret og selvfølgelig også om at tage de tiltag, som vurderes nødvendige i situationen. Der er derfor nu en fælles myndighedshotline, hvor man kan stille spørgsmål. Det er klart, denne her situation har jo hele tiden kaldt på sundhedsvejledning. Så kom den også til at kalde på rejsevejledning, på ansættelsesmæssig vejledning og nu selvfølgelig også på vejledning omkring arrangementer, og det står vi klar til. Og derudover så har vi så etableret dette her nationale site, coronasmitte.dk, hvor vi også vil forsøge at samle de her forskellige vejledninger, og så står vi selvfølgelig klar til at svare, i eftermiddag og i de kommende dage, på de mange spørgsmål, som det her naturligvis også kommer til at give anledning til.

Som statsministeren har fremhævet, så er det her jo en udfordring til befolkningen om at vise samfundssind i den her situation, stå sammen om den opfordring vi har sammen. Prøve at forsinke og inddæmme den smitte, som i øjeblikket breder sig rundt omkring i verden. Vi mener, at de tiltag, der foreslås nu, er passende og adækvate i forhold til truslens niveau. Det er klart, vi følger situationen løbende, og ændrer truslen sig, så kan der også komme mere fra os.

Statsministeren: Og så går vi til Udenrigsministeriet!

Direktør for organisation og borgerservice Udenrigsministeriet, Erik Brøgger Rasmussen: Tak for det!

Som statsministeren siger, så er vores opgave er at bidrage til at forhindre, at vi får smitte ind i Danmark, og det bruger vi så vores rejsevejledninger til at sende signaler med, når der er steder, vi mener, der er så stor smitterisiko, at man skal holde sig væk, så siger vi det. Og det er et forsigtighedsprincip, vi lægger ned over. Hellere rykke på en rejsevejledning lidt for tidligt end lidt for sent. Og derfor, med den udvikling, vi ser i Europa, vi har samtlige ambassader, der holder øje døgnet rundt – så, som statsministeren også siger, så kan det sagtens være, at vi kommer til at ændre rejsevejledning. Nu gjorde vi det tidligt på ugen, vi gjorde i aftes, det kan sagtens være, vi kommer til at gøre det, inden dagen er gået. Og med sikkerhed kommer det til at ske hen over over weekenden.

Så er det klart, at der er faktisk enkelte lande, hvor vi kan se, at der der er nogle kurver, der begynder at tippe, så forhåbentlig på et tidspunkt, så når vi også til, at det skal gå den anden vej. Men det er så ikke dér, vi er lige i øjeblikket. Der bliver kun flere lande, der bliver bliver sat på listen.

Og for at holde øje med dét, fordi det gør det svært at styre alle de her farver, så har vi, hvis man gå ind på UM.dk, så åbner man simpelthen lige op på farveskalaen og lande, som man entydigt kan se, om vi fraråder ikke-nødvendige rejser, om vi fraråder alle rejser, eller man bare skal være ekstra opmærksom, når man tager afsted. Og det er klart, den bliver opdateret løbende, så den skal man, den skal man holde øje med. Og den bliver så spejlet ind på den nye coronasmitte.dk-hjemmeside.

Så hold øje med de to hjemmesider, så ved man præcist, hvad der er gældende lige nu, hvis man skal ud at rejse.
Tak!

Statsministeren: Og videre til dig Søren Brostrøm!

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm: Tak!

Coronasmitten bider sig fast i Europa. Vi kan se den, udviklingen i Italien og flere andre lande. Vi vil forvente at se flere smittede i Danmark, og vi vil også forvente at se smittespredning i det danske samfund. Men vi kan gøre rigtig, rigtig meget for at forebygge, at vi får udbredt smitte, og hvis epidemien rammer os, at den bliver mildere og senere og kommer hen på foråret. Og det kan vi gøre med en lang række tiltag, som borgerne i det danske samfund kan gøre.

Vi ved, hvordan den her sygdom smitter. Vi skal ikke hoste hinanden ind i ansigtet. Vi skal til at holde lidt mere afstand fra hinanden, særligt hvis den anden er smittet, eller vi selv hoster og nyser. Vi ved, at god håndhygiejne forebygger smitte, der skal vi til alle sammen at tage os sammen til at vaske hænder og bruge håndsprit. God hosteetikette – man hoster ikke hinanden ind i hovedet, man hoster ned i albuen. Ganske almindelige gode tiltag, som vi godt kender, men som vi skal til at skrue voldsomt meget mere op for i det danske samfund.

Og vi skal også til at holde afstand fra hinanden – desværre kan man sige. Kindkys, kram, håndtryk er en del af vores kultur, og jeg synes personligt også selv, der er rigtig meget mental sundhed i et godt kram, men vi er også nødt til at forebygge smittespredning og holde afstand fra hinanden.

Mange, der bliver ramt af corona, bliver ikke særligt syge, og derfor er der nogen, der kan gå rundt og tænke, at man ikke har grund til bekymring. Men det skal vi ikke tænke, vi skal tænke på, at vi som samfund skal være bekymret for dem, som bliver alvorligt syge af coronasmitte, og der har vi alle sammen et ansvar, også selvom vi ikke selv er i risikogruppen. Vi har ansvar for ikke selv at bære smitten rundt og bære den videre til dem, der er de ældre og de syge, som kan blive alvorligt syge. Vi har et ansvar for ikke at få smittespredning i vores samfund, så der er for mange dele af vores samfund, som går i stå i meget vigtige sektorer.

Så derfor vil en del af vores anbefalinger fra sundhedsmyndighedernes side også være, at man holder afstand fra hinanden, at man ikke besøger eksempelvis et plejecenter, eller et sygehus eller ens ældre pårørende, hvis man selv er syg og smittefarlig.

Så det vil være nogle af de ting, som vil komme fra os, fra sundhedsmyndighedernes side, som ting, man selv kan gøre, som borger i det her samfund.

Statsministeren: Og til sidst Erhvervsstyrelsen, Katrine!

Direktør i Erhvervsstyrelsen, Katrine Winding: Ja tak!

Som statsministeren nævnte, så mærker mange virksomheder konsekvenserne af coronavirus, og derfor har vi oprettet et dialogforum i Erhvervsministeriet, hvor vi mødes og går i tæt dialog med erhvervsorganisationerne og fagbevægelsen om, hvilke konsekvenser de mærker og sådan helt konkrete input til, hvad virksomhederne har af praktiske problemstillinger.

Vi har også oprettet en hotline, hvor man kan stille spørgsmål af mere forretningsmæssig karakter, som begynder at opstå udover det rent sundhedsfaglige, omkring ansættelsesretlige forhold. Hvad gælder der med mine kontrakter, og hvordan kan jeg opfylde dem. Det kan man få svar på her. Og vi lægger naturligvis også spørgsmål/svar ind på coronasmitte.dk.

Statsministeren: Godt!
Så åbner vi for spørgsmål og starter med Danmarks Radio.

Spørger, DR: Det er et spørgsmål til statsministeren, Rigspolitiet og Sundhedsstyrelsen. Undskyld, jeg tager den lige engang. Det er et spørgsmål til statsministeren, Sundhedsstyrelsen og Rigspolitiet.

Jeg undrer mig meget over, at i forhold til arrangementer på plus 1.000 mennesker, at det alene er en opfordring, der kommer til jer, fra jer. Jeg havde forestillet mig, at myndighederne, og det er jo jer, ville sige klart til befolkningen – det er en god idé at holde møder eller arrangementer med folk over 1.000 mennesker, eller det er en dårlig idé. Hvad er idéen med at overlade dét til den enkelte arrangør, som jo kan være drevet af kommercielle interesser, ville være meget ked af at aflyse et arrangement, i hvert fald ikke er ansat i Sundhedsstyrelsen eller i Rigspolitiet eller Statsministeriet. Altså, og du sagde så Rigspolitichef, det var, I mente, det var adækvat altså tilstrækkeligt dét, I gør nu. Hvordan kan det være tilstrækkeligt at overlade det til alle mulige andre at tage så vigtige beslutninger i så vigtig en sag?

Statsministeren: Altså, lad mig sige det på den måde, at det er en opfordring, som vi forventer bliver efterlevet. Og det vil sige, at meldingen fra myndighederne er, at man skal aflyse arrangementerne, hvis det er med mere end 1.000 deltagere.

Og med det billede, vi har set indtil nu, så så er det vores entydige oplevelse, at, at danskerne rykker sammen, passer på hinanden. Vi har set et erhvervsliv, der har taget et meget, meget stort ansvar, og det forventer vi også kommer til at ske i forhold til de store arrangementer. Og det er klart, hvis det skulle vise sig ikke at holde stik, så er det selvfølgelig en overvejelse, vi allerede har om, hvad så det næste skridt er. Men vi forventer, man lytter efter dét, der bliver sagt fra myndighedernes side.

Spørger: Så vil man overveje sanktioner imod de pågældende, eller politiet går ind og lukker dem.

Statsministeren: Altså, det vil være sådan i hele det forløb, der måtte være omkring corona, at vi både fra politisk hold, men selvfølgelig i særdeleshed fra myndighederne vurderer, hvis der er noget, der ikke går som forventet. Men indtil nu synes jeg, vi må sige, at danskerne har udvist en meget, meget, meget fin, meget meget, meget fin tilgang til det her. Og det forventer vi også, arrangørerne gør. Men selvfølgelig vil vi være klar til at træffe nødvendige forholdsregler, hvis det skulle vise sig ikke at være tilfældet.

Spørger: Og også i forhold til at sanktionere, hvis man alligevel tænker, jeg holder lige min koncert alligevel?

Statsministeren: Det tager vi, som det kommer. Men vi går ud fra, at man hører efter, hvad myndighederne siger.

Spørger: Så har jeg et spørgsmål til Sundhedsstyrelsen omkring det her med, hvordan vi omgås hinanden. Du var inde på det sådan lidt i overskrift med kram og så videre. Kommer der en meget præcis vejledning til mig om, hvad jeg bør og ikke bør gøre?

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Ja og både til dig og resten af den danske befolkning.

Spørger: Det er nok klogt.

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Ja!

Spørger: Tak!

Statsministeren: TV2!

Spørger: Når nu grænsen går ved 1.000, betyder det så også, at uddannelsesinstitutioner eksempelvis, hvor der er flere skoler, universiteter, gymnasier og så videre, at der vil være nogle særlige skærpede krav dér, for eksempel midlertidig lukning?

Statsministeren: Søren!

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Jamen, jeg tænkte måske, jeg først lige kunne sige lidt om den sundhedsfaglige dokumentation for det her med store arrangementer, så man ligesom. V står på god dokumentation, men det er også samtidig en ny sygdom, som vi kun har kendt et par måneder. Vi har erfaringer fra store udbrud af influenza også historiske udbrud af de her tiltag, som vi foreslår her. De er effektive i forhold til at forebygge og formindske epidemien, særligt hvis man sætter ind i tide. Så derfor er det rettidig omhu at gøre det nu og komme med den anbefaling.

Og dét, der ligesom er betydende i forhold til arrangementer og forsamlinger, det er antallet af folk, der, der er samlet. Hvorfor lige tallet 1.000 kan man spørge om, men vi skal jo trække en grænse, men der er ingen tvivl om, at store arrangementer i sig selv er risikoskabende for smitte.

Tætheden af arrangementerne vil også være sådan noget, som vi fra sundhedsmyndighedernes side vil rådgive selvfølgelig Rigspolitiet omkring de her foranstaltninger. Hvor tætte er man. Er det et arrangement, hvor man ikke kan lade være med at være tæt på hinanden, eller kan man lave arrangementet, som man har afstand til hinanden. Er det indendørs eller udendørs vil være meget, meget afhængigt også i forhold til smittespredning. Udendørs arrangementer om foråret eller sommeren vil have en betydelig mindre risiko end et tæt arrangement i et et dårligt udluftet lokale.

Vil det være et arrangement med stor udenlandsk deltagelse, så vil det i sig selv øge risikoen og kan være noget af dét, som Rigspolitiet kan, kan kigge på i forholdet til vejledningen.

Og så endelig risikogrupper. Den her sygdom ser ikke ud til at ramme børn i særlig stor udstrækning. Og børn ser heller ikke ud til at være smittespredere i særlig stor udstrækning – i modsætning til den pandemi, vi havde i 2009. Mens ældre og kronisk syge er risikogrupper. Så er det et arrangement, hvor der er særlige risikogrupper til stede, kan man lave en vejledning, en anbefaling til arrangørerne om måske, at risikogrupperne ikke kommer til arrangementet. Så det vil være sådan nogle af de sundhedsfaglige kriterier, vi lægger ned over det. Og i forhold til uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser og så videre, der vil hensynet jo ikke være, om der er 1.000 eller flere på uddannelsesinstitutionen eller arbejdspladsen, men det vil igen være tætheden. Så man kan sige, det kan godt være, man har en stor uddannelsesinstitution, men man skal nok ikke samle alle lærere og elever nede i en, en tæt sal, hvor man sidder tæt. Så det er sådan de sundhedsfaglige kriterier, som, som vi lægger til grund.

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Man kan måske også tilføje, at når myndighederne arbejder tæt sammen om det her på tværs, så er det jo netop for at få alle de her forskellige aspekter med ind i vurderingerne.

Indsatsen imod coronasmitte er jo en balance mellem på den ene side at sætte tidligt nok ind til at kunne inddæmme og forsinke smittespredning og på den anden side at bevare samfundets funktion, så samfundet kan fungere videre. Og jeg tror, alle kan sætte sig ind i, at der er selvfølgelig meget stor forskel på en ophedet håndboldhal og et maratonløb.

Spørger, TV 2: Men.
Statsministeren: Og så mener jeg også, altså vi må lægge til grund, at alle i det danske samfund har en interesse i, at vi i fællesskab gør, hvad vi kan for at inddæmme corona. Det gælder også arrangørerne af store arrangementer. Og jeg tror helt naturligt med den melding, der udgår i dag, der vil både gæster til større arrangementer, hvad det end måtte være, men selvfølgelig også arrangørerne tage, tage det ned og følge, og følge dét, der bliver sagt. Og vi har ikke grund til, vil jeg gerne sige, med dét, vi har set over den senere tid, at tro andet, end at folk selvfølgelig hører efter, hvad myndighederne siger.

Spørger, TV 2: Hvad får det af konsekvenser for din egen kalender som statsminister, for eksempel er der jo også et kommunalt topmøde?

Statsministeren: Altså vi – ja, nu, nu er beslutningen jo truffet nu og og bliver meldt ud. Og jeg tror da også, min egen kalender kommer til at se, se anderledes ud. Jeg forventer ikke selv at være mindre aktiv eller være mindre til stede rundt omkring i det danske samfund. Men det er klart, jeg kommer jo ikke til at deltage selv i arrangementer, der er lukket inde, og hvor der er mere end 1.000 deltagere.

Spørger, TV 2: Så det lyder som et afbud til det kommunale topmøde?

Statsministeren: Ej, jeg kommer.

Spørger, TV 2: ... jeg vil høre i forhold til ...

Statsministeren: Jeg kommer altså ikke til at stå og gennemgå alle, alle arrangementer, men.

Spørger, TV 2: I forhold til offentlig transport

Statsministeren: Også arrangementer i Aalborg-hallen skal man selvfølgelig genoverveje.

Spørger, TV 2: Offentlig transport med fyldte tog, busser, metroer i myldretiden. Det er jo ikke sikkert, man lige rammer de tusinde, men der står man vel meget tæt og kan smitte hinanden nemt. Er der nogen specifikke retningslinjer dér?

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Der er ingen tvivl om, at det er et særligt opmærksomhedspunkt, og der vil vores anbefalinger igen gå på – hold så vidt muligt afstand. Det kan godt være svært i en tætpakket metro. Der skal man så, hvis man er i risikogruppen, så skal man overveje, om man synes, man rejser med den tætpakkede metro, eller man finder en anden alternativ transportform. Hvis man tager metro, bus, tog og så videre, så skal man være opmærksom på tætheden. Man skal være rigtig meget opmærksom på håndhygiejnen – altså, hvis man står og holder i, i snoren, så skal man i hvert fald spritte sine hænder af bagefter. Man kunne overveje at tage handsker på, også i den situation. Så det er sådan nogle ting, som vi selvfølgelig kommer til fra sundhedsmyndighederne at udmelde, også detaljer, så man som borger kan indrette sin adfærd derefter, uden at samfundet går i stå. Det er dét, der er den vigtige balance.

Statsministeren: Ja!

Spørger: Det er et spørgsmål lidt i samme bane. Altså, der kan jo sagtens være over 1.000 mennesker samlet i et indkøbscenter som Fields eller Rosengårdcentret på Fyn. Hvordan skal man forholde sig dér? Skal man, skal man omlægge sine mønstre, når det kommer til indkøb, som dansker. Altså er der, er der nogle bestemte måder, man sådan skal agere på i hverdagen, når det kommer til sådan nogle steder, hvor man er, hvor man er samlet mange mennesker på én gang, selvom det ikke er en koncert eller en fodboldkamp.

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Igen ud fra en sundhedsfaglig betragtning, der skal man tænke på, hvor tæt er man dér, hvor, hvor lang er kontakten til andre mennesker og så videre. Og igen, hvis man er i en risikogruppe, overveje om man går ned lørdag formiddag i Fields, eller om man tager lidt mere roligt tidspunkt, hvor man gør sine indkøb – overvejer, om man skal bruge mange timer i et tætpakket indkøbscenter – snarere end måske at forrette sine indkøb lidt kortere. Igen ud fra. Og vi skal nok. Altså vi kommer til at give deltaljeret rådgivning omkring det her, hvad man selv kan gøre, hvem der er risikogrupperne, og hvordan man kan forebygge sig ud fra et helhedsperspektiv, som også handler om, at samfundet ikke skal gå i stå.

Spørger: Og så i forhold til de mulige, hvad kan man sige, indskrænkninger, der kan være på sigt. Vi har set andre landes myndigheder ligesom fortælle om, hvad for nogle scenarier man opererer med. Singapores premierminister har fortalt om, hvad, hvad næste skridt kan være. Kan I fortælle lidt om, så danskerne kan vide det, hvad kan vi stå over for, hvis det her udvikler sig til, til måske en mere udbredt smittespredning herhjemme.

Statsministeren: Myndighederne arbejder med scenarier. Og det gør myndighederne både hvad angår politi, forsvar, beredskab, jo selvfølgelig ikke mindst på det, på det sundhedsfaglige og gør det så også i forhold til verden omkring os, og hvad det her kan have af konsekvenser for, for dansk erhvervsliv.

Jeg kommer ikke til i dag at gå ned ad alle scenarier. Jeg tror, vi vil, vi vil efterstræbe at kommunikere med det samme, vi har ny viden – og med det samme, der ligger en ny anbefaling. Og det er også derfor, jeg startede med at sige, I må forvente, at det ikke er sidste gang, vi ses, heller i den her forsamling. Men, men jeg vil ikke lægge skjul på, at både i regeringen og på baggrund af dét, vi hører fra myndighederne, der arbejder vi selvfølgelig og kigger ned i de forskellige scenarier, der er.

Når jeg indledningsvis i dag siger, at de tiltag, der udmeldes i dag, kommer til at opleves som en gene for danskerne, så er det, fordi, sådan tror jeg, det bliver. Og jeg, jeg føler mig ikke på nogen som helst måde sikker på, at det her bliver de sidste skridt, vi kommer til at tage. Så jeg tror, alle, alle skal indstille sig på, at det her kan have større konsekvenser, end dét de fleste måske tænkte, da man så coronavirus dukke op. Og meldingen fra vores side som regering til myndighederne er klart – I skal gøre dét, der er nødvendigt. Og som statsminister vil jeg hellere have, at vores myndigheder går et skridt for langt på et givent område end et skridt for lidt. Og så må vi tage den evaluering på et andet tidspunkt.

Så vil jeg sige i forhold til det her med transportmidler og borgere, der er mere sårbare – vi kommer også ind i en periode, hvor vi skal altså hjælpe, hjælpe hinanden. Så hvis man har ældre i familien, hvis man har syge, så bliver vi jo nødt til alle sammen at overveje, om ikke det er nogle andre, der foretager indkøbet, og kommer hjem med varerne. Måske hjælper med at køre til apotek, eller hvad, hvad det måtte være. Vi kommer til igennem det her at bede om, om, at vi hjælper hinanden, for at vi kommer godt igennem det.

Statsministeren: Ja! Undskyld, det var, det var.

Spørger: Der vil jo være nogle virksomheder, der vil jo være nogle virksomheder, som helt konkret kommer til at lide nogle tab på det her, især i oplevelsesindustrien. Er der nogen økonomisk hjælp fra samfundet på vej til dem?

Statsministeren: Altså, som det allerede er sagt, så, så arbejder Erhvervsministeriet selvfølgelig tæt sammen med dansk erhvervsliv. Jeg inviterer selv dansk erhvervsliv her i Statsministeriet på, på mandag. Og allerede nu sidder vi selvfølgelig og kigger både ind i de dele af dansk erhvervsliv, som umiddelbart bliver påvirket. Og det er jo blandt andet turismeerhverv, transport – både til, til lands og til vands og i luften. Men det her kan jo altså også have afledte konsekvenser både i forhold til eksport, men også produktion, også på grund af situationen i Kina. Vi er ikke der nu, hvor vi kommer til at melde nogle konkrete tiltag ud, men, men vi sidder både og kigger ned på de forskellige brancher, og vi sidder selvfølgelig også at kigger ned i, hvad der kan være af umiddelbare problemer – altså for eksempel på likviditet, og hvad der kan være mere langsigtede. Så vi har, vi har bordet åbent og kommer til at være i tæt dialog med dansk erhvervsliv. Og ligesom det handler om at få sårbare grupper godt igennem det her – dem, der måtte være smittet godt igennem, så skal vi også have, have beskæftigelsen og de danske virksomheder så godt igennem som overhovedet muligt.

Så jeg kommer ikke til at afvise nogle gode ideer, men vi er heller ikke dér, hvor vi har, hvor vi har konkrete initiativer på vej.

Spørger: Og så bare lige et opklarende spørgsmål – må man stadig give hinanden hånden, må man stadig give hinanden et kram, når man mødes?

Statsministeren: Søren får lov til at give svaret, men det er et nej!

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Det er en anden. Altså, jeg vil sige, sundhedsstyrelsen kommer ikke og kontrollerer borgernes adfærd, men det vil være en klar anbefaling fra vores side, fra sundhedsmyndighederne, at vi nu i vores samfund holder op med at give hånd, holder op med at give kram, holder op med at give kys. Det kan man selvfølgelig ikke gøre, hvis man deler ægteseng eller andet. Det giver ikke mening, men altså som den måde, vi omgås i vores samfund, vil det helt klart være vores anbefaling – på nuværende tidspunkt vil det være en rigtig, rigtig effektiv indsats i forhold til at forebygge den epidemi, der kan ramme vores samfund. Og det er rigtig, rigtig svært, det er rigtig svært for mig selv også, fordi jeg her vant til, hvis jeg kommer ind i et mødelokale, så giver jeg hånd hele vejen rundt til bordet.

Og jeg kan også godt lide at give kram både til venner og andre. Og det skal vi bare vænne os til og ikke at gøre og så hilse på en anden måde. Det vil være vores klare anbefaling. Jeg vil selv gøre det.

Statsministeren: Vi når lige et par sidste spørgsmål herovre.

Spørger: Statsministeren siger, at man hellere går et skridt for langt end at gøre for lidt i denne her situation. Jeg har lidt flere, jeg har et par spørgsmål. Folk hamstrer jo mundbind i øjeblikket, og alle ansigtsmasker, og leverandører af håndsprit melder også om, at vi måske, altså, de kan ikke opfylde alle ordrer.

Ét vil I anbefale, at folk begynder at gå med masker, de her, altså udsatte grupper. Og så statsministeren, vil holde op med at give håndtryk, der, vi har også de her håndtryksceremonier, skal vi holde op med at afholde dem? Det er jo så også en form for smittefare. Altså, hvor langt vil I gå, for ligesom at sige, at folk skal afholde sig fra, at nu må man ikke give et kram. Skal man ikke bare begynde at gå med maske så. Er det jeres budskab?


Statsministeren: Søren først for det, der handler om, om værnemidler.

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Ja tak!
I forhold til ansigtsmasker, så er der er ikke dokumentation for, at det forebygger smitte. Så dét man ser i de asiatiske lande, som også er meget kulturelt og traditionelt præget – det er ikke vores anbefaling, at vi alle sammen skal gå rundt med ansigtsmaske. Vi anbefaler til gengæld håndsprit. Og jeg synes det er meget glædeligt at se, hvordan håndsprit er alle steder i det offentlige rum, men der er stadigvæk også mange steder, hvor, hvor jeg ikke ser håndsprit. Så det anbefaler vi, at man køber. Vi anbefaler ikke, at man hamstrer håndsprit. Men vi anbefaler, at man køber håndsprit til det behov, man selv har. Og nu er håndsprit heldigvis relativt let at fremstille, og det er rigtigt, der har været mangelsituationer, men det kan altså stadigvæk fås på markedet.

Så håndsprit – håndvask, det er vores anbefaling!

Statsministeren: Og så kan man sige dét, der vedrører statsborgerskab, det er svært at gøre til en sundhedsfaglig diskussion, det er til gengæld en vigtig politisk diskussion, og vores holdning er jo meget klar, at man skal give hånd for at give dansk statsborgerskab.

Spørger: Men ikke lige nu så?

Statsministeren: Og det betyder selvfølgelig med dén anbefaling, der nu ligger fra myndighederne, at vores udgangspunkt, og det vil vi diskutere med partierne bag indfødsretsaftalen, at vi så udsætter de, de ceremonier, som allerede er planlagt. Det betyder ikke, at vi ændrer vores position i forhold til, at man skal selvfølgelig give hånd i Danmark, når man skal have statsborgerskab.

Spørger: Et opklarende spørgsmål – i den periode, der kan man så ikke gennemføre, altså man kan så ikke blive statsborger i den periode?

Statsministeren: Det vil være, det vil være vores udgangspunkt, men det diskuterer vi med partierne bag indfødsretsaftalen. Vi kommer ikke til at ændre vores holdning til, hvor vigtig det er med ligestilling i Danmark, selvom vi står i denne her situation.
Var der et sidste herovre, så tror jeg, vi er ved at, ja!

Spørger: Det forlyder, at der er hospitaler, som mangler plastik til at udføre coronatest. Hvordan er Sundhedsstyrelsen bekendt med det problem? Og hvad gør man for ikke at løbe for, løbe tør for at kunne teste?

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Vi er i meget, meget tæt dialog med regioner og sygehuse og også andre dele af sundhedsvæsenet i forhold til de kapacitetsudfordringer, der er. Og sammen med Lægemiddelstyrelsen, så afdækker vi både, hvad der er af lagre i Danmark, hvad der er af indkøbsmuligheder, og hvad der er af eventuelle leveranceproblemer. Og så kigger vi på den samlede kapacitet. Og det handler både om testudstyr, det handler om værnemidler til personale. Det handler også om, om andet udstyr, vi skal bruge til både at undersøge og behandle patienterne, også fordi vi kommer til at se ind i nogle scenarier, hvor vi forventer, at vi skal håndtere flere og flere syge under indlæggelse på sygehuse.

Vi er meget optimistiske i forhold til, at vi nok skal få det til at hænge sammen i det danske sundhedsvæsen, men det bliver ikke uden udfordringer kapacitetsmæssigt, så der kommer til at være en prioritering. Og der er det også vigtigt at tænke, at rigtig meget af det her, som jeg nævner, det er jo udstyr, testudstyr med videre, som også bruges til andre patienter, så derfor kigger vi selvfølgelig også ind i, hvordan man kan prioritere det den, så vi bruger ressourcerne i det danske sundhedsvæsen bedst muligt.

Spørger: Men er der et problem?

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Der er generelt leveringsudfordringer globalt set – også på testudstyr, men vi er ret optimistiske i forhold til, at vi kan gøre dét, vi skal i Danmark.

Spørger: Og så lige en ting, hvis jeg må – du må lige slå det helt fast, altså du siger: Man bør overveje, om man skal tage metroen. Metroen er jo propfyldt klokken 8, klokken 9, når folk går på arbejde og igen klokken 3, 4, 5, når de skal hjem igen.
Altså kan I ikke meget klart sige – I skal lade være med at tage den metro. Hvorfor skal det være noget, jeg og andre selv skal afgøre med mig selv, hvad er din anbefaling?

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Anbefalingen for så vidt angår risikogrupper vil være, at man undgår en tætpakket metro, det vil sige myldretiden, hvor risikogrupperne kommer vi også til at beskrive, og det kan man finde på vores hjemmeside – vi ser særligt over, borgere over 80 år være en særlig risikogruppe. Folk med alvorlig hjertekarsygdom, alvorlig lungesygdom, folk der er immunsvækkede, som for eksempel kan være kræftpatienter, der får kemoterapi – eller gigtpatienter, som får biologiske lægemidler.

Så de særlige risikogrupper, der skal man holde sig væk fra myldretiden i metroen. For os andre, der skal vi overveje – er det en kort metrorejse, og overholder vi almindelige hygiejniske forholdsregler, har vi en håndsprit i lommen, så kan vi godt tage metroen til lufthavnen

Spørger: Et allersidste spørgsmål – har I bud på, har I et bud på, hvor mange arrangementer, der i den nærmeste fremtid er med plus 1.000?

Statsministeren: Altså, man må generelt sige, at vi mødes rigtig meget, vi danskere, og vi forener os, og vi er aktive, og det gør vi også ofte med mange andre mennesker. Så politiet, ikke mindst, står over for en rigtig, rigtig stor opgave, som selvfølgelig også kommer til at være regionalt, fordi det der er rigtig mange arrangementer i Danmark. Men altså vi har ikke, vi har ikke et konkret bud på, hvor mange der er. Men, men der er ganske meget, heldigvis, aktivitet i det her land.
Thorkild, vil du sige lidt til det?

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Ja, altså der er jo ganske mange arrangementer i det her land – både store og små. De største og de arrangementer, som ligesom har en eller anden politimæssig interesse, dem kender vi, fordi de bliver anmeldt til os på forhånd. Der kan også være arrangementer, som ikke er anmeldt til os, og derfor så mødes jeg i eftermiddag på videokonference med landets 12 politidirektører, hvor vi kommer til at sidde og diskutere, hvordan vi får skabt det her overblik lokalt.

Jeg kan kun opfordre arrangører til at kontakte os på vores telefoniske hotline eller gå ind på coronasmitte.dk og se, hvordan de får fat i os, så står vi klar med råd og vejledning.

Statsministeren: Jeg håber, at vi fik svaret på spørgsmålet. Teknisk briefing klokken 14 om de nye forholdsregler – og så bare afslutningsvis en tak til danske medier, interessen i den danske befolkning for corona er meget, meget stor lige nu, med rette! Og tak, fordi I formidler så meget, som er, som er tilfældet.
Tak for nu!”

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik