Pressemøde den 8. januar 2020

Statsministeren: ”Velkommen til alle sammen!

I nat blev Al-Asad-basen i Irak, som I ved, udsat for et missilangreb. På basen befinder sig p.t. 133 danske soldater. Vi er selvfølgelig lettede over, at ingen blev dræbt ved angrebet, og at alle de danske soldater er uskadte.

Alles øjne er lige nu rettet mod Iran og Irak. Tingene udvikler sig, må vi sige, nærmest time for time. Og det er vigtigt for os som regering at minde alle om, hvorfor vi er i Irak. Det er vi for at bekæmpe ISIL, og det er vi sammen med den amerikansk ledede koalition, som bl.a. også omfatter, som I ved, Norge og de baltiske lande. ISIL var, og ISIL er en trussel mod både Europas sikkerhed og dermed også Danmarks sikkerhed – og i øvrigt den regionale stabilitet.

Jeg har selv haft lejlighed til tidligere at besøge soldaterne på basen Al-Asad, og der er al mulig grund til at være stolt over den indsats, der ydes.

Det er vores fuldstændig klare overbevisning, at koalitionens indsats imod ISIL er helt afgørende for at imødegå den globale terrortrussel og dermed for hele tiden at forbedre sikkerheden for os – både ude og hjemme. Og det er jo helt afgørende – at dem, der passer på os, skal passes godt på, det gælder både vores egne soldater – og de soldater, der indgår i koalitioner, som er vores allierede.

Vi er dybt bekymrede over angrebet i nat, og vi fordømmer angrebet på det kraftigste.

Sikkerheden for vores soldater har vores allerhøjeste prioritet. Og vi har dagen igennem nøje overvejet, hvad den rigtige reaktion er, og det vil vi i øvrigt fortsat vedblive med at gøre.

I den forbindelse vil jeg gerne oplyse, at de 8 danske soldater, der tidligere var placeret i Bagdad, nu er flyttet til Kuwait sammen med øvrigt personel fra NATO og koalitionen mod ISIL.

Vi er fortsat stærkt forpligtet – og vi føler os stærkt forpligtet i forhold til at løfte vores opgaver fra koalitionen. Men på baggrund af den aktuelle sikkerhedssituation, så har vi truffet beslutning om at overflytte en række af de soldater, der er på Al-Asad-basen fra basen til Kuwait.

Der er tale om en gruppe af vores soldater – nemlig dem, der i forvejen har fået indstillet deres aktiviteter og opgaver, fordi vi p.t. ikke kan træne dernede.
Og det er vigtigt for mig at understrege, at vi betragter det som en midlertidig løsning på en konkret sikkerhedssituation.

Det betyder også, at de soldater, der har operative opgaver at løse på basen, fx sikringsopgaver, de vedbliver med at være på Al-Asad-basen, og det er både vores formodning og selvfølgelig også vores forhåbning, at vi snarest muligt kan genoptage alle de opgaver, der sædvanligvis bliver løst af de danske soldater under ét på basen.
Så for at opsummere: Vi fortsætter indsatsen i Irak. Det er vigtigt, at hele koalitionen gør det.

Vi har besluttet at overflytte en gruppe til Kuwait. Den del af vores udsendte, som alligevel ikke kan løse deres opgaver. Og så snart de kan genoptage deres virke, så vender de også tilbage til basen.

Vi er selvfølgelig hele tiden i tæt kontakt med vores allierede i koalitionen omkring denne her udvikling og vurderer den som sagt hele tiden.
Udenrigsministeriet overvejer i øvrigt løbende, om der er behov for at skærpe rejsevejledningen til Iran yderligere.

Afslutningsvis vil jeg bare gerne have lov til at understrege, at vi ønsker ikke en optrapning af konflikten med Iran.

Jeg vil også gerne understrege, at vi betragter jo, som det er bekendt, USA som vores absolut tætteste allierede, når det kommer til sikkerhedspolitikken. Og det gør vi altså også, når vi står i en svær situation. som den vi gør, lige nu. Jeg forstår godt der, eller jeg forstår godt, at der er interesse for at diskutere mange aspekter i den konkrete situation. Men jeg mener ikke, at det tjener nogens interesse – det tjener ikke Danmarks interesse, at regeringen i fuld offentlighed diskuterer, hvad der er klogest at gøre på den anden side af Atlanten. Det er en samtale, vi også fortsat tager i fortrolighed med vores allierede i Washington.

Det er vigtigt for os, så hurtigt det overhovedet kan lade sig gøre at genoptage vores indsats imod ISIL. Det er en reel terrortrussel og en trussel imod hele stabiliteten i regionen. Og vi håber selvfølgelig, at alle parter gør, hvad man kan for, at situationen ikke optrappes yderligere. Det er et centralt budskab, som vi aktivt bestræber os på at fremme – også i dialogen med vores kolleger i regionen og vores europæiske partnere i det hele taget.

Må jeg ikke bare afslutningsvis udtrykke min varmeste medfølelse for ofrene fra nattens flystyrt i Iran og selvfølgelig pårørende – og familier, som har mistet deres kære i nat.

Og så er der herfra åbent for spørgsmål!
Vi starter med DR!

Spørger, DR: Hvor mange danske soldater er der så, efter at nogle af dem er blevet trukket til Kuwait, tilbage i Irak?
Og er du tryg ved, at de så er i sikkerhed på basen i Irak?

Statsministeren: Vi forventer, at ca. 30-40 soldater vil være tilbage på basen efter den her beslutning. Og vi træffer beslutningen på baggrund af rådgivning og anbefalinger fra forsvaret og forsvarschefen. Og det handler om soldaternes sikkerhed, og hvor mange soldater, vi kan tilvejebringe en ordentlig sikkerhed omkring. Så vi er trygge ved denne her beslutning. Men jeg bliver jo nødt til at understrege, at angrebet er alvorligt. Det er også derfor, at vi fordømmer det, og det er en situation, der udvikler sig hele tiden, og derfor holder vi også øje med, om der skal træffes nye beslutninger.

Spørger: Men hvorfor egentlig ikke trække alle danske soldater til Kuwait?

Statsministeren: Altså de soldater, vi har på basen lige nu udfører forskellige opgaver. En stor del af dem er jo i Irak for at træne i kampen mod ISIL, og de træningsaktiviteter er indstillet, og derfor er vores vurdering, at den gruppe tager vi ud af basen – flytter kortvarigt til Kuwait.

Så har vi en anden gruppe af soldater, der har operative opgaver, og der har vi et ønske om, også i koalitionen selvfølgelig, at det arbejder, det fortsætter. Så det er derfor, der er lavet den forskel.
TV2!

Spørger – TV2: Du siger, at du håber, det er kortvarigt, at de danske tropper hurtigt kan vende tilbage til Irak igen. Vi oplevede jo for få dage siden, at det irakiske parlament sendte det ret tydelige signal, at de ikke ønskede vestlige tropper i landet længere.

Hvad får dig til at tro på, at vi vender tilbage igen?

Statsministeren: Altså indtil nu har vi jo haft et godt samarbejde med den irakiske regering i forhold til kampen mod ISIL, og det er et arbejde, vi forventer fortsætter. Jeg synes, der er al grund til at understrege, at der er mange spørgsmål, der relaterer sig til den konkrete situation. Det vil være katastrofalt i vores øjne, hvis det her slækker på kampen mod ISIL. Og derfor er vores tilgang fuldstændig uændret. Vi ønsker at give et bidrag til kampen mod ISIL, og vi ønsker at gøre det direkte i Irak, bl.a. med træning, som vi gør i dag. Og det er vores forhåbning – at det arbejde, det kan fortsætte. Men vi kan af gode grunde ikke træffe beslutninger på andres vegne. Men det er dét, der er vores tilgang.

Spørger: Jeg vil godt spørge dig, Jeppe Kofod: Som jeg forstår det, så har du været i dialog med den irakiske udenrigsminister i dag. Er det din opfattelse efter den samtale, at den irakiske regering stadigvæk gerne vil have bl.a. danske tropper i landet?

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Jamen, det er klart, at den koalition, vi har mod Islamisk Stat, som statsministeren er inde op, er jo en bred koalition af europæiske lande, både NATO-lande og ikke NATO-lande, USA, Canada – også lande fra Golfen, herunder og ikke mindst Irak selv og den irakiske regering. Irak har en kæmpe interesse i at bekæmpe Islamisk Stat: Jeg tror ikke, vi behøver minde hinanden om, hvordan Irak så ud 5 år tilbage, da Islamisk Stat havde en del af kalifatet i Irak. Islamisk Stat og terror udgør en trussel, ikke bare mod regionen, men mod også vores egen sikkerhed i Danmark og Europa.

Så den dialog, jeg havde med den irakiske udenrigsminister handler om, hvordan vi i fællesskab kan håndtere det her – denne her situation, vi står i. Og der er god grund til at slå koldt vand i blodet og sige – nu analyserer vi situationen sammen, arbejder sammen for deeskalering og så fokuserer på kampen mod Islamisk Stat.

Statsministeren: Og derfor er det også vigtigt at understrege, at vores beslutning om kortvarigt at flytte en del af vores soldater har ikke at gøre med indsatsen i forhold til Islamisk Stat. Det er en sikkerhedsforanstaltning, vi træffer på grund af den konkrete situation.

Spørger: Der var 8, der allerede var i Kuwait. Hvornår forventer vi, at de 30-40, som du taler om, bliver, ... nej, det var dem, der skulle blive – de andre de 100, må det være, sådan cirka, hvornår bliver de overflyttet til Kuwait. Og er det en operation, som vi selv står for?

Statsministeren: Altså, af hensyn til vores soldaters sikkerhed, så kommer vi ikke til at gå i detaljer med de mere konkrete spørgsmål omkring flytningen.
Qvortrup!

Spørger: Jeg vil gerne spørge – du bruger hele tiden ordet kortvarig forflytning af danske soldater. Har du et bud på, hvad der ligger i kortvarigt. Taler vi dage, uger, måneder, halve år?

Statsministeren: Hellere det første end det sidste. Og det er også vores forhåbning.
Altså situationen er foranderlig, og den flytter sig hele tiden, så vi kommer ikke til at kunne skrive konklusionen på det her forløb nu. Men når vi fra vores side meget, meget stærkt betoner, at det er kortvarigt, så er det fordi – at dét, der sker lige nu, må i vores øjne ikke ændre på koalitionens indsats i forhold til Islamisk Stat. Og det er selvfølgeligt vigtigt også at få sagt fra dansk side. Der er ikke noget, der er ændret i forhold til vores stillingtagen og vores bidrag til den her indsats. Men der er en sikkerhedsmæssig situation nu, og når vi bliver rådgivet til at passe på vores soldater på en anden måde end hvad tilfældet er lige nu, så gør vi selvfølgelig dét.

Spørger: Og så vil jeg godt lige spørge lidt til det droneangreb, der jo startede hele den her eskalering. Altså, du sagde, at USA er Danmarks tætte allierede, og jeg tror, du brugte udtrykket: det tjener ikke noget formål, at vi sådan skal diskutere offentligt, hvordan det her angreb fandt sted. Men hører jeg forkert, hvis jeg i dét hører, at der måske også kunne ligge en antydning af et det var et spørgsmål, du måske egentligt godt kunne tænke dig at tage op med den amerikanske præsident i en lidt mere sluttet kreds på et tidspunkt?

Statsministeren: Nej, det kan man ikke udlede af det. Man kan udlede dét, jeg siger – nemlig, at jeg mener ikke, det er at varetage Danmarks interesse at have den diskussion.

Vi forholder os til det konkrete i vores fælles arbejde og i sikkerhedspolitikken – og også dér, hvor vi arbejder med forskellige ting, det gør vi i de rum, vi har etableret med vores allierede. Det gør vi ikke i offentligheden. Og det her handler om en ... i mine øjne handler det jo om at varetage Danmarks interesser bedst.
Ja!

Spørger: I trækker nogle soldater ud til Kuwait. Hvorfor ikke tage den beslutning i samarbejde med internationale partnere. Kan det ikke læses, som om at man stikker halen mellem benene i overført betydning?

Statsministeren: Nej, det kan det bestemt ikke. Og vi har selvfølgelig konsulteret også samarbejdspartnere omkring denne her beslutning. Og når vi fra vores side gerne vil betone, at der er tale om en kortvarig og midlertidig beslutning, så er det, fordi det ikke handler om at ændre hverken vores placering eller vores engagement i Mellemøsten og i spørgsmålet omkring Islamisk Stat. Der er en konkret sikkerhedsforanstaltning, der skal træffes, og det er den beslutning, det her hviler på – ikke andet.

Spørger: Du fordømmer angrebet på basen – fordømmer du også det angreb, som amerikanerne udførte på den irakiske skyggegeneral?

Statsministeren: Jeg har ikke behov for at udtale mig omkring de amerikanske aktiviteter.
Ja!

Spørger: Nu har Iran så vist sig at de er parat til at bruge sine ballistiske missiler, og at de virker, kan man sige. Giver det her anledning til at genoverveje Danmarks deltagelse i NATOs BMD – altså britiske missilforsvar, når vi jo i 14 lovede at stille en radar til rådighed?

Forsvarsminister Trine Bramsen: Jamen, og det er jo rigtigt nok. Angrebene her, de var udført med ballistiske missiler. Og bare lige for at sætte det i perspektiv, hvad det er, så er det jo noget, der rummer op mod 600 kg sprængstof. De missiler eller de raketter, vi normalt har set komme ind mod baserne, rummer 20 kg sprængstof. Så der er jo en hel anden karakter.

Man kan sige, de konkrete setup, der er vi jo sammen med amerikanerne, og sikkerheds-setuppet er ikke på den måde dansk. Vi har haft ansvaret for primært for træningen og understøttelse af dét. Men det er da klart, at vi hele tiden taget bestik af, hvad er det for en situation, der er i verden. Hvad er det vores dem vi kæmpe mod, hvad er dét, de har af våben, og hvad kan de med de våben.

Statsministeren: og så der!

Spørger: Der har i dagens løb været forskellige vurderinger af, om det her var den reaktion, der ville komme fra Iran, eller der kommer mere.
Når I træffer denne her sikkerhedsforanstaltning, er det så, fordi I vurderer, at det kan eskalere yderligere – konflikten?

Statsministeren: Altså vores udgangspunkt er to ting:
Det ene er selvfølgelig hele tiden analytisk – sammen med vores allierede – at se, hvordan tingene, de udvikler sig – og indstille, kan man sige, vores måde at arbejde på efter dét. Og det er jo et arbejde, der pågår hele tiden. Og der tror jeg, man må være ærlig at sige, at den her situation, den flytter sig, og det gør vores analyse så selvfølgelig også.

Og så har vi en anden opgave, og det er helt konkret at varetage vores soldaters sikkerhed.

Og den beslutning, vi træffer i dag, skal ses i det lys. Så det er en sikkerhedsforanstaltning.
Ja!

Spørger: Hvad vil I konkret gøre for at forsøge at nedtrappe konflikten med Iran?

Statsministeren: Jeg synes, der allerede nu pågår et godt, bl.a. europæisk, spor med en ret enstemmig opfordring til at få bragt den her situation ned, hvad angår konfliktniveau.

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Ja, jeg kan sige fra regeringens side, vi har tæt kontakt til vores allierede, og jeg talte i går med Trumps nationale sikkerhedsrådgivere O ́Brien. Jeg talte i dag med den irakiske udenrigsminister. Jeg talte forleden dag med Borrell, EU's udenrigschef – der bliver et ekstraordinært møde blandt EU's udenrigsministre på fredag. Og jeg har talt med andre fra regionen, og selvfølgelig andre europæiske kolleger.

Jeg tror, det bedste, vi kan gøre nu, det er at appellere til ro, ansvarlighed, sammenhold og deeskalering i forhold til den alvorlige situation, der er i Mellemøsten.

Så det, vi fører et aktivt diplomati, det er tid til at føre et maksimalt diplomati i denne her situation, vi står i.

Statsministeren: TV2!

Spørger: Der er i hvert fald nogen, der har argumenteret for, at USA's seneste ageren det sidste stykke tid ligesom understreger behovet for, at Europa er i stand til at varetage et større ansvar – ikke er så afhængig af USA – hvilket man jo eksempelvis også er i forbindelse med missionen i Irak.

Mette Frederiksen kan du godt sætte et ord på, om du har gjort dig sådan nogle længere tanker – nogle langtrækkende tanker om, hvad ligesom konsekvensen er af, at USA opfører sig på sådan en måde her, at man måske i højere grad fra Europas side skal kunne stå på egne ben?

Statsministeren: Jeg vil sige det på den måde, at jeg er af den helt klare overbevisning, at vores vigtigste allierede, når det kommer til sikkerhedspolitikken, det er og bliver USA.

Og det vigtigste forum for dansk sikkerhed og europæisk sikkerhed, det er vores NATO-samarbejde.

Det bekræftede vi for en månedstid siden i London. Det bekræftede amerikanerne i øvrigt også.

Og jeg mener, det er uden altså enhver tvivl, at det er NATO og alliancen hen over Atlanten, der har tilvejebragt allermest tryghed og allermest sikkerhed i den her verden. Og sådan mener jeg også, det skal blive ved med at være – helt klart.
Når vi så ... når vi kigger på vores internationale engagement i dag, som er aktivt, og det skal det vedblive med at være, hvis du spørger os som regering, så kan vi jo faktisk flere ting på én gang. Og hvis man ser på, hvor vi har udsendte i dag, og hvor vi er både militært og aktivt til stede, så er det jo både i regi af NATO, det er i samarbejde med europæiske samarbejdspartnere. Og eksempelvis er vi jo til stede i Mali, hvor vi arbejder tæt sammen med Frankrig, og så har vi et stærkt NATO-engagement.

Så jeg mener faktisk, hvis man kigger på Danmark i dag, så vil man kunne se, at NATO er paraplyen, det er det fundament, hvorpå vi står. Og så kan vi også have et internationalt engagement, der knytter sig til samarbejde, eksempelvis med nogle af vores europæiske samarbejdspartnere.

Vi ser meget gerne et stærkt europæisk engagement – også på den udenrigspolitiske scene. Men når du spørger os som regering, så kommer det ikke til at være i konflikt med USA, og det kommer heller ikke til at være som et alternativt til USA. Det vil være som et supplement til det samarbejde, der er henover Atlanten.

Forsvarsminister Trine Bramsen: Og hvis jeg må supplere – vores forberedelser til Hormuz, som jo i øvrigt fortsætter – det gør vores forberedelser til NMI også for nuværende. Men Hormuz-forberedelserne er et godt eksempel på, at vi kan arbejde sammen med franskmændene og hollænderne og altså dermed et europæisk initiativ. Vi er også en del af EI2, som er de lande, som vi normalt sammenligner os med i Europa, som står tæt sammen.

Statsministeren: Vi skal til at runde af. Et sidste spørgsmål herovre!

Spørger: Mette Frederiksen, du taler om en forhåbentlig kortvarig omplacering.
Har der været drøftelser i regeringen om, hvorvidt der på lidt længere sigt kan blive efterspurgt et øget bidrag til situationen i Irak, hvis den eskalerer?

Statsministeren: Nej, det har vi ikke diskuteret på nuværende tidspunkt. Og jeg tror egentlig også, jeg vil opfordre generelt til, at man ikke træffer mere langsigtede beslutninger på baggrund af en konkret situation. For os er det i hvert fald vigtigt at tage tingene i den rigtige rækkefølge.

Og det vil sige, vores engagement og vores kamp imod Islamisk Stat består. Vi er fuldstændigt allierede i den kamp. Det ændrer det her ikke på. Så har vi en konkret sikkerhedssituation, vi skal håndtere nu på vegne af vores soldater og soldaternes familier i øvrigt også.

Og så er det klart afhængigt af, hvordan tingene udvikler sig. Så kan der jo opstå nogle nye diskussioner om, hvordan vi håndterer situationen omkring Irak og regionen i det hele taget.

Men hver ting til sin tid.

Vores opgave er at passe på vores soldater og hele tiden genbekræfte vores indsats imod Islamisk Stat.

Så der er ikke noget forandret. De fremtidige dispositioner træffer vi på det tidspunkt, hvor det måtte være nødvendigt og rigtigt.

Tak skal I have.”

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik