Pressemøde den 6. april 2020

Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til pressemøde her i Statsministeriet.

De seneste pressemøder, vi har holdt, har ikke ligefrem været korte. Og det bliver det her heller ikke, for vi har ganske meget, vi gerne vil sige i aften.

Da jeg stod her for en uge siden, indgik vi en aftale - hver og én af os. Hvis tallene for indlæggelser med corona fortsat gik den rigtige vej, og hvis alle fortsat holdt afstand, så kunne vi begynde at åbne Danmark igen efter påske. Gradvist, forsigtigt og kontrolleret.

Hvordan ser det ud nu, en uge senere. Først tallene. 503 patienter er indlagt, heraf er 139 på intensiv. Det er en stabil udvikling. 187 danskere er desværre afgået ved døden. Hver eneste dødsfald er en tragedie, og mine tanker og medfølelse går til jer efterladte.

Det her er alvorligt, men tallene for indlæggelser går stadig den rigtige vej. Det er vigtigt i den forbindelse at huske på, at de tal, vi ser i dag, er resultatet af den ansvarlighed, vi danskere udviste for tre til fire uger siden. Der er en forsinkelse fra, at man bliver smittet og eventuelt indlagt.

Tilsvarende vil den måde, vi opfører os på nu, først begynde at vise sig i tallene om tre til fire uger.

Coronavirussen spreder sig hurtigt, men den rammer vores kroppe langsomt. Og der kan gå lang tid fra smitte til symptomer. Det gør den her sygdom ekstra lumsk, for den kan så at sige lokke os i en fælde som samfund. Få os til at tro, at vi har styr på det – gøre os uforsigtige, så sygdommen igen får plads til at blusse op. Og derfor bekymrer det os dybt, når vi hører eksempler på, at der er nogen, der er begyndt at tage det hele lidt mere afslappet. Planlægger påskefrokoster, tager hele familien med ud at handle. Samles lidt flere end for få uger siden og glemmer, eller lader være med at holde afstand til hinanden.

Et lille skred i vores adfærd som individer kan få alvorlig betydning for hele vores fællesskab. Og vi har aldrig som mennesker og samfund og borgere været mere afhængige af hinanden, end vi er i den her tid. Vores fælles fremtid bestemmes lige nu af de handlinger, vi hver især udviser. Hvordan vi omgås hinanden, og alle må tage det ansvar på egne skuldre. Vi skal stå sammen ved at holde afstand. Og det er hele Danmark, der skal bære byrden.

Jeg ved godt, at for mange mennesker har hverdagen mistet sin sammenhæng. Vores almindelige rytmer er blevet brudt, og ensomheden hos mange vokser. Og det samme gør ønsket om at komme tilbage - tilbage til hverdagen, sådan tror jeg faktisk, at vi alle sammen har det. Ikke mindst alle jer, hvis job, forretning og livsgrundlag er i fare.

Den her sygdom, den trækker lange spor. Men når vi har, indtil videre ved en fælles kraftanstrengelse, undgået den ulykkelige virkelighed, som vi ser andre steder – ligposer i lastbiler, patienter på gangene, et sundhedsvæsen i sammenbrud – så i det der er den røde kurve som sundhedsministerens, som sundhedsministeren har fortalt os om, når vi har undgået dét, så er det, fordi mange at af os har gjort det rigtige.

Coronavirus skelner ikke mellem en italiener, en amerikaner eller en dansker. Og den eneste grund til, at vi ikke har samme ulykke her, det er jo fordi, vi har handlet tidligt.

På den måde har vi ramt den grønne kurve på figuren. Den grønne kurve, hvor sundhedsvæsenet kan følge med, og hvor der er en sygeseng og en respirator til alle, der behøver det. Og sådan bliver det kun ved med at være, hvis vi bliver ved. Og vi kan ikke tage noget som helst for givet. Og samtidig med den her indsats, så skal vi også holde liv i vores samfund, i økonomien og i resten af sundhedsvæsenet. Derfor vil vi i dag præsentere den første forsigtige fase i en genåbning af Danmark.

En genåbning, som forudsætter, at tallene er stabile, at vores adfærd er ansvarlig – og det gælder for alle. Ikke kun i den næste uge, men i lang tid fremover. Hvis vi kan se i løbet af påsken, at tingene begynder at skride, at vi ikke længere løfter ansvaret, så er min besked meget klar: Så kommer vi ikke til efter påske at genåbne Danmark igen.

Og jeg forstår godt alle jer, der under alle omstændigheder er bekymrede for, om smitten igen vil tage fart, og som spørger: Er det her en postgang for tidligt? Jeg forstår omvendt også godt jer, der er utålmodige for at komme i gang, som spørger: Går det her ikke alt for langsomt? Svaret er, at hvis vi skal have en chance for at genåbne Danmark forsigtigt og kontrolleret, så skal vi finde en hårfin balance. Pragmatisk, realistisk og ansvarlig – netop dét, vi plejer at gøre her i Danmark.

Det bliver måske i virkeligheden lidt som at gå på line. Står vi stille undervejs, kan vi falde. Går vi for hurtigt, kan det gå galt. Og derfor må vi tage et forsigtigt skridt ad gangen. Og vi ved ikke endnu, hvornår vi har fast grund under fødderne. Hvis vi vidste det, så ville det hele være nemmere at overskue og holde ud. Men sådan er det ikke.

Åbner vi Danmark for hurtigt igen, så risikerer vi, at smitten stiger så voldsomt, at vi må lukke ned igen. Det må ikke ske. For det vil gå hårdt ud over både folkesundheden og økonomien, hvis vi tager to skridt frem og så må gå et tilbage. Men åbner vi for sent, så kan det også få alvorlige konsekvenser for beskæftigelsen og for erhvervslivet og sådan set også for sundheden.

Når sundhedsvæsenet lige nu er meget fokuseret på corona, og andre operationer og behandlinger bliver udskudt. Og borgere, der ikke længere henvender sig til egen læge, så risikerer vi, at der er mange andre patienter, der kommer i klemme. Derfor skal vi åbne op for noget af den anden aktivitet i sundhedsvæsenet igen.

Den åbning, gradvise og kontrollerede åbning, vi præsenterer i dag, er baseret på myndighedernes faglige vurdering. Og sundheds-myndighedernes budskab er, at det både er hensigtsmæssigt og forsvarligt at påbegynde en kontrolleret åbning. Men det er på én betingelse, at alle, alle fortsætter med at holde afstand, vaske hænder og undgå at mødes med for mange mennesker. Det er den helt afgørende forudsætning. Hvis vi gør dét, og hvis vi i fællesskab formår at holde tallene stabile, så vil regeringen fra onsdag den 15. april begynde at åbne landets vuggestuer, børnehaver, fritidsordninger og skoleklasser for de mindste klasser igen. Det gælder klassetrinene fra 0. til 5. klasse.

Lige nu arbejder mange offentlige ansatte hjemme – det skal I blive ved med, også efter påske. En del privatansatte arbejder også hjemme. Det er en god idé at blive ved med det – dér, hvor det kan lade sig gøre.

Men vi vil også gå i dialog med både lønmodtager- og erhvervsorganisationer om, hvordan privatansatte, der lige nu arbejder hjemmefra, kan møde på arbejde igen, forudsat at det foregår fuldt sundhedsfagligt forsvarligt.

Åbningen af institutioner og skoler for de mindste betyder, at der er nogle flere forældre, der får noget arbejdsro derhjemme. Det er der brug for, det har vi alle brug for, fordi der er mange opgaver, der står i kø.

Vi ved selvfølgelig godt, at små børn i vuggestuer og børnehaver ikke kan holde så meget afstand, som vi andre. Og jeg forstår godt, at der vil være både forældre og pædagoger og skolelærere, som kan være bekymrede for at blive smittet. Og derfor vil der gælde en række sundhedsfaglige regler, når åbningen skal tilrettelægges lokalt. Børn og voksne skal være ude så meget, det overhovedet kan lade sig gøre. Inden for skal der være mere afstand mellem børnene. Der skal gøres grundigere rent. Og er børn og voksne det mindste syge, så skal man blive hjemme.

Rammerne for det her og hygiejnen skal være på plads, før den enkelte skole og institution kan åbne op. Og præcis, hvordan genåbningen vil være på jeres skole og jeres institution, skal sundhedsmyndighederne, kommunerne, lederne og medarbejderne nu finde ud af i fællesskab.

Det er jer, der konkret nu skal løfte en rigtig stor opgave på kort tid. Det bliver svært. Men vi har meget stor tillid til jer. Og jeg vil bede alle andre om at udvise både tålmodighed og forståelse. Og vide, at når vuggestuen og skolen åbner op, så er der ikke noget, der er, som det var før corona.

Der er i det hele taget meget, der ikke bliver som før. Hverdagen kommer ikke tilbage i vores samfund foreløbig, og vi skal leve med mange restriktioner mange måneder endnu.

Og vi skal måske for al tid vende os til at omgås hinanden på nye måder. Det, vi er blevet gode til nu med at vaske hænder, hoste i ærmet og blive hjemme, hvis vi er det mindste syge, det skal vi blive ved med.

Og budskabet fra myndighederne er klart. Hvis vi skal være helt sikre på, at vi kan blive ved med at have sygdommen under kontrol, før vi åbner op flere steder i en kommende fase, så skal vi blive ved med at passe særligt godt på de ældre og de sårbare grupper.

Og eksperterne skal bruge tid, før de kan se, hvad ændringerne kommer til at have af betydning, for coronaen har forsinkelse. Forudsætningen for, at vi kan åbne et sted nu, er, at vi til gengæld må forlænge lukningen af Danmark andre steder.

Regeringen forlænger derfor følgende restriktioner foreløbigt i cirka fire uger frem til den 10. maj:

Vi må maksimalt stadigvæk være ti personer samlet på ét sted.

Grænserne vil fortsat være lukkede, så vi skærmer os for smitte udefra, og derfor er vi også i gang med nu at se på, hvordan vi kan minimere den risiko, der kan være, når folk rejser til Danmark for at arbejde.

Og de skærpede rejsevejledninger til resten af verden forlænges tilsvarende. Alle I elever fra 6. til 10. klassetrin, I skal stadig gå i skole hjemmefra. Og det gælder også foreløbigt frem til 10. maj. Det kommer også til at gælde for efterskolerne og for de frie fagskoler.

Og der bliver desværre ingen afsluttende eksamener i folkeskolen i år. For dem, der skulle have været til eksamen, vil den seneste årskarakter blive gjort til prøvekarakteren. Jeg ved godt, det for mange er en trist besked, for rigtig mange unge ønsker sig selvfølgelig en almindelig afslutning på skoleåret. Og i øvrigt på en lang skoletid.

I unge, der står over for at afslutte en ungdomsuddannelse, det kan være på HF, det kan være på Erhvervsskolen, på gymnasiet eller på sundhedsuddannelserne: Regeringens forslag er, at I skal have lov til at gå til en eksamen på en anden og begrænset måde.

De videregående uddannelser, kirker, biblioteker, foreningslivet, biografer – alt dét, der er lukket i dag, det vil stadigvæk være lukket. Det samme gælder for storcentrene.

Og jeg ved godt, det her er en hård tid, blandet andet for de små erhvervsdrivende, som frisører, massører, caféer, barer, restauranter og andre steder, hvor den tætte kontakt ikke kan undgås. I vil heller ikke kunne åbne nu.

Men hvis vi lykkes med den her allerførste fase af åbningen, så vil det være en prioritet for os at se på, om ikke det kan lade sig gøre at lempe restriktionerne for nogen af jer ved den næste fase.

Det her siger jeg også som en besked til bankerne. Mange af jer har taget ansvar i den her situation, givet en kassekredit, aflyst udbytter, tak for det. Men det gælder ikke for alle. Og der er for mange eksempler på små erhvervsdrivende, som har svært ved at få den nødvendige kredit, eller som bliver budt på nogle alt for høje renter. Den går ikke i den her situation.

Én ting er kredit i banken, noget andet er husleje, og også her har vi brug for noget hjælpsomhed, og derfor en direkte appel til de store udlejningsvirksomheder om, at I også udviser samfundssind. Udskyd huslejerne.

Og vi borgere, vi må prøve at gøre, hvad vi kan for at hjælpe de lokale butikker og virksomheder dér, hvor vi bor og er. Hvis du har overskud til det, overvej at købe noget takeaway, måske et gavekort, hjælp med at holde hjulene i gang lokalt. Kun ved en fælles indsats kan vi afbøde nogen af de alvorlige konsekvenser, der er for lønmodtagerne og erhvervslivet.

Og til alle jer, der har arbejdet hårdt med at planlægge festivaler, markeder og andre store begivenheder, begivenheder hen over sommeren, har jeg desværre også en alvorlig melding. Forbuddet mod de store forsamlinger fastholdes til og med august.

Jeg ved, det er en træls besked at få. I er rigtigt mange ildsjæle, der har slidt og slæbt for at få de her fantastiske arrangementer på benene. Arrangementer, hvor danskerne jo normalvis samles, glædes og nyder livet.

Vi kigger nu på, om hjælpepakkerne dækker bredt nok, også i forhold til jer. Folketinget har allerede vedtaget historiske hjælpepakker, næsten 300 milliarder kroner. Sammen med partierne vil vi nu drøfte, om vi kan forbedre de pakker endnu mere. Det gælder også i forhold til liberale erhverv og de små og mellemstore virksomheder. Og alle gode forslag er velkomne. Venstre har for eksempel foreslået, at de virksomheder, der lige nu får penge af statskassen, samtidig forpligtes til ikke at udbetale udbytte til deres aktionærer. Det er et godt forslag.

Men uanset hvor meget vi gør i Danmark, så har det, og så får det en kæmpestor betydning, hvad der sker i resten af verden.

I USA, verdens største økonomi, har ti millioner amerikanere nu meldt sig arbejdsløs. Det er mange, mange flere end under finanskrisen. Omkring 750.000 danske arbejdspladser afhænger direkte af vores eksport til andre lande. Og når resten af verden lukker ned, så rammer det Danmark hårdt. Men alt dét, vi selv kan gøre, det skal vi gøre.

Når vi nu kan begynde en forsigtig åbning, så skyldes det også, at myndighederne har udvidet omfanget af test markant, så vi kan følge udviklingen tættere og reagere hurtigere. Det er myndighedernes plan at teste endnu flere, blandt andet personalet, der står i frontlinjen, så vi ved, hvem der kan komme på arbejde.

Flere test skal i fremtiden også afklare, hvem der har haft sygdommen for at finde ud af, hvor mange der er blevet immune. Det vil også hjælpe på, at flere kan få lov til for eksempel at besøge den svage pårørende.

Og I, der kæmper i frontlinjen, hvad enten det er på ældreområdet, på socialområdet eller inden for sundheden, I skal selvfølgelig have det rette udstyr, og det er et problem, at alle ikke kan få det nu. Der arbejdes hårdt på at skaffe flere masker og andre værnemidler, som vi både mangler i Danmark, men også i mange andre lande.

Jeg har i dag orienteret Folketingets partier om den åbningsplan, som regeringen har tilrettelagt på baggrund af myndighedernes anbefaling. Og samtidig har jeg aftalt med Folketingets partier, at vi indleder nogle forhandlinger i fem spor, nogle af dem er allerede i gang. Om hjælp til kultur- og foreningslivet. Om indsatsen i forhold til socialt udsatte og dem, der arbejder med dem. Om eksamenerne og deres præcise tilrettelæggelse på ungdomsuddannelserne. Om sundhedsvæsenet og de pukler, der desværre opstår. Og ikke mindst om at forbedre og udvide de økonomiske hjælpepakker.

En åbning af Danmark vil ske samtidig med, at sygdommen stadigvæk raser. Og vi vil se ind i det paradoks, at stadig flere danskere vil blive smittede. Flere vil blive indlagt. Og flere vil desværre også dø.

Alt det her indtil, der bliver fundet en effektiv behandling eller vaccine.
Og indtil den dag måtte oprinde, så skal vi i Danmark gøre, hvad vi kan for at for at blive på den grønne kurve, finde balancen, så sundhedsvæsenet kan blive ved med at følge med, og så det, så Danmark kan komme godt igennem.

Den grønne kurve er, som I ved, ikke lige så stejl, som den røde kurve. Men det er stadig en kurve, vi skal igennem.

Og derfor vil jeg slutte af med at sige: Det aller-allervigtigste – alt dét, jeg har sagt i dag, det findes lige nu kun på papir. Og det er stadig kun en mulighed, for det er op til hver enkelt af os – dig og mig og alle de andre, om dét, der er sagt i dag, overhovedet skal blive til virkelighed. Og det bliver kun til virkelighed, hvis alle danskere bliver ved med at passe både godt på de andre og på sig selv i den her coronatid.

Da vi lukkede Danmark ned, der sagde vi fra regeringen, at vi hellere ville gå et skridt for langt, end et skridt for kort. Når vi nu skal i gang med stille og roligt at åbne Danmark op, så er det omvendt, så vil vi hellere tage et skridt for kort end for langt.

Og alt, alt afhænger af din adfærd, min adfærd, vores adfærd. I første omgang henover påsken, men også i tiden efter, og det gælder alle steder, privat og offentligt i vores samfund. Vi bliver nødt til at stå sammen med hinanden om at holde afstand. Det gjaldt, da vi lukkede. Det gælder også nu, hvor vi forsigtigt skal begynde at åbne op.

Vi har ikke selv valgt coronaen, men vi vælger selv vores modsvar. Det er dét, det hele handler om.

Og med de her ord vil jeg gerne give ordet videre, i første omgang, til sundhedsministeren. Værsgo!

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Tak for det.
Lige nu i vores sundhedsvæsen, der har vi 108 patienter smittet med coronavirus, som bliver holdt i live af en respirator. Det kan kun ske, fordi sundhedsvæsenet har været igennem en enorm omstilling. Vores sygeplejersker er blevet omskolet. Vi har sat telte op, så vi kan gennemføre test. Vi har oprettet særlige COVID-afdelinger, og i alt 1.322 patienter er eller har været indlagt med coronavirus indtil nu. Det tal vil stige.

Men vi kan også se, at antallet af indlæggelser nu er begyndt at stabilisere sig. Vi ligger altså stadig inden for den grønne kurve.

Samtidig udnytter vi muligheden for hele tiden at blive klogere på den her virus. Og vores erfaring siger nu, at man i gennemsnit er indlagt på intensiv i ca. tre uger. Jeg må være ærlig at sige: Det er længere tid, end hvad vi først antog. Og det viser, at vi hele tiden skal være klar til at tilpasse sundhedsvæsenet.

Vi ved én ting, der er med sikkerhed, og det er, at danskernes adfærd er helt afgørende for den udvikling, vi ser. Og derfor handler det om at blive ved med at vaske hænder grundigt mange gange om dagen. Spritte hænder, hvis vi har håndsprit. Holde afstand til hinanden. Undlade at mødes mange mennesker sammen.

Som en del af den her gradvise og forsigtige, kontrollerede genåbning bliver der arbejdet på en app, en frivillig app til vores mobiltelefoner, som skal hjælpe os alle sammen til at være bedre til at være opmærksomme på det her med at holde afstand til hinanden.

Indtil nu har jeg talt som sundhedsminister. Jeg vil lige til slut også sige et par ord som ældreminister, fordi på vores plejehjem, i vores ældrepleje, der gør vi alt, hvad vi overhovedet kan for at undgå smittespredning. Det er jo derfor, vi har lavet besøgsrestriktioner. Derfor har vores personale ændret arbejdsgange, og derfor arbejder vi dag og nat for at sikre værnemidler og sikre test til vores personale på plejehjem og i hjemmeplejen. Det betyder også, at mange må lide afsavn fra deres kære i den her tid. Men vi må huske på, at vi gør det for at beskytte hinanden, for at passe på hinanden ved at holde afstand.
Tak.

Statsministeren: Tak for det.
Og så giver jeg ordet videre til Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut.
Værsgo Kåre.

Kåre Mølbak, Statens Serum Institut: Tak. Den beslutning, som regeringen har taget, den er begrundet i en matematisk model, så det er ikke gætteværk det her. Det er funderet i et arbejde, der viser, at den kontrollerede og forsigtige og gradvise genåbning er forsvarlig, så det her kan gennemføres, uden at sundhedsvæsenet knækker over.

Så man vil se en stigning – vi forventer at se en stigning i forekomsten af sygdom og også i antallet af indlæggelser, men det er noget, der kan håndteres inden for de eksisterende rammer.

Men det her, det viser på en vigtig, det hviler på en vigtig forudsætning, fordi hvis det er, at man glemmer de regler, som vi har snakket så meget om omkring social afstand og håndhygiejne og god nyse- og hosteetikette, så kan vi også se, at så kommer vi væk fra den grønne kurve, så kommer vi ind på en rød kurve igen. Så det har vi modelleret i det, der hedder et følsomhedsscenarie. Og følsomhedsscenariet viser, at der vil være en risiko for, at sundhedsvæsenet knækker over, hvis det er, at vi ikke bliver ved med at opføre os ansvarligt ude i samfundet.

Så beslutningen er begrundet i to scenarier, og dét, der er vigtigt, det er, at vi bliver ved med at tænke på at passe på hinanden, fordi ellers risikerer vi, at det her, det kan gå galt, og vi kommer ind på den røde kurve igen. Så det er en forsvarlig beslutning, men den kræver, at I alle sammen lytter til, hvad der bliver sagt.

Statsministeren: Tak for det.
Og så går vi til Sundhedsstyrelsen. Værsgo Søren.

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen: Tak.
Den kontrollerede åbning skal ske sundhedsmæssigt forsvarligt. Og det kan vi godt, det skal vi sørge for.

I forhold til den gradvise og kontrollerede åbning af dagtilbud og skoler og andre ungdomsinstitutioner, der skal vi komme med en række sundhedsfaglige retningslinjer og anbefalinger i forhold til, hvordan den kontrollerede åbning kan ske sundhedsmæssigt forsvarligt. Det vil være anbefalinger og retningslinjer for rengøring, for hygiejne, for afstand, for areal, for udendørsaktivitet, for hvordan vi håndterer børn eller pædagoger eller forældre eller læger, som er syge.

Det kommer til at give nogle ekstra forpligtigelser for kommunalbestyrelserne. Det kommer til at give nogle opgaver og et ansvar for institutionsledelserne, og det betyder også, at pædagoger og lærere får mere travlt i arbejdet med den kontrollerede åbning.

Men det er jeg sikker på, I godt kan klare. Og der ligger et stort ansvar hos jer. Min appel her i aften går først og fremmest til børneforældrene. I skal, I får en del af jeres hverdag tilbage, men som statsministeren også sagde, så bliver hverdagen ikke ligesom før. Og I har som børneforældre et kæmpe ansvar for at hjælpe jeres familie og jeres børn til at få struktur på den nye hverdag med de nye rammer og de nye anbefalinger og retningslinjer, der kan være for deres skolegang, for hvordan det bliver nede i vuggestuen, eller hvordan det bliver i børnehaven.

Det skal I hjælpe dem til som børneforældre at forstå. Vi er stadigvæk midt i en epidemi. Hvad er det, der sker nede i min børnehave eller min vuggestue eller min skole. Hvorfor skal jeg gøre det? Hvorfor er der retningslinjer for hygiejne og så videre.

Det er jeg sikker på, I godt kan som børneforældre. Jeg er sikker på, at I godt kan få en ny struktur på jeres hverdag og ny mening i børnenes og familiens hverdag. Og det skal vi nok hjælpe jer med med information og rådgivning.

Statsministeren: Tak for det.
Og så giver jeg ordet til sidst til Rigspolitiet, Thorkild Fogde værsgo.

Thorkild Fogde, Rigspolitiet: Ja tak.
Som det vist har fremgået tydeligt af dét, der er blevet sagt her i aften, så handler det her jo om adfærd, og adfærd i den her situation handler om ansvar. Og det ansvar bliver der ekstra brug for nu, hvor de her forskellige restriktioner forlænges yderligere for at kunne kontrollere genåbningen af samfundet. Det er beslutninger, som jeg tror, at langt de fleste kan forstå og vil være enige om. Men det er også beslutninger, der kræver, at vi alle sammen er i stand til at leve op til det ansvar, som er nødvendigt.

Hvis vi tager ansvar for vores adfærd, så kommer vi igennem det.
Og politiet vil være derude. Vi vil hjælpe til med råd og vejledning til de mange, som hver dag gør deres bedste for at leve op til de ansvar. Men vi vil også være der med bøder og straf til dem, der ikke gør.
Tak.

Statsministeren: Tak, fordi I lyttede med og nu åbner vi så op for spørgsmål. Og jeg kan se, det er Danmarks Radio først, værsgo.

Anja Westphal, Danmarks Radio: Mette Frederiksen, du siger det selv, små børn er ikke gode til det med at holde afstand. De er ikke gode til at efterleve regler. Nu gør I det op til de lokale kommunalbestyrelser og de lokale institutioner at sikre, sammen med Sundhedsstyrelsen, at det her det kommer til at foregår forsvarligt.

Men tror du ikke, der er rigtig mange, både børn og forældre, der vil være bekymrede, når de nu skal tilbage i institutioner. Vi ved jo også, at smitte meget ofte bliver bragt tilbage til familierne via børneinstitutionerne.
Hvad vil I gøre der for at sikre, det ikke kommer til at ske?

Statsministeren: Jamen jeg tror helt grundlæggende, vi alle sammen er bekymrede i den her tid. Og det er der god grund til at være. Og som det er indskærpet af os alle sammen, så skal man blive ved med at have samme alvor, som vi danskere heldigvis har, har udvist omkring coronaen igennem den senere tid.

Det er også vigtigt for os at sige, at, at den her gradvise åbning af Danmark, vedrørende folkeskolens mindste klasser og dagtilbud, kun kan finde sted i det omfang, hvor det vil være sundhedsfagligt forsvarligt. Og det betyder for eksempel, at man skal være mere udenfor. Der skal være mere afstand indenfor. Man skal sørge for, at det er de samme grupper af børn, der, der leger med hinanden, og det vil sige, at, at nogle af de erfaringer, som kommunerne har gjort sig, også i forhold til nødpasning, jo skal gøre sig gældende.

Så det bedste, jeg kan sige, det er, at åbningen finder kun sted, når man ude i den enkelte institution og på den enkelte skole og i den enkelte kommune kan sige, nu har vi det sundhedsfaglige på plads.

Danmarks Radio, Anja Westphal: Jeg vil også godt spørge – jeg ved ikke, om det er Søren Brostrøm eller Mølbak, der skal svare. Hvordan vil vi se smitte sprede sig blandt de små børn, som kommer tilbage i institutioner, hvis der kommer til at optræde corona i en institution. Hvordan påvirker det børn i forhold til voksne? For som jeg forstår, der har man ikke så stor erfaring med corona hos børn.

Statsministeren: Kåre, værsgo.

Kåre Mølbak, Statens Serum Institut: Tak.
Jeg forstår godt, at der bliver spurgt om det her. Og de modeller, vi har lavet, tager naturligvis udgangspunkt i, at børn er børn og opfører sig som børn og ikke som små voksne. Så der er taget højde for det. Og desuden, så har vi kigget på vores tal, og der er 1.800 børn under ti år, der er blevet undersøgt for corona, og det er faktisk kun 1,8 %, der er fundet positive. Mens det ligger om, og svinger omkring 10-11 % blandt de voksne.

Så af en eller anden årsag er det her tilsyneladende ikke et virus, der er særligt dominerende blandt børn, så derfor har vi ikke den samme bekymring over for børnene, som vi ville have, hvis det var, at det var en almindelig børnesygdom eller influenza eller nogen af de andre mange virus, der kan ramme børn.

Så jeg har rimeligt meget ro i maven i forhold til det her. Men det, men det er klart, det er vigtigt, at, at institutionerne har fokus på hygiejne. At børnene leger i små grupper. At der bliver gjort ordentligt rent. At legetøj bliver vasket, når de små sover til middag og så videre og så videre.

Statsministeren: Ja, vi tager der næste spørgsmål. Værsgo.

Morten Nielsen, TV2: Jeg har et spørgsmål specifikt til Mette Frederiksen. Kåre Mølbak, han har tidligere været ude at sige, at vi, vi arbejder hen, hele Europa arbejder hen imod den her flokimmunitet, altså 60 % cirka skal smittes, og det vil i Danmark svare til 3,5 million mennesker. Er regeringens plan nu her, at børn og voksne skal gå og smitte hinanden, så vi kommer hen imod det her?

Statsministeren: Vi har ikke en strategi i Danmark, der handler om flokimmunitet. Men vi er desværre i den situation, at coronaen har ramt os, og indtil der er en vaccine eller en effektiv behandling, så må vi imødese, at en del af os vil blive smittet. Og dét, der er den, den både sundhedsfaglige og politiske strategi, det er dét, der er den grønne kurve. Det er at forsinke smitten, så den ikke rammer for mange på én gang. Det er at beskytte de sårbare, enten på grund af alder eller, eller på grund af sygdom. Og så er den, at at få vores sundhedsvæsen igennem det her på en måde, så vi faktisk kan yde den behandling til dem, der måtte blive alvorligt ramt af corona. Det er dét, der er den strategi, vi arbejder efter.

Morten Nielsen, TV2: Så er jeg lidt forvirret, fordi Kåre Mølbak siger, at vi arbejder hen imod den her flokimmunitet, og nu siger statsministeren, at det ikke er den, vi arbejder efter.

Mette Frederiksen, kan du forstå, hvis der er mange, der er forvirrede om, hvad der egentlig er sigtet med de tiltag, der kommer nu her?

Statsministeren: Jeg hører og lytter mig til, der bliver sagt ganske meget. Det her, det er den strategi, vi arbejder efter i Danmark. Det er den grønne kurve, men jeg giver gerne ordet også videre til Kåre i den her diskussion.
Værsgo.

Kåre Mølbak, Statens Serum Institut: Tak.
Flokimmunitet er jo ikke en sundhedsfaglig strategi, det har det aldrig været. Den sundhedsfaglige strategi, det er af afbøde kurven, således så at Danmark kommer godt gennem denne her epidemi, uden at velfærdssamfundet eller sundhedssystemet lider et knæk.

I forbindelse med det at, i forbindelse med det, at vi har en virus, vil der naturligvis opbygges en immunitet i befolkningen, og, så det bliver en element i det samlede udfald, men det er som sådan ikke en strategi at nå, at folk bliver smittet. Det er en strategi, at folk ikke bliver syge.

Statsministeren: Værsgo.

Bertil Fruelund, Ritzaus Bureau: I forbindelse med, at, at børn skal tilbage i daginstitutioner, så vil der jo være lærere og pædagoger, der skal passe på de her børn. De vil jo have en begrundet nervøsitet for at blive syge. Vil det være frivilligt om lærere og pædagoger får lov, vender tilbage, eller er det noget, de skal som offentligt ansatte?

Og nr. to, jeg hæfter mig ved, at du siger, at regeringens forslag er i forhold til det her – har I en bred opbakning i Folketinget i det her. Fordi der har jo været noget brok over, at I ikke har hørt dem nok, og det er gået alt for hurtigt med lovgivningen.

Statsministeren: Jeg giver i første omgang ordet videre til sundhedsministeren i forhold til de offentlige ansatte.

Magnus Heunicke, sundhedsminister: Ja men, men, det er jo helt klart, at, at når vi siger, at vi begynder gradvist og kontrolleret at have en en genåbning, så er det netop ud fra de klare anbefalinger, som jo Sundhedsstyrelsen kommer ud med, og det vil sige, så skal man jo indrette hver enkelt arbejdsplads, offentlig arbejdsplads efter det, efter at kunne leve op til det. Og der siger vi jo, jamen der skal man jo altså skynde sig langsomt og gøre det grundigt. Og når man så er klar lokalt, jamen så kan man så åbne op. Og det vil sige, det handler altså om at indrette også vores børns hverdag på en måde, hvor man altså, hvor man altså kan holde afstand, og hvor man,helt konkret er det jo basalt sådan noget i børnehaverne – få vasket legetøjet to gange om dagen, hvis det kan lade sig gøre. Sørge for man spiser frokosten ude i det fri med, med mere afstand. Sådan nogle konkrete ting, som jo selvfølgelig ikke giver mening at lave helt centralt fra, at sådan her skal det være. Det må man tage ned og få til at virke med de lokaltet, lokaliteter, man har på de forskellige steder.

Statsministeren: Jeg kan måske lige supplere med, at der er altså ganske mange både private og offentligt ansatte, der går på arbejde i dag, og som har gjort det igennem hele det her forløb, og det er vi jo dybt afhængige af som samfund. Og det er jo hvad enten man arbejder som buschauffør, eller man er med til at producere fødevarerne, eller man passer på handicappede, der har et plejebehov, eller man er på ældreområde, eller man er på børneområdet. Der er også børn i nødpasning i dag.

Så vi er som samfund afhængige af, at ganske mange voksne går på arbejde allerede i dag og også gør det fremefter. Så kan der være nogle særlige grupper, som er udsatte selv, altså på grund af af kronisk sygdom eller noget andet. Og der vil det være det rigtige at undtage dem fra, for arbejdsfunktionen.

I forhold til den her plan for en gradvis åbning af, af Danmark, så er det regeringens plan. Det er vores ansvar at, at påbegynde åbningen af Danmark igen, og Folketingets partier er orienterede, men det er regeringens plan, den der fremlægges i dag.

Statsministeren: Værsgo.

Morten Buttler, Bloomberg News: To spørgsmål til statsministeren:
Det ene, samtidig med, at der bliver åbnet for nogle ting, så bliver der jo også strammet på andre områder. Arbejdsløsheden herhjemme er steget en del på det seneste, blandt andet som følge af nogle af tiltag, som, som nu bliver forlænget. Du var lidt inde på, at der var nogle af tiltagene, af hjælpepakkerne, som måske skulle, skulle kigges igennem igen, og nye initiativer på vej. Kan du sige noget om, hvilket greb i værktøjskassen I, I kunne finde på at gøre brug af her, hvad det er for nogle ting, du kigger på i forhold til at, ikke at, hvad kan man sige, at arbejdsløsheden løber løbsk.

Og så et andet spørgsmål: Du nævnte banker og udlejere i forhold til, at ikke alle viste samfundsfind, samfundssind. Kan du sige lidt mere om, hvad det er helt konkret, at bankerne for eksempel gør forkert, og om der eventuelt kommer noget lovgivning for at, at bremse det.

Statsministeren: Ja, altså de to ting hænger i virkeligheden sammen. Dét, der er den store opgave, hvad angår dansk økonomi, både i forhold til at holde en hånd under beskæftigelsen og dermed danske lønmodtagere, for at sikre, at selvstændige kommer igennem den her krise, og at erhvervslivet gør, det er jo, at vi tager en række midlertidige ting i brug, som nu skal have lov til at komme ud at virke. Og endnu engang er jeg ualmindelig stolt over, hvad det er, vi kan i Danmark, når det både kan være et Folketing, der står bag vigtige økonomiske hjælpepakker, og at arbejdsmarkedets parter kan gå ind og lave en trepartsaftale, der gør at, at en del lønmodtagere, i stedet for at blive fyret, nu kan blive sendt hjem, men på en lønkompensation.

Og det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi har arbejdet meget, meget hurtigt – og tak til alle for at, at det har kunne lade sig gøre. Det betyder selvfølgelig også, at vi skal være velvillige politisk til at se på, om der er noget i hjælpepakkerne, som skal justeres og ændres. Og det har selvfølgelig også at gøre med den tidsmæssige rækkevidde i den her delvis nedlukning af Danmark, som, som er i gang for nærværende.

Så dét, vi gør nu, det er, at vi indkalder Folketingets partier til en fornyet diskussion omkring hjælpepakkerne, og det hænger lidt sammen med det næste spørgsmål – nemlig, hvad er det, der kan være udfordringen omkring den finansielle sektor. Vi har jo en grundlæggende robust dansk økonomi. Og vi har også et erhvervsliv, som er ret robust, men man skal jo ikke tage fejl af, at en, en lille erhvervsdrivende eller en selvstændig, liberale erhverv og andre, som er lukket ned, og som derfor ikke har nogen kunder, og der ikke er nogen aktivitet – en del af dem har jo behov for simpelthen en håndsrækning og noget likviditet til at komme igennem den her første del af krisen omkring corona.

Og der er mit budskab meget klart i aften: Til alle banker – hjælp jeres kunder igennem det her. Vi har set nogle eksempler på nogle meget høje renter, som jo lugter af, at der også er nogen, der udnytter den her situation. Vis samfundssindet og hjælp, ikke mindst de mindre erhvervsdrivende godt igennem det her, den her meget, meget svære tid.

Så det det handler fortsat i vores øjne om at holde under dansk økonomi, som er robust, men som selvfølgelig får nogle svære vilkår, når så meget samfundsaktivitet lukkes ned på én og samme tid.
Og vi giver ordet videre. Værsgo.

Henrik Qvortrup, Ekstra Bladet: Jeg kan tage fejl, men jeg tror, at der sidder rigtig mange danskere derude i aften og er ganske skuffede, havde regnet med et mere opløftet budskab fra dig Mette Frederiksen. Nu er vi jo helt ovre på den anden side af sommerferien med restriktioner og et samfund i undtagelsestilstand. Jeg vil godt lige holde lidt mere fast i, på den baggrund, hvad der egentlig er regeringens strategi. Er det planen, at Danmark først bliver et normalt land igen den dag, vi, vi enten får en vaccine, eller at 6070 % af befolkningen er blevet smittet. Og hvis det er tilfældet, hvad er det så for nogle konsekvenser, vi kan se ind i – både økonomisk, men jo sådan set også for alle de mange mennesker, der ligger på hospitalerne eller burde ligge på hospitalerne og ikke bliver behandlet for de mange sygdomme, som måske synes glemt i den her tid.

Statsministeren: Jamen, hvis vi tager det sidste først, så er vi selvfølgelig fuldt ud opmærksomme på, at dét, at så meget af opmærksomheden i sundhedsvæsenet i dag rettes i forhold til corona, også har nogle sundhedsmæssige konsekvenser.

Sundhedsministeren kan uddybe. Men det har jo været afgørende at få gjort alt ting klart i sundhedsvæsenet til, at vi kunne håndtere en situation, der jo kunne udvikle sig i en forkert retning i forhold til, hvad vi ønskede. Og nu siger jeg det bare lige igen: Det kan den altså stadigvæk.

Engang imellem, når jeg åbner aviser og lytter til noget af, af debatten, så synes jeg, man glider lidt hurtigt hen over, hvad det er for et korthus, vi stadigvæk står med. Fordi vi er selvfølgelig, alle os der står her, glade for, at alt dét, vi har sat i gang, og alt dét, danskerne gør, ser ud til at nytte og virke i forhold til at få en anden udvikling af corona, end dét, vi ser i mange andre lande. Men korthuset kan vælte. Hvis vi, og hvis vi oplever igennem den kommende tid, at folk slækker for meget på det personlige ansvar, så kan vi også stå i en situation, hvor vi skal lukke igen – eller lukke dele af Danmark igen. Så det er bare for at understrege igen - vi er ikke i mål endnu. Det er en lumsk sygdom. Og det aller-allervigtigste i alt det her, det er ikke de enkelte knapper, hvorved man lukker eller genåbner Danmark igen. Det aller-allervigtigste det er vores individuelle adfærd.

Når det er sagt, så for at vende tilbage til spørgsmålet, hvad er strategien, og hvornår, hvornår bliver tingene normale igen. Det er også dét, jeg hører Qvortrup spørger til. Strategien for os er den grønne kurve. Coronaen er her. Vi har ikke selv valgt den. Og indtil der er en vaccine eller en effektiv behandling, der skal vi jo håndtere coronaen så klogt og så godt, som det overhovedet kan lade sig gøre som samfund. Og det handler om at få kontrolleret smittespredningen, så vi ikke får den voldsomme belastning af sundhedsvæsenet, som jo kan koste liv, men som også grundlæggende kan rykke ved vores tillid til, om vi har et, et ordentligt velfærdssamfund.

Det handler også om at få så mange mennesker igennem den her sygdom, så godt som overhovedet muligt. Og det er jo derfor, vi holder fast i at skærme de sårbare grupper.

Og det fører mig frem til det næste: Hvornår bliver tingene normale?
Altså jeg tror ikke på, at vi vender tilbage til det Danmark, vi kendte før coronaen. Jeg tror, vi vil blive ved med at skulle tage hensyn til hinanden og passe på hinanden. Tage de forholdsregler, som sundhedsmyndighederne har, har, har, har præsenteret os for, og som rigtig mange mennesker lever med i dag. Men – det er jo også vigtigt, at vi ikke holder Danmark lukket ned længere tid, end hvad nødvendigt er. Og det er derfor, vi begynder den her gradvise oplukning, som skal være sundhedsfaglig forsvarlig, men som også skal understøtte den økonomiske aktivitet, der er afgørende – både i forhold til arbejdspladser, beskæftigelse og dermed dansk økonomi i det hele taget.

Henrik Qvortrup, Ekstra Bladet: Så har jeg lige et sidste spørgsmål, og det er også til dig, Mette Frederiksen. Enhver, der følger dansk politik for øjeblikket kan jo se, at, at du er super populær, meningsmålingerne går derudaf, og du har en, en popularitet, som ingen statsminister har haft før dig i nyere tid. Og hidtil har der været borgfred på Christiansborg, men mit indtryk er, at det er ved at krakelere lidt. Partiledere, vi har talt med på Ekstra Bladet, siger, du holder oplysninger skjult for dem. Du kommer ikke med tilstrækkelige orienteringer i tilstrækkelig god tid.
Mit spørgsmål skal lyde: Er der ikke for en statsminister, selv i en så speciel situation som denne her, en grænse for hvor egenrådig man skal føre sig frem?

Statsministeren: Jamen, man skal slet ikke være egenrådig som statsminister. Og det er jeg ikke. Alt dét, vi laver, beror dels på al den rådgivning og al den viden, vi kan tilvejebringe. Og det beror selvfølgelig også på et tæt samarbejde herunder med Folketingets partier.

Og jeg er ualmindelig taknemmelig over, at det har kunnet lade sig gøre i nogle meget, meget kritiske uger at have så fortroligt og tæt og godt samarbejde med Folketingets partier. Vi skal selvfølgelig fra regeringens side gøre alt, hvad vi kan for at understøtte, at det fortsætter.

I forhold til Folketingets almindelige arbejde, så er det selvfølgelig også vigtigt for os som regering at sige, at der var en tid, hvor vi skulle træffe store dramatiske beslutninger på meget, meget kort tid. Her takker vi for, at Folketinget arbejdede på den måde, som, som hele Folketinget valgte at arbejde. Men selvfølgelig skal hverdagen, også hvad angår det parlamentariske arbejde i Danmark, begynde at melde sig igen. Og derfor ser vi ind i nu en, en anden og mere almindelig periode efter påske, hvor vi vil, sammen med Folketinget, diskutere, hvordan vi håndterer det lovprogram, der var anmeldt før corona. Og Folketinget har selvfølgelig behov for at påbegynde den almindelige kontrol af regeringens arbejde, og i øvrigt at kunne stille regering og ministre til ansvar.
Ja, værsgo.

Marie Skadhauge, Politiken: Jeg har et spørgsmål til Kåre Mølbak og et til statsministeren. Først til Kåre Mølbak. For en uge siden var smittetrykket 1,4. Hvad er smittetrykket i dag? Og til statsministeren. Du sagde den 11. marts, at smitten ikke må spredes af hensyn til de svageste i vores samfund. Og i dag kalder du det også en tragedie hver gang, der er nogen, der dør af corona. Hvorfor er det så, at man alligevel vælger at åbne Danmark, når nu det vil føre til flere smittede og i sidste ende flere døde?

Kåre Mølbak, Statens Serum Institut: Smittetrykket i dag ligger på 0,9, og det vil sige, at ét tilfælde smitter i gennemsnit mindre end ét tilfælde. Og det er også derfor dét, vi kan se på tallene, for eksempel var der den 1. i 4. 535 indlagte med, med corona på danske sygehuse. Det er nu faldet til 503. Så, så dermed er vi på en let aftagende kurve. Og vi forventer nu, at der vil ske en stigning, hvor det her berømte smittetal kommer op at ligge omkring 1,2 cirka.

Statsministeren: Altså, jeg vil ikke lægge skjul på over for nogen af jer, at jeg virkelig, virkelig håber, at der udvikles en vaccine imod corona, og/eller kommer en effektiv behandling på markedet, så vi kan hjælpe dem, som måtte være, ikke mindst hjælpe dem, der måtte være i farezonen i forhold til corona. Indtil den dag, der er det jo vores opgave at skærme, både det danske samfund og hver enkelt af os, så godt, det kan lade sig gøre i forhold den her sygdom. Men sygdommen er her. Og et samfund kan ikke gå helt i stå, og derfor har vi jo også valgt en nedlukning af Danmark igennem en periode, som har vist sig at virke, men som samtidig har indeholdt, og det er nok vigtigt at blive ved at gentage, at mange mennesker jo har gået på arbejde. Vores fødevareproduktion, transportbranchen, beredskabet, sundhedsmyndighederne, pædagoger i nødløsning, eller nødpasning, ikke nødløsning, men nødpasning. Dem, der arbejder i supermarkederne og mange andre, har vi jo haft behov for er gået på arbejde, også i den første kritiske fase. Nu er vi i en situation, hvor sundhedsmyndighederne i Danmark siger, det er hensigtsmæssigt, og det kan anbefales, at vi foretager en kontrolleret åbning af Danmark igen. Den skal holdes inden for de sundhedsfaglige vurderinger og anbefalinger. Og al ting afhænger af, hvordan vi hver især opfører os. Men på baggrund af den rådgivning, der er fra sundhedsmyndighederne, der er vi et sted nu, hvor vi godt gradvist kan begynde at åbne Danmark op igen.
Værsgo.

Hans Skovgaard, Berlingske: Først et spørgsmål til, til Kåre Mølbak. I forbindelse med en exitstrategi, så er der blevet snakket flere steder, det gør man også i flere andre lande, at man går ud og gør dét, som WHO hele tiden har sagt – nemlig, at man tester aggressivt, og at man herefter opsporer og karantænesætter.
Hvornår begynder vi på det i Danmark?

Og, og så et spørgsmål til Mette Frederiksen. Den her, hvor stor er en stor forsamling? Du siger, at store forsamlinger forbydes frem til august. Hvad, hvad er det? Er det også et bryllup. Hvor, hvor stor er en stor forsamling?

Statsministeren: Kåre først.

Kåre Mølbak, Statens Serum Institut: Der har jo været det problem med teststrategien, at vi ikke har haft tilstrækkelig testkapacitet i Danmark og heller ikke i rigtig mange andre lande.

Nu er det sådan, så, der er, vi har rundet over 5.000 personer, der hver dag bliver undersøgt for corona på hverdage, så der er ved at blive opbygget teststrate, eller testkapacitet, og den forventer vi bliver øget yderligere i løbet af de næste dage, og det vil sige, at vi vil kunne gå tilbage til en model, hvor vi anvender test meget mere konsekvent i forhold til at finde tilfælde – sørge for, at de bliver isoleret og også i et vist omfang begynder at karantæne, karantænesætte. Så det er noget, som, som Sundhedsstyrelsen vil arbejde med sammen med Serum Instituttet og alle mulige andre gode parter i forhold til også at bruge det element som en del af exitstrategien.

Statsministeren. Vi kommer til at vende tilbage med et, et mere konkret grundlag i forhold til de, de, de, de store forsamlinger og de store arrangementer. Men, men grunden til, at vi allerede i dag siger, at de store arrangementer, og det er jo blandt andet festivaler og, og markeder, ikke kommer til at blive afholdt, det er selvfølgelig også, fordi vi ved, at der er ganske mange, som planlægger nogle meget, meget store begivenheder her henover sommeren, og derfor synes vi, det, det er mest rimeligt, at vi får sagt det nu. Men vi skal meget hurtigt vende tilbage med de helt konkrete tal og oplysninger.
Værsgo.

Sidsel Hoe, Mediet Zetland: Jeg har et spørgsmål til statsministeren.
Du siger, du håber, der kommer en vaccine. Skal man forstå jeres strategi sådan, at samfundet skal være mere eller mindre lukket ned, indtil der kommer en vaccine?

Statsministeren: Altså vi ved jo ikke, hvornår der kommer en vaccine. Jeg tror, alle, der står her, håber på, at, at den kommer. Det tror jeg egentlig hele verden går og, og, og håber på, at, at vi får en vaccine eller en effektiv behandling eller en kombination af de to.

Vi forholder os løbende, og det gælder både myndighederne og regeringen til, hvordan vi bedst håndterer corona. Og, og, og dér, hvor vi er nu, det er, at vi kommer til at holde fast i ganske mange restriktioner, og vi kommer til at holde fase i en, en stor del af den nedlukning, der er af Danmark, og så kigger vi altså ind i nu en gradvis åbning af Danmark, men kun, og det er virkelig med en understregning af kun, hvis vi hen over påsken kan se og iagttage, at alle bliver ved med at overholde de fælles spilleregler, der bliver nødt til at være i vores samfund lige nu.
Værsgo.

... Turnowsky fra Der Nordschleswiger: Jeg har et spørgsmål til Mette Frederiksen. Du nævnte noget om grænsependlerne, som I ville prøve at kigge på. Kan du uddybe, hvad det er fra overvejelser I har. Drejer det sig om begrænsninger for grænsependlerne?

Statsministeren: Altså, vi sidder og kigger lige nu på, hvordan vi, hvordan vi klogest fremadrettet skal håndtere dette her spørgsmål om arbejdstagere, der kommer udefra, fordi vi selvfølgelig er optaget af, at vi ikke underminerer den strategi, vi, vi har og hele den indsats, der foregår i vores samfund, og det er, det er en også her en, en svær udfordring, fordi der er ganske mange udefra, der arbejder i Danmark, og det er en arbejdskraft, som mange steder er værdsat, og som er vigtig. Men det er selvfølgelig vigtigt, at der ikke er folk udefra, der bringer smitten ind i det danske samfund. Så det er dét arbejde, der er i gang netop nu.

... Turnowsky, Der Nordschleswiger: Jeg er ikke sikker på, jeg helt forstod svaret. Er der planer om at indføre begrænsninger?

Statsministeren: Altså vi sidder og arbejder med lige nu, hvordan vi klogest kan indrette det danske arbejdsmarked, hvad angår lønmodtagere, der kommer udefra i den situation, vi er i lige nu. Og hvis jeg kunne svare mere konkret, så ville jeg gøre det. Det er et arbejde, der pågår netop nu. Og det er i øvrigt også noget vi meget gerne vil drøfte med Folketingets partier.
Værsgo.

Anders Leonhard ,BT: To spørgsmål. Det første til Mette Frederiksen.
Den her genop, genåbningsplan fase et, den giver nok noget glæde hos en del børnefamilier, når vuggestuer, de, de begynder at åbne igen lige så stille.
il gengæld så er der nok nogle små erhvervsdrivende virksomheder, som er meget slukøret over, at de udsigter, der er nu, i forhold til de restriktioner. Arbejdsmarkedets partere foreslog den anden dag, at de her indfrosne feriepenge kunne blive udbetalt for lige som at sætte gang i efterspørgslen og hjælpe nogle af de her virksomheder.

Hvad siger statsministeren til, til det forslag?
Og til Sundhedsministeren. Under denne her coronaepidemi har det jo været en klar strategi, at behandlinger og operationer og så videre ligesom har været lukket ned, hvis de ikke har været meget akutte. Nu ser vi, at, at smittetrykket, eller i hvert fald kan man sige antallet af indlæggelser har stabiliseret sig. Hvad er udsigten til de mange patienter, som, som måske håber på snart at kunne blive behandlet eller få en operation?

Statsministeren: Sundhedsministeren først.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, mange tak for det spørgsmål. Først er det vigtigt at sige, at sundhedsvæsenet har selvfølgelig gjort klar til at kunne håndtere situationen med, med corona og med de mange patienter, både på intensiv og generelt patienter for, for coronavirus. Men det er også meget, meget vigtigt for mig at slå fast, at alt, hvad der handler om vores danske kræftpakker og vores hjertepatienter, livstruende sygdomme, jamen det har man fortsat, og det har vi altså fortsat. Dét, vi kan se nu, det er, at den grønne kurve, jamen det er jo en lang og flader mere ud, og det vil sige, det der peak, den der top som den røde havde, det ser ud, som om at det, den undgår vi. Og det er godt for vores sundhedsvæsen og for vores samfund. Det betyder så også, at så har vi lidt mere plads i vores sundhedsvæsen, og det vil sige, at, at vi vil nu tage fat på at sige: Godt, hvilke konkrete sygdomme er det så, vi kan tage ind nu her. Det kan for eksempel være nogle af vores kronikere, som går med smerter, som efterhånden bliver ubærlige. Eller ting, hvor man siger, man kunne godt vente et par uger, men nu skal det altså, nu skal det altså være. Og det bliver vi rådgivet om af Sundhedsstyrelsen, og det vil jeg så også drøfte med Folketingets partier.

Statsministeren: Og så er der spørgsmålet om den lille erhvervsdrivende, liberale erhverv, frisøren, tatovøren og andre, som kan se, at den virksomhed, de har knoklet for at få op at stå, ligger, ligger lukket lige nu. Og nogen vil selvfølgelig i aften være rigtige ærgerlige over, at vi ikke kan åbne mere op end, end dét, vi vurderer på baggrund af den sundhedsfaglige vurdering, der, der er plads til. I første omgang vil det være vores anbefaling, at Folketinget sætter sig sammen og kigger på de hjælpepakker, som vi har aftalt med hinanden. Sørge for de kommer ud at virke i alle led. Jeg bliver også kontaktet af nogle små erhvervsdrivende og andre, der faktisk ikke helt ved, hvad mulighederne er i hjælpepakkerne, så dér er en opgave i sig selv. Men vi vil altså også se på, om, om, om der er noget i de hjælpepakker, vi skal gøre på en anden måde, så vi er sikre på, at så mange små virksomheder og selvstændige kommer så godt igennem den her fase, som overhovedet muligt.

I forhold til det med feriepengene. Jamen, vi har ikke afvist det tidligere. Det, det gør jeg heller ikke nu. Man skal jo være lidt obs. på, at, at her ligger der noget likviditet, som ligger ude i nogle af virksomhederne, og derfor er det ikke sikkert, at det her greb er så godt, som det umiddelbart lyder. Men, men det vil vi kigge på sammen med Folketingets partier.
Værsgo.

Peter Sinnbeck, Radio4: Statsministeren nævner bankerne, der påtænker at betale udbytte til aktionærer. Hvad er det helt præcist, statsministerens anbefaling er til de her banker. Skal de lade være, skal de, hvad er det, man anbefaler, og kunne man påtænke, at der kom lovgivning, som regeringen ville bruge i forhold til, eller i hvert fald tvinge, at nogle af de her hjælpemidler ikke bliver brugt til at betale udbytte til aktionærer.

Og så et spørgsmål nr. to. Hvis flokimmunitet, det gentager I flere gange, ikke er en del af den langsigtede danske strategi, kan man så uddybe lidt mere, om det i hvert fald ikke er en afledt effekt af den strategi, man så fører lige i øjeblikket, nemlig at på, at starte en genåbning af samfundet.

Statsministeren: Kåre Mølbak først.
Kåre Mølbak, Statens Serum Institut: Men det er klart, det er jo en konsekvens af, at smitten spredes, at der også opbygges immunitet. Og i sidste instans er det én af de ting, der vil hjælpe os til at komme igennem denne her krise. Så det er jo et, mere et biologisk fænomen, end det egentlig er en strategi. Strategien er som sagt, at vi afbøder smitten så meget som muligt og sygdommen så meget som muligt, så samfundet kommer, kommer igennem, og så flokimmuniteten er en underlæggende biologisk mekanisme, der så at sige støtter op om strategien.

Statsministeren: Og i forhold til det her udbyttespørgsmål, så er der jo flere partier, der har, har bragt det på bane, og som jeg sagde senest Venstre, men der er også andre partier, der har været inde på, om ikke der er en rimelighed i, at hvis man får en stor hjælp af staten i den nuværende situation, at man så ikke samtidig udbetaler et, et udbytte til sine aktionærer. Det, synes vi, bestemt er en god idé at gå videre med. Og i det hele taget gælder det jo for os alle sammen, at vi skal gøre, hvad vi kan for at udvise samfundssind og bidrage og understøtte i alle henseender, at alle kommer så skånsomt og så godt igennem den her krise, som det overhovedet kan lade sig gøre. Der spiller den finansielle sektor selvfølgelig en særskilt vigtig rolle.
Værsgo.

Jeppe Bentzen, Weekendavisen: Hvis strategien er, og det er til Mette Frederiksen, hvis strategien er, folk ikke skal blive syge, er det så en del af genåbningsplanen helt at isolere de mest udsatte gruppe fra resten af befolkningen? Og anerkender statsministeren, at flokimmunitet er et uundgåeligt onde for Danmark?

Statsministeren: Altså på spørgsmålet om at isolere de udsatte og de ældre, så er det jo i høj grad dét, der sker i vores samfund lige nu. Når vi har bedt alle I danskere om ikke at mødes i påsken. Lad være med at mødes mange mennesker ad gangen. Hold afstand fysisk til og fra hinanden, når pårørende ikke må komme på ældrecentret, når pårørende ikke må komme på sygehuse, så er det jo for at skærme de sårbare i den her rigtig, rigtig svære situation, hvad enten man er sårbar på grund af alder eller på grund af en sygdom, som, som, som man måtte lide under. Og det hensyn skal vi blive ved med at tage til de mest sårbare grupper, og derfor er det helt afgørende, at alle bliver ved med at løfte ansvaret. Og der er stadigvæk nogle eksempler på nogen, der siger – jamen, vi mødes alligevel og holder en fest sammen, eller inviterer venner og bekendte til middag- og frokostarrangementer. Eller vi lader være med at holde afstand, fordi nu er vi så opsat på at komme ud i foråret. Og når vi så inderligt både appellerer til, men også understreger, at man skal holde den afstand til hinanden, så er det jo, fordi at smitten fortsat skal mindskes, og fordi vi skal tage et særligt hensyn til de sårbare grupper.

Og, og jeg må sige, at så langt mit øje rækker, der vil vi blive ved med at have behov for, at danskerne udviser et meget, meget stor, eller en et meget, meget stor hensyntagen – både til hinanden, men i særdeleshed de, de sårbare grupper.

På den her tilbagevende diskussion omkring flokimmunitet. Jeg kan jo kun gentage, hvad jeg har sagt. Den strategi, vi arbejder efter i Danmark, det er den grønne kurve. Det ser ud til, at alt det, vi har gjort sammen, men hver for sig, nytter og har virket.

Vi kan ikke, vi kan ikke beslutte os for afskaffe coronaen, og der er ikke en vaccine endnu. Der er ikke en effektiv behandling endnu. Derfor er det smitten her. Og derfor vil flere danskere blive smittet. Og dét, der så er afgørende, det er, at vi passer på, at dem, der virkelig ikke må blive smittet, de ikke bliver det, og at vi bliver ved med at, at have sygdommen under kontrol på en sådan måde, at vi ikke får den belastning af sundhedsvæsenet, som vi har været inde på flere gange. Og det her er vigtigt i forhold til corona, men det er også vigtigt i forhold til det øvrige sundhedsvæsen, fordi som sundhedsministeren sagde før, så vil vi meget gerne i gang med at åbne op for mere almindelig aktivitet i sundhedsvæsenet. Så, alting hænger sammen. Og alting falder tilbage på de samme skuldre, nemlig på dine, at hvis ikke vi hver især løfter det kolossalt store ansvar, vi har, så kan det her ganske enkelt ikke lade sig gøre. Og jeg kan måske lige understrege det også ved at sige, at det engang imellem forekommer en lille smule mærkeligt, når man, når alle godt ved, at det her kan have rigtig store menneskelige konsekvenser, og at mange mennesker har mistet deres arbejde. Lukket deres virksomhed ned. At andre så forbeholder sig retten til at mødes under festligt lag, fordi man har et, et behov for det. Så i alt, hvad vi gør især, så husk på de ofre, som andre bliver nødt til at give i denne her svære tid.
Værsgo.

...: Jeg har et spørgsmål til statsministeren. I Tyskland i dag, der blev talt om genåbning af Tyskland, og det blev nævnt, at der ville blive grænsekontrol, grænsekontrollen ville blive lempet. Hvordan vil Danmark samarbejde med de øvrige lande, som åbner grænserne gradvist?

Statsministeren: Jamen, vi skal selvfølgelig samarbejde tæt med resten af Europa, herunder vores naboland. Men vi er af den overbevisning, at vi fortsat ser ind i at have en, en grænsekontrol. Og at, og at det er vigtigt, at, at unødvendig rejseaktivitet stadigvæk holdes på et, et minimum.
Værsgo!

Simon Kjøller, Altinget: Et spørgsmål til sundhedsministeren. Hvilke områder af sundhedsvæsenet er det, man regner med at åbne op igen på den anden side – altså, hvilke behandlinger og undersøgelser er det, man tager fat på først. Og hvem afgør det?

Magnus Heunicke, sundhedsminister: Ja, tak for det spørgsmål. Det er fuldkommen afhængig af de indstillinger, vi får fra, fra vores sundhedsmyndigheder. Jeg tror, vi alle sammen har lyst at åbne så meget som muligt op overhovedet, men også dér gælder det jo, at, at der vil også være en risiko for det. For det første skal vi jo sikre, at vi ikke får ny smittespredning på vores hospitaler, som altså håndterer coronasmittede, så det skal altså være noget, som kan, kan, kan fungere i de forskellige hospitalsbyggerier, vi har i Danmark.

Og for det andet – jamen, så må vi jo, må vi jo få en saglig vurdering af de patienter, som begynder at trænge, og der må man jo skelne mellem, der er noget, der er akut, de kommer ind også i dag. Så er der dét, man kalder sådan semiakut – jamen, det kan blive akut inden for få uger. Dem skal vi også have ind. Og hvad kan vi så tage derudover – for eksempel mennesker, som lever med store smerter, hvor en behandling, en operation vil hjælpe dem godt. Det, tror jeg, vi er rigtig mange, der vil gøre meget for, at der også bliver plads til, at de kan få den nødvendige behandling i vores sundhedsvæsen.

Statsministeren: Ja og værsgo!
Nikolaj Rytgaard, Jyllands-Posten: Kåre Mølbak fortæller, at smittetrykket vil stige fra 0,9 til 1,2. Hvor mange flere dødsfald ventes som følge af det i forhold til, hvis man ikke åbnede nu. Og hvordan hænger der sammen med regeringens mål om at færrest muligt skal smittes og indlægges og i sidste ende dø af denne her sygdom.

Statsministeren: Værsgo Kåre.

Kåre Mølbak, Statens Serum Institut: Vi har ikke regnet på tallene på den måde. Dét, vi har set på, det er, hvilken belastning, der kan komme i intensiv og i forhold til indlæggelser. Og der kan vi se, at der vil ske en stigning i antallet, men som vil være under en grænse, som sundhedsvæsenet kan følge med i. Og, og det er dét, der ligger til grund for modellen.

Samtidig kan vi se, at hvis det er, at man glemmer alt om at passe på hinanden og holde afstand. Glemmer dét med at vaske hænder og så videre, og så videre, så vil kurven løbe løbsk. Så det er dét, modellerne viser, at man kan lave en ansvarlig åbning på nogle enkelte punkter i samfundet, uden at det går ud over sygelighed og dødelighed på en, på en måde, som vi ikke kan acceptere, og som ikke kan håndteres inden for de givne rammer.

Statsministeren: Og det var det sidste spørgsmål, der blev stillet i den her omgang.
Tak, fordi I så med og lyttede med.”

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik