Pressemeddelelse

Afgørelse fra § 6-nævn anviser vej til færøsk medlemskab af WTO

Færøernes landsstyre og Danmarks regering blev den 10. januar 2025 enige om at aktivere et nævn i henhold til § 6 i lov om Færøernes hjemmestyre med anmodning om, at nævnet tager stilling til, hvorvidt færøsk medlemskab i eget navn af Verdenshandelsorganisationen WTO er foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status.

Nævnet er i dag kommet med sin afgørelse. Sagen er afgjort af nævnets tre højesteretsdommere.

Nævnet har konkluderet, at det er foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status, hvis Færøerne af regeringen, jf. grundlovens § 19, gives adgang til at blive medlem af WTO i eget navn som særskilt toldområde.

”Jeg er meget glad for, at der er en vej frem for at imødekomme Færøernes stærke ønske om medlemskab af WTO i eget navn. Vi håbede netop på, at § 6-nævnet ville kunne finde en løsning, og fra regeringens side vil vi bistå Færøerne på enhver tænkelig måde, der kan lette vejen til færøsk medlemskab af WTO hurtigst muligt. Den her proces er et godt eksempel på, at vi sammen går nye veje i samarbejdet i rigsfællesskabet,” siger statsminister Mette Frederiksen.

Afgørelsen kan læses her

Læs mere om § 6-nævnet her.

For yderligere oplysninger: Statsministeriets pressetelefon +45 29 10 88 25.