UDTALELSE
"Jeg er nødt til at sige det meget direkte til USA:
Det giver absolut ingen mening at tale om, at det skulle være nødvendigt for USA at overtage Grønland. USA har ingen adkomst til at annektere et af de tre lande i Rigsfællesskabet.
Kongeriget Danmark - og dermed Grønland - er en del af NATO og er dermed omfattet af alliancens sikkerhedsgaranti. Vi har allerede i dag en forsvarsaftale mellem Kongeriget og USA, der giver USA vid adgang til Grønland. Og vi har fra Kongerigets side investeret markant i sikkerheden i Arktis.
Jeg vil derfor kraftigt opfordre til, at man fra USAs side stopper truslerne mod en historisk tæt allieret og mod et andet land og et andet folk, som meget klart har sagt, at de ikke er til salg.”
For yderligere oplysninger: Statsministeriets pressetelefon +45 29 10 88 25