Pressemeddelelse
Formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, statsminister Mette Frederiksen og USA’s præsident, Donald Trump, har i dag underskrevet en aftale, der styrker sikkerheden i Arktis og det nordatlantiske område.
Formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, udtaler:
”Aftalen anerkender, at vi er et folk med ret til selvbestemmelse. Vi bliver samtidig anerkendt som en del af vores fælles sikkerhed i Arktis.”
Statsminister Mette Frederiksen udtaler:
”Vi har i dag underskrevet en god aftale. For Grønland, Kongeriget Danmark og USA. Og for NATO og Europa. For aftalen styrker vores fælles forsvar og sikkerhed. Og er dybt forankret i NATO-samarbejdet. Aftalen anerkender og respekterer Kongerigets suverænitet, territoriale integritet og grønlændernes ret til selvbestemmelse.”
Aftalen kan læses i sin helhed her.
Underskriftsceremonien fandt sted i FN-bygningen i New York. USA, Danmark og Grønland vil alle opbevare ét underskrevet eksemplar af aftalen på henholdsvis engelsk, dansk og grønlandsk. Aftalen skal nu igennem de nødvendige parlamentariske procedurer for at træde i kraft.
For yderligere oplysninger:
Naalakkersuisuts kommunikationsafdeling på kommunikation@nanoq.gl
Statsministeriets pressetelefon +45 29 10 88 25.